Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
| Linux
|
|---|
|
Del af
Unix-lignende
-familien
|
 |
| Seneste udgave
|
5.15.12 (29. december 2021)
|
|---|
| Platform
|
DEC Alpha
,
ARC
,
ARM
,
AVR32
,
C6x
,
H8/300
,
Hexagon
,
Itanium
,
m68k
,
MicroBlaze
,
MIPS
,
ARM
,
Nios II
,
OpenRISC
,
PA-RISC
,
PowerPC
,
RISC-V
,
s390
,
SuperH
,
SPARC
,
Unicore32
,
x86
,
x86-64
,
Xtensa
,
z Systems
|
|---|
| Brugergrænseflade
|
GNU
og andre
|
|---|
| Kernetype
|
Monolitisk
|
|---|
| Kildekodetilgængelighed
|
Fri og aben kildekode
|
|---|
| Licens
|
Adskillige:
GNU General Public License
,
BSD-licensen
,
Apache-licensen
,
MIT-licensen
, og andre
[1]
|
|---|
| Websted
|
www.kernel.org
|
|---|
|
Linux allestedsnærværelse
Linux
er en
UNIX-lignende
styresystemkerne
, som er
POSIX
-kompatibel. Kombineres Linux-kernen med
GNU
-systemet har man et komplet styresystem benævnet
GNU/Linux
. Mange siger bare "Linux" om hele styresystemet (kerne og hjælpeværktøjer), men det mener nogle er en uskik (se
Linux-GNU/Linux-navnestriden
).
Pa et sadant styresystem kan man køre mange forskellige applikationer og langt de fleste
GNU/Linux-distributioner
til kontor-pc'er starter som udgangspunkt op i den grafiske brugerflade
X
(The X Window System eller X11), som kommer fra en tredje kilde. En GNU/Linux-distribution til kontor-pc'er har ofte en hel del fri programmer med herunder kontorpakken
LibreOffice
,
webbrowseren
Firefox
, e-postklienterne
Thunderbird
og
Evolution
, grafikprogrammet
Gimp
samt mange flere.
Linux-distributionerne har traditionelt deres største udbredelse pa
servere
, men er hastigt pa vej pa almindelige
pc'er
. Der findes mange forskellige
Linux-distributioner
. Flere af de større distributioner har ogsa et dansk installeringsprogram. Anvender man et af de gængse
skrivebordsmiljøer
som
GNOME
og/eller
KDE
, har man normalt automatisk en komplet dansk brugerflade, dog bortset fra enkelte applikationer, som maske ikke er oversat. Bemærk at mange distributioner blander fri
software
med lukket, proprietært software. Nogle indeholder dog kun frit programmel og kaldes frie distributioner.
Pingvinen
Tux
, som er maskot for Linux (der findes dog andre, knap sa almindelige) blev skabt af
Larry Ewing
i
1996
.
Linux-projektet blev startet i
1991
af
finnen
Linus Torvalds
, som fik den gode ide at bede andre om at hjælpe via
internettet
.
Kildekoden
var offentligt tilgængelig, og det har efterhanden faet mange tusinde til at deltage i projektet med at videreudvikle Linux-kernen. Udviklingen af Linux-kernen foregar stadig i et internationalt miljø af interesserede
programmører
. Dog er mange af de vigtigste programmører i dag ansat af forskellige
virksomheder
, der har en interesse i at støtte udviklingen af Linux-kernen. Det er ogsa arsagen til den
juridiske
strid, der er i gang imellem
SCO
(der ejer nogle af licensrettighederne til Unix) og
IBM
. SCO beskylder IBM (og andre virksomheder) for at have kopieret kildekode fra Unix ind i Linux, men har ikke leveret beviser for pastanden.
[
fremtidigt info
]
Linux-kernen blev oprindeligt kun udviklet til
Intel
-baserede pc'er, men sidenhen er den udviklet til at kunne bruges pa næsten alle computertyper fra indlejrede mikrosystemer til store
mainframes
. Kernen udmærker sig ved at være frit tilgængelig, relativt stabil (i det mindste pa
x86
), og der er fri adgang til kildekoden, som er sikret ved hjælp af
GPL
, som er en
fri software
-
licens
.
Opbygningen er traditionelt blevet karakteriseret som en
monolitisk kerne
i modsætning til en
mikrokerne
.
Linus Torvalds
, skaberen af Linux kernen.
I
1983
startede
GNU
-projektet, som kan siges at være basen for, at Linux kunne blive til. Kort fortalt havde dette projekt til formal at skabe et UNIX-lignende
styresystem
. Der blev lavet flere forsøg med forskellige kerner (f.eks.
Trix
,
Hurd
og
Mach Microkernel
), dog uden de bedste resultater.
Manglen pa
GNU kernen
inspirerede i 1991 Linus Torvalds til at pabegynde udviklingen af en ny kerne, der senere skulle blive til Linux.
[2]
Torvalds studerede pa daværende tidspunkt pa universitet i
Helsinki
og arbejdede til daglig med
Minix
, som er en simplificeret UNIX, udviklet af
Andrew Tanenbaum
til brug i undervisningsøjemed. Tanenbaum tillod dog ikke andre at udvide sit styresystem, hvilket gav Torvalds drivkraft til at udvikle sit eget.
Som
binære
filer ? dvs. programmer, der kan eksekveres ? la Linux pa en diskette, som det kunne startes fra uafhængigt af det styresystem, der i forvejen matte være
installeret
. Terminalen kørte to trade ? en til at modtage signaler og en anden til at sende signaler til en
serielport
. Da Torvalds fik behov for at arbejde med filer pa diskene, udvidede han terminalemulatoren med filhandtering. Efter dette blev systemet gradvist udvidet indtil det blev til en komplet kerne til et
styresystem
som overholdt POSIX-standarderne. Den første version af Linux-kernen (0.01) blev frigivet til
internettet
den
17. september
1991 med anden version allerede i
oktober
. Siden da har tusindvis af udviklere verden over hjulpet med projektet. Eric S. Raymond har skrevet bogen The Cathedral and the Bazaar, som omhandler Linux-kernens model og lignende software.
Ved version 0.01 havde Torvalds implementeret POSIX-modellen tilstrækkeligt til at kunne køre
GNU's
Bash shell; efter bootstrappingen accelererede udviklingen drastisk. En computer skulle normalt køre Minix før man kunne configurere, compile og installere Linux. Tidligere versioner af Linux krævede, at der var et
styresystem
til stede pa
harddisken
for at kunne boote (starte) den, men snart kom der uafhængige bootloader, hvoraf de mest kendte er Lilo og Grub. Der gik ikke lang tid før Linux overhalede Minix i funktionalitet; Torvalds og andre af de første kerne-udviklere udvidede supporten af
GNU
-elementer og brugerflade-programmer for at skabe et fuldt funktionelt
styresystem
.
Den dag i dag udvikler Torvalds stadig pa kernen, mens andre undersystemer er
GNU
-komponenter udviklet separat. Delen med at sammensætte et fuldt integreret system med grafisk brugerflade (fx
GNOME
og
KDE
som bygger over
X-serveren
, som er en Window Manager) med videre, er noget der i dag handteres af de forskellige distributioner.
Valget af navnet
Linux
er en konsekvens af Linus Torvalds eget navn
Linus
, samt et
x
der repræsenterer tilhørsforholdet til Unix. Som et kuriosum kan det nævnes, at Linus Torvalds oprindeligt havde planer om at offentliggøre Linux under navnet Freax (Free, freak og x fra Unix). Ari Lemmke, der stillede serverplads til radighed for den første offentlige udgave, var dog ikke tilfreds med dette navn, og gav i stedet Linus Torvalds adgang til et katalog med navnet
linux
.
X'et fra Linux har en lang historie. Det stammer som nævnt fra styresystemet Unix, der dog før hed Unics (Uniplexed Information and Computing Service). Unics blev udviklet i
1969
med inspiration fra det eksisterende styresystem
Multics
(Multiplexed Information and Computing Service), hvorfra ogsa navnet kommer. I
1987
udviklede Andrew Tanenbaum
Minix
, en Unix-klon med bærer af det berømte X, og det var det styresystem, der i 1991 gav Linus Torvalds inspiration til at skabe Linux.
Linux udtales normalt som det staves. Denne udtale er ogsa i danske kredse regnet for korrekt
[
kilde mangler
]
. Det kan i lydfilerne pa linuxkernens hjemmeside høres hvordan Torvalds selv udtaler Linux pa henholdsvis
engelsk
og
svensk
.
Linux-kernen samt størstedelen af
GNU
-komponenterne er under
GNU General Public License (GPL)
, som er en licens som anvendes til det meste
opensource
software
. Linus' oprindelige licens, der blev brugt til og med version 0.11, udelukkede enhver form for kommerciel brug.
Ubuntu 19.04
Der findes flere forskellige afarter af Linux. Disse afarter ? eller mærker ? kaldes distributioner. Valget af distribution har altid været debatteret i Linux-samfundet. Mangfoldigheden er stor, men de fleste Linux-brugere vælger en distribution der er baseret pa enten deb-pakker eller rpm-pakker. Deb-pakker benyttes af familien af
Debian
-baserede systemer fx
Ubuntu
, mens
rpm
-pakker er baseret pa
Red Hat Linux
's pakkesystem, som bl.a. anvendes i
Fedora
og
Mandriva
(navneskift fra Mandrake Linux)). I praksis er forskellen mellem deb-baserede distributioner og rpm-baserede distributioner dog lille.
Endelig er der mere teknisk orienterede brugere der vælger at oversætte linux-kernen og evt. tilhørende software selv.
[
bør uddybes
]
Der er et nærmest uanet hav af mulige valg af distributioner, valget afhænger bade af personlige præferencer og computerens formal. Normalt anbefales det nye brugere, som bare skal bruge en pc, at vælge en af de store distributioner som fx
Ubuntu
,
Fedora
(tidligere kendt som
Red Hat Linux
),
Mandriva
, eller
openSUSE
. Især Ubuntu er blevet meget populær, og anses for et sikkert valg for nye brugere.
Oprindelig havde Linus Torvalds tænkt Linux som en kerne kun til 386 (Intel processorarkitektur), men sidenhen er Linux blevet tilpasset bl.a.:
Mange tidligere Windows-brugere har behov for at køre Windows-applikationer. Den enkleste løsning er
Wine
, som er gratis, og de kommercielle programmer
Crossover Office
og
Cedega
. Disse gør applikationerne kompatible ved at reimplementere
Windows API
i Linux. Mange programmer kan i dette miljø køre lige sa hurtigt som pa en Windows-maskine, og i enkelte tilfælde hurtigere. Styrken ved denne løsning er, at programmerne ikke kræver en installation af Windows, og dermed heller ingen licens. Svaghederne er at det ikke er et 100% kompatibelt system.
En anden mulighed er
Win4Lin
, et kommercielt program som konverterer Windows API sadan at den kører indenfor Linux frem for at reimplementere denne. Dette kræver at Windows er installeret, ikke som styresystem men som et program i Linux. Windows køres sa i et vindue, og i dette vinduet kan man abne alle Windows-applikationer. Programmet støtter alle versioner af Windows til og med XP, men der er per august
2005
fortsat problemer med at bruge det i et netværksmiljø ligesom man ma gennem en anden server.
Et tredje alternativ er at bruge en
virtuel maskine
, hvor man kører hele Windows fra Linux (emulering).
Svaghederne med en emulatorløsning er, at man kan risikere kraftig nedsat hastighed. Man ma installere Windows for at dette skal fungere. Windows-programmer som køres pa denne made kan ikke fuldt integreres i Linux-skrivebordet. Man kan for eksempel ved højreklik i Linux ikke vælge at abne en fil med et program, der er installeret i en virtuel Windows-installation.
Den frie Linux-distro Trisquel
Der er et stort udvalg af helt frie GNU/Linux-distributioner (nogle gange forkortet "distro"), som kun har frie programmer, softwarepakker osv., sasom Debian eller Trisquel.
Lederen af GNU-projektet
Richard Stallman
bruger f.eks. distroen kaldet Trisquel pa sin
IBM ThinkPad X60
.
Nar man snakker om
fri software
i denne sammenhæng, ma det ikke forveksles med gratis software. Fri software er en generel betegnelse for
open-source
software publiceret med en fri software licens, som f.eks
GPL
eller lignende licenser.