- For alternative betydninger, se
Berlingske (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Berlingske
)
Berlingske
(oprindeligt
Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender
og senere
Berlingske Tidende
) er
Danmarks
ældste eksisterende
dagblad
og en af verdens ældste aviser.
[1]
Navnet
Berlingske
kommer fra grundlæggeren, bogtrykker
Ernst Henrich Berling
og hans familie, der i mange ar ejede avisen.
Avisen udkom første gang
3. januar
1749
, i begyndelsen to gange om ugen og fra 1841 kom den dagligt. Berlingske regnes traditionelt for at være en
borgerlig
-
konservativ
avis. Ad flere omgange har den været landets største avis.
Avisen fik sit nuværende navn i forbindelse med en større omlægning af avisen 26. januar 2011, hvor
Tidende
blev fjernet fra avistitlen.
Berlingske
udspringer af publikationen
Extraordinaire Relationer,
som
bogtrykkeren
Joachim Wielandt
grundlagde i 1721. Efter hans død solgte hans enke i 1748 udgivelses
privilegiet
til bogtrykker
Ernst Henrich Berling
, der var født i
Mecklenburg
, men i 1731 indvandret til Danmark. Han fik fra 1749 tilladelse til at trykke "de Aviser, danske, tyske, franske og lærde og dertil hørende Notifikationer", som fru Wielandt tidligere havde udgivet.
[2]
[3]
Fra 3. januar 1749 udgav Berling derpa avisen
Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender
, der til at starte med udkom to gange om ugen. Frem til henholdsvis 1776 og 1797 blev avisen desuden udgivet i en parallel fransk og en tysk udgave
[4]
under navnene
Gazette de Copenhague
og
Kopenhagener Deutsche Post-Zeitungen
. Først var avisen i
oktavformat
, men allerede det følgende ar blev den udvidet til
kvartformat
som følge af de mange annoncer, og dette udseende bevarede avisen indtil 1808.
[2]
Udgivelsen af avisen blev et vendepunkt i den danske presses historie, fordi der her blev pabegyndt en regelmæssig avisudgivelse, og avisen brugte som noget nyt avisspalter og anvendte forskellige typer.
[2]
Den bragte bade mange nyheder og annoncer. Grundet en særlig kongelig tilladelse havde den ogsa lov til at skrive udenlandske nyheder og fungerede desuden som sakaldt kundgørelsesblad for
Sjælland
. Det indebar, at retsgyldige meddelelser om forhold sasom dødsboer, auktioner m.m. indrykkedes i avisen. Disse forskellige forhold medførte, at
Berlingske Tidende
blev landets førende.
[4]
I 1750 døde Berling, men familien drev avisen videre, fra 1765 med adresse i
Pilestræde
i København.
[5]
I 1808 blev avisen under navnet
Danske Statstidende
et officielt regeringsorgan, der blev redigeret af embedsmand i Udenrigsministeriet,
Daniel Manthey
. Redaktionelt stivnede avisen, og dens oplag, der i 1808 var pa 6500 eksemplarer, faldt til mindre end en tredjedel heraf (1850) i 1828.
[4]
[5]
Fra 1827 blev bladet udgivet fire gange om ugen,
[4]
og da familien Berling i 1831 fik lov til at købe det oprindelige privilegium tilbage og ændre avisens navn til
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter priviligerede Berlingske politiske og Avertissements-Tidende
, begyndte avisen at udkomme seks dage om ugen.
[5]
En ny redaktør,
Mendel Levin Nathanson
, blev ansat i 1838 og fik ved at satse pa en alsidig nyhedsdækning oplaget til at stige igen. I perioden 1840-1860 var avisen med et oplag pa mellem 8.000 og 9.000 igen landets største. Fra 1847 udkom den med to daglige udgaver, en morgen- og en aftenudgave. Den sidste levede i mange ar som
Berlingske Aftenavis
, indtil den lukkede som dagblad i 1971, men videreførte sin weekendudgave under navnet
Weekendavisen
.
[5]
[4]
[2]
Politisk havde avisen fortsat i tiden efter
Junigrundloven
et nært forhold til regeringen. Derfor var den frem til 1854 konservativ og dernæst i det næste tiar moderat
nationalliberal
. Efter 1864 blev avisen organ for partiet
Højre
. Fra 1870'erne var avisen igen i en nedgangsperiode, bade hvad antallet af abonnenter og den redaktionelle side angik.
[4]
I 1901 stod avisen kun for en tiendedel af den samlede københavnerpresses oplag.
[5]
I 1903 begyndte regeringen at udgive avisen
Statstidende
, sadan at
Berlingske Tidende
mistede sit kundgørelsesprivilegium og dermed det officielle band til regeringen. Avisen fortsatte som en uafhængig konservativ avis med tilknytning til først Højre og siden
Det Konservative Folkeparti
.
[6]
Fra 1913 blev
Christian Gulmann
chefredaktør. Han omlagde bade redaktionen og produktionen og startede en opgangsperiode. Oplaget steg saledes fra 16.400 i 1913 til 29.600 i 1916. I 1936 skiftede avisen navn til
Berlingske Tidende
og fra 1941 var den igen landets største dagblad, indtil den i 1966 blev overhalet af sin egen middagsavis
B.T.
[4]
I 1948 indførtes Redaktørerklæringen, som alle nyansatte redaktører i Det Berlingske Hus underskriver. Den benævnes ofte Berlingskes frihedsbrev og markerede, at avisen byggede pa en konservativ grundholdning, men fremover var uafhængig af
Det Konservative Folkeparti
. Ifølge erklæringen "ledes de Berlingske blade i national og demokratisk and, i ærbødighed for
kristendommen
og i troskab mod fædreland og kongemagt. Bladenes grundsyn er konservativt. De er ikke og bør ikke være bunden af tilslutning til noget politisk parti. Redaktionen er i enhver henseende frit stillet under værdsættelsen af det offentlige livs foreteelser, idet madehold iagttages og god tone overholdes, ligesom der kræves redelighed og alsidighed ved oplysning af læserne."
[7]
[6]
Redaktørerklæringen gælder til i dag.
Fra omkring 1970 kom avisen ind i en nedgangstid. Oplaget faldt, og det vigtige annoncemarked svigtede.
[5]
[4]
I 1982 var
Berlingske Tidende
i store økonomiske problemer, og efterkommerne af Ernst Henrich Berling matte derfor give slip pa ejerskabet af avisen. Redningen lykkedes ved et stort kapitalindskud pa 160 mio. kr. fra især
Mærsk Mc-Kinney Møller
, og redningsmændene var ? anført af
Kristian Mogensen
?
Olav Grue
,
Ole Scherfig
,
Tage Andersen
og
Olav Engell
.
[8]
Under chefredaktøren
Peter Wivel
udgav Berlingske Tidende i november 1999
[9]
en kulegravende artikelserie om
Riffelsyndikatet
, der solgte vaben til tyskerne under
2. verdenskrig
.
Firmaet var dengang ejet af
A.P. Møller
, og da den første artikel udkom, reagerede hans søn
Mærsk Mc-Kinney Møller
ved at sælge sine aktier.
[10]
Det Berlingske Officin
, der udgiver
Berlingske Tidende,
blev derefter i
2000
købt af den norske koncern
Orkla Media
.
I juni
2006
blev
Orkla Medias
aktiviteter i bl.a. Danmark solgt til britiske
Mecom Group
der herefter ejede
Berlingske
,
B.T.
,
Weekendavisen
,
ErhvervsBladet
,
Berlingske Lokalaviser
og
gratisavisen
Urban
100 procent. Desuden sad Mecom Group pa 92 procent af aktierne i
Arhus Stiftstidende
og var medejer af
JydskeVestkysten
,
Kristeligt Dagblad
,
De Bergske Blade
og
Ritzaus Bureau
. I forbindelse med overtagelsen skiftede Orkla Media navn til Edda Media.
Den 28. august 2006 blev avisens format ændret til
tabloid
.
I 2007 ophørte et samarbejde mellem
Berlingske Tidende
og
Sjællandske Medier
; allerede inden samarbejdets ophør oplevede Berlingske Tidende faldende oplagstal.
[11]
Fra 2007 til 2014 faldt avisens oplagstal fra 124.000 til 76.000 pa hverdage og fra 142.000 til 87.000 pa søndage.
[12]
Som led i en større omlægning af avisen ændredes navnet 26. januar 2011 til
Berlingske
.
[13]
I 2014 solgte Mecom Group Berlingske Media til den belgiske medievirksomhed
De Persgroep
.
[14]
Berlingskes
læsertal var 179.000 i første halvar 2014.
[15]
I arene 2017-19 er Berlingskes læsertal faldet fra 152.000 til 141.000 personer.
[16]
Ifølge Kantar Gallup la
Berlingskes
læsertal pa 299.000 i perioden andet halvar af 2020 til første halvar af 2021.
[17]
Berlingske mistede ca. 20.000 ugentlige læsere i perioden 2018 - 2020, meddeler Gallup.
[18]
- Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
- ^
"
Oldest newspapers still in circulation
".
World Association of Newspapers
. Archived from the original on 7 January 2004. Retrieved 18 May 2011.
- ^
a
b
c
d
Artiklen
Berlingske Tidende
i Salmonsens Konversationsleksikon, anden udgave, udgivet 1915-1930, bind III.
- ^
For avisens tidlige historie se Jette D. Søllinge & Niels Thomsen,
De danske aviser
, bind 1, Odense Universitetsforlag, 1988.
ISBN
87-7492-664-0
. s. 98-106.
- ^
a
b
c
d
e
f
g
h
Søllinge, Jette Drachmann: artiklen
Berlingske
i Den Store Danske pa lex.dk. Hentet 15. oktober 2021.
- ^
a
b
c
d
e
f
Historisk oversigt: Berlingske Tidendes historie. Berlingske.dk 8. marts 2005.
- ^
a
b
Niels Thomsen og Jette D. Søllinge: De danske aviser 1634-1991. Bind 3: 1918-1991. Dagspressens fond. Odense 1991.
- ^
Berlingske Tidendes redaktørerklæring fra 1948
.
Berlingske
. Hentet 29. maj 2022.
- ^
Randel, Erik (2008-02-15).
"Cand. oprydning"
. Berlingske
. Hentet
2013-02-15
.
- ^
Artikel i Berlingske Tidende, "Riffelsyndikatet: Rederen og Besættelsen"
, 14. november 1999, af Olav Hergel, Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen
- ^
Kristen Bjørnkjær
(10. juni 2008).
"Danmarks onkel Joakim set fra chaufførsædet"
.
Information
.
- ^
https://markedsforing.dk/artikler/berlingskes-oplag-falder
- ^
Oplagstal for 20 udvalgte dagblade efter dagblad og tid. Danmarks Statistik, Statistikbanken, besøgt 16. oktober 2021.
- ^
Journalisten.dk: Berlingske Tidende far nyt navn
- ^
Berlingske solgt til belgiere i milliardhandel | Medier | DR
- ^
Her er Berlingske Medias tre brands. Artikel pa mediawatch.dk 4. januar 2016.
- ^
https://mediawatch.dk/Medienyt/Aviser/article11421272.ece
- ^
https://tns-gallup.dk/laesertal/kantar-gallup-praesenterer-tal-for-ugentlige-laesere-af-dagblade-for-2-halvar-2020-og-1-halvar-2021
Arkiveret
5. oktober 2021 hos
Wayback Machine
Hentet d. 5. oktober 2021.
- ^
https://webtest.kantargallup.dk/storage/reports/March2021/i8zkBMhbnA1mYY1yWfnX.pdf
- Chr. Kirchhoff-Larsen,
Den Danske Presses Historie', bind II, Ejnar Munksgaards Forlag, 1947, s. 1-52.
- Rasmus Kreth,
Pilestræde under pres : de Berlingske blade 1933-45
, Berlingske Tidende, 1999.
ISBN
87-00-36642-0
.
- T. Vogel-Jørgensen,
Berlingske Tidende gennem to hundrede aar 1749-1949
, 3 bind, 1949.
|
---|
De otte landsdækkende papiraviser
| |
---|
Nicheaviser pa papir
| |
---|
Regionale og lokale dagblade pa papir
| |
---|
Lokale ugeaviser pa papir
| |
---|
Netaviser
| |
---|
Ophørte aviser
| |
---|
Dansk-vestindiske aviser
| |
---|
Færøske aviser fra tiden før 1948
| |
---|
Ophørte færøske aviser fra tiden før 1948
| |
---|
|