- For alternative betydninger, se
Mozambique (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Mozambique
)
- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
Mozambique
eller
Mocambique
[3]
[4]
(officielt
Republikken Mozambique
;
Republikken Mocambique
;
portugisisk
:
Mocambique
eller
Republica de Mocambique
) er et land i det sydøstlige
Afrika
omkranset af
Det Indiske Ocean
mod øst,
Tanzania
mod nord,
Malawi
og
Zambia
mod nordvest,
Zimbabwe
mod vest og
Swaziland
og
Sydafrika
mod sydvest. Det er adskilt fra
Madagaskar
af
Mozambique-kanalen
mod øst. Hovedstaden og den største by er
Maputo
(tidligere kaldet Lourenco Marques før uafhængigheden).
Vasco da Gama
udforskede som den første europæer Mozambiques kyststrækninger i 1498 og fra starten af 1500-tallet oprettede
Portugal
handelsposter og forter langs Mozambiques kyst. Landet var portugisisk koloni indtil 1975, hvor det blev en selvstændig stat.
FRELIMO
grundlagde et socialistisk
etpartisystem
ved at alliere sig med
Sovjetunionen
.
RENAMO
blev dannet i 1975 som en militær modstandsgruppe mod FRELIMO og fik støtte fra det daværende
Rhodesia
og
apartheidstyret
i
Sydafrika
. Disse nabolande frygtede en spredning af den kommunistiske ideologi og frigørelseskampen. En
borgerkrig
brød ud i 1977. Borgerkrigen sluttede først i 1990, da apartheidregimet i Sydafrika blev svækket, og en fredsaftale blev underskrevet to ar senere.
Mozambique er udstyret med rige og omfattende naturressourcer. Landets økonomi er hovedsageligt baseret pa
landbrug
, men i erhvervslivet er især mad og drikkevarer, fremstilling af kemiske produkter,
aluminium
og
olieproduktion
voksende. Landets turistsektor er ogsa voksende. Sydafrika er Mozambiques vigtigste handelspartner og kilde til udenlandske investeringer.
Portugal
,
Brasilien
,
Spanien
og
Belgien
er ogsa blandt landets vigtigste økonomiske partnere. Siden 2001 har Mozambiques gennemsnitlige arlige vækst i
BNP
været blandt verdens højeste. Men landet er dog blandt de laveste i
BNP pr. indbygger
, menneskelig udvikling, ulighed og den gennemsnitlige levealder.
Det officielle sprog i Mozambique er portugisisk. Almindelige indfødte sprog omfatter
swahili
, makhuwa og sena. Landet har et indbyggertal pa cirka 24 mio. Den største religion i Mozambique er
kristendommen
, med betydelige minoriteter,
islam
og traditionelle afrikanske religioner.
Mozambique er medlem af
Den Afrikanske Union
,
Commonwealth of Nations
,
Sammenslutningen af portugisisksprogede lande
,
Den Latinske Union
,
De alliancefrie landes bevægelse
og
Southern African Development Community
og har en observatør i
La Francophonie
.
Næsten halvdelen af Mozambique er et lavt kystlandskab, som mod vest stiger og bliver til et højplateau. De højeste bjerge er
Namuli
, 2.419 meter over havet, og
Binga
, 2.436 meter over havet, som ligger ved grænsen til
Zimbabwe
. De vigtigste floder er
Zambezi
, som løber ud i
Det Indiske Ocean
,
Limpopo
i syd, Save i indlandet og
Lugenda
i nord. Landets største sø er
Njassa
-søen ved den vestlige grænse. Jordbunden omkring floderne er meget frugtbar og passer til landbrug. De sydlige og centrale dele af Mozambique bestar hovedsageligt af tør
savanne
. Landet har været udsat for bade
tørke
og
oversvømmelser
. Skovrydning er ogsa et miljøproblem, men med omfattende nyplantningsprojekter har man formaet af bremse denne udvikling. Kun 47% af befolkningen havde adgang til rent drikkevand i 2008.
Mozambique ligger i det tropiske bælte, og den naturlige vegetation er savanne. Der ligger ofte et højtryk over det sydlige
Afrika
, og dermed forhindres fugtige vinde fra Det Indiske Ocean i at na ind over landet. Det betyder dels, at
nedbøren
varierer meget fra ar til ar, dels at den arlige nedbør er størst i de nordlige egne, hvor
højlandet
far op til 1.800-2.200 mm, mens
Maputo
kun far i 750 mm i gennemsnit. Med mellemrum rammes landet af egentlig tørke, bl.a. i 1992, og nogle ar optræder oversvømmelser, nar store regnmængder far floder til at ga over deres bredder. Hele aret ligger dagstemperaturen imellem 25 og 30 °C.
Vejr for Maputo, Mozambique
|
|
Jan
|
Feb
|
Mar
|
Apr
|
Maj
|
Jun
|
Jul
|
Aug
|
Sep
|
Okt
|
Nov
|
Dec
|
Ar
|
Gennemsnitlig maks °C
|
29,7
|
29,7
|
29,1
|
28,1
|
26,5
|
24,6
|
24,5
|
25,4
|
26,3
|
27
|
28
|
29,2
|
27,3
|
Gennemsnitlig min °C
|
21,9
|
21,9
|
21,1
|
19,3
|
16,4
|
14,1
|
13,9
|
15
|
16,7
|
18,4
|
19,9
|
21,1
|
18,3
|
Gennemsnitlig
nedbør
mm
|
141
|
128
|
93
|
63
|
27
|
28
|
16
|
14
|
35
|
53
|
82
|
90
|
770
|
Kilde (2016):
Kilde: wetterkontor.de
(tysk)
|
Mozambiques første indbyggere var
buskmænd
-jægere og samlere, forfædre til
khoisan
-folkene. Mellem det første og fjerde arhundrede migrerede bølger af
bantusproglige
folkeslag fra nord gennem
Zambezi
-dalen og sa gradvis ind pa plateauet og kystomraderne. Bantuerne var
landmænd
og jernsmede.
Da den portugisiske søfarer
Vasco da Gamas
skib naede Mozambique i 1498, havde arabiske handelsbosættelser eksisteret langs kysten i flere arhundreder. Siden 1500 blev portugisiske handelsstationer og
fæstninger
regulære stoppesteder pa den nye rute til østen. Senere rejste handelsmænd og udforskere til de indre regioner efter
guld
og
slaver
. Selv om den portugisiske indflydelse gradvis blev ekspanderet, var deres magt begrænset og foregik gennem individuelle bosættere, som opnaede et betydeligt selvstyre. Resultatet blev, at investeringerne manglede, mens myndighederne i
Lissabon
koncentrerede sig om handelen med
Indien
og det fjerne østen og koloniseringen af
Brasilien
. Hele Mozambique var ikke underlagt Portugal før omkring 1920.
Inden det 20. arhundrede havde portugiserne ændret administrationen i store dele af Mozambique til store private selskaber, som
Mozambique-kompagniet
,
Zambezi-kompagniet
og
Niassa-kompagniet
, kontrolleret og finansieret hovedsageligt af briter, som etablerede jernbanelinjer til de britiske kolonier i nærheden og
Sydafrika
. Pa grund af, at politikken for at komme hvide bosættere og det portugisiske hjemland til gode, blev opmærksomheden rettet mod Mozambique nationale integration, landets økonomiske
infrastruktur
eller oplæring af befolkningen.
Mens mange europæiske nationer gav deres kolonier uafhængighed efter
2. verdenskrig
, klamrede Portugal sig til konceptet om, at Mozambique og andre portugisiske kolonier var provinser af moderlandet, og emigrationen til kolonierne blomstrede. Mozambiques portugisiske befolkning udgjorde 250.000 ved uafhængigheden i 1975. Ønsket om mozambiquisk uafhængighed udviklede sig raskt, og i 1962 dannede flere antikolonialistiske politiske grupper
Frente de Libertacao de Mocambique
(FRELIMO), som begyndte en væbnet kamp mod portugisernes kolonistyre den 25. september 1964. Efter ti ar med sporadisk krigsføring og betydelige politiske ændringer i Portugal, blev Mozambique uafhængig den 25. juni 1975.
De sidste 30 ar af Mozambiques historie har reflekteret politisk udvikling andre steder i det 20. arhundrede. Efter
nellikerevolutionen
i Lissabon i april 1974 kollapsede portugisisk
kolonialisme
. I Mozambique overvejede den militære afgørelse om at trække sig ud i konteksten af et arti med væbnet antikolonialistisk kamp, indledningsvis ledet af amerikansk-uddannede
Eduardo Mondlane
, som blev myrdet i
Dar es Salaam
i
Tanzania
i 1969. Da uafhængigheden blev opnaet i 1975, etablerede lederne af FRELIMOs militære kampagne snart en
etpartistat
allieret med den sovjetiske blok og forbød rivaliserende politisk aktivitet. FRELIMO eliminerede politisk
pluralisme
, religiøse uddannelsesinstitutioner og traditionelle autoriteters rolle.
Den nye regering under præsident
Samora Machel
gav ly og støtte til sydafrikanske
African National Congress
(ANC) og zimbabwiske
Zimbabwe African National Union
(ZANU) frigørelsesbevægelser, mens regeringerne først i
Rhodesia
og senere og apartheidstyret i
Sydafrika
fostrede og finansierede en bevæbnet oprørsbevægelse i det centrale Mozambique kaldt
Resistencia Nacional Mocambicana
(RENAMO). Borgerkrig, sabotage fra nabostaterne og økonomisk kollaps karakteriserede det første arti med mozambiquisk uafhængighed. Denne periode var ogsa præget af masseudvandring af portugisere, svækkelse af landets infrastruktur, nationalisering og økonomisk vanstyre. Under det meste af borgerkrigen havde regeringen ikke held til at udøve effektiv kontrol uden for de urbane omrader, og mange var afskaret fra hovedstaden. Det er anslaet, at en million mozambiquere omkom under borgerkrigen, 1,7 millioner flygtede til nabostaterne, og flere millioner var interne
flygtninge
.
Den 19. oktober 1986 var Samora Machel pa vej tilbage fra et internationalt møde i
Malawi
i præsidentens
Tupolev Tu-134
, da flyet styrtede ned i
Lebombo-bjergene
nær
Mbuzini
i Sydafrika, lige ved grænsen til Mozambique og
Swaziland
. Der var ni, som overlevede, men præsident Machel og 24 andre døde, herunder mozambiquiske ministre og embedsmænd. Repræsentanter for Sovjetunionen lancerede teorien om, at flyet med vilje blev omdirigeret af et falskt navigationssignal fra teknologi afgivet af militære efterretningsoperatører fra apartheid-regeringen. En række spekulationer er fortsat knyttet til flystyrtet, men selv nyere efterforskning udført pa opdrag fra den sydafrikanske regering har ikke kunnet fastsla, om arsagen var en pilotfejl, teknisk fejl eller sabotage udført af apartheidregimets efterretningsagenter.
[5]
Machels efterfølger,
Joaquim Chissano
, fortsatte reformerne og indledte fredsforhandlinger med RENAMO. Den nye grundlov blev indført i 1990, som lagde grundlaget for et flerpartisystem, markedsbaseret økonomi og frie valg. Borgerkrigen sluttede i oktober 1992 med den generelle fredsaftale i
Rom
. Under overopsyn af de fredsbevarende styrker fra
FN
vendte freden tilbage til Mozambique. Inden midten af 1995 havde mere end 1,7 millioner mozambiqiske flygtninge søgt
asyl
i nabolandene Malawi,
Zimbabwe
, Swaziland,
Zambia
,
Tanzania
og Sydafrika som et resultat af krigen.
Ifølge grundloven fra 1990 er Mozambique en demokratisk republik med flerpartisystem. Den øverste udøvende myndighed ligger hos landets præsident, valgt ved almindelige valg i fem ar ad gangen og med mulighed for genvalg en gang. Præsidenten er ogsa militærets øverstkommanderende og udnævner statsministeren. Den lovgivende magt ligger hos
parlamentet
, som har 250 medlemmer. Siden 1994 har landet gennemført frie og demokratiske valg. Landets politik præges af de politiske partier
Frelimo
og
RENAMO
. Frelimo har haft den politiske magt siden landets uafhængighed. Det politiske miljø regnes for at være stabilt, og landet har forbedret sin økonomiske situation.
I perioden 1974 til 1990 var Mozambique en socialistisk et-partistat, men i 1990 vedtog man en ny
forfatning
, der muliggjorde demokratiske valg. Det første parlaments- og præsidentvalg blev afholdt i 1994. Frelimos kandidat
Joaquim Chissano
blev valgt som præsident, og Frelimo opnaede flertallet i parlamentet. Chissano blev genvalgt ved valget i 1999, hvor Frelimo igen opnaede flertal i parlamentet. Ved valget i 2004 opstillede Frelimo
Armando Guebuza
som præsidentkandidat. Han blev valgt med 63,7 % af stemmerne. Frelimo opnaede 62 % og 160 mandater ved det samtidige parlamentsvalg. Det primære oppositionsparti er
RENAMO
(
Resistencia Nacional Mocambicana
), der er ledet af
Afonso Dhlakama
. RENAMO har 90 mandater i parlamentet.
Mozambique er delt ind i ti
provinser
(
provincias
) og en hovedstad (
cidade
) med regionstatus:
Nr
|
Provins
|
Hovedby
|
Areal i km²
|
Indbyggere
|
Indbyggere pr. km²
|
1
|
Cabo Delgado
|
Pemba
|
82.625
|
1.287.814
|
15,6
|
2
|
Gaza
|
Xai-Xai
|
75.709
|
1.062.380
|
14,0
|
3
|
Inhambane
|
Inhambane
|
68.615
|
1.123.079
|
16,4
|
4
|
Manica
|
Chimoio
|
61.661
|
974.208
|
15,8
|
5
|
Maputo
(by)
|
Maputo
|
300
|
966.837
|
3222,8
|
6
|
Maputo
|
Matola
|
26.058
|
806.179
|
30,9
|
7
|
Nampula
|
Nampula
|
81.606
|
2.975.747
|
36,5
|
8
|
Niassa
|
Lichinga
|
129.056
|
756.287
|
5,9
|
9
|
Sofala
|
Beira
|
68.018
|
1.289.390
|
19,0
|
10
|
Tete
|
Tete
|
100.724
|
1.144.604
|
11,4
|
11
|
Zambezia
|
Quelimane
|
105.088
|
2.891.809
|
27,5
|
|
Mozambique Totalt
|
|
799.380
|
16.099.246
|
20,1
|
(Tallene er hentet fra folketællingen 1. august 1997)
[6]
I 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne var
udenrigspolitikken
knyttet til flertallenes kampe om at komme til magten i
Rhodesia
og
Sydafrika
og samtidig underordnet supermagternes rivalisering og
Den kolde krig
. Mozambiques beslutning om at støtte
FN
-sanktionerne mod Rhodesia og nægte landet adgang til havet gjorde, at
Ian Smiths
regime iværksatte aktioner for at
destabilisere
Mozambique. Selv om regeringsskiftet i
Zimbabwe
i 1980 fjernede denne trussel, fortsatte
apartheidregimet
i Sydafrika med at finansiere destabiliseringen af Mozambique. Det tilhørte ogsa
frontlinjestaterne
.
Nkomati-aftalen
i 1984 abnede indledende diplomatiske kontakter mellem de mozambiquiske og sydafrikanske regeringer, omend det ikke lykkedes at opna en afslutning af den sydafrikanske støtte til RENAMO. Processen tog fart med Sydafrikas afskaffelse af apartheid, som kulminerede i etableringen af fulde diplomatiske forbindelser i oktober 1993. Pa trods af at relationerne til nabolandene
Zimbabwe
,
Malawi
,
Zambia
og
Tanzania
af og til var anstrengte, fastholdt Mozambique sine band til disse lande.
I arene som umiddelbart fulgte uafhængigheden, drog Mozambique fordel af betydelig økonomisk bistand fra nogle vestlige lande, især de skandinaviske. Men
Sovjetunionen
og dens allierede blev Mozambiques primære økonomiske, militære og politiske støtter, hvilket afspejlede sig i landets udenrigspolitik. Dette begyndte at ændre sig i 1983. I 1984 sluttede Mozambique sig til
Verdensbanken
og
Den Internationale Valutafond
(IMF). Vestlig bistand erstattede herefter hurtigt den sovjetiske støtte, og skandinaverne,
Finland
,
USA
,
Holland
og
EU
blev en stadig vigtigere kilde til udviklingshjælp.
Italien
opretholder ogsa en profil i Mozambique pa grund af sin nøglerolle under fredsprocessen. Forholdet til
Portugal
, den tidligere kolonimagt, er kompleks og portugisiske investorer spiller en synlig rolle i Mozambiquisk økonomi.
Mozambique er medlem af de alliancefri nationer og er blandt de moderate medlemmer i den afrikanske blok i FN og andre internationale organisationer. Mozambique tilhører ogsa
Den Afrikanske Union
(AU) og
Southern African Development Community
(SADC). I 1994 blev regeringen fuldt medlem af
Organization of the Islamic Conference
(OIC), delvis for at udvide sit grundlag for international støtte, men ogsa for at tilgodese landets betydelige muslimske befolkning. Pa lignende vis sluttede landet i 1996 sig til sine engelsksprogede naboer i
Commonwealth of Nations
. Det er den eneste nation, som har sluttet sig til Commonwealth of Nations uden at have tilhørt
Det Britiske Imperium
. Samme ar blev Mozambique stiftende medlem og første præsident af
Sammenslutningen af portugisisksprogede lande
(CPLP) og opretholder et nært band med andre portugisisksprogede stater.
Pa trods af de vidtrækkende økonomiske, sociale og menneskelige tab, som Mozambique led under borgerkrigen, opnaedes hurtigt betydelige resultater i form af en gennemsnitlig realvækst pa omkring 8 % p.a. siden 1993,
makroøkonomisk
stabilitet og fremskridt i befolkningens adgang til
uddannelse
og
sundhed
. Mozambique er sluppet relativt uskadt igennem
finanskrisen
og havde en vækst pa 6,5 % i 2010. Væksten forventes at være pa gennemsnitligt 7,8 % de kommende ar. Uagtet den økonomiske fremgang og relative politiske stabilitet er Mozambique fortsat et af verdens fattigste lande og hører med et gennemsnitligt BNI pr. indbygger pa USD 440 i 2009 til gruppen af mindst udviklede lande.
I 2001 opnaede landet via
IMF
en gældslettelse pa ca. 70%, og det er lykkedes at nedbringe
inflationen
og øge skatteindtægterne. Den voksende industrielle sektor, især aluminiumfremstilling, er imidlertid darligt integreret i samfundet, og bestræbelser pa at udvikle en storstilet sukkerproduktion hæmmes af EU's protektionistiske landbrugspolitik.
Mere end 75% af befolkningen driver smalandbrug, som fremdeles lider af manglende
infrastruktur
, svage kommercielle netværk og udeblivende investeringer. Anslaet 88 % af Mozambiques dyrkbare jord er fremdeles ukultiveret.
Den officielle valuta er
metical
. Amerikanske dollar,
rand
og nylig tillige
euro
er ogsa vidt accepteret og anvendt i dagens forretningstransaktioner. Minimumslønnen er efter loven pa 60 dollar pr. maned. Danmarks
eksport
til Mozambique var i 2005 pa 26 mio. kr., mens
importen
derfra var pa blot 191.000 kr. Dansk bistand til Mozambique udgjorde 290 mio. kr. i 2004.
Myndighederne prøver at sikre
væksten
med nye økonomiske reformer, udenlandske investeringer og ved at stimulere sektorer som
landbrug
,
transport
og
turisme
. Omkring 80% af landets befolkning ernærer sig ved landbrug. Pa trods af en vedvarende økonomisk vækst rangerer Mozambique stadig blandt de allernederste lande pa FN's indeks for menneskelig udvikling (HDI). Andelen af fattige i landet er mindsket fra 69% i 1997 til 54% i 2008, men fortsat lever altsa over halvdelen af befolkningen i
fattigdom
. Landet er saledes afhængig af økonomisk bistand.
Økonomiske nøgletal
|
Værdi
|
% af BNP
|
Ar, kilde
|
BNP
|
7,6 mia US$
|
|
2006,
Verdensbanken
|
BNP (vækst) (Verdensbanken)
|
7,70 %
|
|
2005,
UNDP
|
Handelsbalance
|
-0,80 mia US$
|
|
2005,
UNDP
|
Betalingsbalance
|
-0,76 mia US$
|
|
2005,
UNDP
|
Udviklingshjælp
|
1,28 mia US$
|
|
2005,
UNDP
|
BNP pr. indbygger
|
338 US$
|
|
2005,
UNDP
|
Mozambiques største
etniske grupper
omfatter talrige undergrupper med forskellige sprog, dialekter og historie. Mange er knyttet til lignende etniske grupper, som lever i nabolandene. De nordcentrale provinser
Zambezia
og
Nampula
er de mest folkerige med næsten 45 % af befolkningen. De fire millioner
makuaer
er den dominerende gruppe i den nordlige del af landet,
senaer
og
ndauer
er flertal i
Zambezi
-dalen og
shangaaner
(tsonga) dominerer i det sydlige Mozambique. Andre grupper inkluderer
makonder
,
yaoer
,
swahilier
,
tongaer
,
chopier
,
shonaer
og
ngunier
(inkluderet
zulu
).
Landet har ogsa et mindre antal af hvide (europide), hovedsageligt efterkommere af
europæere
og
portugisere
. Under det europæiske styre levede store minoriteter af portugisiske bosættere permanent i næsten alle egne af Mozambique, men de fleste af dem forlod regionen efter landets selvstændighed i 1975. Der er ogsa en mindre
mestico
-minoritet, mennesker med en blanding af bantu og portugisisk ophav. De tilbageblivende hvide (europide) i Mozambique kom fra
Asien
, og alle disse er
indere
(hovedsageligt fra
Pakistan
og
portugisisk Indien
) og
arabere
.
[7]
Omkring 45.000 mennesker af indisk afstamning er bosat i Mozambique. Der er forskellige skøn over størrelsen af Mozambiques kinesiske samfund, der spænder fra 7.000 til 12.000 (2007).
Portugisisk
er det officielle og mest udbredte sprog i nationen, bantuerne snakker flere af deres egne forskellige sprog. Den mest udbredte af disse er
swahili
,
makua
,
sena
,
ndau
og
shangana
, og disse har mange laneord af portugisisk ophav. De fleste taler portugisisk som sekundært sprog og portugisere og mesticos har det som modersmal. Arabere, kinesere og indere taler deres egne sprog bortset fra portugisisk, som er deres sekundære sprog. De fleste uddannede mozambiquere taler engelsk, der bruges pa skoler og i forretninger som et andet- eller tredjesprog.
I kolonitiden var kristne
missionærer
aktive i Mozambique, og mange udenlandske gejstlige er fortsat i landet. Ifølge nationens folketælling er 20?30 % af befolkningen kristne (med
katolicisme
som den største retning), 15?20 % er muslimer og resten holder pa traditionel tro. Blandt de vigtigste
protestantiske
kirker er
Igreja Uniao Baptista de Mocambique
,
Assembleias de Deus
,
Syvende dags adventskirken
,
Den anglikanske kirke
i Mozambique,
Igreja do Evangelho Completo de Deus
,
Igreja Metodista Unida
,
Igreja Presbiteriana de Mocambique
,
Igreja de Cristo
og
Assembleia Evangelica de Deus
.
Religiøse tilhørsforhold i Mozambique er kristne: 56,1 % (katolikker: 28,4 %, kristne
zionister
15,5 %,
evangelikalisme
10,9 % og
anglikanisme
1,3 %), muslimer: 17,9 % og ingen 18,7 %.
Ved uafhængigheden i 1975 havde mindre end 10 % af befolkningen tilgang til sundhedsvæsenet. I stedet havde sundhedsvæsenet overvejende været forbeholdt hvide mennesker i byerne. Universitetet i Maputo (Universidade Eduardo Mondlane) har forøget optaget af medicinstuderende betydeligt til mellem 100 og 150 per ar. Per juli 2007 opgav sundhedsministeren, at der var omkring 800 læger i landet (i gennemsnit en per 25.000 indbygger), men med stærk overvægt i Maputo. Sundhedsminister Ivo Garrido foretog en række tiltag for at effektivisere sundhedsvæsenet.
Over halvdelen af befolkningen i Mozambique lever i
fattigdom
, og kun 30-36 procent har adgang til sundhedspleje inden for en halv times gang. Den gennemsnitlige levealder er ca. 50 ar, og 11 procent af befolkningen er smittet med
HIV
/
AIDS
. Mozambique ligger i bunden af listen over menneskelig udvikling, ”
Human Development Index
”, som nr. 165 ud af 169 lande.
I alt er 44 procent af børn under 5 ar kronisk underernærede, hvilket er den højeste rate i
Afrika
syd for
Sahara
, svarende til 1,7 millioner børn. Kronisk
underernæring
opstar, nar et barn ikke far tilstrækkelig
ernæring
indtil 2-ars alderen, hvormed barnets krop og specielt hjernen ikke far mulighed for at udvikle sig fuldt ud. Dette er en stor hindring i den kognitive udvikling og indlæringsevne hos børn og anslas at forkorte livsindkomsten med ca. 10 procent og dermed en reduktion pa 2-3 procent af bruttonational-produktet. Den darlige ernæringstilstand hos kvinder i den fødedygtige alder ses ved, at mere end 50 procent af dem lider af
anæmi
og 16 procent føder børn med for lav fødselsvægt.
[8]
Den officielle forekomst af
hiv
var i 2011 11,5 % for befolkningen mellem 15 og 49 ar. Dette er en del lavere end for flere af nabolandene i det sydlige Afrika. For hovedstaden
Maputo
ligger det tilsvarende tal pa over det dobbelte. Det er estimeret, at 1,4 millioner mozambiquere er smittede med AIDS, hvilket har efterladt 510.000 børn forældreløse. Pa nuværende tidspunkt modtager 250.000 mennesker livsforlængende, antiretroviral medicin, men dette dækker kun 38 procent af de trængende og koster 56 procent af sundhedsbudgettet.
Det blev registreret omkring 35.000
tuberkulosetilfælde
i landet i 2006, men sundhedsminister Ivo Garrido mente, at et tilsvarende antal forblev udiagnosticeret. Der er omkring 1.200 sundhedscentre og sygehuse i landet, men ved kun 250 af disse har man kapacitet til at analysere laboratorieprøver for tuberkulose.
Som i mange andre afrikanske lande er
malaria
-tilfælde meget udbredt. Ifølge sundhedsmyndighedernes officielle statistik blev der registreret 6,3 millioner malariatilfælde i 2006, og omkring 5.000 dødsfald pa grund af sygdommen. Dødstallene anses for at være meget konservative.
I tilknytning til den arlige
regntid
er der ofte udbrud af
kolera
-
epidemier
i landet.
Under kolonitiden var uddannelsesmulighederne for sorte indbyggere begrænset, og ved uafhængigheden i 1975 var over 90 % af befolkningen
analfabeter
. De fleste af landets politiske ledere blev uddannet pa missionsdrevne skoler. Efter uafhængigheden prioriterede regeringen uddannelse, og andelen af analfabeter er sunket til mellem 50 og 55 %. Analfabetisme er betydelig mere udbredt i landdistrikterne og blandt kvinder. I de senere ar med kraftig befolkningsvækst har byggeri af
skoler
og uddannelse af
lærere
ikke kunnet følge med befolkningsforøgelsen. Kvaliteten af uddannelse er sket pa bekostning af et højt antal elever i klasserne (ofte 80-100 per klasse), men uddannelsessektoren er fortsat et stærkt prioriteret omrade for regeringen.
Det offentlige skolesystem, som er præget af stort frafald, omfatter en syvarig obligatorisk og gratis
grundskole
for 7-13 arige, opdelt i et femarigt og et toarigt niveau. Overbygningsuddannelsen er dels almen og bestar af et trearigt og et toarigt niveau, dels erhvervsrettet med tre linjer:
landbrug
,
industri
og
handel
. Videreuddannelse foregar pa universitetet i
Maputo
og pa andre højere læreanstalter. Blandt de største problemer er
analfabetisme
, der omfatter ca. 2/3 af den voksne befolkning (1992). Undervisningssproget er portugisisk.
I Mozambique er minimumsalderen for beskæftigelse 15 ar. Pa trods af dette, er næsten et ud af fire børn i alderen 5-14 ar i arbejde. Børn arbejder især indenfor landbrug, som f.eks.
tobak
og
te
. Næsten 200.000 børn gar ikke i skole, mest pa grund af manglen pa skoler, mangel pa lærere og indirekte skoleomkostninger, som tvinger fattige familier til at holde deres børn uden for skolen.
Pressefriheden i Mosambique har blandt andet været pavirket af hændelser som drabet pa redaktør, journalist og korruptionsjæger
Carlos Cardoso
i november 2000. Generelt har journalister kunnet skrive forholdsvis frit, men i den Paris-baserede pressefriheds-organisation
Reportere uden grænser
(RSF) arlige rangering af pressefriheden i forskellige lande faldt Mosambique drastisk fra 2006 (nr. 45 af 168 lande) til 2007 (nr. 73). Dette skyldtes blandt andet, at retsvæsenet har gjort flere indgreb i pressens arbejde i denne periode. Der har ogsa været manglende vilje i parlamentet til at vedtage ny lovgivning om adgang til information, og der har endvidere været fremsat forslag om at indføre en ordning med licensiering af journalister ? hvilket opfattes som et ønske om øget kontrol over pressen.
Mozambique har en lille hær mest møntet pa interne anliggender,
Forcas Armadas de Defesa de Mocambique
(FADM).
Mozambiques økonomi er blevet rystet af en række korruptionskandaler. I juli 2011 foreslog regeringen nye antikorruptionslove med henblik pa at kriminalisere underslæb, salg af politisk indflydelse og misbrug af politisk magt til personlig berigelse, alt sammen efter mange tilfælde af tyveri af offentlige midler. Dette er blevet godkendt af landets ministerrad. Mozambique har dømt to tidligere ministre for korruption i de foregaende to ar.
[9]
Mozambique blev rangeret som 116 af 178 lande i Transparency Internationals seneste indeks for global korruption. Ifølge en USAID-rapport forfattet i 2005, er "omfanget og omfanget af korruption i Mozambique [...] arsag til alarm."
[10]
I marts 2012 afdækkede regeringen i den sydlige mozambikanske provins Inhambane misbrug af offentlige midler foretaget af direktøren af det provinsielle anti-narkotika-kontor, Calisto Alberto Tomo. Han blev sammen med kontorets i Anti-Drugs Office, Recalda Guambe, beskyldt for at stjæle over 260.000
meticals
mellem 2008 og 2010.
[11]
Mozambiques regering har taget skridt til at løse problemet med korruption, og nogle positive udviklinger kan observeres, sasom vedtagelsen af ovennævnte antikorruptionslove i 2012.
[12]
- ^
World Bank Open Data
, hentet 8. april 2019 (fra
Wikidata
).
- ^
a
b
Verdensbanken
, hentet 26. august 2023 (fra
Wikidata
).
- ^
Retskrivningsordbogen: Mocambique
- ^
Lande og nationaliteter
, sproget.dk
- ^
"Special Investigation into the death of President Samora Machel"
, Truth and Reconciliation Commission (South Africa), Report, vol.2, chapter 6a
- ^
Mozambique Provinces
- ^
"Mozambique".
Arkiveret
31. august 2020 hos
Wayback Machine
CIA World Factbook
- ^
Sundhed, HIV/AIDS og ernæring i Mozambique
Arkiveret
12. august 2014 hos
Wayback Machine
, mozambique.um.dk, hentet 10-08-2014
- ^
AFP (27. juli 2011).
"Mozambique proposes new anti-corruption laws"
. Google News. Arkiveret fra
originalen
23. februar 2014.
- ^
"CORRUPTION ASSESSMENT: MOZAMBIQU"
(PDF)
. USAID. 16. december 2005. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
3. marts 2016
. Hentet 5. juli 2017
.
- ^
"Mozambique: Corruption Alleged in Anti-Drugs Office"
. All Africa. 27. marts 2012. Arkiveret fra originalen den 1. juli 2012
. Hentet 10. september 2023
.
{{
cite web
}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (
link
)
- ^
"Mozambique Corruption Profile"
.
Business Anti-Corruption Profile
. Arkiveret fra
originalen
15. juli 2015
. Hentet 14. juli 2015
.
- Hans Abrahamsson:
Mozambique: The Troubled Transition, from Socialist Construction to Free Market Capitalism
London: Zed Books, 1995
- Afrika
; Schibsted, Oslo 1979;
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
ISBN
8251607450
- Michel Cahen:
Les bandits: un historien au Mozambique_, Paris: Gulbenkian, 1994
- Sigrun Riedel Lundstøl:
Land i Afrika
; Faktum, Oslo 1995;
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
ISBN
8254002312
- Malyn Newitt:
A History of Mozambique
Indiana University Press
- Anne Pitcher:
Transforming Mozambique: The politics of privatisation, 1975?2000
Cambridge, 2002
- Karin-Lis Svarre:
Mozambique: En politisk og økonomisk oversigt
Udenrigsministeriet/Danida, Danmark, 1996
- Varia, ≪Religion in Mozambique≫,
LFM: Social sciences & Missions
nr 17, desember 2005
- Rachel Waterhouse:
Mozambique: Rising from the ashes
Oxfam Country Profile, Oxford, 1996
|
---|
Medlemslande og -regioner
| | |
---|
Associerede medlemmer
| |
---|
Observatører
| |
---|
19°S
35°Ø
/
19°S 35°Ø
/
-19; 35