Eurovision Song Contest

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For den næste udgave af Eurovision Song Contest, se: Eurovision Song Contest 2025
Eurovision Song Contest
Information
Genre Melodigrandprix
Sprog Engelsk og fransk
Produktion
Produktionsselskab European Broadcasting Union
Udsendt
Først sendt 1956
Sidst sendt 2023
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi 		Indledningen af Marc-Antoine Charpentiers "Te Deum"
Links
Officiel hjemmeside
Eksempel pa det show, der opføres under Eurovision Song Contest (her fra ESC 2012 i Baku ).

Eurovision Song Contest , Concours Eurovision de la Chanson (fransk) eller Det Europæiske Melodi Grand Prix , som det ogsa kaldes pa dansk, er en arlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956 , og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Konkurrencen var baseret pa den eksisterende Sanremo Festival (Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregar ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pagældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestaet af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til ogsa at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udrabes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste ars show, som normalt finder sted i maj.

Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestaet af to semifinaler og en finale, som afholdes pa tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer gar videre til den afgørende finale. Storbritannien , Italien , Spanien , Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert ar, da de er de lande, der betaler mest til EBU . Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller pa engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2011, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Ogsa værtslandet, der normalt ogsa er sidste ars vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.

I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum , København , der karede den bedste ESC-deltager i de første 50 ar af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige ( 1974 ).

EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand . Efter 10 ar som supervisor, blev det i januar 2020 meddelt, at den svenske forfatter og tv-producer Martin Osterdahl ville overtage rollen. [1]

Navnet [ rediger | rediger kildetekst ]

Showets engelske navn, Eurovision Song Contest , ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses pa ESC's hjemmeside. [2] Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival , [3] , i Italien Concorso Eurovisione della Canzone , [4] mens det pa fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson , tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson europeenne . [5] . I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks pa DR 's officielle side. [6] Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa , heriblandt Israel , som har deltaget siden 1973 , og Marokko , der stillede op en enkelt gang i 1980 . [7] Desuden ligger deltagerlande som Georgien og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.

Format [ rediger | rediger kildetekst ]

Arena [ rediger | rediger kildetekst ]

Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København. [8] I de senere ar har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010 , der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker. [9] Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pagældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.

Finalens forløb [ rediger | rediger kildetekst ]

Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne pa engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning, [10] men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet sa varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pagældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pagældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn, [11] og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Siden 2021 har det været muligt deltagerne at bruge pa forhand optagede korvokaler, men den/de primære vokaler skal stadig fremgøres live. [12]

Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere ar ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994 , Riverdance , der efterfølgende opnaede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og nar vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning pa showet.

Format for semifinalerne [ rediger | rediger kildetekst ]

Konkurrencen var indtil 2003 et endagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien , Spanien , Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien ) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen aret før. Øvrige lande matte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre. [13]

I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget pa baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pagældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre ma igennem en semifinale først. [14] Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009 , hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til ogsa at omfatte semifinalerne, saledes at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Fra 2023 er det kun seerstemmer der tæller i semifinalerne.

I modsætning til finalen udpeges de lande, der gar videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, nar finalen er slut. [15]

Deltagerlande efter debutar [ rediger | rediger kildetekst ]

Ar Debutant
1956   Belgien   Frankrig   Tyskland   Luxembourg Holland Nederlandene   Italien   Schweiz
1957   Østrig   Danmark   Storbritannien
1958   Sverige
1959   Monaco
1960   Norge
1961   Finland   Spanien   Jugoslavien
1964   Portugal
1965   Irland
1971   Malta
1973   Israel
1974   Grækenland
1975   Tyrkiet
1980   Marokko
1981   Cypern
1986   Island
1993   Bosnien-Hercegovina   Kroatien   Slovenien
1994   Estland   Ungarn   Litauen   Polen   Rumænien   Rusland   Slovakiet
1998   Nordmakedonien
2000   Letland
2003   Ukraine
2004   Albanien   Andorra   Hviderusland   Serbien og Montenegro
2005   Bulgarien   Moldova
2006   Armenien
2007   Tjekkiet   Georgien   Montenegro   Serbien
2008   Aserbajdsjan   San Marino
2015   Australien

Vindere af Eurovision Song Contest [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddybende Uddybende artikel: Vindere af Eurovision Song Contest
Ar Land Titel Kunstner(e)
1956   Schweiz Refrain Lys Assia
1957   Holland Net Als Toen Corry Brokken
1958   Frankrig Dors mon amour Andre Claveau
1959   Holland Een beetje Teddy Scholten
1960   Frankrig Tom Pilibi Jacqueline Boyer
1961   Luxembourg Nous les amoureux Jean-Claude Pascal
1962   Frankrig Un premier amour Isabelle Aubret
1963   Danmark Dansevise Grethe & Jørgen Ingmann
1964   Italien Non ho l'eta (per amarti) Gigliola Cinquetti
1965   Luxembourg Poupee de cire, poupee de son France Gall
1966   Østrig Merci Cherie Udo Jurgens
1967   Storbritannien Puppet On a String Sandie Shaw
1968   Spanien La, la, la ... Massiel
1969   Spanien Vivo cantando Salome
  Frankrig Un jour, un enfant Frida Boccara
  Holland De troubadour Lennie Kuhr
  Storbritannien Boom Bang a Bang Lulu
1970   Irland All Kinds of Everything Dana
1971   Monaco Un banc, un arbre, une rue Severine
1972   Luxembourg Apres toi Vicky Leandros
1973   Luxembourg Tu te reconnaitras Anne-Marie David
1974   Sverige Waterloo ABBA
1975   Holland Ding-a-dong Teach-In
1976   Storbritannien Save Your Kisses for Me Brotherhood of Man
1977   Frankrig L'oiseau et l'enfant Marie Myriam
1978   Israel ' 'A-ba'ni-bi Izhar Cohen & Alphabeta
1979   Israel Hallelujah Gali Atari & Milk and Honey
1980   Irland What's Another Year Johnny Logan
1981   Storbritannien Making Your Mind Up Bucks Fizz
1982 Vesttyskland Vesttyskland Ein bisschen Frieden Nicole
1983   Luxembourg Si la vie est cadeau Corinne Hermes
1984   Sverige Diggi-loo-diggi-ley Herreys
1985   Norge La det swinge Bobbysocks
1986   Belgien J'aime la vie Sandra Kim
1987   Irland Hold Me Now Johnny Logan
1988   Schweiz Ne partez pas sans moi Celine Dion
1989   Jugoslavien Rock Me Riva
1990   Italien Insieme 1992 Toto Cutugno
1991   Sverige Fangad av en stormvind Carola
1992   Irland Why Me Linda Martin
1993   Irland In Your Eyes Niamh Kavanagh
1994   Irland Rock 'n' Roll Kids Paul Harrington & Charlie McGettigan
1995   Norge Nocturne Secret Garden
1996   Irland The Voice Eimear Quinn
1997   Storbritannien Love Shine a Light Katrina and the Waves
1998   Israel Diva Dana International
1999   Sverige Take Me to Your Heaven Charlotte Nilsson
2000   Danmark Fly on the Wings of Love Brødrene Olsen
2001   Estland Everybody Tanel Padar , Dave Benton & 2XL
2002   Letland I Wanna Marie N
2003   Tyrkiet Everyway That I Can Sertab Erener
2004   Ukraine Wild Dances Ruslana
2005   Grækenland My Number One Elena Paparizou
2006   Finland Hard Rock Hallelujah Lordi
2007   Serbien Molitva Marija ?erifovi?
2008   Rusland Believe Dima Bilan
2009   Norge Fairytale Alexander Rybak
2010   Tyskland Satellite Lena Meyer-Landrut
2011   Aserbajdsjan Running Scared Eldar og Nigar
2012   Sverige Euphoria Loreen
2013   Danmark Only Teardrops Emmelie de Forest
2014   Østrig Rise Like a Phoenix Conchita Wurst
2015   Sverige Heroes Mans Zelmerlow
2016   Ukraine 1944 Jamala
2017   Portugal Amar pelos dois Salvador Sobral
2018   Israel Toy Netta Barzilai
2019   Holland Arcade Duncan Laurence
2021   Italien Zitti e buoni Maneskin
2022   Ukraine Stefania Kalush Orchestra
2023   Sverige Tattoo Loreen
2024   Schweiz The Code Nemo

Arrangementer [ rediger | rediger kildetekst ]

Dato Værtsland Værtsby Sted Vært(er) Artikel
24. maj 1956 Schweiz  Schweiz Lugano Teatro Kursaal Lohengrin Fihpello ESC 1956
3. marts 1957 Vesttyskland  Vesttyskland Frankfurt am Main Grosse Sendesaal des HR Anaid Plikjan ESC 1957
12. marts 1958 Holland  Holland Hilversum AVRO-studios Hannie Lips ESC 1958
11. marts 1959 Frankrig  Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 1959
29. marts 1960 Storbritannien  Storbritannien London Royal Festival Hall Catherine Boyle ESC 1960
18. marts 1961 Frankrig  Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 1961
18. marts 1962 Luxembourg  Luxembourg Luxembourg Grande Auditorium de Luxembourg Mireille Delanoy ESC 1962
23. marts 1963 Storbritannien  Storbritannien London BBC Television Centre Catherine Boyle ESC 1963
21. marts 1964 Danmark  Danmark København Tivolis Koncertsal Lotte Wæver ESC 1964
20. marts 1965 Italien  Italien Napoli Sala di concerto della RAI Renata Maura ESC 1965
5. marts 1966 Luxembourg  Luxembourg Luxembourg Villa Louvigny Josiane Shen ESC 1966
8. april 1967 Østrig  Østrig Wien Wiener Hofburg Erica Vaal ESC 1967
6. april 1968 Storbritannien  Storbritannien London Royal Albert Hall Katie Boyle ESC 1968
29. marts 1969 Spanien  Spanien Madrid Teatro Real Laurita Valenzuela ESC 1969
21. marts 1970 Holland  Holland Amsterdam RAI Congrescentrum Willy Dobbe ESC 1970
3. april 1971 Irland  Irland Dublin Gaiety Theatre Bernadette Ni Ghallchoir ESC 1971
25. marts 1972 Storbritannien  Storbritannien Edinburgh Usher Hall Moira Shearer ESC 1972
7. april 1973 Luxembourg  Luxembourg Luxembourg Nouveau Theatre Helga Guitton ESC 1973
6. april 1974 Storbritannien  Storbritannien Brighton The Dome Katie Boyle ESC 1974
22. marts 1975 Sverige  Sverige Stockholm St Eriksmassan Karin Falck ESC 1975
3. april 1976 Holland  Holland Den Haag Congresgebouw Corry Brokken ESC 1976
7. maj 1977 Storbritannien  Storbritannien London Wembley Conference Centre Angela Rippon ESC 1977
22. april 1978 Frankrig  Frankrig Paris Palais des Congres Denise Fabre og Leon Zitrone ESC 1978
31. marts 1979 Israel  Israel Jerusalem Binyaney Ha'ouma Centre Daniel Pe'er og Yardena Arazi ESC 1979
19. april 1980 Holland  Holland Den Haag Congresgebouw Marlous Fluitsma ESC 1980
4. april 1981 Irland  Irland Dublin Royal Dublin Society Doireann Ni Bhriain ESC 1981
24. april 1982 Storbritannien  Storbritannien Harrogate Harrogate Conference Centre Jan Leeming ESC 1982
23. april 1983 Vesttyskland  Vesttyskland Munchen Rudi Sedlmayer Halle Marlene Charell ESC 1983
5. maj 1984 Luxembourg  Luxembourg Luxembourg Theatre Municipal Desiree Nosbusch ESC 1984
4. maj 1985 Sverige  Sverige Gøteborg Scandinavium Lill Lindfors ESC 1985
3. maj 1986 Norge  Norge Bergen Grieghallen Ase Kleveland ESC 1986
9. maj 1987 Belgien  Belgien Bruxelles Palais du Centenaire Viktor Lazlo ESC 1987
30. april 1988 Irland  Irland Dublin Royal Dublin Society Pat Kenny og Michelle Rocca ESC 1988
6. maj 1989 Schweiz  Schweiz Lausanne Palais de Beaulieu Lolita Morena og Jacques Descenaux ESC 1989
5. maj 1990 Jugoslavien  Jugoslavien Zagreb Vatroslav Lisinki Hall Helga Vladhovic og Oliver Mlakar ESC 1990
4. maj 1991 Italien  Italien Rom Studio 15 di Cinecitta Gigliola Cinquetti og Toto Cutugno ESC 1991
9. maj 1992 Sverige  Sverige Malmø Malmo Isstadion Harald Treutiger og Lydia Cappolicchio ESC 1992
15. maj 1993 Irland  Irland Millstreet Green Glens Arena Fionnuala Sweeney ESC 1993
30. april 1994 Irland  Irland Dublin The Point Theatre Cynthia Ni Mhurchu og Gerry Ryan ESC 1994
13. maj 1995 Irland  Irland Dublin The Point Theatre Mary Kennedy ESC 1995
18. maj 1996 Norge  Norge Oslo Oslo Spektrum Morten Harket og Ingvild Bryn ESC 1996
3. maj 1997 Irland  Irland Dublin The Point Theatre Ronan Keating og Carrie Crowley ESC 1997
9. maj 1998 Storbritannien  Storbritannien Birmingham National Indoor Arena Terry Wogan og Ulrika Jonsson ESC 1998
29. maj 1999 Israel  Israel Jerusalem International Congress Center Sigal Shahmon , Yigal Ravid og Dafna Dekel ESC 1999
13. maj 2000 Sverige  Sverige Stockholm Globen Kattis Ahlstrom og Anders Lundin ESC 2000
12. maj 2001 Danmark  Danmark København Parken Natasja Crone og Søren Pilmark ESC 2001
25. maj 2002 Estland  Estland Tallinn Saku Suurhall Anneli Peebo og Marko Matvere ESC 2002
24. maj 2003 Letland  Letland Riga Skonto Arena Renars Kaupers og Marija Naumova ESC 2003
12., 15. maj 2004 Tyrkiet  Tyrkiet Istanbul Abdi Ipekci Stadium Meltem Cumbul og Korhan Abay ESC 2004
19., 21. maj 2005 Ukraine  Ukraine Kyiv Sports Palace Marija Efrosnina og Pavlo Shylko ESC 2005
18., 20. maj 2006 Grækenland  Grækenland Athen Olympic Indoor Arena Sakis Rouvas og Maria Menounos ESC 2006
10., 12. maj 2007 Finland  Finland Helsinki Hartwall Areena Jaana Pelkonen og Mikko Leppilampi ESC 2007
21., 22., 24. maj 2008 Serbien  Serbien Beograd Beogradska Arena Jovana Jankovi? og ?eljko Joksimovi? ESC 2008
12., 14., 16. maj 2009 Rusland  Rusland Moskva Olimpiisky Indoor Arena Natalya Vodyanova , Andrey Malakhov , Alsou og Ivan Urgant ESC 2009
25., 27., 29. maj 2010 Norge  Norge Oslo Telenor Arena Erik Solbakken , Haddy N'jie og Nadia Hasnaoui ESC 2010
10., 12., 14. maj 2011 Tyskland  Tyskland Dusseldorf Esprit Arena Anke Engelke , Judith Rakers og Stefan Raab ESC 2011
22., 24., 26. maj 2012 Aserbajdsjan  Aserbajdsjan Baku Baku Crystal Hall Leyla Aliyeva , Eldar Qasımov og Nargiz Birk-Petersen ESC 2012
14., 16., 18. maj 2013 Sverige  Sverige Malmø Malmo Arena Petra Mede og Eric Saade ESC 2013
6., 8., 10. maj 2014 Danmark  Danmark København B&W Hallerne Nikolaj Koppel , Lise Rønne og Pilou Asbæk ESC 2014
19., 21., 23. maj 2015 Østrig  Østrig Wien Wiener Stadthalle Mirjam Weichselbraun , Alice Tumler , Arabella Kiesbauer og Conchita Wurst ESC 2015
10., 12., 14. maj 2016 Sverige  Sverige Stockholm Ericsson Globe Mans Zelmerlow og Petra Mede ESC 2016
9., 11., 13. maj 2017 Ukraine  Ukraine Kyiv International Exhibition Centre Oleksandr Skichko , Volodymyr Ostapchuk og Timur Miroshnychenko ESC 2017
8., 10., 12. maj 2018 Portugal  Portugal Lissabon MEO Arena Filomena Cautela, Silvia Alberto, Daniela Ruah og Catarina Furtado ESC 2018
14., 16., 18. maj 2019 Israel  Israel Tel Aviv Expo Tel Aviv Erez Tal, Bar Refaeli, Assi Azar og Lucy Ayoub ESC 2019
12., 14., 16. maj 2020 [16] Holland  Holland Rotterdam Rotterdam Ahoy Edsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit ESC 2020
18., 20., 22. maj 2021 Holland  Holland Rotterdam Rotterdam Ahoy Edsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit og Nikkie de Jager ESC 2021
10., 12., 14. maj 2022 Italien  Italien Torino Pala Alpitour Laura Pausini, Alessandro Cattelan og Mika ESC 2022
9., 11., 13. maj 2023 Storbritannien  Storbritannien Liverpool Liverpool Arena Alesha Dixon, Hannah Waddingham, Julia Sanina og Graham Norton ESC 2023
7., 9., 11. maj 2024 Sverige  Sverige Malmø Malmo Arena Petra Mede og Malin Akerman ESC 2024

Nul point [ rediger | rediger kildetekst ]

Fa sange har formaet ikke at score et eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske fa point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i 1975 , skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at sa mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 19 gange siden 1975, at et land slet ikke har faet point - i 2015 skete det bade for Østrig og Tyskland . Senest har Storbritanniens sang "Embers" af James Newman scoret 0 point i finalen.

I 2012 opnaede det franske bidrag "Echo (You And I)" med Anggun desuden nul point fra telefonstemmerne. Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21. [17]

I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere, der indtil da havde faet nul point. Det lykkedes ham at fa fat i Jahn Teigen , Finn Kalvik , Kojo , Seyyal Taner , Daniel Agust , Ovidijus Vy?niauskas , Tor Endresen , Celia Lawson og Jemini , som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse pa vidt forskellige mader.

Sange, der fik nul point før indførelsen af det nuværende pointsystem, er:

Ar [18] Land [18] Titel [18] Kunstner(e) [18]
1962   Belgien "Ton nom" Fud Leclerc
  Spanien "Llamame" Victor Balaguer
  Østrig "Nur in der Wiener Luft" Eleonore Schwarz
  Holland "Katinka" De Spelbrekers
1963   Holland "Een speeldoos" Annie Palmen
  Norge "Solhverv" Anita Thallaug
  Finland "Muistojeni laulu" Laila Halme
  Sverige "En gang i Stockholm" Monica Zetterlund
1964 Tyskland Vesttyskland "Man gewohnt sich so schnell and das Schone" Nora Nova
  Portugal "Oracao" Antonio Calvario
  Jugoslavien "Zivot je sklopio krug" Sabahudin Kurt
  Schweiz "I miei pensieri" Anita Traversi
1965   Spanien "Que bueno, que bueno" Conchita Bautista
Tyskland Vesttyskland "Paradies, wo bist du?" Ulla Wiesner
  Belgien "Als het weer lente is" Lize Marke
  Finland "Aurinko laskee lanteen" Viktor Klimenko
1966   Monaco "Bien plus fort" Tereza
  Italien "Dio come ti amo" Domenico Modugno
1967   Schweiz "Quel coeur vas-tu briser?" Geraldine
1970   Luxembourg "Je suis tombe du ciel" David-Alexandre Winter

Sange, der har faet nul point under det nuværende pointsystem, er:

Ar [18] Land [18] Titel [18] Kunstner(e) [18]
1978   Norge "Mil etter mil" Jahn Teigen
1981   Norge "Aldri i livet" Finn Kalvik
1982   Finland "Nuku pommiin" Kojo
1983   Spanien "¿Quien maneja mi barca?" Remedios Amaya
  Tyrkiet "Opera" Cetin Alp og Short Wave
1987   Tyrkiet "?arkım sevgi ustune" Seyyal Taner og Grup Locomotif
1988   Østrig "Lisa, Mona Lisa" Wilfried
1989   Island "Það sem enginn ser" Daniel Agust
1991   Østrig "Venedig im Regen" Thomas Forstner
1994   Litauen "Lop?in? mylimai" Ovidijus Vy?niauskas
1997   Norge "San Francisco" Tor Endresen
  Portugal "Antes do adeus" Celia Lawson
1998   Schweiz "Lass ihn" Gunvor
2003   Storbritannien "Cry Baby" Jemini
2004   Schweiz (i semifinalen) "Celebrate" Piero and the MusicStars
2009   Tjekkiet (i semifinale 1) "Aven romale" Gipsy.cz
2015   Østrig "I Am Yours" The Makemakes
  Tyskland "Black Smoke" Ann Sophie
2021   Storbritannien "Embers" James Newman

Seertal [ rediger | rediger kildetekst ]

Ar Antal seere (mio.) Kilde
Storbritannien  Storbritannien 2023 162 [19]
Italien  Italien 2022 161 [20]
Holland  Holland 2021 183 [21]
Israel  Israel 2019 182 [22]
Portugal  Portugal 2018 186 [23]
Ukraine  Ukraine 2017 182 [24]
Sverige  Sverige 2016 193 [25]
Østrig  Østrig 2015 187 [25]
Danmark  Danmark 2014 195 [25]
Sverige  Sverige 2013 170 [25]
Aserbajdsjan  Aserbajdsjan 2012 102,9 [25]
Tyskland  Tyskland 2011 114,5 [25]
Norge  Norge 2010 108,2 [25]
Rusland  Rusland 2009 124 [25]
Serbien  Serbien 2008 106 [25]
Finland  Finland 2007 106 [26]

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ "Martin Osterdahl new Eurovision Song Contest Executive Supervisor" . Eurovision.tv . Hentet 25. maj 2021 .
  2. ^ Hjemmeside for Eurovision Song Contest Arkiveret 25. maj 2019 hos Wayback Machine . Hentet 26-06-2012.
  3. ^ "Kijk de uitzendingen terug!" Arkiveret 5. juni 2012 hos Wayback Machine . Songfestival.nl (pa nederlandsk). Hentet 26-06-2012.
  4. ^ Info om ESC 1991 pa eurovision-tv Arkiveret 12. maj 2015 hos Wayback Machine . Hentet 26-05-2012
  5. ^ Eurovision-tv ? The Story Arkiveret 15. juni 2012 hos Wayback Machine (pa engelsk). Hentet 26-06-2012
  6. ^ Dr.dk/melodigrandprix Arkiveret 22. oktober 2014 hos Wayback Machine . Hentet 26-06-2012
  7. ^ Info om ESC 1980 pa eurovision.tv Arkiveret 21. februar 2017 hos Wayback Machine . Hentet 26-06-2012
  8. ^ Info om ESC 1974 pa Eurovision.tv Arkiveret 22. maj 2011 hos Wayback Machine (pa engelsk). Læst 30-06-2012
  9. ^ Telenorarena.no ? Info Arkiveret 9. maj 2012 hos Wayback Machine (pa norsk). Hentet 30-06-2012
  10. ^ Eurovision.tv ? Shows Arkiveret 4. marts 2014 hos Wayback Machine (pa engelsk). Læst 30-06-2012
  11. ^ Info om ESC 1999 pa Eurovision.de Arkiveret 10. august 2014 hos Wayback Machine (pa tysk). Hentet 30-04-2012.
  12. ^ " Changes announced to ensure Eurovision comes 'back for good' ". Eurovision Song Contest. 18 June 2020. Retrieved 4 July 2020.
  13. ^ Info om ESC 2004 pa Eurovision.de Arkiveret 17. juni 2012 hos Wayback Machine (pa tysk). Hentet 30-04-2012.
  14. ^ Info om ESC 2008 pa Eurovision.de Arkiveret 11. juni 2012 hos Wayback Machine (pa tysk). Hentet 30-04-2012.
  15. ^ Eurovision.tv ? Voting Arkiveret 28. juni 2012 hos Wayback Machine (pa engelsk). Hentet 01-07-2012
  16. ^ "Eurovision 2020 in Rotterdam is cancelled" . Eurovision.tv . Hentet 21. maj 2021 .
  17. ^ Siim, Jarmo (2012): "Eurovision 2012 split jury-televote results revealed" Arkiveret 20. juni 2012 hos Wayback Machine . Artikel, eurovision.tv (pa engelsk). Hentet 25-06-2012.
  18. ^ a b c d e f g h Eurovision.tv - History Arkiveret 15. december 2009 hos Wayback Machine . Hentet 24. maj 2015.
  19. ^ "EUROVISION SONG CONTEST 2023 REACHES 162 MILLION VIEWERS WITH RECORD BREAKING ONLINE ENGAGEMENT AND MUSICAL IMPACT" . EBU.ch . Hentet 25. maj 2023 .
  20. ^ "Eurovision 2022: 161 million viewers as online engagement soars!" . Eurovision.tv . Hentet 11. december 2022 .
  21. ^ "183 million viewers welcome back the Eurovision Song Contest" . Eurovision.tv. 2021-05-31 . Hentet 16. september 2021 .
  22. ^ "Eurovision 2019: 182 million viewers tuned in to the contest!" . ESCToday.com . Hentet 23. maj 2021 .
  23. ^ "Eurovision 2018: 186 million viewers tuned in to song contest" . ESCToday.com . Hentet 23. maj 2021 .
  24. ^ "EUROVISION SONG CONTEST 2017 REACHES OVER 180 MILLION VIEWERS" . ebu.ch . Hentet 23. maj 2021 .
  25. ^ a b c d e f g h i Seertallet slar rekord: 195 millioner sa Eurovision fra København | DR.dk Arkiveret 5. juni 2014 hos Wayback Machine Den 3. juni 2014
  26. ^ "Eurovision 2010 ratings follow trend of 2007, 2008" . Eurovision.tv. 2010-07-08 . Hentet 2021-09-16 .

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Hentet fra " https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Eurovision_Song_Contest&oldid=11763873 "