1980

1980
MCMLXXX

? ^, 19. arhundrede ? 20. arhundrede ? 21. arhundrede ^, ?
? ^, 1960'erne ^, 1970'erne ? 1980'erne ? 1990'erne ^, 2000'erne ^, ?
?? ^, ? ^, 1975 ^, 1976 ^, 1977 ^, 1978 ^, 1979 ? 1980 ? 1981 ^, 1982 ^, 1983 ^, 1984 ^, 1985 ^, ? ^, ??

1980
Dødsfald - Fødsler
? Begivenheder ? Film ? Litteratur ? Musik ? Politik ? Sport ? Videnskab

**1980 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1980 MCMLXXX
Ab urbe condita	2733
Armensk kalender	1429 ?? ????
Kinesiske kalender	4676 ? 4677 己未 ? 庚申
Etiopisk kalender	1972 ? 1973
Jødisk kalender	5740 ? 5741
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2035 ? 2036
- Shaka Samvat	1902 ? 1903
- Kali Yuga	5081 ? 5082
Iransk kalender	1358 ? 1359
Islamisk kalender	1400 ? 1401

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972 - 2024

Se ogsa 1980 (tal)

Begivenheder [ rediger | rediger kildetekst ]

Sovjetunionen invaderer Afghanistan

Januar [ rediger | rediger kildetekst ]

5. januar - Partiet Fælles Kurs bliver stiftet af sømandsbossen Preben Møller Hansen
9. januar ? 63 shia-muslimer bliver halshugget i Saudi-Arabien for at have besat den store moske i Mekka (i november 1979 )
15. januar ? William Heinesen udrabes pa sin 80-ars dag, til æresborger i Thorshavn
18. januar - Almobroen nord for Goteborg i Sverige styrter sammen
22. januar - den russiske atomfysiker og modtager af Nobels fredspris Andrej Sakharov deporteres fra Moskva til den lukkede by Gorkij . Forvisningen bliver af de sovjetiske myndigheder begrundet med "nedbrydende virksomhed mod den sovjetiske stat"

Marts [ rediger | rediger kildetekst ]

3. marts ? Pierre Trudeau bliver premierminister for Canada
3. marts - ubaden USS Nautilus tages ud af drift
6. marts - A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal køber Larsens Plads over for Amalienborg og forærer den til kommunen til parkomrade
11. marts - Nationalistlederen Robert Mugabe danner regering i Zimbabwe
12. marts - 20-kronesedlen pa gaden i Danmark
13. marts - amerikaneren John Gacy fra Illinois bliver idømt 25 gange livsvarigt fængsel og 12 gange dødsstraf ved retten i Chicago , hvilket er historiens hardeste strafudmaling . Dommen bliver givet for mord pa 33 drenge i perioden 1972 -78. Han bliver henrettet 10. maj 1994
23. marts - Folkeafstemning afholdes i Sverige om afvikling af landets atomkraftanlæg . Konklusionen af resultatet bliver uklar og stærkt debatteret
27. marts - den norske olieboreplatform Alexander L. Kielland i Nordsøen vælter, og 123 omkommer ved ulykken. Platformen vælter pa fa minutter, da et af de vældige ben giver efter i hardt vejr. 88 bliver reddet fra platformen

April [ rediger | rediger kildetekst ]

3. april - Belgiens ministerpræsident Wilfried Martens indgiver regeringens afskedsbegæring
13. april - USA 's olympiske komite beslutter at boykotte sommerlegene i Moskva
25. april - et amerikansk forsøg pa at befri de gidsler , der holdes pa den amerikanske ambassade i Irans hovedstad Teheran mislykkes. To af flyene med elitesoldater støder sammen i ørkenen 400 km fra Teheran, og otte amerikanske soldater bliver dræbt
29. april - mange bliver saret og omkring 100 anholdt under voldsomme gadekampe, da 500 politifolk rydder byggelegepladsen " Byggeren " pa Nørrebro
30. april ? Dronning Beatrix i Holland bestiger tronen

Maj [ rediger | rediger kildetekst ]

5. maj - Arabiske terrorister sprænger Irans ambassade i London i luften efter seks dages besættelse; et gidsel omkommer, og 11 reddes
18. maj ? vulkanudbrud pa Mount St. Helens
24. maj - lederen af Sydkoreas efterretningstjeneste Kim Jai-Kyu henrettes sammen med fire medskyldige for mordet pa præsident Park Chung-hee
28. maj - Dronning Margrethe udnævnes til Arets Æreshandværker af Kjøbenhavns Haandværkerforening

Juni [ rediger | rediger kildetekst ]

1. juni - den amerikanske Tv-nyhedsstation CNN gar i luften for første gang, fra Atlanta , Georgia
6. juni - Dansk Elbil Komite oprettes
16. juni - under besøg i England modtager dronning Margrethe den fornemme hosebandsorden
29. juni - Vigdis Finnbogadottir vælges til Islands præsident og bliver verdens første kvindelige folkevalgte statsoverhoved

Juli [ rediger | rediger kildetekst ]

15. juli ? Dansk Sojakagefabrik pa Islands Brygge springer i luften

August [ rediger | rediger kildetekst ]

2. august - en bombe dræber 85 mennesker, sarer mere end 200 og anretter store materielle skader i Bologna
5. august - Belgiens parlament beslutter at omdanne landet til en forbundsstat bestaende af to delstater for at bilægge arelang sprogstrid
8. august - Skibsværftet B&W i København standser betalingerne
14. august - Lech Wał?sa og hans kolleger pa skibsværftet i Gdansk indleder de strejker, der senere fører til dannelsen af Solidarno?? og et systemskifte i Polen
20. august - 301 passagerer indebrænder i et Lockheed Tristar fly fra Saudi-Arabien efter en nødlanding i Riyadh . Det er verdenshistoriens til da næst-alvorligste ulykke med et enkelt fly

September [ rediger | rediger kildetekst ]

5. september ? Skt. Gotthardtunnelen , verdens pa det tidspunkt længste vejtunnel, indvies i Schweiz
22. september - Irak invaderer Iran og indleder derved Iran-Irak-krigen , der første afsluttes knap otte ar senere
22. september - den nystiftede frie polske fagbevægelse Solidaritet ( Solidarno?? ) vælger Lech Walesa som den første formand

Oktober [ rediger | rediger kildetekst ]

11. oktober - pa Leninværftet i Gdansk i Polen gar arbejderne i strejke. Strejkerne breder sig langt ind i landet
11. oktober - russiske kosmonauter vender tilbage til jorden efter 185 dage i rummet om bord pa Salyut 6
12. oktober - 26 medlemmer af De Røde Brigader dømmes til fængsel pa livstid for mordet pa Aldo Moro
30. oktober - El Salvador og Honduras underskriver en fredstraktat, der sætter en stopper for de to landes grænsestrid, som startede med " Fodboldkrigen " i 1969
30. oktober - Algeriets præsident Benjedid benader sin forgænger Ben Bella , der har været fængslet i 14 ar.

November [ rediger | rediger kildetekst ]

1. november - ved en møntreform pa Island , fjernes to nuller af kronen ^[1]
2. november - under krigen mellem Iran og Irak bliver Irans olieminister taget til fange ^[1]
4. november ? Ronald Reagan besejrer Jimmy Carter og John B. Anderson ved det amerikanske præsidentvalg . Stemmefordeling blev 50,8 procent til Ronald Reagan, 41,0 procent til Jimmy Carter og 6,6 procent til John B. Anderson.
14. november - Sikkerhedskonferencen i Madrid kan endelig begyndes, efter at de 35 deltagende lande har været svært uenige om dagsordenen for konferencen ^[1]
15. november - granater eksploderer over Bagenkop , da vesttyske fladefartøjer ved en fejl beskyder byen ^[1]
23. november - en serie af jordskælv i Syditalien dræber op imod 4.800 mennesker
28. november - B&W ’s tidligere ejer Jan Bonde Nielsen erklæres personligt konkurs ^[1]

December [ rediger | rediger kildetekst ]

4. december - Portugals ministerpræsident Francisco Caneiro og hans danskfødte hustru Snu Seidenfaden omkommer sammen med forsvarsministeren, da hans privatfly styrter under start fra Lissabon
8. december - Beatlen John Lennon skydes ned pa gaden foran Dakota-bygningen i New York af den sindsforvirrede fan Mark David Chapman
16. december - Sojakagefabrikken skaber frygt for eksplosionsulykke og klorudslip, da den hærges af en storbrand

Født [ rediger | rediger kildetekst ]

Januar [ rediger | rediger kildetekst ]

9. januar ? Sergio Garcia , spansk golfspiller.
12. januar ? Amerie , amerikansk sangerinde.
17. januar ? Zooey Deschanel , amerikansk skuespillerinde.
24. januar ? Suzy , portugisisk sangerinde.
27. januar ? Marat Safin , russisk tennisspiller.
28. januar ? Nick Carter , amerikansk sanger.

Februar [ rediger | rediger kildetekst ]

2. februar ? Nina Zilli , italiensk sangerinde.
11. februar ? Matthew Lawrence , amerikansk skuespiller.
12. februar ? Christina Ricci , amerikansk skuespillerinde.
18. februar ? Regina Spektor , russisk-amerikansk sangerinde.
21. februar ? Jigme Khesar Namgyel Wangchuck , konge af Bhutan.
27. februar ? Chelsea Clinton , datter af Bill Clinton .

Marts [ rediger | rediger kildetekst ]

3. marts ? Katherine Waterston , amerikansk skuespillerinde.
17. marts ? Søren Balsner , dansk musiker.
18. marts ? Natalja Poklonskaja , russisk advokat.
21. marts ? Ronaldinho , brasiliansk fodboldspiller.
27. marts ? Kristian Leth , dansk skuespiller og musiker.
28. marts ? Rasmus Seebach , dansk sanger.
28. marts ? Jon Lange , dansk skuespiller.
30. marts ? Katrine Lunde , norsk handboldspiller.
30. marts ? Kristine Lunde , norsk handboldspiller.

April [ rediger | rediger kildetekst ]

9. april ? Rasmus Green , dansk fodboldspiller (død 2006 ).
10. april ? Gro Hammerseng , norsk handboldspiller.
12. april ? Peter Plaugborg , dansk skuespiller.
15. april ? Frank Schleck , luxembourgs cykelrytter.
23. april ? Taio Cruz , britisk komponist, sangskriver, producer og sanger.
26. april ? Channing Tatum , amerikansk skuespiller.
26. april ? Jordana Brewster , brasiliansk skuespillerinde.

Maj [ rediger | rediger kildetekst ]

5. maj - Hank Green , amerikansk singer-songwriter og videoblogger.
17. maj ? Fredrik Kessiakoff , svensk cykelrytter.
24. maj ? Cecilia Cheung , kinesisk skuespillerinde.
30. maj ? Steven Gerrard , engelsk fodboldspiller.

Juni [ rediger | rediger kildetekst ]

5. juni ? Lisbeth Østergaard , dansk tv-vært.
14. juni ? Amalie Ihle Alstrup , dansk skuespillerinde.
16. juni ? Sara Maria Franch-Mærkedahl , dansk vejrvært.
17. juni ? Venus Williams , amerikansk tennisspiller.

Juli [ rediger | rediger kildetekst ]

8. juli ? Robbie Keane , irsk fodboldspiller.
10. juli ? Jessica Simpson , amerikansk popsangerinde.
12. juli ? Kristen Connolly , amerikansk skuespillerinde.
20. juli ? Lau Højen , dansk guitarist og forsanger.
18. juli ? Kristen Bell , amerikansk skuespiller
26. juli ? Jacinda Ardern , newzealandsk politiker.

August [ rediger | rediger kildetekst ]

26. august ? Chris Pine , amerikansk skuespiller.
26. august ? Macaulay Culkin , amerikansk skuespiller.

September [ rediger | rediger kildetekst ]

3. september ? James Hill , ukulelist.
7. september ? Rikke Skov , dansk handboldspiller
19. september ? Tegan and Sara , canadisk tvillingesøstre sangerinder.
25. september ? Nikola , serbisk fodboldspiller.
30. september ? Martina Hingis , schweizisk tennisspiller.

Oktober [ rediger | rediger kildetekst ]

14. oktober - Ben Whishaw , engelsk skuespiller.
21. oktober ? Kim Kardashian , Amerikansk personlighed pa tv og sociale medier
28. oktober - Lee Roche , engelsk professionel fodboldspiller

November [ rediger | rediger kildetekst ]

2. november ? Thomas Bredahl , dansk guitarist fra Gop Squad og tidligere Volbeat.
12. november ? Ryan Gosling , canadisk skuespiller.
13. november ? Morten Messerschmidt , dansk politiker.

December [ rediger | rediger kildetekst ]

7. december ? John Terry , engelsk fodboldspiller.
18. december ? Christina Aguilera , amerikansk sangerinde.
19. december ? Jake Gyllenhaal , amerikansk skuespiller.
30. december ? Wael Ghonim , egyptisk internetaktivist og dataingeniør.

Dødsfald [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddybende artikel: Døde i 1980

Sport [ rediger | rediger kildetekst ]

20. januar ? Super Bowl XIV Pittsburgh Steelers (31) besejrer Los Angeles Rams (19)
5. juli - Bjorn Borg vinder Wimbledon-mesterskabet i herresingle for femte ar i træk
19. juli - 3. august ? Sommer-OL i Moskva , Sovjetunionen
17. oktober ? Jørgen Hansen stopper Hans Henrik Palm i 9. omgang af den første EM-kamp mellem to danske boksere
1. november - i en VM kvalifikationskamp i Rom taber Danmarks fodboldlandshold 2-0 til Italien

Musik [ rediger | rediger kildetekst ]

19. april ? Irland vinder den 25. arlige udgave af Eurovision Song Contest , som blev afholdt i Haag , Holland , med sangen "What's Another Year" af Johnny Logan . Marokko deltog for første og, indtil videre, eneste gang i konkurrencen
5. juli - Danmarks Smukkeste Festival afholdes for første gang

8. september ? Kate Bush udgiver hendes tredje album Never for Ever .
John Lennon & Yoko Ono udsender albummet Double Fantasy , pladen bliver Lennon's sidste.
Eurythmics stiftes.
Shu-bi-dua udsender deres 7. LP, Shu-bi-dua 7 .
Bamses Venner vinder Dansk Melodi Grand Prix med nummeret Tænker Altid Pa Dig
Engelske Iron Maiden udgiver deres 1. plade "Iron Maiden", og bliver fa ar efter en af tidens størst Heavy Metal -bands ? bandet bestar af Steve Harris , Dave Murray , Clive Burr , Paul Di'Anno og Dennis Stratton .
Bandet AC/DC udgiver deres første plade, Back in Black , med Brian Johnson som forsanger.
Kliche udgiver deres første album Supertanker .

Nobelprisen [ rediger | rediger kildetekst ]

Fysik ? James Watson Cronin , Val Logsdon Fitch
Kemi ? Paul Berg , Walter Gilbert , Frederick Sanger
Medicin ? Baruj Benacerraf , Jean Dausset , George Davis Snell
Litteratur ? Czesław Miłosz
13. oktober - Fred ? Adolfo Perez Esquivel
Økonomi ? Lawrence Klein

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

^ ^a ^b ^c ^d ^e Aret 1981 - Fortalt i billeder

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1980

[:0-1] Aret 1981 - Fortalt i billeder

[1]