- Ikke at forveksle med
det nye ungdomshus pa Dortheavej 61
.
Ungdomshuset
, ogsa kaldet
Ungeren
, pa
Nørrebro
i
København
var i arene
1982
-
2007
kendt som tilholdssted og undergrundsscene for forskellige grupper af unge, der kulturelt og/eller politisk tog afstand fra det etablerede samfund. Huset, der la pa
Jagtvej
69, blev opført i
1897
som
Arbejdernes Forsamlingsbygning
og var som sadan kendt bevaringsværdigt af Skov- og Naturstyrelsen
[1]
, en status som dog blev ophævet af
Kulturarvsstyrelsen
i 2001
[2]
. I 2000 blev huset solgt af
Københavns Kommune
til HUMAN A/S, som senere blev købt af frikirken
Faderhuset
. Siden Faderhuset i efteraret
2006
bad politiet rydde Ungdomshuset, har
venstreradikale
miljøer protesteret med mange aktioner.
Ungdomshuset blev torsdag d.
1. marts
2007
ryddet ved en aktion, der begyndte 07:00:07
[3]
. De følgende dage var præget af uroligheder og ødelæggelser, hvor over 714 personer blev anholdt. Den
5. marts
ved 8-tiden om morgenen begyndte nedrivningen af huset, der varede indtil den
6. marts
ved 23-tiden
[4]
.
Fra rydningen, der foregik pa en torsdag i marts 2007, frem til juni 2008 demonstrerede tidligere brugere og støtter af Ungdomshuset hver torsdag for et nyt ungdomshus i København. De sakaldte torsdagsdemoer drog under ledsagelse af musik, bannere og kamprab ud i København med afgang kl. 17 fra
Gammel Torv
(tidligere
Blagards Plads
).
Efter aktionen
G13
indledte Københavns overborgmester
Ritt Bjerregaard
forhandlinger med repræsentanter fra bevægelsen om oprettelsen af et nyt Ungdomhus, og den 27. oktober opnaede man enighed om en rammeaftale. Efter nogle maneders yderligere forhandlinger landede man pa at placere
det nye Ungdomshus
i en del af Kulturhuset Bispebjerg Nordvest, og d. 11. juni 2008 vedtog
borgerrepræsentationen
den endelige aftale med løfte om ibrugtagning af det nye Ungdomshus d. 1. juli 2008
[5]
.
Ungdomshuset pa Dortheavej 61
slog dørene op for offentligheden den 18. oktober
2008
og fungerer nu som erstatning for det gamle ungdomshus.
Huset var
anarkistisk
brugerstyret og derfor uden nogen formel ledelse. Nar man skulle tage fælles beslutninger i huset, benyttede man sig af
direkte demokrati
. Alle afgørelser blev altsa truffet i fællesskab ved
konsensus
blandt husets brugere pa de sakaldte mandagsmøder, der blev afholdt hver mandag. Alt arbejde i huset foregik ulønnet og frivilligt af husets brugere.
Ungdomshusets aktiviteter var især centreret omkring afholdelsen af koncerter. De rettede sig primært mod den musikalske undergrund i Danmark og udlandet, men til tider lagde huset plads til kendte, etablerede navne. Igennem tiden har nu kendte kunstnere som
Bjork
med The Sugarcubes ,
Einsturzende Neubauten
,
Nick Cave
og
D-A-D
prøvet kræfter der, før deres karrierer tog fart
[6]
. Koncerterne i huset var pa ikke-kommerciel basis.
Den
autonome
del af Ungdomshusets brugere har efter de blev truet med rydning af huset ofte været sat i forbindelse med vold og hærværk under afholdelse af demonstrationer og events. Blandt andet i
Rødovre
den 26. november 2006, hvor nogle demonstranter brød ind til Faderhusets børnegudstjeneste
[7]
. Ved den lejlighed blev en person tilknyttet Faderhuset udsat for vold og
Faderhusets
ejendom blev udsat for hærværk, hvilket førte til 90 anholdelser
[8]
. Fra demonstrationen findes en film, hvor betjente ses sla med knipler mod siddende demonstranter, der modsatte sig anholdelse
[9]
.
De Radikale
og
SF
har krævet, at
justitsminister
Lene Espersen
skal fremlægge en redegørelse for, om disse handlinger er rimelige eller berettigede
[10]
. Ungdomshusets brugere har ogsa mødt en del kritik for, at de i tiden op til rydningen forskansede sig i huset, der delvist blev omdannet til en fæstning med lagre af kasteskyts, sten, molotovcocktails osv. som en del af brugernes forsøg pa at forsvare sig mod en med magt gennemført udsætning.
Bygningen blev indviet
12. november
1897
som Folkets Hus. Stedet var den spirende
arbejderbevægelses
fjerde forsamlingshus i København og lagde bl.a. hus til den anden internationale kvindekonference d. 26. august 1910, hvor de deltagende 130 kvinder fra 16 lande, heriblandt
Rosa Luxemburg
,
[
kilde mangler
]
bl.a. startede traditionen med
Kvindernes internationale kampdag
[11]
, ganske som ogsa Kvindeligt Arbejderforbund blev stiftet i huset. Adskillige demonstrationer og møder mod arbejdsløsheden er i tidens løb udgaet fra huset; f.eks.
Stormen pa Børsen
i
1918
, der blev arrangeret af
syndikalister
og er blevet fremhævet af nutidens autonome som en vellykket aktion.
Gennem
1950'erne
var det fortsat hovedsageligt arbejderbevægelsens afdelinger, foreninger og forbund, der lejede sig ind i huset, selv om alskens andre forskellige aktiviteter ogsa foregik i huset ? bl.a. boksestævner og afdansningsballer. I
1956
blev det nedslidte hus aflastet, da det nye Folkets Hus (i dag spillestedet
Vega
) blev indviet pa
Vesterbro
.
Fra omkring
1960
stod Folkets Hus pa Jagtvej tomt. I 1968 købte
Brugsen
bygningen med det formal at rive den ned og bygge et supermarked pa stedet (en
Irma
, ifølge kilder
[
kilde mangler
]
). Dette blev forhindret pa baggrund af stedets historiske betydning, og i stedet nedrev
[
kilde mangler
]
man den ligeledes bevaringsværdige nabobygning Colosseum, der i dag er erstattet af en
Aldi
, under protester fra bl.a. Nørrebros Handelsforening
[12]
. I
1978
blev ejendommen solgt videre til folkemusik-aftenskolen "
Tingluti
", som ejede huset fra 1978 til 31 oktober 1982. Foreningen havde godt 600 medlemmer og drev en aftenskole med folkedans-sang og musik, samt arrangerede forskellige kulturelle begivenheder, bl.a. koncerter med bade indenlandske og udenlandske grupper. Huset blev drevet udelukkende af frivillig arbejdskraft. Da Kommunen ikke ønskede at støtte aktiviteterne ved f.eks. at nedsætte ejendomsskatterne, blev det nødvendigt at udleje ogsa til anden side. I julen 1981 skete der en frostsprængning i varmeanlægget pa tredje sal, med vandskade hele vejen ned gennem bygningen. Foreningen søgt igen kommunen om hjælp til reparation m.m., men fik igen afslag. Udgifterne til huset blev nu sa store at Tingluti ikke kunne klare det, og kommunen søgte et sted til BZ bevægelsen, sa en overdragelse blev aftalt mod at Tingluti fik brugsret til at leje nogle nyindrettede lokaler i den gamle
Osram
fabrik i
Valhalsgade
.
[
kilde mangler
]
Den 29. oktober 1982 fik BZ-Brigaden af Københavns Kommune mulighed for at benytte huset pa Jagtvej 69. BZ’erne inviterede overborgmester Egon Weidekamp med til indvielsen af huset, men da han ankom, blev han mødt med en spand vand. Hermed signaleredes, at BZ’erne ? skønt de havde faet et af deres væsentligste krav opfyldt ? ikke havde til hensigt at respektere autoriteterne.
[13]
31. oktober
1982
besluttede Københavns Kommune at købe bygningen af foreningen Tingluti og overdrage brugsretten til en ikke nærmere defineret gruppe benævnt
brugerne af Ungdomshuset
. Det var meningen, at der skulle have været nedsat en forening til formalet, men dette blev aldrig gjort. En af betingelserne var at en kontaktgruppe skulle sta for forbindelsen til kommunen, men denne gruppe forsvandt efter nogle ar.
[14]
Huset udviklede sig med tiden til et meget aktivt samlingssted. Efter at
BZ-bevægelsen
ebbede ud, var huset mest rammen om mindre politiske aktiviteter som koncerter og lignende, og da
Saltlageret
i
1987
blev revet ned for at give plads til
Planetariet
, blev Ungdomshuset byens centrum for
punkmusik
og -kultur. I
1990'erne
begyndte den autonome bevægelse at vinde indflydelse.
Ungdomshusets indre raseredes af en
brand
i januar
1996
, og nogenlunde samtidig blev der opdaget udbredt
svamp
og rad i trækonstruktionerne. Københavns Kommune besluttede i løbet af november
1996
at lukke huset med den begrundelse, at det ville være for bekosteligt at udbedre skaderne, installere centralvarme og føre sanitet og el frem til et nutidigt niveau. Brugerne af Ungdomshuset gik i juni
1996
selv i gang med reparationen af brandskaderne. Dette arbejde blev omkring
1. marts
aret efter
[15]
godkendt af brandmyndighederne, og Ungdomshuset indgik efterfølgende i
1997
i en aftale om drift med
Københavns Ungdomscentre
(KUC), der pa det tidspunkt administrerede Københavns beboerhuse.
Efter udbedringen af skaderne pa huset skrev repræsentanter fra Ungdomshuset den
10. april
1997
under pa en aftale med Københavns Kommune, hvor et vigtigt punkt var, at brugsretten til huset kunne opsiges med tre maneders varsel.
Efter overfaldet pa
Pia Kjærsgaard
pa Nørrebro,
24. marts
1998
, forlangte
Søren Pind
at ungdomshuset skulle lukkes fordi det var arnested for en voldelig udvilking i det autonome miljø
[16]
. Dette blev dog ikke realiseret. Bygningen blev sat til salg til højestbydende i
1999
[17]
, hvilket fik brugerne til at hænge et banner op pa facaden med teksten "
Til salg sammen med 500
autonome
, stenkastende voldspsykopater fra
helvede
", hvilket senere blev titlen pa en dokumentarfilm om Ungdomshuset.
Efter en rum tid, hvor ingen købere meldte sig, kom der i
2000
et bud pa omkring 2 mio. kroner fra
Fonden til Fremme af Blivende Økologisk Balance
og kort tid efter et bud i samme størrelsesorden fra den
kristne
frikirke
Faderhuset
. Disse bud tilfredsstiller dog ikke
borgerrepræsentationen
, der i maj 2000 beslutter, at Ungdomshuset kan fortsætte i kommunalt regi, hvis ikke der inden for et halvt ar melder sig "en seriøs køber"
[
kilde mangler
]
. Netop som det halve ar er ved at ebbe ud, indløber der imidlertid i oktober 2000 et bud fra det ellers ukendte
aktieselskab
"Human A/S under stiftelse", og den
16. november
2000
vælger Københavns Kommune at acceptere buddet
[18]
. Bag selskabet stod advokat Inger Loft, der kort indtil salget havde været beskæftiget pa kommunens faste advokatkontor
[
kilde mangler
]
.
En
klausul
i salgsaftalen bestemte, at huset ikke matte sælges videre, uden at kommunen først fik ret til at købe det tilbage. Denne klausul forhindrede imidlertid ikke, at køberen, Human A/S, kunne skifte ejer, og dette var netop, hvad der skete, da alle aktier i selskabet pludselig blev solgt til Faderhuset i september
2001
. Kommunen vurderede selv, at man ikke kunne handhæve sin forkøbsret. Faderhuset meddelte straks derefter, at man ville indrette huset som et kristent ungdomshus og opsagde følgelig aftalen om brugsret for husets beboere med tre maneders varsel. Advokat Inger Loft, der stod for Human A/S, og Faderhuset har efterfølgende begge erklæret, at de ikke havde faste planer med købet.
[19]
Da 50 af Faderhusets medlemmer den
31. december
2001
ved lasesmedes hjælp kom ind i bygningen, blev de fulgt af en større gruppe unge med tilknytning til Ungdomshuset, der med vold smed dem ud. Enkelte af Faderhusets medlemmer fik knubs, mens frikirkens leder
Ruth Evensen
fik en flænge ved øjet.
[20]
Ingen aktivister kom til skade ved sammenstødet.
I august
2003
blev Ungdomshuset stævnet af Faderhuset, som ønskede at fa rettens ord for, at den havde
ejendoms
- og brugsret over bygningen. Sagen startede i november maned ved
Københavns Byret
.
Den
7. januar
2004
afsagde retten følgende dom i sagen: "
Sagen er ikke en sag under lejeloven. Ungdomshusets brugere tilpligtes at erkende, at deres brugsret er ophørt, og de skal yderligere anerkende, at alle aftaler vedrørende brug af Ungdomshuset er ophørt
". Human A/S fik ikke tilkendt erstatning for de udgifter, selskabet havde afholdt i perioden. Ungdomshusets brugere valgte at anke dommen til
Østre Landsret
og nægtede at flytte fra huset.
Landsrettens dom, som faldt efter nogen udsættelse den
28. august
2006
, stadfæstede byrettens dom fra 2004
[21]
. Forud for dommen var det fra Ungdomshuset blevet meddelt, at "
beslutninger om Jagtvej 69's skæbne bliver taget af mandagsmødet, ikke af landsretten
", og de unge nægtede da ogsa fortsat at forlade bygningen og foreslog i stedet en politisk løsning. Efter landsrettens stadfæstelse af byretsdommen gennemførte husets brugere i ugerne efter flere uanmeldte og spontane aktioner pa Nørrebro. Under flere af disse aktioner blev der afbrændt containere, kastet med sten og lavet blokader i kvarterets gader. Som følge heraf opløste politiet aktionerne under voldsomme omstændigheder og anholdt over 200 demonstranter, hvoraf flere blev sigtet for vold mod tjenestemand i funktion
[22]
[23]
.
I september 2006 forsøgte Ungdomshuset at anke sagen videre til
Højesteret
, men dette blev afslaet af
Procesbevillingsnævnet
30. oktober
med henvisning til, at sagen ikke var af principiel betydning. I mellemtiden havde
fogedretten
17. oktober
afgjort, at Ungdomshusets nuværende beboere skulle rømme bygningen senest
14. december
2006, samt at fogeden kunne foranledige dem fjernet ved
politiets
hjælp, hvis dette ikke skete
[24]
.
I september opstod ligeledes
Fonden Jagtvej 69
, der under ledelse af advokat
Knud Foldschack
forsøgte at købe ejendommen af Faderhuset for at overdrage den til de unge med henblik pa at sikre "et aktivt, dynamisk og spændende ungdomsmiljø i København". Fonden afgav et tilbud pa 5 mio. kroner for ejendommen, men Faderhuset ønskede ikke at sælge.
[25]
I denne forbindelse udtalte politidirektør
Hanne Bech Hansen
, at hun habede, at Faderhuset ville sælge, fordi en konfrontation derved ville kunne undgas.
[26]
Ogsa overborgmester
Ritt Bjerregaard
anbefalede Faderhuset at sælge huset, hvilket førte til kritik fra borgerlige kommunalpolitikere, der mente, at hun gav efter for trusler om "bal og brand i Københavns gader". En professor i offentlig forvaltning udtrykte, at et sadant pres er usædvanligt, men lovligt.
[27]
Faderhuset pointerede, at sagen for dem var principiel, og at de ikke ønskede at give efter for de angreb, de havde været udsat for.
Nogle kommunalpolitikere foreslog at udarbejde en
lokalplan
, som ville forhindre anden brug end den nuværende
[28]
. Planen havde i første omgang et flertal bag sig med
Socialdemokraterne
,
SF
,
Enhedslisten
og Det
Radikale Venstre
, men den blev mødt af kritik fra flere kanter
[29]
, hvorefter Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne ikke længere ønskede at støtte forslaget. Da der herefter ikke længere kunne samles flertal for planen, blev den snart opgivet.
Pa tilsvarende made fremsatte
Enhedslisten
forslag om et
landsplansdirektiv
i Folketinget, hvilket alle andre partier afviste
[30]
. Landsplaner omhandler normalt udlægning af arealer i national malestok til sommerhusomrader, vindmølleparker, motorveje osv.
Overvejelserne har ogsa omfattet muligheden for, at Københavns Kommune (evt. i samarbejde med Fonden Jagtvej 69) skulle finde et andet hus til Ungdomshusets brugere. Selv om disse tidligere skarpt havde afvist at opgive Jagtvej 69
[31]
, kom man dog fra brugernes side ? presset af situationens alvor ? efter et stormfuldt møde, der varede adskillige dage i træk, frem til en
konsensus
, der indebar, at man ikke ville afvise en sadan løsning, "hvis nu kommunen finder et tilsvarende hus [...] i bydelen, som vi selv kan rade over pa vores egne betingelser"
[32]
. Ungdomshusets brugere henholdt sig til et gammelt løfte om, at kommunen ved en eventuel opsigelse af brugsretten ville stille et andet hus til radighed, og krævede pa basis heraf, at en eventuel afløser til huset pa Jagtvej 69 kun matte koste 1 kr., sa husets eksistens ikke var afhængig af, at privatpersoner skulle stille millioner til radighed. De forhandlinger, der fandt sted mellem Københavns Kommune og fonden
Jagtvej 69
, endte dog fastlast, da kommunen nægtede at imødekomme dette krav
[33]
[34]
[35]
.
Den
30. november
bestemte
fogedretten
, at rydningen af Ungdomshuset skulle udskydes indtil videre, da
Københavns Politi
havde meddelt retten, at man ikke kunne garantere for sikkerheden under rydningen. Faderhuset tilkendegav enighed med afgørelsen
[36]
.
Den
12. december
2006
afslog Faderhuset et nyt købstilbud fra
Fonden Jagtvej 69
pa 13 millioner kroner (+ to millioner til renovation) og slog ved samme lejlighed fast, at Ungdomshuset ikke var til salg
[37]
[38]
.
I ugen op til den oprindelige rydningsdato blev der afholdt en række støttekoncerter med bl.a. punkgruppen
Guddommelig Galskab
, skagruppen
Skalar
og en række guitarister sasom
Rasmus Nøhr
,
Niels Skousen
og
Lizette
.
Pa den oprindeligt fastsatte rydningsdag, 14. december 2006, blev der afholdt en stor demonstration pa
Radhuspladsen
i København med samlingspunkter pa
Enghave Plads
,
Skt. Hans Torv
,
Nørrebro
og
Christiania
. Demonstrationen forløb fredeligt og havde ifølge
Københavns Politi
over 5000 fremmødte
[39]
? omend deltagertallet sættes til blot 1.500 af kilder som
Urban
og
metroXpress
.
Der blev afholdt en uanmeldt demonstration den
16. december
, der startede ud pa eftermiddagen med et optog pa Jagtvej i sydvestlig retning. Optoget blev bragt til standsning og opløst af politiet. Efterfølgende spredte demonstranterne sig rundt pa det indre Nørrebro og i særdeleshed omkring Ungdomshuset. Demonstranter udøvede hærværk
[40]
og satte ild til
containere
, malingsdaser og andet smat brændbart. Saledes blev der tændt bal flere steder pa
Nørrebrogade
og i sidegaderne, ligesom adskillige butiksruder blev knust. Pa et tidspunkt opstod der endda ogsa slaskamp mellem nogle aktivister og nogle
rockere
ved Kronborggade/Hørsholmsgade efter et fejlslagent forsøg pa at tænde bal. I tiden umiddelbart derefter opstod der regulære gadekampe omkring Ungdomshuset og
Nørrebros Runddel
mellem demonstranter og politibetjente
[41]
. Saledes kunne der i løbet af aftenen meldes om over 300 anholdelser, men tilsyneladende kun fa kvæstede
[42]
. Politiet afviste at benytte lejligheden til at rydde selve Ungdomshuset
[43]
.
I alt blev der anholdt 273, hvoraf 87 var udlændinge. 220 personer blev fremstillet i grundlovsforhør, og af disse blev 130 løsladt pa baggrund af manglende beviser.
[44]
. To udlændinge, en 27-arig
italiensk
mand og en 25-arig
portugisisk
kvinde, blev fængslet i 25 dage, bl.a. for hærværk
[45]
.
Efter volden og ødelæggelserne udtalte mange borgere pa Nørrebro, at de ikke havde sympati for Ungdomshuset. Visse støttegrupper fastholdt, at urolighederne var politikernes skyld
[46]
, mens andre grupper
[47]
og kulturpersoner
[48]
tog afstand fra volden, men fastholdt deres støtte til Ungdomshuset selv.
Den
1. marts
2007
kl. ca. 7.00 pabegyndte Københavns Politi en rydning af Ungdomshuset
[49]
. Omradet omkring bygningen blev afspærret i en
radius
pa omkring 50 meter, og naboer til Ungdomshuset blev varslet om situationen, sa de fik mulighed for at fjerne deres biler, inden omradet blev helt aflukket. Bygningen blev indtaget blandt andet fra luften af folk fra
AKS
dels ved hjælp af en
helikopter
fra forsvaret, dels via containere, der blev løftet op af kraner, medens der blev sprøjtet skum ind i huset og brugt taregas. Det er efterfølgende kommet frem, at ikke alene militært materiel, men ogsa militært personel blev brugt under aktionen
[50]
. Justitsministeren har oplyst at der var militært personale i de militære helikoptere og køretøjer samt personale fra ammunitionsberedskabet
[51]
(der foretog gennemgang af Ungdomshuset for for vaben og bomber, med bistand fra
Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab
med radgivning og analyser
[52]
).
Brugerne af Ungdomshuset varslede i en pressemeddelelse, at de ikke ville opgive huset uden kamp: "Der er enten et ungdomshus eller en kamp for et ungdomshus ? rydningen bliver aldrig tilgivet"
[53]
. Saledes udviklede der sig ogsa, som ventet og varslet
[54]
, aktioner i byen pa blandt andet
Nørrebrogade
,
Fælledvej
,
Jagtvej
og store dele af
Christianshavn
, hvor det kom til kampe mellem de aktionerende og politiet. De aktionerende byggede vejblokader, kastede med brosten og flasker mod politi og Københavns Brandvæsen
[55]
, samt væltede og afbrændte parkerede biler. Politiet tog klokken ca. 21:30
taregas
i brug. Kampene mellem demonstranter og politi tog langsomt af i løbet af natten, og om morgenen den
2. marts
var alt fredeligt igen.
Om formiddagen den 2. marts besatte en lille gruppe aktivister Socialdemokraternes partihovedkvarter, men de blev hurtigt fjernet
[56]
.
Om eftermiddagen oplyste politiet til pressen, at de ville hente 20
letsikrede køretøjer
hjem til Danmark fra deres svenske kollegaer for at opruste mod eventuelle nye uroligheder.
Faderhuset
sendte i løbet af eftermiddagen folk ind i Ungdomshuset for at rydde det for inventar, hvorefter det blev meddelt, at brugerne af huset skulle kontakte Faderhuset, hvis de var interesseret i at fa deres ting tilbage. I løbet af dagen var der fredelige demonstrationer rundt omkring i København. Sent om aftenen drog en gruppe fra indre by mod
Sankt Hans Torv
pa
Nørrebro
, hvor flere demonstranter kastede brosten og flasker efter politiet. Politiet svarede tilbage med taregas, hvorefter gruppen gik i opløsning. Kort efter blev biler, containere og andet brændbart materiale sat i brand i omradet omkring
Sankt Hans Torv
og ved
Christiania
. Desuden blev
Christianshavns Gymnasium
raseret
[57]
[58]
. Urolighederne blev af politiet betegnet som organiserede. Adskillige demonstranter blev anholdt, og flere demonstranter kom til skade. En da han blev ramt i nakken af en brosten kastet fra en med-aktivist
[59]
. En anden da han blev ramt af en krysantimumbombe, lige sa kastet fra en med-aktivist. Meldingen om de tilskadekomne demonstranter kom fra politiet.
Under urolighederne blev potentielt livsfarlige taregasgranater benyttet, hvortil politiets informationschef udtalte, at de begik en fejl
[60]
. Denne type taregasgranater er beregnet til at skyde igennem døre, vinduer eller vægge, men kan medføre alvorlige skader, hvis en person rammes direkte.
Klokken cirka 06.00, mandag 5. marts 2007, startede forberedelser til nedrivningen af Ungdomshuset pa Jagtvej 69 og klokken cirka 07.00 pabegyndtes selve nedrivningen under anvendelse af to kraner, en mindre og en større
[61]
. Nedrivningen gav anledning til tarer blandt savel nuværende som tidligere brugere, hvoraf en del samledes for at overvære nedrivningen pa første hand. Senere lagde sympatisører blomster og farvel-hilsner pa Nørrebros Runddel, da fire gader var blevet afspærret af Københavns Politi for at undga uroligheder. Bade entreprenørmaskiner og bygningsarbejdere var maskerede og arbejdede under politiets beskyttelse, idet man frygtede, at Ungdomshusets støtter ville forfølge de virksomheder, der bistod i nedbrydningsarbejdet. Det lykkes dog støtter at identificere flere af virksomhederne, som efterfølgende blev udsat for hærværk og telefontrusler
[62]
.
Udtrykket
Ground 69
bruges om tomten, hvor Ungdomshuset stod før nedrivningen. Navnet er dannet med inspiration fra
Ground Zero
? grunden, hvor World Trade Center stod før
Terrorangrebet den 11. september 2001
.
Politiet ryddede Ungdomshuset
1. marts
2007
, og den
5. marts
startede nedrivningen af huset. Da politiet fa dage efter ophævede blokaden af Jagtvej blev det muligt for de tidligere brugere at besøge grunden. Det medførte, at der blev afholdt flere fester pa grunden, hvor de to af dem, den 9. og 10. marts, endte med anholdelser. Der opholder sig stadig folk pa grunden til tider, oftest turister eller forbipasserende som lægger blomster og afskedsgaver for Ungdomshuset. Grunden er saledes blevet en slags mindestue pa Nørrebro. Den
18. maj
2007
meddelte lederen af Faderhuset, Ruth Evensen, at de planlægger at pabegynde bygningsarbejde pa grunden
[63]
. Grunden flød senere voldsomt med affald og blev sa ulækker
[64]
, at
Københavns Kommune
selv tog initiativ til at rydde op og sendte regningen videre til Faderhuset.
[65]
19. september
2007
kom det frem at en anonym ejendomsinvestor havde faet tilbudt at købe byggetomten for 15 mio. kr. Den anonyme investor oplyste at han havde faet grunden tilbudt via en københavnsk ejendomsmægler
[66]
. Pa trods af utallige tilbud og forsøg pa salg er grunden i dag endnu ikke afsat.
De hændelser, der resulterede af beslutningen om at sælge Ungdomshuset ? de gadekampe, der fulgte i kølvandet pa rydningen af Ungdomshuset, den deraf afledte politiindsats, og genetablering af vejbelægning ? blev omkostningsfuldt for samfundet. I alt blev ekstraomkostningerne inden for justitsministerens omrade pa omkring 72 millioner kroner.
[67]
Den største del af ekstraudgifterne, ca. 40 millioner kroner, gik til overarbejdsbetaling til de udkommanderede politifolk i forbindelse med rydningen og urolighederne.
20 millioner kroner gik til at dække politiets ekstraordinære driftsomkostninger, sasom indkvartering og forplejning af ikke-københavnske politibetjente, der blev hentet ind som ekstra forstærkning. En post pa yderligere ca. 10 millioner gik til anskaffelse af ny udrustning, sasom beskyttelsesudstyr til betjente.
Ligeledes resulterede de mere end 750 anholdelser og over 200 varetægtsfængslinger i meromkostninger til kriminalforsorgen og
domstolene
. Det beløb sig til cirka to millioner kroner.
Af andre kommunale udgifter kan bl.a. nævnes de 78.000 kroner, Københavns Kommune brugte forud for rydningen, i forbindelse med Udarbejdning af evakueringsplaner for børnehaver og vuggestuer, og pa at lægge planer for den sociale døgnvagt.
Yderligere har kommunen matte bruge mindst 2,6 millioner kroner pa at dække udgifter relateret til urolighederne pa
Nørrebro
. Det beløb dækker bl.a. brandslukning og reetablering af de veje og cykelstier, der blev ødelagt under urolighederne. Dertil skal lægges de tab, som privatpersoner har lidt i form af udbrændte biler og ødelagte forretninger, lige som flere institutioner selv har matte betale for de ødelæggelser, de blev padraget.
Politiets ressourcer er ogsa blevet drænet af de mange aktioner omkring ungdomshuset, sa meget, at man har mattet skære ned pa andre politiopgaver
[68]
.
Gadekampene
i København i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset var nogle af de værste, der er set i Danmark i nyere tid. Det har faet flere politikere og politifolk til at udtrykke deres bekymring for, at der tale om en egentlig radikalisering af de ekstremistiske miljøer i Danmark. I den forbindelse udtalte chefen for
PET
,
Jakob Scharf
, følgende:
"
Vi mener, at blandt andet rydningen af Ungdomshuset bliver brugt i ekstremistiske miljøer, som paskud for en yderligere radikalisering (…) Efter PET’s opfattelse er ekstremistiske miljøer bade pa højre- og venstrefløjen blevet mere militante, og den udvikling kan føre til egentlig terrorisme."
[69]
Ydermere kan Politiken berette om at nogle aktivister fra Ungdomshuset mener, at blandt andet brandattentater og kidnapninger kan være muligheder for at føre deres kamp videre.
[70]
Dette bliver dog afvist i en pressemeddelelse fra Ungdomshusets pressegruppe, der blandt andet siger:
Politikens kioskbasker af en historie er alene baseret pa en persons udsagn og er pa ingen made repræsentativ for vores bevægelse.
(Se diskussionen pa ovenstaende ref.)
I sensommeren 2007 annoncerede et initiativ, der kaldte sig selv
Aktion G13
[71]
, at man lørdag d. 6. oktober 2007 ville afholde en stor demonstration, der ville ga fra Nørrebrohallen til Grøndalsvænge Alle 13 og besætte det gamle vandværk der med henblik pa at gøre det til et nyt ungdomshus
[72]
. Den usædvanlige taktik med længe forinden at annoncere bade dato og sted for en besættelse havde bl.a. til formal at sikre en stor opbakning om aktionen, og projektet opnaede ogsa en del omtale i de følgende maneder. Det var fra nogle annonceret, at besættelsen var en ikke-voldelig aktion, mens andre deltagere havde modsatte hensigt med aktionen.
[73]
Da G13 endelig løb af stablen i oktober deltog adskillige tusinde i den ulovlige husbesættelse, og selv om man holdt sig til det annoncerede ikke-voldelige kodeks blev demonstranterne mødt med massiv modstand af
politiet
, der smed store mængder
taregas
ind blandt demonstranterne og anholdt 436 personer, hvilket pa tidspunktet var Danmarkshistoriens største masseanholdelse
[74]
.
Forud for aktionen havde
overborgmester
i København
Ritt Bjerregaard
annonceret, at hun ? safremt aktionen løb fredeligt af stablen ? ville indbyde repræsentanter for de unge til samtale. Denne udmelding fulgte hun op pa, ved efter weekendens hændelser at indbyde til samtale pa sit kontor d. 11. oktober 2007. I kølvandet herpa indledtes forhandlinger mellem overborgmesteren og Ungdomshusbevægelsen repræsentereret ved mandagsmødet og dennes forhandlingsgruppe samt
Fonden Jagtvej 69
. Den 27. oktober kunne forhandlingsparterne meddele, at man var blevet enige om en rammeaftale for et nyt ungdomshus i København til vedtagelse pa borgerrepræsentationsmøde d. 13. december
[75]
.
Efter nogle maneders yderligere forhandlinger landede man pa at placere det nye Ungdomshus i en del af Kulturhuset Bispebjerg Nordvest, og d. 11. juni 2008 vedtog
borgerrepræsentationen
den endelige aftale med løfte om ibrugtagning af det nye Ungdomshus d. 1. juli 2008
[5]
.
BlokR skulle have været en
aktion
for et nyt ungdomshus i
København
i april
2008
. Aktionen gik ud pa at belejre
radhuset
. De unge selv kaldte det en form for
G13
nummer to, hvor de unge besatte Grøndalsvænge 13. Aktionen blev aflyst, pa grund af at politikerne lovede de unge et hus, i stedet blev BlokR til en glædesdemonstration, over at de unge havde faet et nyt Ungdomshus i København.
22. december 2008 afsagde Københavns Byret dom over de danskere, 10 mænd og 5 kvinder, der var til stede da ungdomshuset blev ryddet. Alle fik ubetingede fængselsstraffe pa typisk 15 maneder. Dommene blev ifølge Politiken baseret pa, at ≫de tiltalte, der befandt sig i huset, fandtes at have været fuldt pa det rene med i hvert fald tilstedeværelsen af sten, malingsbomber, pebersprays, slangebøsser, jernstænger≪, star der i dommen.
Den konstaterer, at ≫effekterne skulle benyttes til at gøre modstand mod politiet i forbindelse med rydningen af huset≪ og at de tilstedeværende var fuldt klar over at rydningen var nært forestaende.
12 af de 15 sigtede blev dømt pa, at have haft til hensigt at udøve vold mod politiet, selvom ingen vold faktisk blev udøvet af disse. 3 blev dømt pa baggrund af at have udøvet vold mod politiet efter at de blev anholdt.
De 17 udlændinge der var til stede under rydningen havde per 22. december 2008 stadig ikke modtaget en dom.
Huset pa Dortheavej, ogsa kaldet
Ungdomshus nr. 2
, var en tom erhvervsejendom, pa
Dortheavej
63 i
Københavns Nordvestkvarter
(umiddelbart ved siden af kulturhuset, der senerehen skulle blive til
Ungdomshuset pa Dortheavej 61
), der lørdag den
13. januar
2007
blev
besat
. Huset, som er bygget sammen med et kulturhus, blev af initiativtagerne,
Initiativet for Flere Ungdomshuse
, hurtigt døbt
Villa Villekulla
efter den autoritetstrodsende
Pippi Langstrømpes
hus. Initiativet er ifølge dets talsmand Mads Clausen uden organisatorisk forbindelse til Ungdomshuset pa Jagtvej, men flere af deltagerne, ham selv inklusive, var ogsa brugere af Jagtvej 69
[76]
. Gruppen opfordrede med besættelsen de københavnske politikere til at købe huset til dem af ejeren, De Forenede Ejendomsselskaber. Ejeren var imidlertid ikke interesseret i at sælge
[77]
. Efter at have givet de unge
frit lejde
til at forlade huset uden at blive anholdt, valgte politiet at trække sig tilbage. Kulturborgmester
Martin Geertsen
(
V
) afviste i forbindelse med besættelsen al fremtidig dialog med henblik pa at etablere et nyt ungdomshus.
Om formiddagen d.
15. januar
rykkede politiet ind for at rydde huset, og 94 unge blev i denne anledning anholdt. Alle besætterne forholdt sig fredeligt imens de sang "Her kommer Pippi Langstrømpe" og smed balloner pa politiet, der var pa vej ind. Besætterne fulgte frivilligt med politiet ud
[78]
.
En handfuld unge brugere af Ungdomshuset, der efter rydningen d. 2. marts 2007 var blevet husvilde, opstillede tirsdag d. 6. marts et telt pa
Radhuspladsen
, der skulle tjene som midlertidigt ungdomshus, indtil der kom en løsning pa konflikten, og samtidig tjene til at gøre politikerne pa Radhuset og forbipasserende i øvrigt opmærksomme pa situationen. Opførelsen skete under parolen: "I smed os pa gaden ? nu er vi her. Vi bli'r, til vi far et hus". Aktionen forløb fredeligt. Vej&Park fra Københavns Kommune samt Københavns Politi aflagde det 'nye' ungdomshus et besøg og fandt ingen problemer, sa længe de unge, blot ryddede op efter sig
[79]
. Det nye 'hus' blev døbt
Palazet
og nogle af Ungdomshusets sædvanlige aktiviteter ? musik, kunst, gøgl,
vegansk
folkekøkken
med mere ? blev videreført fra denne nye adresse. Nogle bød velkommen med blandt andet mad, tæpper og adgang til strøm. Andre var dog mindre positive, og den 1. april blev teltet fjernet af politiet. Den følgende nat begik en mindre gruppe aktivister hærværk mod bl.a.
Københavns Bymuseum
[80]
.
I marts og april 2007 blev endvidere en række andre huse besat til støtte for Ungdomshuset ? hovedsageligt i København. Størstedelen af disse blev hurtigt ryddet af politiet, i hvilken forbindelse fa besættere blev anholdt
[81]
[82]
. Disse aktioner forløb generelt fredeligt, og en talskvinde for aktivistgruppen Palazet udtalte: "
Vi er en ikke-voldelig gruppe. Sidst vi besatte et hus, kastede vi med fjer og vand. Vi elsker ikke vold fra nogen sider.
"
[83]
. I flere tilfælde valgte aktivisterne ikke at offentliggøre lokaliteterne for de nye besættelser
[84]
[85]
.
I januar 2006 fik et filmhold adgang til Ungdomshuset, og dette resulterede i dokumentaren
500 Stenkastende Autonome Voldspsykopater fra Helvede
, der fik premiere den
16. november
2006 pa dokumentarfilmfestivalen
CPH:DOX
[86]
. Den
11. november
2008 udkom der sa en ny dokumentar fra
Bastard Film
(der blandt andet ogsa har staet bag filmen
BZ
) under titlen
69 ? Ungeren Indefra
[87]
, som følger Mads, en af de faste aktivister, i de sidste seks maneder af husets levetid op til rydningen med bl.a. optagelser indefra huset under 1. marts. Inden den udkom ville politiet have ransaget journalist Ditte Marie Nielsens lejlighed for at fa fat i rabandene til filmen ? i hab om at de kunne bruges som beviser mod nogle af aktivisterne i de verserende sager omkring rydningsdagen ? men blev nægtet det af dommerne.
[88]
Dette er en tidslinje over de vigtigste begivenheder i perioden 1995 til marts 2010
[89]
[90]
.
- 1995
- Ungdomshuset indgar, pa foranledning af et tilbud fra
KUC
, samarbejde om en gennemgribende renovering af Ungdomshuset, hvilket udmunder i et projekt, der koster ca. 11,5 mio. kr og som star over for at skulle godkendes af kommunen i februar 1996.
- 1996
- 27. januar: En del af Ungdomshuset brænder.
- 20. februar: Pa konservativ foranledning beslutter borgerrepræsentationen ikke at genopbygge huset efter branden.
- I begyndelsen af juni trækker KUC sig ud af fortsat samarbejde med Ungdomshuset.
- I slutningen af juni gar en flok brugere ind i huset og begynder selv at genopbygge huset.
- September: Brandskaderne er udbedrede og bygningsgodkendte.
- Oktober: Kommunen anerkender, at brugerne selv har udbedret brandskaderne.
- 1997
- Marts: Brandmyndighederne anerkender alle reparationer.
[
kilde mangler
]
- April: 1997-aftalen underskrives
[91]
.
- 1999
- Marts: Angreb af ægte
hussvamp
konstateres.
- 6. maj: Kommunen beslutter at sætte huset til salg.
- 28. oktober: Kommunen beslutter, at de ikke vil sælge til "Fonden til fremme af blivende økologisk balance".
- 2000
- 27. oktober: Faderhuset stiller tilbud pa 2,3 mio. kr.
- 31. oktober:
Human A/S under stiftelse
ved Inger Stokvad Loft stiller tilbud pa 2,6 mio. kr.
- 16. november: Kommunen beslutter at sælge huset til
Human A/S under stiftelse
ved Inger Stokvad Loft.
- 2001
- 29. januar: Skødet pa Jagtvej 69 underskrives af Inger Stokvad Loft.
- 28. februar: Human A/S opsiger Brugeraftalen af 1997.
- 15. september: Faderhuset overtager HUMAN A/S.
- 9. oktober: Ungdomshusets advokat Bjarke Madsen modtager en øjeblikkelig opsigelse. Faderhuset anraber fogedretten, der afviser sagen til civilt søgsmal.
- 30. oktober: Kommunens økonomiudvalg afviser at gøre brug af tilbagekøbsretten.
- 31. december: Faderhuset laser sig ind i ejendommen, men bliver efterfølgende angrebet og smidt ud af huset igen.
- 2004
- 2006
- 28. august:
Østre Landsret
stadfæster
byrettens
dom.
- 17. oktober:
Fogedretten
bestemmer, at brugerne skal være ude den 14. december.
- 30. oktober:
Procesbevillingsnævnet
afviser anke til Højesteret.
- 14. december: Sidste dato for, hvornar huset ifølge Fogedretten skulle forlades.
- 16. december: Flere aktivister afholder en af de største
demonstrationer
i husets historie. Brugernes demonstrationer ender med voldelige sammenstød med politiet samt afbrænding af affaldspande og cykler pa
Nørrebro
og
Christianshavn
.
- 2007
- 1. marts ? Ungdomshuset bliver ryddet. Ophidsede demonstranter angriber politiet, begar ildspasættelse og forretter hærværk for mindst 14 mio. kr.
[92]
- 2. marts ?
Faderhuset
rydder med hjælp fra
politiet
huset for alt inventar.
- 5. marts ? Nedrivningen af Ungdomshuset pabegyndes. Arbejderne arbejder forklædt af frygt for at blive genkendt af autonome sympatisører af Ungdomshuset.
- 6. marts ? Ungdomshuset ligger i ruiner og flyttes med politieskorte til en nærliggende
losseplads
. Enkelte sten og andre effekter sendes pa museum.
- 6. marts ? Unge brugere af Ungdomshuset flytter ind i
Palazet
pa
Radhuspladsen
i København under parolen:
"I smed os pa gaden ? nu er vi her. Vi bli'r til vi far et hus"
- 7. marts ? Politibetjente uddeler murbrokker fra huset som minder til ca. 100 tilskuere.
- 1. april ? Politiet rydder det midlertidige 'ungdomstelt'
Palazet
, som tidligt samme morgen var blevet flyttet fra Radhuspladsen til Aksel Torv som en aprilsnar til politiet.
- 16. april ? Stevnsgade Skole besættes kortvarigt af ca. 150 unge og ryddes igen samme aften.
- 18. maj ? Ruth Evensen meddeler, at Faderhuset har tænkt sig at bygge pa byggetomten, hvor Ungdomshuset stod.
- 25. maj ? De sidste 16 aktivister, der blev anholdt inde i Ungdomshuset under rydningen, bliver løsladt.
- 12. august ? En aktivistgruppe, der kalder sig selv
Aktion G13
, proklamerer pa flere hjemmesider, at man d. 6. oktober vil besætte et nyt, ikke yderligere specificeret hus. Den 15. august oplyser gruppen, at det er tale om den gamle vandværksgrund pa adressen Grøndalsvænge Alle 13, der ogsa tidligere har været forsøgt besat.
- 16. august ? Politiet dropper tiltalen mod 12 personer, der blev anholdt i forbindelse med balladen pa
Sankt Hans Torv
natten mellem den 2. og 3. marts, pa grund af mangel pa beviser.
[93]
- 16. ? 17. august ? En gruppe aktivister besætter endnu engang huset i Griffenfeldsgade. Politiet tror, de far ryddet huset omkring kl. 4.00 om morgenen d. 17. august, hvilket resulterer i spredte optøjer pa Nørrebro, hvor der blandt andet kastes med sten og sættes ild pa affaldscontainere. 34 aktivister bliver anholdt i forbindelse med urolighederne
[94]
. Det viste sig dog dagen efter, at huset stadig var besat, da politiet forlod det, og at det tog over 24 timer fra besættelsens start til den endelige rydning
[95]
.
- 19. september ? Ruth Evensen, der tidligere har meldt ud, at Faderhuset ønsker at bebygge grunden Jagtvej 69, sætter nu samme grund til salg for 15 mio. kroner til en ukendt investor
[96]
.
- 4. oktober ? Ritt Bjerregaard inviterer forud for
Aktion G13
aktivister til møde, safremt de ikke benytter vold i forbindelse med aktionen
[97]
- 6. oktober ? Den ikke-voldelige men dog ulovlige Aktion G13 gennemføres. Politiet svarer hardt med taregas og anholdelser. Der lyder mange klager over politiets behandling af de anholdte, der angiveligt blev placeret pa et koldt kældergulv i op mod tolv timer i strips uden mulighed for toiletbesøg eller anden aflastning
[
kilde mangler
]
. Umiddelbart i ugen efter indleder Ritt forhandlinger med aktivisterne.
- 27. november ? Overborgmesteren bliver enig med de unge og advokat Knud Foldschack om en hensigtserklæring for et kommende ungdomhus
[98]
. Der bliver kigget efter velegnede steder og lokale kommuner bliver udspurgt om deres interesse i beliggenhed af et kommende ungdomshus.
- 13. december ? Hensigtserklæringen forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen pa deres sidste møde i 2007.
- 2008
- 28. februar ? Torsdagsdemo nr. 53 afholdes under festlige forhold som fejring af, at man nu har demonstreret hver eneste torsdag i et helt ar.
- 1. marts ? Arsdagen for Ungdomshusets rydning markeres af en fredelig demo, hvor flere tusinde demonstranter gar i to optog til Radhuspladsen, et fra Nørrebrohallen og et fra Christiania. Her festes der i regnvejr. Aften forløber roligt
[99]
- 11. juni ? Københavns Borgerrepræsentation vedtager et forslag om a placere et nyt Ungdomshus i en del af Kulturhus Bispebjerg Nordvest. I samme ombæring vedtages et forslag om ca. 70 mio. kroner til yderligere kulturelle løft i omradet.
- 26. juni ? Torsdagsdemo nr. 70 afholdes som den sidste.
- 1. juli ? Nøglerne til
Dortheavej 61
overdrages formelt til de unge. En større opgave med indretning af huset iværksættes af aktivister.
- 18. oktober ? Det nye ungdomshus abner officielt og gæstes af over tusind mennesker til abningsfesten
[100]
- 2010
- 22. marts ? Det kommer til offentlighedens kendskab at Faderhuset omkring arsskiftet 2009-2010 videresolgte grunden til en ukendt køber.
[101]
(Faderhuset er herefter officielt ikke længere part i sagen om Ungdomshuset pa Jagtvej.) Undervejs forsøger advokat Knud Foldschack og Fonden Jagtvej 69 at forhandle om grundens videre skæbne, men forgæves.
[102]
- 13. juli ?
Udviklingsselskabet af 2010
ejet af ejendomsradgivningsvirksomheden
Procasa
bekræfter at de er de nye ejere.
[103]
- 8. november ? Ejeren af Udviklingsselskabet af 2010,
Carsten Tidgen Houtved
, annoncerer at de muligvis vil bygge ungdomsboliger og forretninger pa grunden.
[104]
- 12. november ? Brugerne af det nye ungdomshus pa Dortheavej udtaler, at udviklingsselskabet nu har gjort sig til en
"del af en konflikt"
.
[105]
- 2011
- Siden arsskiftet 2011 er planerne endnu ikke indfriet og grundens videre skæbne er fortsat uvis.
- 4. februar kommer det til sammenstød mellem politi og unge, da de unge afslutter en demonstration med at bygge barrikader og sætte ild til dem og molotov-cocktails.
[106]
- ^
Berlingske Tidende, "Ungdomshusets skæbne til debat", 03.05.1999, 1. sektion s. 7, artikel-id: AZ938111, set pa InfoMedia 11. Juli 2007.
- ^
Jyllands-Posten, "Ungdomshuset kan rives ned", 22.01.2007, JP s. 5 (indland), artikel-id: e0871b3e, set pa InfoMedia 11. Juli 2007
- ^
"Spændende aften med Politidirektør Hanne Bech Hansen"
. Arkiveret fra
originalen
23. november 2010
. Hentet 16. februar 2010
.
- ^
Ungdomshuset nu jævnet med jorden
? dr.dk 7. marts 2007
- ^
a
b
Ungdomshus far ny adresse, Politiken, 11.06.08
- ^
Jyllands-Posten, "Røster fra undergrunden", 29.11.1998, set den 16. August 2012
- ^
Jyllands-Posten, "Autonome brød ind i børnegudstjeneste", 27.11.2007, JP s. 7, artikel id e07f71c0, set pa InfoMedia 11. Juli 2007
- ^
http://politiken.dk/indland/article204681.ece
? Artikel fra politiken.dk 26. november ? "Knap 90 anholdt efter uro ved Faderhuset"
- ^
http://politiken.dk/poltv/?ExtID=1198
? film Politikens hjemmeside
- ^
[https://web.archive.org/web/20070716093454/http://arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=37230&TS_ID=1&S_ID=39&C_ID=202 Arkiveret
16. juli 2007 hos
Wayback Machine
R og SF kritiserer
politivold
] ? artikel Arbejderen d. 28. november 2006
- ^
8. marts : Kvindernes internationale kampdag
Arkiveret
2. marts 2014 hos
Wayback Machine
Linksamling fra Tidsskriftscenteret hos modkraft.dk
- ^
"Nørrebro Handelsforening:
Ungdomshuset ? en oase pa Nørrebro
, 10.9.2006"
. Arkiveret fra
originalen
11. juni 2007
. Hentet 18. december 2006
.
- ^
PETs overvagning af protestbevægelser 1945-1989
Arkiveret
26. september 2020 hos
Wayback Machine
PET-Kommissionens
beretning bind 10 8. Slumstormere og BZ-bevægelse 1965-1989]
- ^
"Københavns Borgerrepræsentations forhandlinger, 6.5.1999"
(PDF)
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
28. juni 2007
. Hentet 18. december 2006
.
- ^
"Ungdomshuset ? Fra arbejderbevA|gelse til Human A/S"
. Arkiveret fra
originalen
25. marts 2010
. Hentet 15. maj 2009
.
- ^
Politiken, "Krav om at fa Ungdomshuset lukket", 26.03.1998, 1. sektion s. 2, artikel-id: Z2814533, set pa InfoMedia 11. Juli 2007.
- ^
"Dagsorden for Borgerrepræsentationens møde den 15. april 1999"
. Arkiveret fra
originalen
12. marts 2014
. Hentet 11. marts 2014
.
- ^
"Københavns Borgerrepræsentations forhandlinger ? Mødet 16. november 2000"
. Arkiveret fra
originalen
12. marts 2014
. Hentet 11. marts 2014
.
- ^
Rune Engelbreth Larsen:
Ungdomshuset kontra Faderhuset, humanisme.dk, dec. 2006
- ^
Kristligt Dagblad, 2. januar 2002, "Slagsmal mellem medlemmer af Faderhuset og brugere af Ungdomshuset pa Nørrebro i København" ? Via InfoMedia
- ^
"Landsretten: Unge ud af Ungdomshuset"
? artikel i Politiken d. 28. aug. 2006
- ^
"Fredelig afslutning pa Nørrebro-optøjer"
? artikel i Politiken d. 15. sep. 2006
- ^
"268 anholdt efter demonstration pa Nørrebro"
? artikel i Politiken d. 25. sep. 2006
- ^
"Fogedretten: Unge ud af Ungdomshuset"
? artikel i Politiken d. 17. okt. 2006
- ^
"Faderhuset afviser købstilbud"
? artikel i Politiken d. 20. okt. 2006
- ^
"Politidirektør haber, at Faderhuset sælger Ungdomshuset"
? artikel i Politiken d. 20. okt. 2006
- ^
"
Ritt ma gerne presse Faderhuset
, Ekstra Bladet, 7.12.2006"
. Arkiveret fra
originalen
14. januar 2007
. Hentet 15. februar 2007
.
- ^
Lokalplan skal sikre Ungdomshuset
, Jyllands Posten d. 19. okt. 2006
- ^
Ny lokalplan er magtfordrejning
? artikel pa TV 2.dk d. 18. okt. 2006
- ^
Ingen hjælp til Ungdomshuset fra Christiansborg
, Politiken 12.12.2006
- ^
"
"Ungdomshuset.dk → Situationen nu"
"
. Arkiveret fra
originalen
8. januar 2007
. Hentet 19. december 2006
.
- ^
"Nyt hus til Ungdomshusets brugere under opsejling" ? artikel i Politiken d. 20. okt. 2006
- ^
Ungdomshus-advokat tæt pa at give op, Politiken, 21.02.2006
- ^
En fredelig løsning for Ungdomshuset?, P1 (DR), 21.02.2006
- ^
Ritt og fond opgiver hjælp til Ungdomshuset, DR Nyheder, 25.01.2006
- ^
Rydningen af Ungdomshuset aflyst
artikel pa nyhederne.tv2.dk d. 30. nov. 2006
- ^
Faderhuset afviser at sælge Ungdomshuset
Artikel i Jyllands Posten d. 12 december 2006
- ^
Faderhuset beholder Jagtvej 69
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
Artikel Berlingske Tidende d. 12 december 2006
- ^
Tusinder pa gaden for Ungdomshuset (archive.org)
Modkraft-artikel om demonstrationen pa Radhuspladsen, 14. december 2006
- ^
Nørrebros butikker: Københavns politikere ma betale
Modkraft-artikel om demonstrationen pa Radhuspladsen, 14. december 2006
- ^
Referat fra Politiken
- ^
TV2 nyhederne
- ^
Politikens reportage
- ^
Politiet: De løsladte slipper ikke
, Dr, 18.12.2006
- ^
TV2 Nyhederne
- ^
Stadig massiv støtte til Ungdomshuset, DR, 18.12.2006
- ^
Nørrebros borgergrupper er uenige om Ungdomshuset, Politiken, 17.12.2006
- ^
Kunstnere for Ungdomshuset: Vi støtter ikke volden, Politiken, 17.12.2006
- ^
DR Nyheder: Politiet har erobret Ungdomshuset
- ^
Politiken.dk, 22. maj 2007: Militæret hjalp ved rydningen af Ungdomshuset
- ^
Besvarelse af §20 spørgsmal S 4708 27/6 2007
Arkiveret
23. december 2007 hos
Wayback Machine
, 10 DEC 2007
- ^
Besvarelse af §20 spørgsmal S 3850 22/5 2007
Arkiveret
23. december 2007 hos
Wayback Machine
, 10 DEC 2007
- ^
DR Nyheder: Støtte fra pjækkende skoleelever
- ^
Politiken: Ungdomshuset følger sin drejebog for gadekrig
- ^
TV2 Nyhederne: Brandfolk angrebet i nat
- ^
Socialdemokraternes hovedkontor besat, Politiken, 02.03.2007
- ^
Store ødelæggelser pa Christianshavns Gymnasium, DR Nyheder, 03.03.2007
- ^
Gymnasium raseret pa Christianshavn, Politiken, 03.03.2007
- ^
Politiet: Urolighederne organiseret, DR Nyheder, 03.03.2007
- ^
Politiet brugte livsfarlig taregas, Politiken, 16.03.2007
- ^
DR Nyheder: Nedrivningen af Ungdomshuset i fuld gang
- ^
"Politiken: Nedrivnings-firmaer udsat for hærværk"
. Arkiveret fra
originalen
7. marts 2007
. Hentet 6. marts 2007
.
- ^
Faderhuset vil bygge pa Jagtvej
Arkiveret
8. januar 2008 hos
Wayback Machine
.
- ^
"Jagtvej 69 er blevet en rotterede"
,
dr.dk
, 2007-08-10.
- ^
"Faderhus ma betale for Jagtvej-renovation"
Arkiveret
26. maj 2008 hos
Wayback Machine
,
modkraft.dk
, 2008-04-30.
- ^
Faderhuset sætter ungdomsgrund til salg ? Business break
- ^
http://politiken.dk/indland/article331135.ece
politiken.dk
- ^
"Politiets"
. Arkiveret fra
originalen
24. december 2007
. Hentet 16. oktober 2007
.
- ^
http://avisen.dk/petchef-frygter-terror-ungdomshuset-100607.aspx
avisen.dk Petchef frygter
- ^
Nyhedsavisen: PET-chef frygter terror
- ^
Aktivister vil tage nyt ungdomshus i oktober, Politiken.dk, 12.08.07
- ^
Ungdomshus pa Grøndalsvænget Alle 13, Modkraft.dk
- ^
"Netavisen 180Grader.dk ? Central G13-aktivist: Vi er ikke imod vold"
. Arkiveret fra
originalen
19. juli 2011
. Hentet 26. januar 2010
.
- ^
Lindblom, Martin: "Rekord mange anholdte"
? modkraft.dk, d. 6. oktober 2007
- ^
"Aftale om nyt ungdomshus pa plads, Politiken, 27.11.07"
. Arkiveret fra
originalen
29. november 2007
. Hentet 30. november 2007
.
- ^
Unge vil blive i besat hus, Politiken, 13.01.2007
- ^
Ejer kræver de unge smidt ud, Politiken, 13.01.2007
- ^
Masseanholdelse ved besat hus
dr.dk
- ^
"Nyt Ungdomshus pa Radhuspladsen, Ekstra Bladet, 10.03.2007"
. Arkiveret fra
originalen
21. marts 2007
. Hentet 12. april 2007
.
- ^
Uroligheder og hærværk pa Vesterbro, P4 København, 02.04.2007
- ^
"Unge besætter hus i Charlottenlund, Ekstra Bladet, 02.04.2007"
. Arkiveret fra
originalen
7. april 2007
. Hentet 12. april 2007
.
- ^
Unge besætter nyt hus, Politiken, 06.04.2007
- ^
Unge har besat et ukendt hus, P4 København, 07.04.2007
- ^
Autonome: Vi har besat flere huse, Politiken, 08.04.2007
- ^
Unge besætter hemmeligt hus, DR Nyheder, 06.04.2007
- ^
"CPH:DOX"
. Arkiveret fra
originalen
21. juli 2007
. Hentet 5. juni 2007
.
- ^
Dokumentarfilm: 69 ? Ungeren Indefra
- ^
Politi ville ransage journalists lejlighed, Politiken, 04.06.2007
- ^
Alle informationer i tidslinlien er offentligt tilgængelige.
Københavns Borgerrepræsentation
har alle akter i sagen. Pkt. 17 er godtgjort via avisartikel samt et opkald til Københavns Politi. Det skal dog tilføjes pkt. 16, at Københavns Kommune allerede havde varslet en opsigelse ved salg af ejendommen
- ^
"Dokumenter omkring Ungdomshuset pa eb.dk"
. Arkiveret fra
originalen
4. marts 2007
. Hentet 4. marts 2007
.
- ^
"Her er dokumenterne i sagen om Ungdomshuset, Eb.dk"
. Arkiveret fra
originalen
4. marts 2007
. Hentet 4. marts 2007
.
- ^
Regningen bliver pa mindst 14 mio. kr. efter optøjer
- ^
Politi dropper tiltale mod Ungdomshus-anholdte, Politiken.dk
- ^
34 anholdt efter husbesættelse i nat, Politiken.dk
- ^
Seks anholdt efter ny husbesættelse pa Nørrebro, Politiken
- ^
Politiken: "Faderhuset sætter ungdomshus-grund til salg", 19.09.2007
- ^
"Modkraft: "Ritt inviterer G13 til møde", 04.10.2007"
. Arkiveret fra
originalen
24. december 2007
. Hentet 5. oktober 2007
.
- ^
"JP: "Aftale om nyt ungdomshus pa plads"
"
. Arkiveret fra
originalen
29. november 2007
. Hentet 10. december 2007
.
- ^
Demonstranter festede pa Radhuspladsen ? Politiken.dk
- ^
Politiken: "Gæsterne stod i kø foran det nye Ungdomshus", 19.10.2008
- ^
Politiken: "Investeringsselskab: Vi ejer Jagtvej 69 ? lidt endnu", 23.03.10
- ^
Politiken: "Foldschack forhandler om Jagtvej 69", 22.03.10
- ^
Modkraft: "Her er de nye ejere af Jagtvej 69", 13.07.10
- ^
Politiken: "Ny ejer vil bygge ungdomsboliger pa Jagtvej 69", 08.11.10
- ^
DR Nyheder: "Jagtvej 69 bliver ikke blokeret", 12.11.10
- ^
Politiken.dk: "Barrikader brænder i København", 04.02.11
55°41′37.77″N
12°32′52.77″Ø
/
55.6938250°N 12.5479917°Ø
/
55.6938250; 12.5479917
|
---|
Ungdomshuse
| |
---|
Aktører
| |
---|
Historie
| |
---|