Mortensdag, d. 11. november , er dagen for Martin af Tours begravelse i Tours ar 397. Pa dansk og svensk kaldes han Sankt Morten eller Morten Bisp. Om ham fortælles mange legender. Mortensaften ^[1] , aftenen den 10. november ^[2] , fejres med lanterneoptog og i Flandern og i dele af Nederlandene og i dele af Tyskland med en rytter klædt som Morten. I Danmark , Skane og dele af Tyskland spises gasesteg ? mortensgas , der i dag ofte er erstattet af en mortensand . I Skane er det tradition at at spise skansk æblekage efter gasen .

Legende [ rediger | rediger kildetekst ]

Sankt Morten blev biskop i Tours den 4. juli 371. Den kendte legende siger, at den fromme Morten af ydmyghed ikke ville udnævnes til biskop. Han gemte sig i en gasesti for at undga udnævnelsen. Gæssenes skræppen forradte ham, og det siges, at Morten som biskop bestemte, at gæssene skulle straffes for at have forradt ham ved at slagte og spise dem. Den ældst kendte danske kilde er fra 1616, men der findes lignende tyske kilder fra 1500-tallet, og ogsa i Danmark er der blevet spist mortensgas før 1616. ^[3]

Mortensgas pa mortensaften [ rediger | rediger kildetekst ]

At spise mortensgas var i 1700-tallet en kendt skik i Danmark. Det ved man fra et spisereglement fra et lollandsk hospital, der dikterer gasesteg hver mortensaften. I dag er gasen ofte erstattet af and ? formentlig fordi andens størrelse passer bedre til danske husstande: op til mortensaften sælges 600.000 ænder mod et par tusinde gæs. Ved siden af juleaften (hvor omkring 50% af alle ænder sælges) er mortensaften en af de fasteste traditioner i det danske køkken . Ud fra disse tal holder altsa omtrent en fjerdedel af de danske husstande traditionen i hævd. De 600.000 ænder svarer til en tredjedel af alle ænder, der sælges i Danmark pa et ar. ^[4]

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]