World Health Organization (WHO) Verdenssundhedsorganisationen
Flag Emblem
Hovedkvarter	Geneve , Schweiz
Type	Forenede Nationers specialiserede agentur
Ledere
?  Generalsekretær	Tedros Adhanom
?  Vicegeneralsekretær	Soumya Swaminathan Jane Ellison
?	7. april 1948  ( 1948-04-07 )
Hjemmeside www.who.int

Verdenssundhedsorganisationen , WHO ( World Health Organization ) er et FN -organ til varetagelse af international sundhed oprettet 7. april 1948 . Den har hovedsæde i Geneve i Schweiz .

Kontorer [ rediger | rediger kildetekst ]

WHO er fordelt pa kontorer i de forskellige regioner: det europæiske regionalkontor ligger i København i Danmark , regionalkontoret for Nord- og Sydamerika ligger i Washington i Nordamerika, regionalkontoret for det østlige Middelhavsomrade ligger i Cairo i Egypten , regionalkontoret for Afrika ligger i Brazzaville i Congo , regionalkontoret for Sydøstasien ligger i New Delhi i Indien og regionalkontoret for det vestlige Stillehav ligger i Manila i Filippinerne . Herudover findes et kontorer i hvert medlemsland.

Medlemskab [ rediger | rediger kildetekst ]

Der er 193 lande med i WHO's medlemskab, inklusiv EU 's lande undtaget Liechtenstein og to ikke FN -relaterede nationer: Niue og Cook Islands . Omrader som ikke er FN-medlemmer kan komme med som "ledsagende" medlemmer, som far fuld information, men uden myndighed og stemmeret i radet.

Ledelse [ rediger | rediger kildetekst ]

WHO er styret af World Health Assembly , der har 193 medlemmer. World Health Assembly er sammensat af repræsentanter fra WHO's medlemslande. Alle medlemmerne i WHO udpeger delegationer til World Health Assembly. Dvs. at World Health Assembly er WHO's besluttende organ. Deres hovedmal er at afstikke retningslinjer og planlægge WHO's programmer, herunder udarbejde de økonomiske rammer og budgetter for organisationer, samt i øvrigt besvare og forholde sig til de politiske spørgsmal, der vedrører organisationens virke. WHA mødes hvert ar i maj for at udpege en formand, der vil sidde der 4-5 ar. Radet udpeger 32 medlemmer, der bliver samlet i et eksklusivt rad, der skal være med til at rade og drage beslutninger.

Siden 1. july 2017 har Tedros Adhanom været generalsekretær for WHO.

Mission [ rediger | rediger kildetekst ]

WHO's mission er at sørge for den bedst mulige sundhed for mennesker. Sundhed er defineret som en tilstand, baseret pa at de, der støttes af WHO's indsats, har det godt fysisk , psykisk , socialt og opnar velvære, samtidig med at WHO skal medvirke til at helbrede og forebygge sygdomme , svækkelse og svagelighed. Med andre ord er WHO en organisation, der skal sørge for, at folk har det godt pa alle mader. Nar organisationen sender medarbejdere ud til lande med stor nød, er det deres primære mal ikke kun at sørge for indbyggernes sygdomme og svagheder, men ogsa at sørge for, at malgruppen , nar WHO er rejst igen, har velvære og har det godt fysisk, psykisk og mentalt.

Forfatning [ rediger | rediger kildetekst ]

WHO's forfatning siger, at deres mal er at sørge for menneskenes helbred. Deres hovedmal er at bekæmpe sygdomme og sørge for at mennesket har det godt i samfund over hele verdenen. Som at koordinere international hjælp til de steder, som er ramt af infektionssygdomme som COVID19 SARS , malaria og AIDS . Ud over det bekæmper de ogsa andre sygdomme ved at udlevere vaccine til dem, som har brug for det, til at forebygge sygdomme, sa de kan blive udryddet.

Indsatsomrader [ rediger | rediger kildetekst ]

Efter WHO havde bekæmpet mæslinger i en lang arrække, deklarerede WHO i 1979, at sygdommen var udryddet. Det var første sygdom i verdenshistorien, som var blevet udryddet. WHO har næsten leveret vaccine til alle, der er smittet af malaria og bilharziose (en sygdom som forarsages af parasitter), og de regner med at have udryddet den helt om nogle fa ar.

Forskning [ rediger | rediger kildetekst ]

WHO gar ogsa ind og hjælper mennesket psykisk, mentalt og velvære. WHO fører ogsa kampagner, som kan hjælpe pa de tre nævnte punkter ? fx for øgningen af antallet vegetarer eller motivere til mindre tobakforbrug samt oplysning, om magnetfeltet omkring mobiltelefonen har skadelig pavirkning pa helbredet.

Kritik [ rediger | rediger kildetekst ]

Dele af WHO's arbejde bliver diskuteret som rapporten af april 2003 , hvor det anbefales, at sukker ikke ma fylde mere end 10 % af kosten. Anbefalingen blev kritiseret af sukkerindustriens lobby, hvilket fik WHO til at tilføje, at anbefalingen var kontroversiel, ^[1] men de fastholdt deres anbefaling med henvisning til deres analyse af videnskabelige studier. ^[2]

Omstændighederne omkring WHO's beslutning den 11. juni 2009 om at erklære Influenzapandemien 2009 for en pandemi var udsat for kritik. Flere eksperter radgav WHO om vaccinationsprogrammet samtidig med at de indirekte havde modtaget bidrag. Saledes modtog det finske institut THL ledet af professor Juhani Eshola 47 millioner kroner af vaccinationsproducenten GlaxoSmithKline i 2009, mens Eshola fungerede som vaccinationsradgiver i WHO's sakaldte SAGE-gruppe da WHO traf beslutningerne omkring epidemien. ^{[3] [4]} Derudover radgives generalsekretæren direkte af en komite, Emergency Committee , hvis 18 medlemmer ikke kendes og hvis uafhængighed derfor heller ikke kan anfægtes af offentligheden. ^[5]

I forbindelse med Coronakrisen opstod en uoverensstemmelse mellem WHO og USA, som resulterede i at den amerikanske præsident Donald Trump trak USA fra samarbejdet. ^{[6] [7]}

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til WHO
• WHO's websted (engelsk) (fransk) (spansk) m.fl.

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Henrik Karl Nielsen: The World Health Organisation ? Implementing the right to health, 2. edition, Kbh. 2001