Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En
hverdag
eller
søgnedag
er en dag, der ikke er en
søndag
eller
helligdag
.
Ordet søgnedag betyder hverdag, men bruges mest i officielt sprog eller om religiøse hverdage.
Søgnehelligdage
eller "skæve helligdage" er helligdage, som ligger pa andre
ugedage
end søndag.
Lørdag er i traditionelt og officielt sprogbrug en hverdag. Deraf begrebet "hverdage undtagen lørdage", som bruges i
køreplaner
.
I dag forstas hverdag dog som arbejdsdag, dvs. mandag til fredag i modsætning til
weekend
og
søgnehelligdage
. Det skyldes indførelse af femdagesugen, hvor lørdag ikke længere er arbejdsdag. Første brug af "hverdage" i betydningen mandag til fredag stammer fra 1955, men det blev almindeligt fra 1980'erne.
[1]
. I køreplaner er angivelsen "hverdage undtagen lørdage" ved at blive fortrængt af "mandag til fredag".
Der er lignende forvirring om
1. maj
, fredag efter
Kristi Himmelfartsdag
,
grundlovsdag
,
juleaftensdag
og
nytarsaftensdag
, som alle officielt er hverdage. De kan være hele eller delvise fridage for de fleste, lige som de fire sidstnævnte ikke er
bankdage
. En bankdag i Danmark betegner en dato, hvor der kan foretages transaktioner i banker og finansieringsinstitutter.
En række hverdage er
flagdage
, fx Danmarks befrielse (
5. maj
), grundlovsdag,
valdemarsdag
og
kongelige fødselsdage
.
Fastelavnsmandag
,
Sankt Hans
og
mortensaften
/
mortensdag
er helligdage fra før
helligdagsreformen af 1770
, som stadig markeres pa
kalendere
og i folkelig tradition. Det forekommer, at de stadig opfattes som helligdage
[
kilde mangler
]
.
- Bo, Inger Glavind & Michael Hviid Jacobsen (2016).
Hverdagslivets følelser.
København: Hans Reitzels Forlag
|
|---|
| Ugedage
| |
|---|
| Fællesbetegnelser
| |
|---|
