Det Indiske Ocean

Koordinater : 20°S 80°Ø  /  20°S 80°Ø  / -20; 80
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det Indiske Ocean

Det Indiske Ocean er det tredjestørste havomrade pa Jorden og regnes for et af verdenshavene . Det dækker cirka 20 procent af jordens vandoverflade. Oceanet er afgrænset mod nord af Sydasien , mod vest af den Arabiske Halvø og Afrika , mod øst af den Malayiske Halvø , Sundaøerne og Australien , og mod syd af det Sydlige Ishav .

Det Indiske Ocean er adskilt fra Atlanterhavet af 20° øst- meridianen syd for Afrika, og fra Stillehavet af 147° øst-meridianen syd for Tasmanien . Det nordligste punkt er omtrent 30° nord i den Persiske Bugt . Oceanet er næsten 10.000 km bredt fra Afrikas sydspids til Australiens sydspids. Arealet er 73.556.000 km² inkl. det Røde Hav og den Persiske Bugt, og rumfanget er anslaet til 292.131.000 km³. Den største dybde er 7.288 meter.

Følgende østater ligger i det Indiske Ocean: Madagaskar (verdens 4. største ø ), Comorerne , Seychellerne , Maldiverne , Mauritius , Sri Lanka . Derudover findes for eksempel øerne Reunion , Rodrigues Ø , Kokosøerne , Juleøen og i det sydlige: Amsterdam Ø , Crozet samt Sankt Paul .

Vigtige floder som udmunder i det Indiske Ocean er: Zambezi , Shatt al-Arab (med tilløb af Eufrat og Tigris ), Indus , Ganges , Brahmaputra og Irrawaddy .

Vigtige havnebyer ved det Indiske Ocean er: Kolkata (tidligere Calcutta) ( Indien ), Chennai (tidligere Madras, Indien ), Colombo ( Sri Lanka ), Durban ( Sydafrika ), Jakarta ( Indonesien ), Karachi ( Pakistan ), Fremantle ( Australien ), Mumbai (tidligere Bombay, Indien).

For delomrader med selvstændige navne se: Andamanhavet , det Arabiske Hav , den Bengalske Bugt , den Australske bugt , Adenbugten , Omanbugten , Mozambique-kanalen , dem Persiske Bugt , det Røde Hav , samt stræderne Bab el-Mandeb , Hormuzstrædet , Malakkastrædet , Lombokstrædet .

Den 26. december 2004 skabte et jordskælv i det Indiske Ocean med et epicenter ud for Sumatra en tsunami , der ramte kystomraderne pa Sumatra, Thailand , Indien, Sri Lanka og Somalia .

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]



20°S 80°Ø  /  20°S 80°Ø  / -20; 80