Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel omhandler lungesygdommen. For virussen, der forarsager den, se
SARS-CoV
.
SARS
(Akut luftvejssyndrom eller Severe Acute Respiratory Syndrome pa engelsk) er en sygdom der opstod i
Kina
(
Guangdong
) i
2002
. I dette omrade er der en række gunstige betingelser for at
virus
kan overføres fra dyr til mennesker, jf.
zoonose
, og nye virussygdomme kan opsta, blandt andet fordi mennesker, fjerkræ og grise lever tæt opad hinanden.
Det er nu efter al sandsynlighed fastslaet at sygdommen skyldes
coronavirussen
SARS-CoV
. Den nye virus ligner dog ikke de almindelige humane coronavira; den stammer derimod sandsynligvis fra dyr, muligvis fugle. SARS-virussen er usædvanlig bestandig og muterer ikke i sa høj grad som almindelig influenzavirus.
SARS-CoV-2
, der er en beslægtet
coronavirus
til
SARS-CoV
, gav i 2019-2021 anledning til
pandemien
COVID-19
.
Den første der slog alarm i
WHO
var den italienske læge
Carlo Urbani
, der arbejdede i
Hanoi
. Han undersøgte en amerikansk forretningsmand med sygdommen og blev desværre derved selv smittet og døde.
Sygdommen har siden spredt sig til en lang række lande.
Høj feber, hoste, problemer med at trække vejret eller stakandethed er alle symptomer pa sygdommen. Den kan derfor let forveksles med influenza. Der findes ingen specifik behandling af sygdommen, sa behandlingen kan alene rettes mod symptomerne. 10-20 % af de personer som rammes far sa svære symptomer, at de risikerer at dø af sygdommen. Specielt ældre mennesker over 65 ar risikerer at dø af SARS, i denne aldersgruppe er dødeligheden 50 %.
Sygdommen smitter som almindelig influenza via drabesmitte pa tæt hold fra menneske til menneske. Dette gør den knapt sa smitsom, som hvis den var direkte luftbaren og giver hab om, at SARS ikke vil sprede sig sa aggressivt som frygtet. Sygdommen kan smitte en dag før symptomer ses, og ogsa derefter.
[1]
Det var i begyndelsen ikke muligt at foretage en effektiv test der kunne konstatere sygdommen, men den
14. april
2003
frigav det tyske firma Artus en test, der pa to timer kunne afgøre om en person var inficeret.
Kina
(Guangdong)
I perioden
16. november
2002
?
28. februar
2003
er der rapporteret om i alt 792 tilfælde, hvoraf 31 er døde. Der er rapporteret om tilfælde i syv byer.
Herefter spredte sygdommen sig til
Hong Kong
hvor det første tilfælde blev registreret den
12. marts
2003
.
Efterfølgende er ogsa
Canada
,
Frankrig
,
Irland
,
Italien
,
Schweiz
,
Singapore
,
Storbritannien
,
Taiwan
,
Thailand
,
Tyskland
(
Frankfurt
),
USA
og
Vietnam
(Hanoi) blevet ramt.
Den
6. april
var omkring 1.600 ? 1.700 smittet i 13 lande og heraf er 60 døde.
I dagene efter den 6. april viste det sig, at smitten i Kina var langt større end den officielle udmelding, og den kinesiske sundhedsminister blev fyret.
Den 28. april 2003 blev
Vietnam
erklæret for det første land som effektivt havde bekæmpet sygdommen og stoppet smitten i landet.
Status
7. maj
2003
: 6727 registrerede tilfælde fordelt pa 28 lande pa 6 kontinenter, hvoraf 478 er døde.
En
PCR-test
viser den
11. maj
, at den første finne, en 28-arig mand, har faet SARS og han indlægges pa universitetssygehuset i
Abo
. Han blev smittet under en rejse til
Canada
. Efterfølgende viser det sig, at testen var fejlbehæftet, og at han ikke er smittet med SARS.
De efterfølgende uger stiger antallet af meldinger om lande og byer som har faet kontrol over sygdommen, og epidemien bliver i juli af WHO erklæret for standset. Cirka 8.000 personer bliver i alt smittet med sygdommen, hvoraf cirka 800 dør.
Dog er det konstateret et nyt tilfælde i
Singapore
den
8. september
, som dog ser ud til at være isoleret.
SARS fik en betydelig indflydelse pa en række asiatiske landes økonomi. En opgørelse af tidsskriftet
Far Eastern Economic Review
opgjorde tabet til næsten 75 milliarder kroner. Andre opgjorde det økonomiske tab endnu højere.
Specielt inden for flytransporten, hvor afgange blev aflyst, da ingen ønskede at rejse til omrader med SARS i udbrud, men ogsa andre erhvervssektorer som var delvis afhængige af flytrafikken blev ramt hardt.