- For alternative betydninger, se
Europa (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Europa
)
Europa
er en
verdensdel
som strækker sig fra
Atlanterhavet
i vest til
Uralbjergene
i øst; og fra
Middelhavet
i syd til
Nordpolen
. Det udgør den vestlige tredjedel af kontinentet
Eurasien
. Siden
1700-tallet
er grænsen mellem Europa og
Asien
almindeligvis blevet anset for at ga langs Ural; først
bjergkæden
og derefter
floden
;
Det Kaspiske Hav
,
Manytj-lavningen
nord for
Kaukasus
, eventuelt Kaukasus-bjergkæden,
Sortehavet
,
Bosporusstrædet
,
Marmarahavet
og
Dardanellerne
.
Europas samlede fladeareal er 10.506.000 km², det vil sige 6,7 % af landmasserne pa
Jorden
. Det samlede folketal var pa 740 millioner i 2015,
[
kilde mangler
]
hvilket var 11 % af alle mennesker i verden. Afhængigt af hvordan man opgør det har Europa et varierende antal selvstændige lande, imidlertid har
Europaradet
47 medlemslande, hvoraf
Rusland
er det største malt pa savel areal som befolkning, mens
Vatikanstaten
i
Rom
er den mindste.
Dette afsnit handler om, hvad ordet
Europa
har betydet, og hvilket geografisk omrade det refererer til, og hvorledes dette har ændret sig de sidste 2500 ar.
Det
græske
begreb Europa er sandsynligvis afledt fra græsk
eurys
(= "bred") og
ops
(= "ansigt"), hvor ‘bred’ er blevet et beskrivende ord for jorden i sig selv i den (rekonstruerede)
urindoeuropæiske religion
. Enkelte sprogforskere har derimod antydet, at Europa er baseret pa et
semitisk
ord, nemlig det
akkadiske
er?bu
i betydningen "solnedgang".
[1]
Set fra
Mellemøsten
gar solen ned over Europa, landene i vest. Pa samme made antages det, at ordet
Asien
kan tænkes at komme fra et semitisk ord som det akkadiske
asu
, "solopgang".
For den græske geograf
Hekataios
bestod den kendte verden af to verdensdele: Europa og Asien. Grænsen gik ved det
Ægæiske Hav
,
Azovske Hav
og
Marmarahavet
og
floden Don
. For historieskriveren
Herodot
var Asien identificeret med det store
Perserrige
, mens Europa var den græske civilisation.
En brug af ordet som den almindeligste betegnelse for det, som vi i dag opfatter som Europa, hører til moderne tid. I
antikken
omtalte man
det romerske rige
som "Rom" eller "Imperium Romanum". Der fandtes da ikke noget geografisk udtryk som inkluderede riget nord for Middelhavet og som desuden inkluderede omraderne beboet af germanske og slaviske stammer i Nord- og Østeuropa.
Ordet spredte sig fra græsk til Europas romanske sprog gennem en berømt
myte
. som blev genfortalt i
senantikken
. I
græsk mytologi
var
Europa
en
fønikisk
prinsesse, som blev forført af
Zeus
i form af en hvid
okse
og ført til øen
Kreta
, hvor hun fødte
Minos
,
Rhadamantys
, og
Sarpedon
. For
Homer
var Europe (
græsk
Ευρωπη) den mytologiske dronning af Kreta, ikke stedet, som hun blev ført til. I lighed med andre græske myter er denne myte næppe ophavet til ordet Europa i sig selv, men skabt i eftertid for at give ordet en spændende forhistorie. Senere blev Europa ensbetydende med fastlandet
Grækenland
, og omkring 500 f.Kr. omfattede betydningen efterhanden ogsa landene nord for Grækenland.
Myten om prinsesse Europa er blevet overbragt af tre af senantikkens historiefortællere:
St. Augustin
,
Isidor af Sevilla
og
Orosius
. Det er usikkert, hvor de regnede grænsen mellem verdensdelene (
orbis terrarum
). For
Orosius
gik grænsen mellem Asien og Europa gennem floden
Don
og det
Azovske Hav
. Orosius blev kilde for 900-tallets frankiske lærde
Richter af St. Remy
, der fremstillede verden som tre
orbis plaga
hvor
Mare Nostrum
(Middelhavet) var skellet mellem verdensdelene. Richter regnede flere af folkeslagene, som slog sig ned i Europa i
Folkevandringstiden
for at komme fra Asien.
Lombardernes
historieskriver
Paulus Diaconus
(død 797?) regnede lombarderne for at have flyttet fra øen
Scandinavia
pa grund af overbefolkning. Det lader til, at Skandinavien dengang ikke blev regnet for en del af Europa. Dette skyldes vel, at graden af civiliserethed var blevet introduceret som et kriterium for at være en del af "Europa".
[2]
I
senantikken
og
middelalderen
var det mere normalt at skelne mellem "Kristenheden" og hedenske omrader, end at bruge betegnelsen Europa. Men indenfor "Kristenheden" begyndte begrebet Europa gradvis at fa den betydningen, som det har i dag. Ved at referere til "Europa" i hyldestdigt til frankiske konger viste de bade, at de var lærde og belæste i den antikke arv, samtidigt med at referencer til Kongen som "Europas konge" indgød aspirationer om fremtidige erobringer. Omend magten ikke strakte sig langt udover Frankerriget, kunne skjaldene i det mindste smigre kongen med at være berømt i "hele Europa". Ved
Karl den Stores
hof blev referencer til Europa-begrebet hyppigere. For eksempel priste
Catwulf
Kong Karl i
775
for at være blevet udpeget til at blive Europas konge (
Regni Europae
). Karl den Stores hof brugte imidlertid helst begrebet
Imperium Christianum
, ikke det geografiske begreb Europa som betegnelse for frankernes rige.
Karolingerne
opfattede hovedstaden
Aachen
som det andet
Rom
, og deres rige som
Romerrigets
genkomst i Europa. Der er blevet overleveret flere kilder hvor Karl omtales som
rex, pater Europe
(konge, Europas far).
[2]
En anden terminologi, som blev brugt i middelalderen for at skelne mellem det, som vi i dag regner for (Vest)Europa, og verden for øvrigt, er parret
Occidenten
/
Orienten
. Occidenten, af
latin
Oc + cadere
~ (dit solen) falder ned = Vesten. Occidenten var dermed den vestlige kristenhed, som udgjorde størstedelen af Europa.
Lærde kristne i 600-tallet som
Isidor af Sevilla
førte ud fra sit bibelske historiesyn verdens befolkning tilbage til
Noas
edterkommere:
Jafet
,
Sem
, og
Ham
. Europæerne stammede fra Jafet, derfor havde folkeslag som
frankerne
,
alemannerne
,
latinerne
og
briterne
alle samme ophav.
Det begrebsmæssige skel mellem Vesteuropa og Østeuropa blev introduceret af oplysningsfilosoffen
Voltaire
i en biografi over den svenske kong
Karl 12.
fra 1731.
[3]
Dette skel blev cementeret under den kolde krig, da de østeuropæiske lande blev sovjetiske vasalstater. Efter
Berlinmurens
fald ville enkelte genoplive udtrykket Østmiddel-Europa for at skabe kontinuitet til historien før verdenskrigene. Imidlertid ser det ud til, at ordet Centraleuropa er blevet det hyppigst brugte begreb for at beskrive de eks-kommunistiske stater, som ikke var en del af
Sovjetunionen
.
Inddellingen af Europa
Man kan inddele Europa i 6 geografiske omrader. Der er
Sydøsteuropa
,
Sydeuropa
,
Centraleuropa
,
Vesteuropa
,
Østeuropa
og
Nordeuropa
.
Et stort antal af verdens sprog benytter ord som er afledt af "Europa" for at referere til kontinentet, for eksempel benytter
kinesisk
det fonetisk lignende ord ?uzh?u (?洲).
Homo erectus
og
Neandertalerne
slog sig ned i Europa længe før det moderne menneske,
Homo sapiens sapiens
viste sig. De ældste menneskeben (
homo georgicus
) er fundet i
Dmanisi
,
Georgien
, dateret 2.000.000 ar tilbage. De tidligste spor af det moderne menneske kan stamme 35.000 ar tilbage i tiden. Spor efter permanente bosætninger kan dateres til det 7. millenium f. Kr., i
Bulgarien
,
Rumænien
og
Grækenland
.
Den
neolitiske
tidsperiode nade Centraleuropa i det 6. millenium f. Kr. og Nordeuropa i det 5. og 4. millenium. Der er ingen præhistorisk kultur som dækker hele Europa.
Bronzealderen er en betegnelse pa en periode i menneskets historie som fandt sted mellem
stenalderen
(nogen steder
kobberalderen
) og
jernalderen
. Perioden har faet sit navn fordi
bronze
var det mest avancerede materiale man havde for tilvirkning af redskaber, vaben og smykker pa den tid. Bronze er en legering som bestar af ca. 90 %
kobber
og 10 %
tin
. Den var meget kostbar, og man brugte derfor fortsat en mængde stenredskaber helt frem til romersk jernalder.
(Opdelingen af oldtiden i tre perioder; sten-, bronze- og jernalder, blev oprindelig formuleret af den danske
arkæolog
Christian Jurgensen Thomsen
.)
Bronzealderen indtræffer til forskellige tider, afhængig af hvilke steder man snakker om. De ældste kendte bronzegenstande er fra
Mellemøsten
(
Egypten
og
Mesopotamien
) ca. 3500 f.Kr. Herfra breder det sig til
Grækenland
3200 f.Kr.,
Østeuropa
2500 f.Kr.,
Vesteuropa
2200 f.Kr., Kina 2000 f.Kr., og
Skandinavien
1800 f.Kr.
Jernalderen er i
arkæologien
regnet som den tidsperiode hvor brugen af
jern
er fremtrædende i produktionen af vaben og redskaber. I Danmark begyndte jernalderen fra omkring ar 500 f.Kr., men de tidligste spor af jernudvinding er meget ældre, maske sa tidligt som ar 3000 f.Kr. Det tog henimod 1000 ar fra menneskeheden opdagede jernudvinding til kundskaben naede Norden. Jernalderen begyndte pa forskellige tider pa forskellige steder i Europa.
I Europa og
Asien
efterfølger jernalderen bronzealderen, mens den i resten af verden efterfølger
stenalderen
direkte. Det er vanskeligt at tidsfæste jernalderen nøjagtigt for en enkelt region, men det refererer til den tidsperiode hvor brugen af jern er det mest avancerede metalarbejde til en civilisation.
Oldtidens Grækenland var eneradende og nyskabende indenfor forskellige styreformer (
det athenske demokrati
),
filosofi
,
videnskab
, politik, sport, teater og musik. De græske bystater grundlagde flere kolonier ved
Sortehavet
,
Middelhavet
,
Lilleasien
,
Sicilien
og i Syd
italien
. Den græske verden kom til et halt ved den
Peloponnesiske Krig
, og den senere
Makedoniens
ekspansion i det
4. arhundrede f.Kr.
Meget af den græske kundskab blev assimileret af
romerne
og spredt udover det europæiske kontinent. Romerriget havde sit center ved Middelhavet, og kontrollerede alle de nærliggende lande omkring havet. Den nordlige grænse var i form af naturlige hindringer, som floderne
Rhinen
og
Donau
. Under kejser
Trajan
, i det andet arhundrede, naede riget sit territorielle højdepunkt, hvor
Storbritannien
,
Dakien
(dagens
Rumænien
) og dele af
Mesopotamien
var inkluderet. Kejserrigets første periode,
Pax Romana
, bragte fred med sig, civilisation og effektive centraliserede regeringer til de underlagte omrader, men i det 3. arhundrede begyndte riget at skrante gennem en serie af borgerkrige og økonomiske, samt sociale kriser.
Vikingetiden er en periode i nordeuropæisk historie som strækker sig fra sidste del af
700-tallet
til midten af
1000-tallet
. Vikingetiden anses som slut ved
Kristendommens indførelse i Norden
.
Middelalderen regnes i Europa som tiden mellem
500
og
1500
e.Kr. eller mellem faldet af det
Vestromerske Rige
og
Renæssancen
i begyndelsen af 1400-tallet. Alle lande i Europa har dateret det Vestromerske Riges fald, som starten pa middelalderen, men dateringen for slutningen af middelalderen varierer.
I Spanien betegnes middelalderen som slut i
1492
af to grunde. 1)
Christoffer Columbus
ankom til
Amerika
. 2) Generobringen af den Iberiske halvø ogsa kaldet
Reconquista
. I Italien betegnes middelalderen som slut, ved starten pa den kulturelle revolution kendt som
Renæssancen
. I Grækenland og blandt mange historikere betegnes middelalderen som slut i 1453 ved det
Byzantiske Riges
fald (Østromerske Rige). I Frankrig betegnes middelalderen som slut ved
Hundredarskrigens udløb
. I England betegnes middelalderen som slut, da
Kong Henrik VII af England
far konsolideret sin magt i 1485 efter en lang arrække med borgerkrig, der kendes som
Rosekrigene
. I Rusland ses middelalderen som slut i 1453 ved faldet af
Konstantinopel
, hvor Moskva bliver det kristen-ortodokse hovedsæde og
Ivan den Store
far samlet det russiske folkefærd under ham som zar.
For landene Tyskland, Østrig, Schweiz, Danmark, Tjekkiet, Sverige og
Nederlandene
slutter middelalderen ved
Reformationen
i 1500-tallet, hvor man gik fra katolicisme til protestantisme.
Den sorte død, ogsa kendt som
pesten
, er den mest drabelige sygdom mennesket har oplevet. Under den sorte død slog sygdommen mere end 1/3 af Europas befolkning ihjel.
Først gang infektionssygdommen ramte Europa som pandemi var i
541-542
, hvor den hed
den Justianske pest
og slog omkring 1/3 af den Europæiske befolkning ihjel. Der fortsatte med at være dødelige pandemiske udbrud indtil omkring ar
750
. Det menes at de gentagne udbrud var væsentlig mildere end det første.
Næste gang Europa skulle blive udsat for et lignende pandemisk udbrud var i 1347-1353 et udbrud der kendes som den sorte død. Pesten menes at være startet i Kina, hvorefter den har spredt sig til
Kaukasus
og derfra til storbyen Konstantinopel. Byen var pa dette tidspunkt et meget stort handelscentrum og sygdommen blev hurtigt spredt til resten af Europa.
Det skønnes at infektionssygdommen i løbet af ganske fa ar tog livet af op til 50% af Europa. Forklaringen pa denne høje dødelighed skyldes at Europa pa dette tidspunkt havde en stor befolkning, som hverken havde god hygiejne eller god ernæring. Derudover herskede der ogsa i Europa en
fatalistisk
tankegang, som vidste sig at være meget uhensigtsmæssigt.
Der var flere pandemiske udbrud af pest i Europa dog var ingen af de senere udbrud ligesa dødelige som den sorte død.
Reformationen var en religiøs omvæltning fra
katolicisme
til
protestantisme
i dele af Europa i
1500-tallet
, udløst af
Martin Luther
. Reformationen spredte sig senere fra
Nordtyskland
til
Skandinavien
,
Schweiz
og
Frankrig
. I
England
opstod der parallelt en reformation baseret pa politiske hensyn, som senere tog meget af den samme retning som reformationen pa kontinentet.
Napoleonskrigene udspandt sig fra
1800
til
1815
i kølvandet af
den franske revolution
. Tidsperioden blev frem for alt præget af kampen mellem
Napoleon Bonapartes
Frankrig
pa den ene side og
Storbritannien
, de
tyske
stater og
Rusland
pa den anden. Frankrig led det endelige nederlag ved
slaget ved Waterloo
i
1815
.
Wienerkongressen
blev afholdt fra
1814
til
1815
og havde som formal at fa skabt politisk stabilitet ved at genskabe magtforholdene i Europa, som var der før de 25 ar lange revolutions- og Napoleonskrige. Kongressen fastslog politiske grænser som kom til at vare til 1914, og slog fast at princippet om
fyrstesuveræniteten
skulle være dikteret af magtforholdene, ikke
folkesuveræniteten
.
1. verdenskrig
er en af de blodigste
krige
nogensinde udkæmpet i Europa. Den varede fra den
1. august
1914
til
11. november
1918
, og medførte væsentlige ændringer af Europa-kortet. Nye stater opstod efter nationalstatprincippet;
Østrig-Ungarn
forsvandt og blev erstattet af en mængde mindre centraleuropæiske stater (mens
Tyskland
blev omformet fra
monarki
til
republik
).
2. verdenskrig var den mest omfattende
militære konflikt
i verdenshistorien, og involverede en stor del af verdens lande og blev udkæmpet samtidig i flere verdensdele. Selv om der havde været krig Asien siden
1931
; er den mest udbredte opfattelse blandt faghistorikere og folk som flest, at 2. verdenskrig udbrød i Europa i
1939
, da
Tyskland
invaderede
Polen
1. september med pafølgende krigserklæringer fra
Storbritannien
og
Frankrig
.
2. verdenskrig rasede frem til
1945
, og endte med aksemagternes totale nederlag. I løbet af krigen, havde hele 70-85 millioner mennesker mistet livet, noget som gør 2. verdenskrig til historiens blodigste konflikt. Der døde omkring 50 millioner mennesker i Europa, hvoraf langt de fleste liv gik tabt pa
østfronten
. Der var en 2:1 ratio mellem civile og militære liv der gik tabt. Dette skyldes den øgede effektivitet og dødelighed af anvendte vaben, hungersnød og etnisk udrensning. Dødeligheden under krigen var højest for unge mænd, da de udgjorde langt størstedelen af krigsindsatsen for bade de allierede og aksemagterne
[4]
.
Mod slutningen af 1944 var Tyskland hardt presset pa alle fronter. Krigen til søs var tabt, Østeuropa var faldet i sovjeternes hænder, og pa vestfronten var de allierede overlegne i luften. Den
8. maj
1945
undertegnede Tyskland en betingelsesløs kapitulation overfor de allierede, og dagen efter blev dette gentaget overfor de sovjetiske styrker.
Den russiske revolution i
1917
var en politisk bevægelse i
Rusland
som endte med at den provisoriske
regering
som havde erstattet
zar
, blev smidt. Den førte til oprettelsen af
Sovjetunionen
som varede til
1991
.
Revolutionen
havde to forskellige faser. Den første var
Februarrevolutionen
, som fjernede zar
Nikolaj 2. af Rusland
, den sidste zar, og som forsøgte at oprette en liberal
republik
. Den anden fase var
Oktoberrevolutionen
, hvor sovjeterne tog magten fra den provisoriske regering. Denne revolution var inspireret og senere kontrolleret af
Vladimir Lenins
Bolsjevik
-parti. Mens mange historiske begivenheder fandt sted i
Moskva
og
St. Petersborg
var det ogsa en bred bevægelse i landsbyer hvor bønder beslaglagde og omfordelte landomrader.
Den
kolde krig
(
1945
?
1989
) var rivaliseringen mellem Sovjetunionen og USA som udviklede sig efter
2. verdenskrig
grundet forskellige politiske systemer, ideologier og interesser. Pa den ene side var
Sovjetunionen
(U.S.S.R.) og dens allierede, ofte refereret til som
Østblokken
. Pa den anden side var
USA
og dens allierede, ofte refereret til som
Vestblokken
. Man siger gerne at den kolde krig endte i
1989
, da
Berlinmuren
faldt, eller i
1991
, da
Sovjetunionen
blev opløst.
Den Europæiske Union har trinvis udviklet sig siden
1953
fra at være et regeringssamarbejde pa afgrænsede politiske omrader, til at blive en vidtgaende statssammenslutning hvor beslutningskompetance pa flere lovomrader er overført til fællesorganerne.
Geografisk er Europa en del af den større landmasse kendt som
Eurasien
. Kontinentet begynder ved
Uralbjergene
i
Rusland
, hvilket definerer Europas østlige grænse mod
Asien
. Den sydøstlige grænse med Asien er ikke universelt defineret. Det er almindeligt at definere
Uralfloden
eller floden
Emba
(
de
)
som mulige grænser. Grænsen fortsætter med
Det Kaspiske Hav
og derefter
Kaukasus
-bjergene, alternativt
Kurafloden
i
Kaukasus
. Derefter videre til
Sortehavet
,
Bosporus
,
Marmarahavet
og
Dardanellerne
. Dette kompletterer grænsen mod Asien. Nogle geografer anser i stedet
Aserbajdsjan
og
Armeniens
sydlige grænser med
Iran
og
Tyrkiets
sydlige og østlige grænser med
Syrien
,
Irak
og
Iran
som grænsen mellem Asien og Europa af kulturelle arsager.
Middelhavet
deler Europa og
Afrika
i syd. Den vestlige grænse er
Atlanterhavet
, men
Island
, meget længere ude end det nærmeste punkt i Afrika, er ogsa anset for at være en del af Europa. Europas geografiske center er ikke fastslaet, men bliver debatteret af geografer.
Ideen om, at Europa er et kontinent, er ikke universelt godtaget. Nogle ikke-europæiske tekster refererer til et
Eurasien
-kontinent, eller til et europæisk underkontinent, fordi Europa ikke er omgivet af hav, og i langt højere grad er et kulturelt end et geografisk defineret omrade.
De to største landformer er "hoved-Europa" og
Skandinavien
i nord, skilt fra hinanden af
Østersøen
. Tre mindre halvøer,
Den iberiske halvø
,
Italien
og
Balkan
, springer ud i
Middelhavet
fra syd. Østover udvider Europa sig indtil grænsen mod Asien ved
Uralbjergene
.
Landskabet i Europa varierer meget over relativt sma omrader. De sydlige omrader bestar af bjerge. Bevæger en sig opover synker terrænet fra de høje
Alper
,
Pyrenæerne
og
Karpaterne
gennem høje bjergomrader ind til de lave omrader i nord. Høje bjerge eksisterer ogsa langs den nordvestlige havgrænse, begyndende vest pa
De britiske øer
, og fortsætter langs hele
Norge
.
Europas landformer bestar i tillæg til den generelle beskrivelse ogsa af en række afvig. Underregioner sa som
Den iberiske halvø
og
Italien
har sine egne komplekse geologiske strukturer, pa samme made som "hoved-Europa" ogsa indeholder afvig sa som bjergplateauer, floddale og kratere.
Island
og
De Britiske Øer
har egne geologiske strukturer. Mens Island er et eget land i
Nordsøen
som kun tilhører Europa af politiske grunde, mens De Britiske Øer er høje omrader som var knyttet til fastlandet, indtil det stigende havniveau adskilte omradet til en ø.
Kontinentets mange forskellige geologiske landformer var med pa at gøre sit til at forskellige nationer gennem historien etablerede sig i Europa, og blev holdt adskilt længe.
Europas længste flod er
Volga
med 3531 kilometer. Derefter kommer
Donau
med 2850 kilometer og tredje længste er
Ural
(2428 km) som ligger ved grænsen til
Asien
. Andre mindre floder er
Dnepr
(2290 km),
Don
(1950 km),
Petjora
(1809 km),
Kama
(1805 km),
Oka
(1500 km),
Belaja
(1430 km),
Dnestr
(1352 km) og
Rhinen
(1234 km).
Hvilket bjerg, der er Europas højeste, afhænger af, om
Kaukasus
regnes med som en del af Europa.
Europas højeste bjerg, Kaukasus medregnet:
- Elbrus
(5642 m), Rusland, Kaukasus
- Dykh-Tau
(5203 m), Rusland, Kaukasus
- Rustaveli
(5201 m), Georgien, Kaukasus
Europas højeste bjerg, uden Kaukasus:
- Mont Blanc
/ Monte Bianco (4808 m; med iskappe), grænsen Frankrig?Italien,
Alperne
- Dufourspitze
(4634 m;
Monte Rosa-massivet
), grænsen Schweiz?Italien, Alperne
- Dom
(4545 m), Schweiz, Alperne
Den største indsø er
Ladoga
i Rusland, den næststørste er
Onega
i Rusland og den tredjestørste
Vanern
i Sverige.
Den største ø er
Storbritannien
. Andre store øer er
Island
,
Irland
,
Sicilien
,
Sardinien
,
Korsika
,
Kreta
,
Cypern
,
Sjælland
,
Svalbard
,
Novaja Zemlja
og
Mallorca
.
Den geografiske grænse mellem Europa og
Asien
er
Uralbjergene
og
Uralfloden
. Fra det
Kaspiske Hav
følger grænsen
Kaukasus
gennem
Aserbajdsjan
og
Georgien
til
Sortehavet
. Videre gennem
Bosporus
,
Marmarahavet
og
Dardanellerne
til
Middelhavet
.
- ^
Ernest Klein:
A comprehensive Etymological dictionary of the English Language
, 1966
- ^
a
b
Karl J. Leyser:
Concepts of Europe in the Early and High Middle Ages
Past and Present
, No. 137, The Cultural and Political Construction of Europe. (Nov., 1992), pp. 25-47
- ^
Larry Wolff
:
Inventing Eastern Europe
Stanford UP 1994
- ^
Demography: Analysis and Synthesis, Four Volume Set: A Treatise in Population.
By Graziella Caselli, Jacques Vallin, Guillaume Wunsch
[1]
| Søsterprojekter med yderligere information:
|
48°41′27″N
9°08′26″Ø
/
48.690959°N 9.14062°Ø
/
48.690959; 9.14062