1982

1982
MCMLXXXII

? ^, 19. arhundrede ? 20. arhundrede ? 21. arhundrede ^, ?
? ^, 1960'erne ^, 1970'erne ? 1980'erne ? 1990'erne ^, 2000'erne ^, ?
?? ^, ? ^, 1977 ^, 1978 ^, 1979 ^, 1980 ^, 1981 ? 1982 ? 1983 ^, 1984 ^, 1985 ^, 1986 ^, 1987 ^, ? ^, ??

1982
Dødsfald - Fødsler
? Begivenheder ? Film ? Litteratur ? Musik ? Politik ? Sport ? Videnskab

**1982 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1982 MCMLXXXII
Ab urbe condita	2735
Armensk kalender	1431 ?? ????
Kinesiske kalender	4678 ? 4679 辛酉 ? 壬戌
Etiopisk kalender	1974 ? 1975
Jødisk kalender	5742 ? 5743
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2037 ? 2038
- Shaka Samvat	1904 ? 1905
- Kali Yuga	5083 ? 5084
Iransk kalender	1360 ? 1361
Islamisk kalender	1403 ? 1404

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. siden 1972

Se ogsa 1982 (tal)

Begivenheder [ rediger | rediger kildetekst ]

Ny lov om navneforandring vedtages i Folketinget .
Det første computervirus , skrevet af den amerikanske programmør Rich Skrenta , er løs.

Januar [ rediger | rediger kildetekst ]

Januar Verdens mest solgte computer, Commodore 64 (verdens mest solgte computer) lanceret, hvorved hjemmecomputer revolutionen blev sat i gang.
5. januar ? Den 17-arige gymnasieelev Curt Hansen fra Tinglev i Sønderjylland bliver junioreuropamester i skak .
8. januar ? Der er kulderekord i Danmark , da der i Hørsted i Thy bliver malt det koldeste nogensinde, med 31,2 graders kulde.
9. januar ? Total maneformørkelse over Danmark.
13. januar ? Et amerikansk indenrigsfly styrter ned i Potomac-floden i Washington D.C. 74 af de 79 om bord samt 4 pa en bro over floden omkommer

Februar [ rediger | rediger kildetekst ]

8. februar - 32 omkommer ved en hotelbrand i Tokyo , Japan

Marts [ rediger | rediger kildetekst ]

3. marts ? Barbican Arts Centre abner i London
6. marts - voldsomme kampe mellem politiet og slumstormere pa Vesterbro , da de besatte det nedlagte Mekanisk Musikmuseum
19. marts - Argentinske soldaters ankomst til South Georgia udløser skarpe protester fra Storbritannien og leder op til Falklandskrigen
20. marts - en drengebande stjæler 200.000 DM fra den kommunistiske partisekretær Ingmar Wagners villa i Præstø
24. marts - Berlingske Tidende far frist pa 4 uger til at skaffe 160 mio. kroner, hvis lukning skal undgas
25. marts - der bliver indført kvindelig værnepligt i den østtyske hær efter en folkeafstemning

April [ rediger | rediger kildetekst ]

2. april ? Falklandskrigen indledes med Argentinas invasion af Falklandsøerne . Krigen varer til 20. juni .
5. april - De tre hovedaktionærer i supermarkedskæden Irma , Gutenberghus , Privatbanken og Odense Ægforretning , accepterer at Brugsen ( FDB -kæden) kan købe Irma-kæden for 298 millioner kr.
7. april - Alle private og offentlige sammenkomster pa Fyn forbydes efter konstatering af 15. udbrud af mund- og klovsyge pa øen.
7. april - England erklærer 200-sømils blokade mod Falklandsøerne
25. april - britiske tropper tilbageerobrer under Falklandskrigen uden modstand øgruppen Sydgeorgien i Atlanterhavet ud for Argentina . Argentina havde besat øgruppen 1.000 km fra det sydamerikanske fastland den 2. april
25. april - Israel tilbageleverer den sidste del af den besatte Sinai -halvø til Egypten som aftalt ved Camp David-aftalen . Israel havde besat Sinai og andre omrader under Seksdageskrigen i juni 1967

Maj [ rediger | rediger kildetekst ]

1. maj - engelske fly bomber Port Stanley airport pa Falklandsøerne under Falklandskrigen
2. maj - den britiske atomubad HMS Conqueror sænker den argentinske krydser ARA General Belgrano med to torpedoer. 323 søfolk omkommer
4. maj - Engelske HMS Sheffield rammes og ødelægges af missil i Falklandskrigen
10. maj - Højer Sluse i Sønderjylland abnes
15. maj - Britiske tropper angriber installationer og fly pa Falklandsøerne i Falklandskrigen
24. maj - engelske HMS Antelope synker efter brand i Falklandskrigen
28. maj - Pave Johannes Paul 2. aflægger, som første pave nogensinde, besøg i England
29. maj - det første pinse karneval i København afholdes
30. maj ? Spanien bliver medlem af Nato .

Juni [ rediger | rediger kildetekst ]

3. juni - Britiske styrker smider flyveblade ud over Port Stanley pa Falklandsøerne og opfordrer de argentinske tropper til at overgive sig
5. juni - Dr. Michael Gottlieb , assistant professor ved UCLA , beskriver for første gang en ny epidemisk sygdom, som senere fik navnet AIDS . Efter modstand fra den medicinske verden forlader han UCLA og abner en privat praksis, hvor han behandler AIDS patienter
6. juni ? Israel invaderer Libanon
7. juni - Priscilla Presley abner Elvis Presleys hjem Graceland for publikum
12. juni ? en demonstration mod atomvaben Central Park i New York City samler omkring 750.000 mennesker, herunder en række kendte musikere som Bruce Springsteen og James Taylor
13. juni - Argentinske tropper overgiver sig til de engelske under Falklandskrigen
13. juni ? Fahd bliver ny konge af Saudi-Arabien
14. juni - domstolen i Duisburg beslutter at lade sagen mod den tidligere rigsbefuldmægtige i Danmark 1943-45 Werner Best falde
14. juni - vabenstilstand i Falklandskrigen efter argentinske troppers betingelsesløse kapitulation i hovedstaden Stanley
21. juni - John Hinckley bliver frikendt, pa grund af sindssyge, for attentatet mod præsident Ronald Reagan

August [ rediger | rediger kildetekst ]

2. august - Skovbrande i Smaland i Sverige efter en varm og tør sommer
12. august ? Mexico meddeler, at landet er ude af stand til at betale sin udlandsgæld. Det giver anledning til en økonomisk krise i store dele af Latinamerika .
17. august ? de første compact discs sættes til salg i Tyskland
20. august - Alborg Kommunes forhenværende borgmester Marius Andersen idømmes 6 maneders ubetinget fængsel i en større bestikkelsesskandale, hvor han havde modtaget gaver for 60.000 kr. fra erhvervsfolk
27. august - Glynn Christian bager verdens hidtil (1997) største æbletærte pa 13,66 tons. Den maler 12,2 x 7 meter, og der er skrællet 21.600 liter æbler til tærten. Hun var startet pa tærten den 25. august

September [ rediger | rediger kildetekst ]

3. september - Anker Jørgensen gar af uden at udskrive nyvalg
5. september - efter Anker Jørgensen -regeringens tilbagetræden udnævnes Poul Schluter til kgl. undersøgelsesleder og indleder forhandling om dannelse af en flertalsregering.
6. september - Fregatten Peder Skram affyrer utilsigtet et Harpoonmissil , ( Hovsa-missilet ), der anretter skade i et sommerhusomrade i Lumsas
10. september ? Poul Schluter bliver leder af en borgerlig koalitionsregering
13. september - 56 passagerer omkommer ved en flyulykke i Malaga , Spanien , da en spansk DC-10 jumbojet forulykker under starten. Der var 393 om bord i flyet
15. september - PLO 's leder, Yassir Arafat modtages i privataudiens hos pave Johannes Paul II
16. september - massakren pa palæstinensiske flygtninge i Sabra - og Shatila -flygningelejrene i Libanon finder sted
19. september ? Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen
21. september - i Libanon vælges Bashir Gemayels broder Amin til ny præsident
22. september - forfatteren Poul-Henrik Trampe forsvinder sporløst under sejlads med Oslo-baden

Oktober [ rediger | rediger kildetekst ]

1. oktober ? Helmut Kohl bliver ny vesttysk kansler
5. oktober - der sættes hastighedsrekord pa skinner, da en ubemandet, raketdrevet slæde nar op pa 9.851 km/t. Rekorden blev sat over en 15,2 km lang strækning pa White Sands Missile Range i New Mexico , USA
7. oktober - Musicalen Cats har premiere pa Broadway og starter dermed sin næsten atten ar lange spilleperiode
8. oktober - Helmut Kohl bliver forbundskansler i Vesttyskland efter valgnederlag for Helmut Schmidts socialdemokratiske regering. Helmut Kohl bliver konservativ-liberal regeringschef efter godt 13 ars socialdemokratisk ledelse.
8. oktober ? Polen forbyder fagforeningen Solidaritet
8. oktober - pa slotspladsen foran Christiansborg demonstrerer 60.000 danskere mod den nydannede konservativt ledede Schluter-regering
11. oktober - efter 437 ar pa havets bund hæves resterne af Henrik 8. af England 's flagskib Mary Rose , som sank i 1545 nær Portsmouth . Det indeholder blandt andet 100 langbuer af fint takstræ
24. oktober - en brandmand omkommer og flere sares af en røggas-eksplosion under slukningsarbejde pa stearinlysfabrikken Asp-Holmblad i Helsingør
31. oktober - Ungdomshuset , jagtvej 69 i København abner

November [ rediger | rediger kildetekst ]

2. november ? Den britiske tv-station, Channel 4 , indleder sine udsendelser.
12. november ? Jurij Andropov udpeges til ny generalsekretær for det sovjetiske kommunistparti efter Leonid Bresjnevs død to dage forinden.
14. november ? Den polske Solidaritetsleder Lech Wał?sa løslades efter 11 maneders internering

December [ rediger | rediger kildetekst ]

1. december - ved universitet i Utah bliver Barney Clark den første, der far et permanent kunstigt hjerte
2. december - i Spanien indsættes Felipe Gonzalez som landets første socialdemokratiske regeringschef siden borgerkrigen
7. december - Yasser Arafat anerkender pa palæstinensernes vegne Israels ret til at eksistere
7. december - Folketinget vedtager socialdemokratisk dagsordensforslag imod opstilling af 572 NATO -raketter i Vesteuropa
14. december - Spanien abner grænsen til Gibraltar , som blev lukket af Franco-styret i 1969
31. december - Entreprenør Bøje Nielsen og A/S Danske Fabrikshaller erklæres konkurs

Født [ rediger | rediger kildetekst ]

Januar [ rediger | rediger kildetekst ]

1. januar ? David Nalbandian , argentinsk tennisspiller.
2. januar ? Rasmus Paludan , dansk advokat, politiker og samfundsdebattør.
9. januar ? Benjamin Lebert , tysk forfatter.
16. januar ? Birgitte Hjort Sørensen , dansk skuespillerinde.
26. januar - Christiane Schaumburg-Muller , dansk sangerinde.

Februar [ rediger | rediger kildetekst ]

11. februar ? Natalie Dormer , britisk skuespiller
16. februar ? Lupe Fiasco , amerikansk rapper.

Marts [ rediger | rediger kildetekst ]

6. marts ? Henrik Knudsen , dansk handboldspiller.
2. marts ? Johan Philip "Pilou" Asbæk , dansk skuespiller.
3. marts ? Jessica Biel , amerikansk skuespiller.
8. marts ? Kat Von D , amerikansk/mexicansk tatovør.
14. marts ? Francois Sterchele , belgisk fodboldspiller (død 2008 ).

April [ rediger | rediger kildetekst ]

3. april ? Stine Brix , dansk politiker for Enhedslisten.
7. april ? Marijana Jankovic , dansk skuespillerinde
15. april ? Henriette Engel Hansen , dansk kajakroer.
22. april ? Kaka , brasiliansk fodboldspiller
24. april ? Kelly Clarkson , amerikansk sangerinde.
30. april ? Kirsten Dunst , amerikansk skuespillerinde.

Maj [ rediger | rediger kildetekst ]

1. maj ? Jamie Dornan , irsk skuespiller
11. maj ? Cory Monteith , canadisk skuespiller og musiker (død 2013 ).

Juni [ rediger | rediger kildetekst ]

1. juni ? Justine Henin-Hardenne , belgisk tennisspiller.
3. juni ? Jelena Isinbajeva , russisk atletikudøver.
7. juni ? Høgni Lisberg , færøsk musiker.
10. juni ? Prinsesse Madeleine af Sverige .
16. juni ? Henrik Them Andersen , dansk mellem- og langdistanceløber
21. juni ? William af Wales , britisk prins, Charles og Dianas ældste søn.

Juli [ rediger | rediger kildetekst ]

5. juli ? Philippe Gilbert , belgisk cykelrytter.
6. juli ? Ditte Arnth Jørgensen, dansk skuespiller.
19. juli ? Esben Holmboe Bang , dansk kok og restauratør.
19. juli ? Jared Padalecki , amerikansk skuespiller

August [ rediger | rediger kildetekst ]

27. august ? Ben Williams , engelsk fodboldspiller.
28. august ? LeAnn Rimes , amerikansk sangerinde.
30. august ? Andy Roddick , amerikansk tennisspiller.

September [ rediger | rediger kildetekst ]

13. september ? Asker Hedegaard Boye , dansk forfatter og journalist.
15. september ? Aaron Ross , amerikansk footballspiller.
16. september ? Jakob Oliver Krarup , dansk skuespiller og filmproducer.
30. september ? Kieran Culkin , amerikansk skuespiller.

Oktober [ rediger | rediger kildetekst ]

1. oktober ? Louise Svalastog Spellerberg , dansk handboldspiller.
13. oktober ? Ian Thorpe , australsk svømmer.
20. oktober ? Kristian Bach Bak , dansk tidligere fodboldspiller,
25. oktober ? Victoria Frances , spansk illustrator.
30. oktober ? Clemence Poesy , fransk skuespillerinde og model.

November [ rediger | rediger kildetekst ]

2. november ? Morten Holst , dansk skuespiller.
3. november ? Lasse Kryger , dansk fodboldspiller.
11. november ? Anne Bergfeld , dansk-tysk skuespiller
11. november ? Kongsted , dansk DJ og musikproducer
12. november ? Anne Hathaway , amerikansk skuespillerinde.
17. november ? Astrid Krag , dansk politiker og tidligere minister.
30. november ? Elisha Cuthbert , canadisk skuespillerinde.

December [ rediger | rediger kildetekst ]

4. december ? Nick Vujicic , australsk prædikant, taler, forfatter og leder.
14. december ? Stephanie Lose , dansk politiker.
29. december ? Ronny Emborg , dansk gourmetkok.
30. december ? Razak Pimpong , ghanesisk fodboldspiller.

Dødsfald [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddybende artikel: Døde i 1982

Sport [ rediger | rediger kildetekst ]

9. januar ? Den svenske skiløber Ingemar Stenmark skriver skihistorie, da han vinder sin sejr nr. 63 i World Cuppen, og bliver den mest vindende nogensinde.
24. januar ? Super Bowl XVI San Francisco 49ers (26) besejrer Cincinnati Bengals (21)
15. juni - Michael Laudrup debuterer pa sin 18-ars fødselsdag pa Danmarks fodboldlandshold . Han scorer Danmarks enlige mal i 2-1 nederlaget ude mod Norge
11. juli ? Italien vinder VM i fodbold i Spanien .
17. juli ? Ayub Kalule bliver stoppet i 10. omgang af VM-kampen mod Davey Moore om WBA -mesterskabet i let-mellemvægt .
12. november ? Aaron Pryor besejrer Alexis Arguello i bokseringen ved Orange Bowl .
13. november ? Ray Mancini besejrer Duk Koo Kim i en tragisk letvægtsmesterskabskamp som for evigt ændrer boksningen. Bokseorganisationen WBC ændrer kort efter reglerne, saledes at titelkampe bokses over 12 omgange i stedet for som hidtil 15 omgange.
Odense Boldklub bliver danske mestre i fodbold .
Commonwealth Games afholdes i Brisbane , Australien .

Musik [ rediger | rediger kildetekst ]

15. januar - Barbara Dickson : All for a Song
19. januar - Bad Religion : How Could Hell Be Any Worse?
29. januar - Shalamar : Friends
29. januar - Huey Lewis and the News : Picture This
16. februar - Van Morrison - Beautiful Vision
23. februar - Lou Reed - The Blue Mask
4. marts - Spandau Ballet - Diamond
13. marts - Jens Brixtofte og gruppen Brixx vinder det danske Melodi Grand Prix med Video video . Nr. 2 bliver Tommy Seebach med Hip Hurra - Det er Min Fødselsdag
16. april - Status Quo - 1+9+8+2
24. april ? Vesttyskland vinder arets udgave af Eurovision Song Contest , som blev afholdt i Harrogate , England , med sangen "Ein bißchen Frieden" af Nicole . Dette var (Vest)Tysklands første sejr.
24. juli - temasangen til filmen Rocky III - Eye of the Tiger af Suvivor , indtager 1. pladsen pa den amerikanske hitliste og bliver der i 6 uger
13. september ? Kate Bush : The Dreaming
12. oktober - Rockgruppen The Who giver afskedskoncert i New York .
1. december ? Michael Jackson : Thriller
Shu-bi-dua : Shu-bi-dua 8 og Shu-bi-dua 9
Tøsedrengene hitter med duetten Sig Du Ka' Li' Mig fra albummet Tiden star stille .
Den danske duo Laban dannes, og bliver populære med debutsinglen Hvor Ska' Vi Sove I Nat
Den danske duo Laid Back hitter bade nationalt og internationalt med LP'en Keep Smiling (med bl.a. numrene Sunshine Reggae og White Horse )
Iron Maiden udgiver The Number of the Beast ? Paul Di'Anno er blevet smidt ud og sangeren Bruce Dickinson er ny forsanger
Kliche udgiver deres andet og sidste album Okay Okay Boys .
Sensommervise af Kirsten og Finn Jørgensen

Nobelprisen [ rediger | rediger kildetekst ]

Fysik ? Kenneth G. Wilson
Kemi ? Aaron Klug
Medicin ? Sune Bergstrom , Bengt I Samuelsson , John R Vane
Litteratur ? Gabriel Garcia Marquez
Fred ? Alva Myrdal og Alfonso Garcia Robles
Økonomi ? George Stigler

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1982