Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Længder
er nært beslægtet med
numeriske
værdier. Man kan sige at numeriske værdier angiver længden mellem to
punkter
F.eks. A og B pa
tallinjen
. Det er ogsa af denne grund, at man skriver længden fra A til B som "AB" med numerisk tegn omkring; pa denne made:
Man benytter sig at det numeriske tegn pga. at man ikke ønsker negative længder, da det er logisk forkert at have en
negativ
længde. Pa billedet kan man se at der er 4 enheder fra A til B, og det samme er der fra B til A. Man ville ikke sige at der er -4 fra B til A.
1 dimensionære længder angives som
differensen
mellem punkterne.
Dette bliver det til, hvis der tages udgangspunkt i eksemplet:
Hvis det i stedet, som nævnt, var længden fra B til A, ville man se, at det ville give -4 inde i det numeriske tegn, men da den numeriske operation er fortaget, bliver længde til 4.
Ved længder i flere dimensioner har man forskellige afstandsformler, der kan bevises. F.eks. benyttes "
afstandsformlen
" mellem to punkter i
koordinatsystemet
.
Der findes mange forskellige
enheder
for mal af
længde
. Mange af de ældre længdeenheders omregningsfaktorer er forskellige fra
land
til land.
SI-enheder
med evt. tilhørende
SI-præfiks
er derimod ens overalt:
- SI-enheden
for længde:
- Ikke-SI-enheder i anvendelse i dag:
- Fysik
- Astronomi
- AU
? (Astronomisk enhed ? 149.597.900.000 meter)
- Lysar
? 9.460.730.472.580.800 meter.
- Parsec
? ca. 30.856.775.806.663.100 meter
- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til
meter
:
- Andre i almindelig brug i dag, især i udlandet:
- Ældre enheder, som ikke anvendes særligt meget i dag: