Denne side betragtes som en norm pa Wikipedia ? den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, sa er det ikke en politik . Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.

Ting kan synes indlysende, men at skrive det indlysende er faktisk en nødvendighed pa Wikipedia, idet læserne maske ikke altid synes, at en given ting faktisk ogsa er indlysende.

Uddybende artikel: Wikipedia:Indledning

Den første sætning i en artikel bør sa vidt muligt være en klar og tydelig definition af artiklens emne. En definition der som regel skrives som en besvarelse af spørgsmalene hvem/hvad/hvor/hvornar er/var? (i det selve spørgsmalet ikke skrives) Dette inkluderer ogsa det, der for den med lidt indsigt er indlysende. Følgende sætning om Charles Darwin er et eksempel pa, hvor det mangler:

• Darwin skabte debat, da han udgav "Arternes oprindelse"...

Her er skribenten gaet direkte til det, Darwin er mest kendt for, men har glemt det grundlæggende: hvornar levede Darwin? Hvor kom han fra? Hvad lavede han? Disse grundlæggende spørgsmal besvares med en indledning nogenlunde som følger:

• Charles Robert Darwin ( 12. februar 1809 ? 19. april 1882 ) var en engelsk naturhistoriker, der fremsatte den moderne evolutionsteori .

I andre tilfælde far en skribent noget med, som ganske vist er oplysende nok for den med lidt indsigt i sagerne, men som for udenforstaende er noget nær uforstaeligt. Et sadan darligt eksempel kunne være dette:

• Ford Thunderbird udvikledes som et svar pa Chevrolet Corvette . Den første model produceredes i 1955 .

Ingen steder nævnes hvad, Ford Thunderbirds helt grundlæggende er: det er en bil af typen sportsvogn. Det forudsættes, at læseren allerede ved det, hvilket maske ikke nødvendigvis er tilfældet, og da slet ikke hvis læseren heller ikke ved hvad, Ford eller Chevrolet er. I stedet er det bedre at skrive:

• Ford Thunderbird er en sportsvogn , som produceredes af Ford fra 1955 .

Man behøver dog pa den anden side heller ikke at overdrive. Det er saledes ikke nødvendigt at forklare dagligdags ord, sa som "bil".

Generelt gælder, at man hverken bør skrive for lidt eller for meget men afpasse efter forholdene. En sætning som følgende rummer for eksempel for lidt information:

• Moonraker er den tredje roman om James Bond.

Det skrevne er for sa vidt rigtigt nok, men for bøger og musikalske værker skal forfatter ogsa angives, i dette tilfælde Ian Fleming . For film angives tilsvarende selskabet der stod bag, for malerier maleren osv. Og i alle tilfælde skal udgivelses- eller skabelsesaret ogsa angives.

Man skal imidlertid heller ikke falde i den modsatte vejgrøft og skrive ting, hvor det ene nødvendigvis følger af det andet. En sætning som følgende er saledes unødigt omfattende:

• Forfatteren August Strindberg skrev teaterstykket Frøken Julie i 1888 og udgav det samme ar.

En, der skriver teaterstykker , er pr. automatik forfatter, sa det er unødvendigt at nævne. Og hvis intet andet er oplyst, ma udgivelsen formodes at være sket samme ar som skrivningen. Ved at udelade disse par ting, kan sætningen kortes af til følgende:

• August Strindberg skrev teaterstykket Frøken Julie i 1888 .

I en artikel om stykket skal dog stadig straks efter tilføjes, at der er tale om en tragedie, at det er svensk, og at urpremieren fandt sted i 1889. Ingen af delene er nemlig indlysende, hvis man hverken kender stykket eller Strindberg. Bemærk desuden at "tragedie" er sat i anden række i forhold til "teaterstykke", da tragedie ogsa har andre betydninger pa dansk, hvorfor det maske ikke er umiddelbart indlysende for alle, at der i dette tilfælde er tale om et teaterstykke.

Nogle artikler kan være tunge at have med at gøre, fordi det omhandlede er svært stof og kræver forhandsviden. Det er der intet galt i, men ved mere jævnt stof skal man passe pa ikke at gøre tingene sværere at forsta end nødvendigt.

Lange sætninger og mange lange ord er for eksempel noget, der ofte vil give mindre øvede læsere problemer. Og rigtig lange sætninger og afsnit kan ogsa gøre det svært for garvede læsere og kendere. Sa husk at sætte punktummer og benytte afsnitsindeling sa læseren ikke mister overblikket. Overvej tilsvarende om ikke nogle af de lange ord kan erstattes af kortere eller maske flere ord med samme betydning. Men husk dog at sammensatte ord er en naturlig del af dansk, og at de ofte ikke skal opdeles, ogsa selvom det maske vil hjælpe pa læsbarheden.

Ved tvivl kan man eventuelt prøve at male lixtallet , der er en angivelse for en teksts læsbarhed udregnet pa basis af sætningernes længde og antallet af lange ord. Jo højere tallet er, jo sværere regnes teksten for at være.

Andet der kan give problemer er fremmedord og fagudtryk . For den indforstaede kan de være fristende at benytte, ikke mindst fordi de ofte bedre beskriver, hvad man mener. Og i de mere tunge og fagligt prægede artikler kan de ikke undgas. Men overvej alligevel om der ikke er dagligdags udtryk, der lige sa godt kunne benyttes. Der er jo trods alt ingen grund til, at læseren skal sidde med en fremmedordbog fremme bare for at læse en artikel om for eksempel opera eller Romerriget . Kan de alligevel ikke undgas, sa forklar dem eller lav et internt link til den relevante artikel (om interne links, se afsnittet længere nede).

Endelig kan udtryk og citater fra andre sprog give problemer. Ikke alle læsere er lige gode til fremmedsprog ? tværtimod er det netop en af grundene til at Wikipedia findes pa over 250 forskellige sprog og ikke bare verdenssproget engelsk. Og hvad betyder for eksempel det populære udtryk " C'est la vie "? Ja for den, der haft fransk i skolen, er det nok indlysende, men hører man til de mange, der ikke har, er det næppe umiddelbart klart, at det betyder " Sadan er livet ". Sa husk at tilføje en oversættelse eller nøjes med at skrive tingene pa dansk.

Hvis en artikel handler om en fiktiv figur, sted eller begreb skal det angives. Læseren ved maske ikke, at Homer Simpson ikke er en virkelig person men en tegnefilmsfigur. Begynd derfor for eksempel sadan her:

• Homer Simpson er en fiktiv person, der medvirker i tegnefilmserien...

Husk især at skelne mellem fakta og fiktion, hvis du har "fiktiv information" med om foreksempel fiktive figurer. I tegnefilmserien Totally Spies er det for eksempel fakta, at den for en væsentlig dels vedkommende foregar i USA, men i virkeligheden er serien lavet i Frankrig, og figurer og begreber er fiktive.

Etabler endvidere kontekst sa en læser, der ikke er bekendt med emnet, kan fa noget ud af artiklen uden konstant at skulle konsultere overordnede og beslægtede artikler jf. ogsa afsnittet Den større sammenhæng længere nede. Skriv ikke

• Trillian blev taget fra Jorden af Zaphod, da hun var til fest

men

• Trillian er en fiktiv person fra Douglas Adams ' hørespil , bog og film Hitchhiker's Guide to the Galaxy . Hun bliver taget fra Jorden i et rumskib, da Zaphod Beeblebrox er til fest. Adams vælger at lade hende udforske universet i rumskibet sammen med Zaphod.

Læg mærke i øvrigt mærke til, at fiktive personer lever i konstant nutid: er, gar, bliver osv. ogsa selv om bogen, filmen etc. er adskillige artier gammel.

Bemærk at ordet fiktiv ikke nødvendigvis behøver at anvendes. Man kan i stedet skrive indledningen sadan, at det er tydeligt, at figuren findes i et værk, hvor der normalt ikke forekommer virkelige mennesker, for eksempel i romaner, tegnefilm eller computerspil. Det væsentlige er, at en læser, der er helt ukendt med figuren/stedet/begrebet og sammenhængen (serien, bogen etc.), ikke ma kunne fa den fejlagtige opfattelse, at artiklen omfatter noget virkeligt.

Dansk Wikipedia er det danske sprogs Wikipedia og ikke Danmarks. Artikler om sydafrikanske tv-stationer og forsvarsministre fra Armenien er lige sa velkomne som artikler om deres danske ditto, sa længe artiklerne er skrevet pa dansk, emnerne er notable , og det fremgar af artiklerne, hvorfor de er det.

Imidlertid ses det af og til, at artikler indeholder information, der kun er gyldig for Danmark, ogsa selv om emnet forekommer i andre lande, uden at det nævnes. Det gælder især for artikler om love, regler og myndigheder. Angiv i sadanne tilfælde, at artiklen alene omfatter danske forhold enten i indledningen eller ved at indsætte {{ Skabelon:Dansk synsvinkel }}. Alternativt kan det ogsa nogle gange komme pa tale at flytte artiklen til et navn, hvor ordene dansk eller Danmark indgar i titlen, sa det fremgar allerede fra starten, at det er det, artiklen omhandler.

Dog skal ovenstaende selvfølgelig kun angives, hvor det faktisk er tilfældet, og ikke som ikke i denne omgang vrøvl:

• en forklaring: er egentlig ikke noget specielt vi dansker bruger i vores ordforrad, men vi kan dog bruge en forklaring til at fortælle en oplysning en del nærmere.

Bortset fra at vi- og jeg-form frabedes i alle artikler, sa kan alle folkeslag fa behov for en forklaring, ikke kun danskere.

Men lige som emnet kan findes i flere eller alle lande, kan læserne ogsa komme fra flere lande. National indforstaethed bør derfor undgas. For eksempel er Ludvig Holberg kendt for sine komedier i Danmark, men derudover er han stort set kun kendt i Norge og Sverige. En læser fra Tyrkiet eller Kina, det være sig en indvandrer, turist eller sprogkyndig, har derimod ingen forudsætning for at vide det, endsige hvorfor der star en statue af ham foran Det Kongelige Teater i København. Her er det nødvendigt at forklare, at han var den første til at skrive teaterstykker pa dansk og derved reelt skabte grundlaget for alle danske teatre, herunder Det kongelige teater, landets fineste og det mest oplagte sted for placeringen af statuen.

For en række emner gælder, at der efterhanden skrives sa meget om dem, at opdeling bliver nødvendig. I artikler om storbyer kan det for eksempel blive nødvendigt at udskille afsnit om historie, arkitektur og transport i særskilte uddybende artikler. Men da Wikipedia generelt ikke opererer med undersider, er det imidlertid nødvendigt at skabe klar forbindelse mellem hovedartikler og uddybende artikler. Ellers far hovedartiklerne mystiske huller, mens de uddybende artikler mangler den baggrundsinformation, der netop ikke er indlysende for den, der ikke kender det overordnede emne nærmere.

Rent praktisk skabes sammenhængen saledes:

I hovedartiklen nævnes de generelle ting vedrørende et givent emne. Desuden indsættes lige under det pagældende afsnits overskrift skabelonen {{uddybende|navn pa uddybende artikel}}. Er det for eksempel emnet Goteborgs transport, man vil udskille af artiklen om byen Goteborg , indsættes saledes i sidstnævnte artikel

• {{uddybende|Goteborgs transport}}

hvilket giver

Uddybende artikel: Goteborgs transport

hvorefter sa bør indsættes nogle fa linjer om byens sporvejsnet, veje, havnen osv., sa læseren kan fa en overordnet ide om emnet.

Den uddybende artikel skal sa ga i dybden med det givne emne. Derimod skal den ikke gentage de generelle forhold nævnt i den overordnede artikel men kun de mest relevante. Artiklen Goteborgs transport skal ikke indeholde en større udredning om byens historie, geografi, politik osv. men kun nogle fa linjer om de mest relevante forhold. For overordnet information henvises øverst i den uddybende artikel til hovedartiklen med skabelonen {{hovedartikel|navn pa hovedartikel}}. I dette tilfælde indsættes saledes

• {{hovedartikel|Goteborg}}

hvilket giver

Hovedartikel: Goteborg .

Interne links bruges til ting, som ikke alle læsere kan forudsættes at vide, hvad er, eventuelt suppleret af en kort forklaring. I stedet for blot at skrive

• byen Graz

vil det være bedre og mere informativt at skrive:

• den østrigske by Graz

i det man herved bade far fastslaet, at Graz ligger i Østrig og samtidig lavet et internt link til artiklen om den, hvor læseren sa kan fa yderligere informationer om indbyggertal, kultur osv.

Her er nogle spørgsmal, du kan stille dig selv for at se, om der er tilstrækkelig med kontekst , for at læseren kan forsta:

• Er artiklen forstaelig for en læser, der kommer til den ved at trykke Tilfældig artiklel ?
• Forestil dig, at du var lægmand i en anden dansktalende gruppe/omrade. Kan du regne ud hvad, artiklen handler om?
• Kan folk forsta hvad, artiklen handler om, hvis den første side udskrives og omdeles?
• Kan læseren tænkes at ville følge nogle af de interne eller eksterne links?
• Kan bade en 11-arig og en 88-arig fa udbytte af artiklen?

Af og til støder man pa artikler, der forekommer helt eller delvist uklare eller ude af sammenhæng. Har man viden om omradet, anbefales det, at man i sadanne tilfælde retter op pa artiklerne med indledende definitioner, omskrivninger og interne links.

Har man ikke mulighed for det, bør man spørge pa artiklens diskussionsside eller evt. den bruger, der skrev. Alt efter sagens karakter findes der ogsa forskellige skabeloner, der kan indsættes øverst i selve artiklen. Nedenfor er gengivet et uddrag af Wikipedia:Skabeloner/Generelle :

Navn	Nuværende tekst
Eftersyn :{{eftersyn}}	Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Indforstaet : {{Indforstaet}}	Indforstaet sprog Denne artikel er skrevet i et meget indforstaet sprog . Du kan gøre artiklen bedre ved at omskrive den i et sprog, der er lettere at forsta for folk uden forudgaende viden om emnet.
QA-intro :{{QA-intro}}	Hvad handler artiklen om? Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen .
QA-afsnit :{{QA-afsnit}}	Kvalitetssikring Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA
Sprog :{{sprog}}	Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet pa grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten .
SværtStof :{{SværtStof}} el. {{Sværtstof}}	Svært stof Denne artikel omhandler svært stof . Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. Du kan hjælpe ved at skrive en letforstaelig indledning.
Wikificering :{{Wikificering}} eller {{wikify}}	Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

• Wikipedia:Stilmanual