|
Denne side betragtes som en
norm
pa Wikipedia
? den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, sa er det ikke en
politik
. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens
diskussion
inden større ændringer.
|
|
Flertydige titler
er
navne
, der kan bruges om flere forskellige emner, som det kan være nødvendigt at skelne imellem. Det kan ogsa dække over emner, der egentlig hedder noget forskelligt men kaldes det samme, eller hvor stavemade eller udtale minder sa meget om hinanden, at de kan forveksles.
Rent praktisk handteres det ofte ved hjælp af sakaldte flertydig-sider, der henviser til alle de relevante artikler, og ved at nogle af eller alle artiklerne far en uddybende parentes efter navnet. Desuden skal alle berørte links henvise til de rigtige artikler.
Som udgangspunkt gælder, at artikler pa dansk Wikipedia skal have det navn, som de fleste
dansktalende
vil finde naturligt. Indenfor en række fagomrader findes der desuden forskellige retningslinjer. Derudover har mange emner et officielt navn, der kan benyttes, for eksempel
Slagelse Kommune
til forskel fra byen
Slagelse
. I andre tilfælde kan man benytte alternative eller mere præcise navne for at skelne.
Station
kan for eksempel være flere forskellige ting alt afhængig af sammenhængen, og det skelnes der sa mellem med navne som
jernbanestation
,
brandstation
og
tv-station
.
I nogle tilfælde er navnene imidlertid helt ens, og sa kan det blive nødvendigt med uddybende parenteser. Ved mange emner bruges parentesen til at forklare, hvad en given ting er, for eksempel
Tiger (kampvogn)
og
Nal (plantedel)
. Ved geografiske lokaliteter angives, hvor det pagældende sted ligger, for eksempel
Paris (Texas)
og
Paris (Arkansas)
. Ved fiktion angives arstal, hvis det er samme type medie, for eksempel
Casino Royale (film fra 1967)
og
Casino Royale (film fra 2006)
for to forskellige spillefilm. Ved personer angives vedkommendes profession, for eksempel
Johannes Andersen (fodboldspiller)
. Er der flere med samme navn og profession tilføjes fødselsar, for eksempel
Knud Andersen (fodboldspiller, født 1899)
. Er vedkommende kendt for noget andet end sin profession kan dette dog angives i stedet. Ved historiske emner kan det ogsa være aktuelt at benytte arstal, for eksempel
Københavns Radhus (1728-1795)
.
Bemærk i øvrigt at parenteser kun skal bruges til at adskille artikler ved flertydighed og ikke som forklaring eller beskrivelse i almindelighed. Er folk i tvivl om, hvad eller hvem et ord eller navn dækker over, ma de læse den pagældende artikel. Det kan dog angives pa artiklens Wikidata-emne i rubrikken
Description
, hvorved det vises ved søgning pa mobilsiden.
I et register er alle lige, men i praksis gælder, at nogle far mere opmærksomhed end andre. Nogle gange kan det blive sa meget, at et givent emne simpelthen er hovedbetydningen, og det man oftest vil forbinde med navnet. I sadanne tilfælde far artiklen om hovedbetydningen navnet uden parenteser. Hovedbetydningen er det, de fleste læsere søger og skal ledes til med det samme uden omvejen via en flertydig-side. Der vil dog selvfølgelig stadig være et mindretal, og de ma sa henvises til flertydig-siden. For eksempel dækker
H.C. Andersen
over den verdensberømte forfatter, mens
H.C. Andersen (arkitekt)
ma findes via
H.C. Andersen (flertydig)
.
Der er ikke nogen fast definition af, hvad der kan siges at være hovedbetydning. Det skal være den betydning, man formoder der bliver søgt mest efter, og som er mest
notabel
. Husk i den forbindelse ogsa, at det, der er hovedbetydning for en selv, ikke nødvendigvis er det for andre.
I visse tilfælde kan der dog gives nogle fingerpeg, om hvad der typisk vil være hovedbetydning. Er noget opkaldt efter noget andet, vil det for eksempel typisk være dette andet, som ogsa kan have lagt navn til meget andet, der er hovedbetydningen. Hvis en kendt person for eksempel har lagt navn til et skib, sa er det personen der er hovedbetydningen, ikke skibet. Ved geografiske lokaliteter gælder som regel, at hvis et sted har langt flere indbyggere og/eller besøgende end andre med samme navn, er det den store, der er hovedbetydningen, og tilsvarende ofte for næsten alt der findes der.
I nogle tilfælde har et flertydigt navn en hovedbetydning, men artiklen om den hedder noget andet. I sadanne tilfælde laves der en
omdirigering
fra hovedbetydningen til artiklen. For eksempel er hovedbetydningen af navnet
Godthab
Grønlands hovedstad, men byen kaldes almindeligvis det grønlandske navn
Nuuk
, sa derfor er
Godthab
en omdirigering til
Nuuk
. Andre betydninger af Godthab ma sa findes via
Godthab (flertydig)
.
For det tilfælde at læseren søgte en anden betydning end hovedbetydningen, skal artiklen om hovedbetydningen indledes med en topnote. Det gøres med en af skabelonerne i
Kategori:Flertydighedsskabeloner
.
Hvis der er kun er en anden betydning ud over hovedbetydningen, henvises der direkte til det andet emne i toppen af hovedbetydningens artikel. I den anden artikel kan der tilsvarende henvises til hovedbetydningen, hvis man skønner det. For eksempel er hovedbetydningen af
juli
maneden. Fra artiklen om denne henvises sa til
Juli (band)
for artiklen om den tyske musikgruppe af samme navn. Fra denne henvises sa tilsvarende til artiklen om maneden.
Genveje
:
WP:FLTSIDE
WP:FLERSIDE
WP:FLERTYDIGSIDE
Hvis der er mere end en anden betydning ud over hovedbetydningen, skal der oprettes en flertydig-side for det flertydige navn, og henvises til denne fra hovedbetydningens artikel og eventuelt ogsa fra de andre. Flertydig-sidens titel skal være det flertydige navn med tilføjelsen
(flertydig)
i parentes.
Hvis ingen af betydningerne af det flertydige navn skønnes at være hovedbetydning, skal der oprettes en flertydig-side med det flertydige navn som titel. Der skal ikke omdirigeres til en side med
(flertydig)
i titlen da det ville være overflødigt. I de enkelte artikler kan der indsættes en henvisning til flertydig-siden, hvis det skønnes.
Eksempler:
- Fladbjerg
: Flertydig-siden ligger under selve opslagsordet.
- Kastrup
: Under selve opslagsordet ligger der en normal artikel, mens flertydig-siden hedder
Kastrup (flertydig)
.
Selve flertydig-siden opbygges normalt som en simpel liste med links til de relevante artikler, eventuelt suppleret af korte uddybninger. I bunden af siden indsættes skabelonen {{
Flertydig
}}, som automatisk tilføjer siden til
Kategori:Flertydig
. Er der mange links kan der sorteres efter emne, som for eksempel i
Prins Christian (flertydig)
hvor der skelnes mellem danske prinser, udenlandske prinser og skibe opkaldt efter prinserne.
Det er vigtigt at sørge for at links i andre artikler henviser til de rigtige artikler, og ikke til en flertydig-side. Hvis du er registreret bruger, kan du aktivere følgende gadgets under
Indstillinger -> Gadgets -> Navigering og redigering
:
- "Sæt farve pa flertydig-links": Giver links til flertydige sider en farve
- "Rettelse af links til flertydige sider": Giver et link til et værktøj, der giver mulighed for at rette flertydige links. Med vectorudseendet ligger linket i "Mere"-menuen. Med Monobook-udseendet, vises funktionen som en ekstra fane øverst pa artiklen.
Hvis hovedbetydningen af et navn man patænker at lave en flertydig-side for (eller som der allerede findes en flertydig-side for), er et generelt begreb eller navn med mange specialiserede betydninger, kan det være bedre at skrive en artikel om det generelle begreb end at lave en flertydig-side med henvisninger til artikler om de specialiserede betydninger. Artiklen skal linke til de forskellige uddybende artikler om delemnerne.
I nogle tilfælde ligner stavemaden for to eller flere ting hinanden sa meget, at de kan forveksles, for eksempel
Jakob Hougaard
og
Jacob Haugaard
. Her kan det derfor være nødvendigt at henvise til de andre betydninger i toppen af respektive artikler; dette gøres normalt med skabelonen {{
Forveksles
}}. Er der oprettet en flertydig-side medtages de ogsa der.
I andre tilfælde gælder, at et emne ganske vist har et officielt navn men ofte kaldes noget andet til daglig. For eksempel er mange kommuner opkaldt efter en bestemt by, men i praksis bruges byens navn ofte om begge dele, selvom kommunen ofte omfatter et større omrade. Her vil artiklen om byen normalt være hovedbetydning, idet der fra denne sa henvises til artiklen om kommunen, hvilket med fordel kan gøres ved hjælp af skabelonen {{
Kommuneby
}}. Eksempel: Artiklen
Helsingør
omhandler byen, mens kommunen ma findes under
Helsingør Kommune
.
|
---|
Politikker om...
| |
---|
Normer
| |
---|
Notabilitetskriterier
| |
---|
Udvalgte hjælpesider
| |
---|