2. Verdenskrig
var en
global krig
, der varede fra
1939
til
1945
. Størstedelen af verdens lande ? hvilket indbefattede alle
stormagter
? dannede to store militæralliancer, som stod overfor hinanden:
de allierede
og
aksemagterne
. En tilstand af
total krig
involverede direkte mere end 100 millioner mennesker fra mere end 30 forskellige lande. De væsentligste krigsdeltagere stillede hele deres økonomiske, industrielle og videnskabelige kapacitet bag krigsindsatsen, hvilket medførte, at man ikke længere skelnede mellem civile og militære ressourcer. Anden Verdenskrig var den mest dødelige konflikt i den menneskelige historie, hvilket kostede mellem 50 og 85 millioner mennesker livet, hvoraf de fleste var civile i
Sovjetunionen
og
Kina
. Krigen inkluderede adskillige massakrer, folkedrabet pa jøderne i form af
Holocaust
, strategiske bombninger, tiltænkte hungersnødsepidemier og den eneste brug af
atomvaben
i en krig.
Japan
, hvis mal var at dominere
Asien
og
Stillehavsomradet
? var i
krig med Kina
fra
1937
, omend ingen af parterne officielt havde erklæret den anden krig. Generelt sætter man Anden Verdenskrigs start til at være
1. september
1939
med det
Tyske Tredje Riges
angreb pa Polen
, og
Frankrig
og
Storbritanniens
efterfølgende krigserklæringer mod Tyskland. Fra den sene del af 1939 og til den tidlige del af
1941
var Tyskland i stand til at gennemføre en række kampagner og aftaler, der sikrede landet kontrollen med store dele af det
kontinentale Europa
, hvor det samtidig dannede aksemagterne i fællesskab med
Italien
og Japan. Med baggrund i
Molotov-Ribbentrop-Aftalen
i august 1939 aftalte Tyskland og Sovjetunionen at annektere omrader i de lande, der la imellem dem, hvilket gjaldt Polen,
Finland
,
Rumænien
og de
baltiske lande
. I midten af
1940
faldt Frankrig
til Tyskland, og krigen fortsatte primært med militære kampagner i
Nord
- og
Østafrika
som en kamp imellem Aksemagterne og det
Britiske Imperium
.
Efterfølgende fik man
krigen pa Balkan
,
luftslaget om de britiske øer
,
blitzangrebene
og det
langvarige slag om Atlanterhavet
. Den
22. juni
1941
pabegyndte aksemagterne en
invasion af Sovjetunionen
, hvilket abnede for den største landkrig i den menneskelige historie.
Østfronten
lokkede aksemagterne i en fælde ? mest afgørende den tyske værnemagt ? i form af nedslidning af ressourcer. I december 1941 foretog Japan et
overraskelsesangreb pa USA
og de europæiske kolonier i
Stillehavet
. Det medførte prompte, at USA ? i fælles støtte med Storbritannien ? erklærede krig mod Japan, og de europæiske aksemagter fulgte hurtigt op med at erklære USA krig i solidaritet med Japan. Den hurtige japanske erobring af det meste af det vestlige Stillehav blev opfattet af mange asiater som en befrielse fra vestlig dominans og medførte japansk støtte fra langt de fleste besejrede og erobrede lande. Aksemagternes fremmarch i Stillehavsomradet begyndte at sta stille i
1942
, da Japan tabte det afgørende
slag om Midway
. Senere da Tyskland og Italien blev besejret i
Nordafrika
og endeligt afgørende, da de blev stoppet ved
Stalingrad
af Sovjetunionen. I
1943
oplevede tyskerne en række nederlag pa Østfronten,
allierede landgange pa Sicilien
og
Syditalien
med invasion til følge og en række allierede sejre i Stillehavsomradet, hvilket tvang aksemagterne til en række strategiske tilbagetog pa alle fronter. I
1944
foretog de vestlige allierede en landgang
6. juni
pa
D-dag
i
Normandiet
i Frankrig, som man tilbageerobrede, og Sovjetunionen var i stand til at genvinde alle de territorier, det havde tabt og derpa sætte angreb ind mod selve Tyskland og dets allierede. I løbet af 1944 og
1945
led Japan nederlag i fastlands-Asien i det sydlige centrale Kina og
Burma
, mens de allierede stort set ødelagde den
japanske flade
og erobrede en række nøgleøer i den vestlige del af Stillehavet.
Krigen i Europa sluttede med
de allieredes invasion af Tyskland
med klimakset i form af sovjetiske troppers
erobring af Berlin
,
Adolf Hitlers
selvmord og den tyske betingelsesløse kapitulation den
8. maj
1945
. De tre regeringsledere
Josef Stalin
(Sovjetunionen),
Harry S. Truman
(USA) og
Winston Churchill
mødtes pa
Potsdamkonferencen
fra
17. juli
til
2. august
1945. Konferencen sluttede med fredstraktaten:
Potsdam-deklarationen
den 2. august 1945. Her blev Tyskland og de øvrige krigsskyldiges fremtid afgjort, og den bestod i en fremtidig besættelse af Tyskland og Østrig fordelt mellem de fire sejrsmagter, der ogsa talte Frankrig. Den 26. juli 1945 var de allierede blevet enige om Potsdam-deklarationen pa Potsdamkonferencen, hvor man oplistede kravene til Japan for overgivelse: Japan nægtede. Den 6. og 9. august 1945 gav USA ordre til at kaste
atombomber ned over byerne Hiroshima og Nagasaki
. Da en
invasion af den japanske øgruppe
stod for døren, og muligheden for yderligere atombomber og en sovjetisk indblanding i krigen som følge af dets
erobring af Manchuriet
, overgav Japan sig den
15. august
1945
. Det markerede den totale allierede sejr i Asien. Efterfølgende satte de allierede
krigsforbrydertribunaler
op mod savel tyskerne som japanerne.
2. verdenskrig ændrede verdens politiske logik og sociale struktur. De
Forenede Nationer
(FN) blev etableret for at støtte internationalt samarbejde og at forhindre fremtidige konflikter. De sejrende stormagter ? Kina, Frankrig, Sovjetunionen, Storbritannien og USA ? blev permanente medlemmer af
dets sikkerhedsrad
. Sovjetunionen og USA blev rivaliserende supermagter, hvilket satte scenen for et halvt arhundrede med
den kolde krig
. Europa var blevet hardt ramt af krigens ødelæggelser, og en del indflydelse gled over til de nye supermagter, og landene matte efterfølgende starte en afkolonisering i Afrika og Asien. De fleste lande, hvis industrier var blevet ødelagt under krigen, søgte økonomisk genrejsning. Politisk integration ?
særlig i Europa
? var med til at bilægge fjendtlighederne fra før krigen og skabe en fælles identitet.
Forudgaende begivenheder
I Europa var forudsætningerne for krigen tæt forbundet med fremgangen for
fascismen
, specielt
nationalsocialismen
i Tyskland. Det er nødvendigt for at forsta, hvorfor nazisterne kom til magten. Den væsentligste arsag er
1. verdenskrig
(
1914
-
18
). Under 1. verdenskrig blev Tyskland under den ultranationalistiske kejser
Wilhelm 2.
og dets allierede (
Centralmagterne
) besejret af
Ententen
, som bl.a. omfattede
Storbritannien
,
USA
og
Frankrig
. Ansvaret for krigen lagde sejrherrerne pa det national-militaristiske kejserlige Tyskland. Det var Tyskland, der indledte krigen med sit angreb pa Frankrig gennem
Belgien
. Frankrig, som i den
fransk-tyske krig
i
1870
-
71
havde tabt til
Preussen
(som efter sejren dannede kejserriget Tyskland), krævede kompensation for ydmygelse og ruinering under 1. verdenskrig. Det indebar, at fredstraktaterne som
Versaillestraktaten
dikterede strenge finansielle erstatninger fra Tyskland samtidig med, at landet matte affinde sig med en lang række økonomiske og militære begrænsninger og afgivelse af landomrader, bl.a.
Elsass
og
Lothringen
, til Frankrig.
En ny demokratisk tysk republik
Weimarrepublikken
opstod efter 1. verdenskrig. Efter nogen succes blev republikken ramt af hyperinflation og andre alvorlige økonomiske problemer. Højre-nationale bevægelser som
Adolf Hitlers
nationalsocialistiske parti lagde skylden for de ydmygende betingelser i fredsaftalen pa det demokratiske system,
marxister
og jøder, som de pastod havde taget finansielt kvælertag pa Tyskland og var skyld i det økonomiske og moralske morads (
dolkestødslegenden
).
Efter en række kaotiske valg blev Hitler udnævnt til rigskansler den
30. januar
1933
af den aldrende præsident
Paul von Hindenburg
. Hitlers regering overtog magten ved at bruge de ekstraordinære rettigheder, som grundloven gav præsidenten. Det muliggjorde, at regeringen kunne omga rigsdagen.
Rigsdagsbranden
i
1933
medførte udelukkelse af kommunisterne og øgede højrefløjens stemmeandel, og en forordning fra præsidenten øgede rigskanslerens (Hitlers) magt.
En passus i Weimarrepublikkens grundlov sagde, at ved præsidentens død ville hans embede midlertidigt blive overtaget af kansleren. Sa da Hindenburg døde i
1934
, overtog Adolf Hitler embedet som præsident, og han kunne nu opna diktatorisk kontrol med Tyskland.
Ogsa den
italienske
økonomi var ude for stor tilbagegang efter 1. verdenskrig.
Anarkister
,
kommunister
og andre
socialistiske
agitatorer opnaede stor magt i
fagforeningerne
, og mange var alvorligt bekymrede for, at en kommunistisk
revolution
var nært forestaende.
Efter at en række liberale regeringer forgæves havde søgt at bekæmpe dem, inviterede Italiens
konge
,
Victor Emmanuel 3.
, den højreorienterede politiker
Benito Mussolini
og hans
fascistparti
til at danne regering i
1922
efter deres
Marcia su Roma
(March til Rom). Fascisterne bevarede en bevæbnet
paramilitær
fløj, som var udset til at bekæmpe anarkister, kommunister og socialister.
Efter en arrække havde Mussolini tilkæmpet sig diktatorisk magt, og Italien blev en
politistat
. Den
7. januar
1935
underskrev Mussolini og den franske udenrigsminister
Pierre Laval
den italiensk-franske aftale.
I mellemtiden flyttede Adolf Hitler fokus til udenrigspolitikken, da hans indenrigspolitiske magt nu var befæstet. Han traf en række beslutninger med stigende udfordringer til sejrherrerne.
Den
16. marts
1935
blev Versaillestraktaten overtradt, da Hitler beordrede en
genoprustning af Tyskland
. Massiv militær
værnepligt
blev indført (traktaten krævede, at den tyske hær ikke oversteg 100.000 mand).
Det medførte kun officielle protester fra Storbritannien og Frankrig. (Storbritannien og Tyskland indgik i
1935
en fladeaftale, der bl.a. udvidede grænserne for Tysklands fladeoprustning). De to lande var i langt højere grad fokuseret pa de økonomiske betingelser i traktaten end pa de militære. Mange briter følte selv, at restriktionerne pa Tyskland i Versaillestraktaten var for harde og mente, at Hitlers mal alene var at fjerne de værste konsekvenser af traktaten. Den
7. marts
førte Hitler sin hær ind i
Rhinlandet
. Ifølge Versaillestraktaten skulle Rhinlandet være afmilitariseret. Frankrig ønskede, at omradet skulle være en buffer mod Tyskland.
Den første tyske anneksion var
Østrig
. Efter at Italien havde tilsluttet sig Antikominternpagten i
1937
og dermed fjernet den største forhindring for en sammenslutning af Østrig til Tyskland, erklærede Tyskland Østrig for annekteret den
12. marts
1938
(
Anschluss
). Hermed blev Østrig en tysk provins under navnet Gau Ostmark.
Med Østrig som en del af riget flyttede Hitler fokus til
Tjekkoslovakiet
. Hans første ordre var at indlemme
Sudeterlandet
, de tysktalende grænseomrader i Tjekkoslovakiet. Med Østrig pa tyske hænder var den lille stat næsten omringet. Efter lange forhandlinger og udbredte krigstrusler fra Hitler tog den britiske premierminister
Neville Chamberlain
og de franske ledere af sted for at "glæde" Hitler, selv om Storbritannien tidligere havde garanteret for Tjekkoslovakiets sikkerhed.
Munchen-aftalen
den
30. september
1938
tillod tyske tropper at besætte Sudeterlandet. Tjekkoslovakiske repræsentanter blev ikke inviteret til forhandlingerne. Landet var magtesløst uden britisk og fransk støtte. I marts
1939
kom resten af
Tjekkiet
under tysk styre som et protektorat. Den
14. marts
erklærede
Slovakiet
sig uafhængigt og blev anerkendt af Frankrig, Storbritannien og andre vigtige magter. Den slovakiske stat forsøgte at undga nazificering, men blev besat af Nazi-Tyskland i september
1944
.
Italien, som stod overfor modstand fra
Folkeforbundet
pa grund af sin krig i
Etiopien
, dannede en alliance med Nazi-Tyskland, som havde forladt Folkeforbundet i
1933
. I maj
1939
dannede Tyskland
Stalpagten
, som udvidede alliancen og etablerede en Rom-Berlin akse.
Japans ekspansion i
Østasien
I Stillehavsregionen blev krigen ikke officielt erklæret mellem USA og Japan før efter det japanske angreb pa
Pearl Harbor
den
7. december
1941
. Der var en lang række af kampe mellem Japan og Kina igennem
1930'erne
, specielt med baggrund i den politiske uro i Kina og landets deraf følgende militære svaghed. Japan stod stærkt og havde en meget militaristisk og ekspansiv ideologi. Japan manglede rastoffer, og mange af dem fandtes i Kina.
I
1920'erne
blev Kina delt i en række regioner, hver med sin
krigsherre
. Regeringen var derfor svag, og Japan øgede sin indflydelse gennem en række traktater med den centrale regering. Situationen var dog stærk ustabil, da traktaterne i tilfælde at et totalt sammenbrud i Kina ikke ville kunne opretholdes, samtidig med at et stærkere Kina ville kunne fremtvinge nye og mindre fordelagtige aftaler for Japan.
I
1927
ledede
Chiang Kai-Shek
og den nationale revolutionære hær en kampagne mod krigsherrerne. Det lykkedes ham militært at bekæmpe krigsherrerne i det sydlige og centrale Kina og komme tæt pa en alliance med krigsherrerne i det nordlige kina. Frygt for, at
Zhang Xueliang
(Krigsherren med kontrol over
Manchuriet
) ville erklære en alliance med Chiang, fik Japan til at gribe ind og oprette en marionetstat i Manchuriet.
I
1931
invaderede japanske tropper Manchuriet uden tilladelse fra regeringen i Tokyo. Anledningen var
Mukden-episoden
, en sabotageaktion mod den japanskejede og -drevne
Sydmanchuriske jernbane
. De japanske soldater stod selv bag aktionen. Aret efter blev Manchuriet til kejserdømmet
Manchukuo
med den tidligere kinesiske kejser
Puyi
pa tronen, men i realiteten blev kejserdømmet styret af Japan.
I
1937
udløste
Episoden pa Marco-Polo-Broen
den
2. kinesisk-japanske krig
. Selv om de kinesiske styrker var langt større end de japanske, var det japanerne som i løbet af de næste ar erobrede størstedelen af det østlige Kina ved hjælp af deres bedre vaben og træning.
I
1938
forsøgte japanerne i den
Sovjetisk-japanske grænsekonflikt
at trænge ind i Mongoliet, men her kom de op imod den sovjetiske
Røde Hær
, som blev ledet af den senere sa berømte
Georgij Zjukov
, og i
1939
løb de ind i et alvorligt nederlag i
Slaget ved Khalkhin Gol
. Det førte til konfliktens afslutning og senere til den
Sovjetisk-japanske neutralitetspagt
.
Tyskland og Sovjetunionen invaderer Polen
Tyskland og Sovjetunionen, de to mægtigste
diktaturer
i Europa, var indædte modstandere, men politik gjorde, at de underskrev en ikke-angrebspagt (
Molotov-Ribbentrop-pagten
) i august
1939
med en hemmelig passus om at dele Polen,
de baltiske lande
og
Finland
mellem sig.
Krigen brød ud den
1. september
1939
, da Tyskland invaderede Polen, som bade Storbritannien og Frankrig havde garanteret. Den
17. september
invaderede Sovjetunionen Polen fra øst. Polen blev hurtigt erobret, og hovedparten af hæren og dens enheder overgav sig den
5. oktober
. Polske soldater vedblev at kæmpe pa de allieredes side under hele krigen.
Polen
var et af de lande, der havde det største civile tab:
Polen
mistede ca. 6 millioner borgere.
Sovjetunionen angriber Finland og de baltiske lande
En række andre lande blev inddraget i konflikten.
De baltiske lande
følte den
28. september
1939, at de ikke havde nogen anden mulighed end at tillade Sovjetunionen at oprette baser og udstationere tropper pa deres territorium. Det blev i juni 1940 udgangspunkt for, at Sovjetunionen let kunne
besætte og senere annektere
De baltiske lande.
Finland
blev den
30. november
1939 invaderet af Sovjetunionen. Dette begyndte
Den finske Vinterkrig
. Efter mere end tre maneder med harde kampe og store tab matte Finland slutte fred. Sovjetunionen havde langt større tab end Finland men ogsa en langt større hær. Ved
Fredstraktaten i Moskva
den
12. marts
1940
opgav Finland 10% af sit territorium. Finnerne var bitre over at skulle afgive mere land, end de havde mattet afgive pa slagmarken. Hitler mente, at resultatet viste, at Den
Røde Hær
ikke ville blive et problem for Tyskland.
Angrebet pa Danmark og Norge
Den
9. april
1940
indledte Tyskland med
Operation Weserubung
: besættelsen af Danmark og
Norge
. Tyskland udlagde angrebet som en defensiv foranstaltning for at hindre Frankrig og Storbritannien i at invadere de to lande for at standse eksporten af
svensk
jernmalm
til Tyskland. Endvidere var kontrollen over Nordatlanten vigtig for Tyskland. Efter en fejlslagen britisk militærindsats i Norge var Finland og Sverige nærmest afskaret fra Vesten, og Tyskland kunne lægge pres pa det neutrale Sverige for at fa landet til at tillade transit af forsyninger og soldater pa orlov. Tysk tilstedeværelse i Finland blev af finnerne anset som en forbedring af deres strategiske situation. Angrebet pa Danmark skete, fordi Hitler ville sikre forbindelsen til Norge. Der blev bygget store forsvarsværker pa vestkysten. Især i
Hirtshals
og
Hanstholm
blev der bygget store bunkers og lagt miner ud.
Den
12. april
1940
besatte britiske tropper
Færøerne
i
Operation Valentine
, og den
10. maj
1940
blev
Island
besat af
britiske
tropper i
Operation Fork
. Den britiske besættelse af Island varede til juli
1941
, hvor
amerikanske
tropper overtog kontrollen med Island.
Vestfronten 1940
Pa grund af den store aktivitet pa østfronten var grænsen mellem
Frankrig
og Tyskland særdeles fredelig. Den var præget af "manglende" krigskonfrontationer (Spøgelseskrigen - engelsk
The Phoney War,
tysk
der Sitzkrieg
) og fortsatte til den
10. maj
1940
.
Den
18. marts
1940 blev Hitler og Mussolini enige om at gøre Stalpagten til en alliance mod Frankrig og Storbritannien.
Spøgelseskrigen
ophørte, da vestfronten blev abnet med det tyske angreb pa
Belgien
,
Holland
og
Luxembourg
den
10. maj
. Hermed blev den franske
Maginot-linje
omgaet.
Efter en hurtig invasion gik de tyske styrker den
13. maj
mod Frankrig. De gik gennem
Ardennerne
. Frankrig havde begaet den katastrofale fejl at lade omradet være næsten uforsvaret, fordi det angiveligt ikke kunne passeres af kampvogne. De fleste allierede styrker stod i
Flandern
og Nordfrankrig, hvor de afventede en gentagelse af
1. verdenskrig
. De blev afskaret fra det centrale Frankrig. En langt bedre kommunikation mellem de tyske styrker gjorde ogsa, at slaget om Frankrig blev en kort affære. Kampen varede seks uger, hvorefter Frankrig overgav sig.
Frankrig blev yderligere ydmyget ved, at Hitler krævede, at overgivelsesdokumenterne skulle underskrives i den jernbanevogn, hvor den tyske overgivelse var underskrevet i
1918
. Frankrigs nederlag lod Storbritannien og dets imperium alene i krigen mod Tyskland. Heldigvis for Storbritannien blev største delen af hæren evakueret i alt, hvad der kunne sejle, fra den nordfranske havn
Dunkirk
. Den heldige evakuering blev i England til noget, som lignede en sejr. I alt blev 330.000 mand reddet heraf 230.000 briter. Men alt materiellet matte efterlades.
Slaget om England
Tyske flystyrker blev i stort antal udstationeret i Nordfrankrig for at forberede en planlagt
invasion af England
under kodeordet "Operation Søløve". Luftkampene blev igangsat af
Luftwaffe
mod
RAF
og blev kendt som
Slaget om England
. Det er nu anerkendt, at en invasion ikke kunne afvikles med held, selv om det var lykkedes Luftwaffe at drive RAF væk fra Kanalen og det sydlige Storbritannien. Storbritannien ville stadig have sine jagere i den centrale del af Storbritannien samt bombe- og jagereskadriller i den nordlige del af landet. Helt afgørende var den betydelige ildkraft fra
britiske flade
. Slaget om England blev med en meget lille margin vundet af det britiske luftforsvar, og Luftwaffe skiftede taktik og gik over til bombekampagner mod de vigtigste engelske byer.
Under bombekampagnerne blev alle de væsentlige britiske industriomrader udsat for kraftige bombardementer. Især
London
blev ramt, hvor de natlige togter varede i flere maneder. Øvrige malomrader var
Birmingham
og
Coventry
og væsentlige strategiske mal som fladebasen
Plymouth
samt
Kingston upon Hull
-havnen. Der var store civile tab i de britiske byer.
Krigen i luften tiltrak verdens opmærksomhed. Da der ikke var væsentlige land- eller søslag, blev luftkrigen anset som særdeles kritisk. Træfningerne i
Slaget om Atlanten
og de britiske kommandoraids i det besatte Europa blev overskygget af luftkrigen.
Den militære doktrin før 2. verdenskrig var, at bølger af bombetogter mod fjendens byer ville skabe massepanik og føre til et hurtigt kollaps af fjendens modstandsvilje. Derfor havde RAF opbygget en stor strategisk
bombefly
-kapacitet, mens det tyske luftvaben var udstyret til at yde hæren støtte. De tyske bombefly var ofte mindre end deres britiske modstykker, og tyskerne udviklede kun et enkelt fire-motoret tungt bombefly (
Focke-Wulf Fw 200
) i et lille antal, som kunne modsvare
Avro Lancaster
,
B-17 Flying Fortress
eller
B-24 Liberator
.
Den største koncentration af tyske bombetogter mod de britiske byer var fra efteraret 1940 til foraret 1941. Herefter blev en væsentlig del af Luftwaffe overført til Østfronten. Tyske togter fortsatte i mindre skala under resten af krigen, og senere blev ogsa
V1'ere
og
V2-raketter
anvendt. Balancen i form af bombetonnage, der blev anvendt mod modparten, skiftede kraftigt i RAF's favør. I 1942 sendte den britiske bombekommando 1.000 bombefly pa togt mod en tysk by. Det krævede, at samtlige fly med besætninger under optræning blev anvendt i togtet. Det var først i 1943, at disse store bombetogter blev mulige uden specialplanlægning og inddragelse af alle ressourcer.
Fra 1942 blev krigsindsatsen suppleret af det amerikanske 8. luftvaben. Briterne foretog togter om natten og amerikanerne om dagen. I 1943 blev
Hamborg
ramt af en af historiens værste ildstorme, antændt af et bombetogt. 40.000 mennesker blev dræbt. Bombetogtet blev alene overgaet ? i antallet af ofre ? af bombetogtet mod
Dresden
i 1945, bombningen af
Tokyo
og atombomberne i 1945. Ud over den direkte skade, som bombetogterne havde, medførte de, at en lang række ressourcer matte anvendes pa luftforsvaret af Tyskland.
Allerede tidligt i krigen udviklede begge parter nye avancerede teknikker. Det drejede sig om
radiopejling
af mal,
radar
osv.
Kampe i Nordafrika
Den nordafrikanske kampagne begyndte i 1940, da sma britiske styrker i Egypten standsede en italiensk fremmarch i
Libyen
. Den britiske fremgang blev stoppet i 1941, da tyske tropper under
Erwin Rommel
blev landsat i Libyen. Det førte til kamphandlinger, som kulminerede i de to slag ved
El-Alamein
.
- Det første slag foregik i sommeren 1942. Tyskerne havde naet El-Alamein, det sidste forsvarspunkt for de allierede før
Alexandria
og
Suez-kanalen
. Som i Sovjetunionen manglede tyskerne forsyninger, og det britiske forsvar stoppede deres offensiv.
- Det andet slag ved El-Alamein foregik sidst i oktober 1942, og nu var de britiske styrker i offensiven. Rommel blev tvunget tilbage og matte fortsætte sit tilbagetog helt til
Tunesien
. De allierede styrker i Nordafrika udgjordes af britiske, australske, new zealandske, indiske, sydafrikanske og græske styrker (
Den Græske Brigade
, 15.000 mand
[
kilde mangler
]
). Senere ogsa franske styrker, se nedenfor.
For at underbygge denne sejr gik amerikanske og britiske styrker i land i
Marokko
og
Algeriet
den
8. november
1942
i
Operation Torch
.
Vichy
-franske styrker ydede kun begrænset modstand, før de skiftede side. De tyske og italienske styrker var herefter fanget mellem de allierede styrker, der trængte frem fra bade øst og vest. De tyske tropper kapitulerede den
13. maj
1943
, og 250.000 tyskere matte vandre i fangenskab.
Aksemagterne invaderer Balkan
Italien invaderede
Albanien
den
7. april
1939
og
Grækenland
den
28. oktober
1940
helt uden aftale med deres tyske allierede.
Mussolini
ønskede at vise Hitler, at ogsa han og hans land havde store militære evner. Iflg. den italienske udenrigsminister grev
Galeazzo Ciano
sagde Mussolini: "Hitler kan læse om min invasion af Grækenland i aviserne". Resultatet var langtfra den succes, de tyske styrker havde naet
i Frankrig
. Ikke alene mislykkedes det at erobre Grækenland, men det græske modangreb blev ført helt ind i Albanien. Det udløste tysk intervention ogsa i
Jugoslavien
, hvor et pro-tysk kup var mislykkedes et par dage før. Britiske styrker blev sendt fra
Egypten
til Grækenland, men led et sviende nederlag. Efter at det græske fastland var erobret, rettede tyskerne opmærksomheden mod
Kreta
.
Slaget om Kreta
blev en massiv luftoperation med tyske
faldskærmstropper
i stort antal. Øen blev erobret, men de tyske tab var sa store, at ingen i krigen forsøgte en lignende operation. Et helt specielt forhold for 2. Verdenskrig var, at Hitler pga. sin forkærlighed for græske kultur, og fordi han mente, at Mussolini selv var ude om det sviende nederlag, gav ordre til at de 218.000 fangne græske soldater skulle frigives umiddelbart efter afvæbning. De græske officerer fik endda lov til at beholde deres pistoler. Tyskland tog saledes ingen græske
krigsfanger
, og alle blev løsladt. Hitler sagde i sin tale til Rigsdagen, at de græske soldater har kæmpet ypperligt og ærefuldt, og pga. deres "hæderfulde æt" omgaende ville blive frigivet. Hitler skal have givet strenge ordrer om, under ingen omstændigheder at ødelægge
arkæologiske omrader
, templer etc.
Tyskland angriber Sovjetunionen 1941
Efter at
Balkan
nu var pa tyskernes hænder, blev næste operation igangsættelsen den historisk største militære landoffensiv, der flere gange var blevet udskudt,
operation Barbarossa
.
Om morgenen den 22. juni 1941 gik 2,5 million tyske og tyskallierede soldater til angreb pa Sovjetunionen. Det angreb blev kaldt
Operation Barbarossa
, historiens største og blodigste militære felttog.
Den sovjetiske hær blev taget pa sengen. Efterretningrapporter, som advarede om store tyske troppekoncentrationer tæt op til grænsen, var fa dage forinden blevet afvist af
Stalin
som upalidelige. Aksemagternes styrker havde i tiden efter angrebet enorm fremgang, i høj grad pa grund af inkompetence fra Stalin og de sovjetiske generaler.
Den røde hær
var darligt organiseret og mangelfuldt udrustet. Den tyske
Blitzkriegtaktik
med motoriserede enheders koncentrerede stormangreb og intense flyangreb viste sig meget effektive i de første maneder af krigen. Stalins ordre om forbud mod al tilbagetrækning medvirkede i høj grad til at
Wehrmachts
knibtangsmanøvrer hurtigt omringede betydelige sovjetiske styrker. 2,4 millioner sovjetiske soldater blev krigsfanger det første halve ar.
De tyske styrker var delt i tre hærgrupper.
- Størstedelen af angrebet kom gennem
Hviderusland
, hvor
Heeresgruppe Mitte
havde kurs mod Ruslands hjerte. Ved
Minsk
og
Smolensk
vandt Tyskland store sejre og rykkede frem med stormskridt mod den sovjetiske hovedstad
Moskva
. I begyndelsen af oktober kunne de tyske fortropper skimte
Kreml
i horisonten, og situationen sa habløs ud for Sovjetunionen.
Wehrmacht
formaede imidlertid ikke at na deres mal, før vinterkulden tvang angrebstyrkerne til at indstille fremrykningen. Den raske fremrykning gennem de enorme landomrader havde været resursekrævende, og tyskerne var ikke forberedt pa vinterkrig. Mens de havde problemer med forsyningslinjerne og ventede pa forstærkninger til det endelige angreb pa Moskva, fik Den røde hær tid til at omorganisere sig og forberede et modangreb.
Slaget om Moskva
varede i tre maneder og endte med sovjetisk sejr. Med temperaturer omkring 30 minusgrader led de tyske styrker under
Fedor von Bock
kraftigt, og da den sovjetiske kommandant
Georgij Zjukov
satte modangrebet ind den 5. december, mistede tyskerne initiativet og blev drevet tilbage.
Japan angriber vestmagterne
Japans militære engagement i Kina og
Fransk Indokina
havde ført til, at
Storbritannien
,
USA
og
Holland
havde lukket for
olieforsyningen
til Japan. Det var en stor trussel for den japanske krigsmaskine, og som et resultat matte japanerne skaffe sig olie pa egen hand. Den oplagte løsning var det oliebesiddende
Hollandsk Ostindien
(i dag
Indonesien
), hvor en svag hollandsk eksilregering næppe ville kunne sta imod et japansk angreb. Den japanske regering antog, at et sadant angreb ikke ville blive godtaget af USA og Storbritannien og gjorde det nødvendigt at komme dem i forkøbet med et overraskelsesangreb.
Om morgenen den 7. december 1941 gik den japanske flade til angreb pa den amerikanske fladebase
Pearl Harbor
. Angrebet blev til en vis grad en succes, da japanerne fik sænket 18 amerikanske skibe (hvoraf fem krigsskibe) med amerikanske tabstal pa 2403 mand mod bare 29 japanske fly, fem japanske
ubade
og 64 mand. Hovedmalet for det japanske angreb, ødelæggelsen af de amerikanske
hangarskibe
, mislykkedes, fordi de var ude pa øvelse.
Samtidigt erobrede japanske styrker den britiske kronkoloni
Hong Kong
. Dagen efter, den 10. december, blev de to britiske krigsskibe
HMS Repulse
og
HMS Prince of Wales
sænket ud for kysten af
Britisk Malaya
.
Thailand
blev tvunget med i krigen pa japansk side, og samtidigt faldt de to amerikanske øer
Guam
og
Wake Island
.
Det japanske angreb førte til, at
den amerikanske Kongres
erklærede krig mod Japan den 8. december. Tre dage senere erklærede Tyskland krig mod USA. Det førte til, at de hidtil uafhængige krige i Europa og Asien blev forbundet til en global konflikt, altsa en verdenskrig.
I januar
1942
tog Japan magten i
Burma
og Britisk Malaya. Samtidigt blev
Ny Guinea
,
Filippinerne
og Hollands Ostindien blev invaderet. I februar blev den britiske bastion
Singapore
erobret og 130.000 allierede soldater kom i japansk krigsfangenskab. I
slaget i Javahavet
i februar-marts blev den allierede flade knust, hvilket bragte Hollandsk Ostindien under japansk kontrol. I løbet af foraret blev ogsa de amerikanske styrker pa Filippinerne slaet og Japan tog ogsa magten pa denne øgruppe. Derudover blev
Salomonøerne
besat, da de kunne bruges som base for
bombefly
, som kunne true konvojer til
Australien
.
De allieredes invasion af Italien
Fra deres basis i Nordafrika foretog de allierede nu en invasion ind i, hvad
Winston Churchill
kaldte "Europas bløde underliv".
Som forløber blev
Sicilien
erobret
den
10. juli
1943
. Som en direkte konsekvens blev Mussolini afsat den
25. juli
1943
. Han blev arresteret og sat i husarrest i et isoleret bjergomrade. Hans efterfølger,
general
Pietro Badoglio
, forhandlede sig til en vabenhvile med de allierede den
8. september
1943
, og Italien var hermed ikke længere Tysklands allierede. Nu var der repressalier mod italienske soldater i selve Italien og i de besatte lande som Grækenland, hvor tyskerne henrettede italienske soldater i massevis: pa Korfu blev de italienske soldater i sække og smidt levende ud fra en klippe.
Tyskerne handlede hurtigt i situationen med en afvæbning af de italienske styrker og etableringen af en stærk forsvarslinje.
De allierede styrker
gik i land pa det italienske hovedland
den
9. september
1943
; amerikanerne ved
Salerno
, briterne ved
Taranto
.
Mussolini blev
befriet
af tyske tropper og genindsat som overhoved i
Salo-republikken
, en fascistisk lydstat i Norditalien. Han fortsatte, til han blev fanget af den italienske modstandsbevægelse og henrettet ved skydning. Den
28. april
1945
hængte de italienske
partisaner
ham op i benene pa Piazzale Loreto i
Milano
.
Tyskerne havde bygget en stærk forsvarslinje i bjergene ?
Gustav-linjen
? hvor de allierede led store tab. Til sidst blev linjen indtaget ved angreb mod
Monte Cassino
fra syd og ved landgang nord for linjen ved
Anzio
.
Slaget om Monte Cassino
var ualmindeligt blodigt og blev bl.a. udført af polske, græske og algeriske soldater i allieret tjeneste.
De allierede indtog
Rom
den
4. juni
1944
, to dage før
landgangen i Normandiet
. Tyskerne opstillede en ny forsvarslinje længere mod nord ?
Gotenstellung
. De allierede foretog
Operation Dragoon
, en landgang i det sydlige Frankrig i august for at true den tyske flanke, samtidig med at de angreb "den gotiske forsvarslinje" den
10. september
. Offensiven fra de allierede og enkelte italienske styrker fortsatte, til de tyske tropper i Italien overgav sig den
29. april
, to dage efter Mussolini blev fanget.
Befrielsen af Frankrig
Omtrent samtidig med befrielsen af Rom kom den længe ventede invasion af Frankrig. Under
Operation Neptune
og den følgende
Operation Overlord
blev allierede tropper sat i land i Normandiet den
6. juni
1944
og etablerede et
brohoved
, som det trods ihærdige anstrengelser ikke lykkedes for tyskerne at eliminere. Herefter fulgte en to maneder lang kampagne, hvor amerikanske, britiske og
canadiske
tropper forsøgte at bryde ud fra det forholdsvis snævre brohoved. Da udbruddet endelig kom, skete det hurtigt, og amerikanske styrker under bl.a.
George Patton
kørte hurtigt gennem Frankrig mod den tyske grænse. Tyske tropper, der havde kæmpet i Normandiet, blev omringet i et omrade omkring
Falaise
.
Meget omfattende bombninger af den tyske infrastruktur og byer var arsag til enorme tab og ødelæggelser. I Tyskland overlevede Hitler flere attentatforsøg. Det mest alvorlige skete den
20. juli
, hvor han blev lettere saret. Invasionen i Normandiet blev fulgt af en invasion i det sydlige Frankrig i august maned under betegnelsen "
Operation Dragoon
". I september var tre allierede hærgrupper opstillet over for den tyske vestfront, som stort set fulgte rigsgrænsen. De allierede nærede en forsigtig optimisme og alle troede, at krigen i Europa forhabentlig ville være ovre ved udgangen af 1944. Den 25. august 1944 blev
Paris befriet
.
De allierede forsøgte at presse krigslykken med "
Operation Market Garden
", hvor de forsøgte at erobre en række broer ved
Arnhem
i
Holland
ved et luftbaret angreb. Forsøget blev gjort for at abne en vej ind i Tyskland og for at befri det nordlige Nederland. Der var dog stærke tyske styrker til stede, og den britiske 1. luftbarne division blev næsten udslettet. De allierede havde erobret
Antwerpen
og dens store havneanlæg i starten af september, men tyske tropper holdt fortsat den nordlige del af indløbet til havnen besat. I
slaget ved Schelde
lykkedes det at fjerne de tyske tropper efter særdeles harde kampe, og fra slutningen af november kunne havnen i Antwerpen lette pa de allieredes forsyningssituation.
Efter at den vanskelige forsyningssituation havde ført til stagnation af fronten, kom de allierede kun langsom frem i efteraret 1944. Amerikanerne kæmpede hardt i
slaget om Hurtgenskoven
og havde svært ved at planlægge offensiver. Det forværredes den
16. december
1944
, da tyskerne indledte en modoffensiv i
slaget om Ardennerne
. De tyske styrker drev de allierede tilbage og omringede en række amerikanske styrker. Det lykkedes de allierede at standse modoffensiven og til sidst at presse tyskerne tilbage igen. Slaget om Ardennerne blev tyskernes sidste store offensiv i krigen.
Den sidste forhindring for de allierede var
Rhinen
. Den krydsede de i marts 1945, og herefter la vejen ind i Tyskland aben. De sidste tyske styrker i vest blev omringet i
Ruhr-distriktet
.
Krigen slutter
I løbet af de første maneder af 1945 trængte de Vestallierede frem til
Rhinen
. I begyndelsen af marts naede amerikanerne frem til Rhinen ved
Remagen
og erobrede den
7. marts
en jernbanebro intakt, hvorefter amerikanske styrker straks begyndte at etablere et brohoved pa Rhinens østlige bred. Den
22. marts
begyndte amerikanske tropper at overskride Rhinen ved
Mainz
og i de følgende dage fulgte yderligere overgange i syd og nord.
Ruhr-omradet
blev hurtigt omringet, og mens Ruhr blev erobret fortsatte de Vestallierede styrker hastigt øst pa og erobrede hele det tyske omrade vest for Elben foruden store dele af Tjekkoslovakiet og Østrig.
I de første maneder af 1945 var de sovjetiske styrker trængt frem til
Oder
og havde etableret et brohoved pa flodens vestlige bred. Den
16. april
gik de sovjetiske styrker til angreb over Oder og omringede hurtigt Berlin. Mens de sovjetiske styrker kæmpede mod et indædt tysk forsvar af Berlin mødtes amerikanske og sovjetiske tropper den
25. april
1945
ved
Torgau
, som ligger ved
Elben
.
Da de sovjetiske styrker var trængt ind i Berlins centrum og alt var tabt, valgte Hitler den
30. april
at bega selvmord i sin bunker sammen med elskerinden
Eva Braun
, som han ægtede i sidste øjeblik. For Hitlers efterfølger storadmiral
Karl Donitz
var der kun tilbage at kapitulere. De officielle kapitulationsdokumenter blev underskrevet af general
Alfred Jodl
den
7. maj
1945
. Den
8. maj
blev erklæret for sejrsdag i Europa,
VE-day
.
Det tyske rige blev opdelt i
allierede kontrolzoner
, Sovjetunionen i øst, USA i syd, Storbritannien i nordvest og Frankrig i sydvest.
Under fremmarchen gennem de tidligere tyske besættelsesomrader og selve Tyskland stødte de allierede styrker pa
koncentrationslejre
, som nazisterne havde fængslet og udryddet cirka 12 millioner mennesker i. Den største enkeltgruppe var
jøder
(cirka halvdelen ifølge
Nurnbergprocessen
). Andre minoriteter som
sigøjnere
,
slaver
,
homoseksuelle
og handicappede samt politiske fjender var blandt ofrene. Den mest omtalte af disse dødslejre er
Auschwitz
, hvor det anslas, at 1-1,5 millioner mennesker blev dræbt. Folkedrabet "
Holocaust
" er en væsentlig del af historien om 2. verdenskrig. I maj og juni 1945 blev tusinder af flygtninge fra Jugoslavien og Sovjetunionen samlet i Østrig og sendt retur via
Operation Keelhaul
. Flygtningene blev enten skudt eller deporteret af Sovjetunionen. Ogsa det slagne Finland og det neutrale Sverige sendte flygtninge retur til samme skæbne. Flygtninge fra Tyskland i Danmark blev nægtet lægehjælp, og 4000 børn døde.
Krigen i Europa sluttede den 8. maj, men fortsatte i Asien. Efter nedkastningen af atombomber i
Hiroshima
den 6. og
Nagasaki
den 9. august angreb Sovjetunionen Japan ved
Operation Auguststorm
og invaderede
Manchuriet
. Herefter besluttede den japanske krigsledelse den 15. august at overgive sig betingelsesløst. Den 2. september 1945 blev freden underskrevet og 2. verdenskrig var slut.
De sidste tyske krigsfanger blev i 1955 løsladt af Sovjetunionen, efter Stalins død. I efteraret
1953
blev de sidste danskere, der var gaet i tysk krigstjeneste, løsladt fra sovjetisk fangenskab.
Danske soldater i fremmed tjeneste
66 danskere fløj i de allierede flystyrker (
RAF
,
Royal Canadian Air Force
og de Frie Norske Flyverstyrker), hvoraf 26 omkom.
[1]
Yderligere kæmpede omkring 5.000 danskere pa tysk side i
Frikorps Danmark
ved østfronten.
Navne
Listen er pabegyndt og ufuldstændig
Pa allieret side
Pa aksemagternes side
Se ogsa
Eksterne kilder/henvisninger
|
---|
|
Involverede
lande
| |
---|
Tidslinje
| Forudgaende
| |
---|
1939
| |
---|
1940
| |
---|
1941
| |
---|
1942
| |
---|
1943
| |
---|
1944
| |
---|
1945
| |
---|
|
---|
Aspekter
| Generelle aspekter
| |
---|
Efterfølgerne/
konsekvenser
| |
---|
Civile indvirkninger/
grusomheder
| |
---|
|
---|
|