Eurovision Song Contest
,
Concours Eurovision de la Chanson
(fransk) eller
Det Europæiske Melodi Grand Prix
, som det ogsa kaldes pa dansk, er en arlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden
1956
, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber
European Broadcasting Union
(EBU). Konkurrencen var baseret pa den eksisterende
Sanremo Festival
(Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregar ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pagældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med
2009
har hvert lands points i finalen bestaet af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til ogsa at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udrabes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste ars show, som normalt finder sted i maj.
Til og med
2003
udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra
2004
tilføjedes endvidere en semifinale, og siden
2008
har showet bestaet af to semifinaler og en finale, som afholdes pa tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer gar videre til den afgørende finale.
Storbritannien
,
Italien
,
Spanien
,
Tyskland
og
Frankrig
er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert ar, da de er de lande, der betaler mest til
EBU
. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller pa engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2011, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Ogsa værtslandet, der normalt ogsa er sidste ars vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.
I
2005
afholdtes showet
Congratulations
i
Forum
,
København
, der karede den bedste ESC-deltager i de første 50 ar af dets historie. Vinder blev
Waterloo
med
Abba
fra
Sverige
(
1974
).
EBUs supervisor har siden
1. januar
2011
været nordmanden
Jon Ola Sand
. Efter 10 ar som supervisor, blev det i januar 2020 meddelt, at den svenske forfatter og tv-producer
Martin Osterdahl
ville overtage rollen.
[1]
Showets engelske navn,
Eurovision Song Contest
, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses pa ESC's hjemmeside.
[2]
Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I
Nederlandene
kaldes det f.eks.
Eurovisie Songfestival
,
[3]
, i
Italien
Concorso Eurovisione della Canzone
,
[4]
mens det pa fransk i dag er kendt som
Concours Eurovision de la chanson
, tidligere
Grand-Prix Eurovision de la Chanson europeenne
.
[5]
. I Danmark omtales showet normalt som
Det Europæiske Melodi Grand Prix
eller blot
Melodi Grand Prix
(undertiden forkortet MGP), f.eks pa
DR
's officielle side.
[6]
Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i
Europa
, heriblandt
Israel
, som har deltaget siden
1973
, og
Marokko
, der stillede op en enkelt gang i
1980
.
[7]
Desuden ligger deltagerlande som
Georgien
og
Aserbajdsjan
kun delvist i Europa.
Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt
ESC 1964
sted i
Tivolis Koncertsal
i København.
[8]
I de senere ar har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks.
ESC 2010
, der fandt sted i
Telenor Arena
ved
Oslo
med plads til mere end 20.000 mennesker.
[9]
Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pagældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.
Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist
Marc-Antoine Charpentiers
motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne pa
engelsk
og
fransk
præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning,
[10]
men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet sa varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pagældende sang. Til og med
1998
blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pagældende land. I
1999
blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn,
[11]
og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Siden 2021 har det været muligt deltagerne at bruge pa forhand optagede korvokaler, men den/de primære vokaler skal stadig fremgøres live.
[12]
Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere ar ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra
1994
,
Riverdance
, der efterfølgende opnaede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og nar vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning pa showet.
Konkurrencen var indtil
2003
et endagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i
2004
endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande,
Storbritannien
,
Spanien
,
Tyskland
og
Frankrig
(og fra 2011 endvidere
Italien
) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen aret før. Øvrige lande matte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.
[13]
I
2008
udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget pa baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pagældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre ma igennem en semifinale først.
[14]
Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i
ESC 2009
, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I
2010
blev 50/50-modellen udvidet til ogsa at omfatte semifinalerne, saledes at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Fra 2023 er det kun seerstemmer der tæller i semifinalerne.
I modsætning til finalen udpeges de lande, der gar videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, nar finalen er slut.
[15]
Dato
|
Værtsland
|
Værtsby
|
Sted
|
Vært(er)
|
Artikel
|
24. maj
1956
|
Schweiz
|
Lugano
|
Teatro Kursaal
|
Lohengrin Fihpello
|
ESC 1956
|
3. marts
1957
|
Vesttyskland
|
Frankfurt am Main
|
Grosse Sendesaal des HR
|
Anaid Plikjan
|
ESC 1957
|
12. marts
1958
|
Holland
|
Hilversum
|
AVRO-studios
|
Hannie Lips
|
ESC 1958
|
11. marts
1959
|
Frankrig
|
Cannes
|
Palais des Festivals
|
Jacqueline Joubert
|
ESC 1959
|
29. marts
1960
|
Storbritannien
|
London
|
Royal Festival Hall
|
Catherine Boyle
|
ESC 1960
|
18. marts
1961
|
Frankrig
|
Cannes
|
Palais des Festivals
|
Jacqueline Joubert
|
ESC 1961
|
18. marts
1962
|
Luxembourg
|
Luxembourg
|
Grande Auditorium de Luxembourg
|
Mireille Delanoy
|
ESC 1962
|
23. marts
1963
|
Storbritannien
|
London
|
BBC Television Centre
|
Catherine Boyle
|
ESC 1963
|
21. marts
1964
|
Danmark
|
København
|
Tivolis Koncertsal
|
Lotte Wæver
|
ESC 1964
|
20. marts
1965
|
Italien
|
Napoli
|
Sala di concerto della RAI
|
Renata Maura
|
ESC 1965
|
5. marts
1966
|
Luxembourg
|
Luxembourg
|
Villa Louvigny
|
Josiane Shen
|
ESC 1966
|
8. april
1967
|
Østrig
|
Wien
|
Wiener Hofburg
|
Erica Vaal
|
ESC 1967
|
6. april
1968
|
Storbritannien
|
London
|
Royal Albert Hall
|
Katie Boyle
|
ESC 1968
|
29. marts
1969
|
Spanien
|
Madrid
|
Teatro Real
|
Laurita Valenzuela
|
ESC 1969
|
21. marts
1970
|
Holland
|
Amsterdam
|
RAI Congrescentrum
|
Willy Dobbe
|
ESC 1970
|
3. april
1971
|
Irland
|
Dublin
|
Gaiety Theatre
|
Bernadette Ni Ghallchoir
|
ESC 1971
|
25. marts
1972
|
Storbritannien
|
Edinburgh
|
Usher Hall
|
Moira Shearer
|
ESC 1972
|
7. april
1973
|
Luxembourg
|
Luxembourg
|
Nouveau Theatre
|
Helga Guitton
|
ESC 1973
|
6. april
1974
|
Storbritannien
|
Brighton
|
The Dome
|
Katie Boyle
|
ESC 1974
|
22. marts
1975
|
Sverige
|
Stockholm
|
St Eriksmassan
|
Karin Falck
|
ESC 1975
|
3. april
1976
|
Holland
|
Den Haag
|
Congresgebouw
|
Corry Brokken
|
ESC 1976
|
7. maj
1977
|
Storbritannien
|
London
|
Wembley Conference Centre
|
Angela Rippon
|
ESC 1977
|
22. april
1978
|
Frankrig
|
Paris
|
Palais des Congres
|
Denise Fabre
og
Leon Zitrone
|
ESC 1978
|
31. marts
1979
|
Israel
|
Jerusalem
|
Binyaney Ha'ouma Centre
|
Daniel Pe'er
og
Yardena Arazi
|
ESC 1979
|
19. april
1980
|
Holland
|
Den Haag
|
Congresgebouw
|
Marlous Fluitsma
|
ESC 1980
|
4. april
1981
|
Irland
|
Dublin
|
Royal Dublin Society
|
Doireann Ni Bhriain
|
ESC 1981
|
24. april
1982
|
Storbritannien
|
Harrogate
|
Harrogate Conference Centre
|
Jan Leeming
|
ESC 1982
|
23. april
1983
|
Vesttyskland
|
Munchen
|
Rudi Sedlmayer Halle
|
Marlene Charell
|
ESC 1983
|
5. maj
1984
|
Luxembourg
|
Luxembourg
|
Theatre Municipal
|
Desiree Nosbusch
|
ESC 1984
|
4. maj
1985
|
Sverige
|
Gøteborg
|
Scandinavium
|
Lill Lindfors
|
ESC 1985
|
3. maj
1986
|
Norge
|
Bergen
|
Grieghallen
|
Ase Kleveland
|
ESC 1986
|
9. maj
1987
|
Belgien
|
Bruxelles
|
Palais du Centenaire
|
Viktor Lazlo
|
ESC 1987
|
30. april
1988
|
Irland
|
Dublin
|
Royal Dublin Society
|
Pat Kenny
og
Michelle Rocca
|
ESC 1988
|
6. maj
1989
|
Schweiz
|
Lausanne
|
Palais de Beaulieu
|
Lolita Morena
og
Jacques Descenaux
|
ESC 1989
|
5. maj
1990
|
Jugoslavien
|
Zagreb
|
Vatroslav Lisinki Hall
|
Helga Vladhovic
og
Oliver Mlakar
|
ESC 1990
|
4. maj
1991
|
Italien
|
Rom
|
Studio 15 di Cinecitta
|
Gigliola Cinquetti
og
Toto Cutugno
|
ESC 1991
|
9. maj
1992
|
Sverige
|
Malmø
|
Malmo Isstadion
|
Harald Treutiger
og
Lydia Cappolicchio
|
ESC 1992
|
15. maj
1993
|
Irland
|
Millstreet
|
Green Glens Arena
|
Fionnuala Sweeney
|
ESC 1993
|
30. april
1994
|
Irland
|
Dublin
|
The Point Theatre
|
Cynthia Ni Mhurchu
og
Gerry Ryan
|
ESC 1994
|
13. maj
1995
|
Irland
|
Dublin
|
The Point Theatre
|
Mary Kennedy
|
ESC 1995
|
18. maj
1996
|
Norge
|
Oslo
|
Oslo Spektrum
|
Morten Harket
og
Ingvild Bryn
|
ESC 1996
|
3. maj
1997
|
Irland
|
Dublin
|
The Point Theatre
|
Ronan Keating
og
Carrie Crowley
|
ESC 1997
|
9. maj
1998
|
Storbritannien
|
Birmingham
|
National Indoor Arena
|
Terry Wogan
og
Ulrika Jonsson
|
ESC 1998
|
29. maj
1999
|
Israel
|
Jerusalem
|
International Congress Center
|
Sigal Shahmon
,
Yigal Ravid
og
Dafna Dekel
|
ESC 1999
|
13. maj
2000
|
Sverige
|
Stockholm
|
Globen
|
Kattis Ahlstrom
og
Anders Lundin
|
ESC 2000
|
12. maj
2001
|
Danmark
|
København
|
Parken
|
Natasja Crone
og
Søren Pilmark
|
ESC 2001
|
25. maj
2002
|
Estland
|
Tallinn
|
Saku Suurhall
|
Anneli Peebo
og
Marko Matvere
|
ESC 2002
|
24. maj
2003
|
Letland
|
Riga
|
Skonto Arena
|
Renars Kaupers
og
Marija Naumova
|
ESC 2003
|
12., 15. maj
2004
|
Tyrkiet
|
Istanbul
|
Abdi Ipekci Stadium
|
Meltem Cumbul
og
Korhan Abay
|
ESC 2004
|
19., 21. maj
2005
|
Ukraine
|
Kyiv
|
Sports Palace
|
Marija Efrosnina
og
Pavlo Shylko
|
ESC 2005
|
18., 20. maj
2006
|
Grækenland
|
Athen
|
Olympic Indoor Arena
|
Sakis Rouvas
og
Maria Menounos
|
ESC 2006
|
10., 12. maj
2007
|
Finland
|
Helsinki
|
Hartwall Areena
|
Jaana Pelkonen
og
Mikko Leppilampi
|
ESC 2007
|
21., 22., 24. maj
2008
|
Serbien
|
Beograd
|
Beogradska Arena
|
Jovana Jankovi?
og
?eljko Joksimovi?
|
ESC 2008
|
12., 14., 16. maj
2009
|
Rusland
|
Moskva
|
Olimpiisky Indoor Arena
|
Natalya Vodyanova
,
Andrey Malakhov
,
Alsou
og
Ivan Urgant
|
ESC 2009
|
25., 27., 29. maj
2010
|
Norge
|
Oslo
|
Telenor Arena
|
Erik Solbakken
,
Haddy N'jie
og
Nadia Hasnaoui
|
ESC 2010
|
10., 12., 14. maj
2011
|
Tyskland
|
Dusseldorf
|
Esprit Arena
|
Anke Engelke
,
Judith Rakers
og
Stefan Raab
|
ESC 2011
|
22., 24., 26. maj
2012
|
Aserbajdsjan
|
Baku
|
Baku Crystal Hall
|
Leyla Aliyeva
,
Eldar Qasımov
og
Nargiz Birk-Petersen
|
ESC 2012
|
14., 16., 18. maj
2013
|
Sverige
|
Malmø
|
Malmo Arena
|
Petra Mede
og
Eric Saade
|
ESC 2013
|
6., 8., 10. maj
2014
|
Danmark
|
København
|
B&W Hallerne
|
Nikolaj Koppel
,
Lise Rønne
og
Pilou Asbæk
|
ESC 2014
|
19., 21., 23. maj
2015
|
Østrig
|
Wien
|
Wiener Stadthalle
|
Mirjam Weichselbraun
,
Alice Tumler
,
Arabella Kiesbauer
og
Conchita Wurst
|
ESC 2015
|
10., 12., 14. maj
2016
|
Sverige
|
Stockholm
|
Ericsson Globe
|
Mans Zelmerlow
og
Petra Mede
|
ESC 2016
|
9., 11., 13. maj
2017
|
Ukraine
|
Kyiv
|
International Exhibition Centre
|
Oleksandr Skichko
,
Volodymyr Ostapchuk
og
Timur Miroshnychenko
|
ESC 2017
|
8., 10., 12. maj
2018
|
Portugal
|
Lissabon
|
MEO Arena
|
Filomena Cautela, Silvia Alberto, Daniela Ruah og Catarina Furtado
|
ESC 2018
|
14., 16., 18. maj
2019
|
Israel
|
Tel Aviv
|
Expo Tel Aviv
|
Erez Tal, Bar Refaeli, Assi Azar og Lucy Ayoub
|
ESC 2019
|
12., 14., 16. maj
2020
[16]
|
Holland
|
Rotterdam
|
Rotterdam Ahoy
|
Edsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit
|
ESC 2020
|
18., 20., 22. maj
2021
|
Holland
|
Rotterdam
|
Rotterdam Ahoy
|
Edsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit og Nikkie de Jager
|
ESC 2021
|
10., 12., 14. maj
2022
|
Italien
|
Torino
|
Pala Alpitour
|
Laura Pausini, Alessandro Cattelan og
Mika
|
ESC 2022
|
9., 11., 13. maj
2023
|
Storbritannien
|
Liverpool
|
Liverpool Arena
|
Alesha Dixon, Hannah Waddingham, Julia Sanina og Graham Norton
|
ESC 2023
|
7., 9., 11. maj
2024
|
Sverige
|
Malmø
|
Malmo Arena
|
Petra Mede og Malin Akerman
|
ESC 2024
|
Alle værtsbyer gennem tiderne
Fa sange har formaet ikke at score et eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske fa point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i
1975
, skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at sa mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 19 gange siden 1975, at et land slet ikke har faet point - i
2015
skete det bade for
Østrig
og
Tyskland
. Senest har
Storbritanniens
sang "Embers" af
James Newman
scoret 0 point i finalen.
I 2012 opnaede det
franske
bidrag "Echo (You And I)" med
Anggun
desuden nul point fra telefonstemmerne. Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21.
[17]
I
2005
skrev den
britiske
forfatter
Tim Moore
en bog om de kunstnere, der indtil da havde faet nul point. Det lykkedes ham at fa fat i
Jahn Teigen
,
Finn Kalvik
,
Kojo
,
Seyyal Taner
,
Daniel Agust
,
Ovidijus Vy?niauskas
,
Tor Endresen
,
Celia Lawson
og
Jemini
, som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse pa vidt forskellige mader.
Sange, der fik nul point før indførelsen af det nuværende pointsystem, er:
Sange, der har faet nul point under det nuværende pointsystem, er:
Lande i Eurovision Song Contest
|
---|
Aktive
| |
---|
Inaktive
| |
---|
Tidligere
| |
---|
Andre
| |
---|