Maneformørkelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skematisk diagram af jordens skygge. Manen modtager intet direkte sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra.
Maneformørkelse
En total maneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet Blodmane .

En maneformørkelse er et fænomen der opstar nar Manens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside. Disse formørkelser inddeles i totale formørkelser, hvor hele Manen ligger i skygge, og partielle ("delvise") formørkelser, hvor Manen blot "strejfer" skyggezonen sa kun en del af maneskiven henligger i mørke.

Manen "forsvinder" ikke helt under en formørkelse; pa grund af Jordens atmosfære afbøjes det sollys der strejfer igennem atmosfæren, ind i skyggezonen. Da lys med kort bølgelængde spredes mest i atmosfæren (se Rayleigh-spredning ), er det primært rødt lys der "far lov" til at fortsætte ud mod den formørkede mane. Af den grund kan man, givet gunstige vejrforhold, se den formørkede Mane som en mørk, nærmest kobberrød skive, ogsa kaldet blodmane . [1]

Tilsvarende astronomiske naturfænomener er en solformørkelse , hvor det er Manen , der skygger for Solen , og en Astronomisk passage , eksempelvis en Venuspassage eller en Merkurpassage , hvor det er henholdsvis Venus og Merkur , der gar imellem Jorden og Solen og saledes "skygger" for solen.

Total maneformørkelse over Akropolis i Athen af 15 Juni 2011

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

  • Maneformørkelse Læs om maneformørkelse og folketro pa Dansk Folkemindesamlings hjemmeside
AstronomiSpire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den .