- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
The Smiths
var en
britisk
rockgruppe
, der eksisterede fra
1982
til
1987
. Gruppens line-up var
Morrissey
, (
forsanger
og
sangskriver
),
Johnny Marr
(
guitarist
og
komponist
), Mike Joyce (
trommer
) og Andy Rourke (
bas
).
The Smiths var kraftig inspireret af bade 1960'ernes britiske
popmusik
og deres samtids
punk
og
new wave
. I modsætning til de fleste andre 80'er-grupper spillede keyboards ikke nogen særlig stor rolle. Bandet stod for en lyd og stil, der især handlede om længsel og nostalgi,
[1]
[2]
hvilket har gjort dem til forbillede for mange
indie
- og
britpopbands
. Meget vigtigt for gruppen var Morrisseys tekster, der rummede mange kontraster: Følsomhed, depression, samfundskritik, outsider-mentalitet og selvironi. The Smiths er blevet kaldt 1980'ernes vigtigste engelske gruppe.
[3]
Gruppen fik en pæn, men begrænset kommerciel succes med flere hitlisteplaceringer i Storbritannien.
[1]
The Smiths blev dannet i
Manchester
i maj 1982 af
Morrissey
(født Steven Patrick Morrissey) og
Johnny Marr
.
[4]
Morrissey var en arbejdsløs skribent, som i kort tid var forsanger i punk-bandet The Nosebleeds (bl.a. sammen med guitaristen Billy Duffy). Johnny Marr (oprindelig John Maher) var guitarist og komponerede sange. I The Smiths komponerede han musikken, som gennem fem ar ledsagede Morrisseys tekster. Mike Joyce blev hyret som trommeslager efter en audition. Dale Hibbert spillede bas i starten, han gav ogsa bandet mulighed for at indspille en demo, da han sideløbende arbejdede som lydmand i et lokalt studio. Dog forlod han bandet efter to koncerter, hvorefter Johnny Marrs ven Andy Rourke overtog pladsen som bassist. Marr og Rourke havde tidligere arbejdet sammen i bandet The Paris Valentinos.
I 1982 valgte Morrissey at kalde sit nye band for The Smiths. Der har været forskellige teorier om, hvad bandnavnet betyder. I 1984 udtalte Morrissey: "Jeg besluttede at kalde os for The Smiths, fordi det var det mest almindelige navn, og jeg syntes, det er pa tide, at almindelige mennesker i verden viser deres ansigter".
[5]
Bandet overvejede ogsa navnene "Smiths Family" og "Smithdom", men blev enige om The Smiths.
I 1983 skrev bandet under pa en kontrakt med selskabet Rough Trade Records og udgav den 13. maj samme ar deres første single
Hand in Glove
. Den plade, savel som alle deres senere singler, begejstrede radioværten
John Peel
, men singlen naede ikke pa hitlisten. Efterfølgerne
This Charming Man
og
What Difference Does It Make?
klarede sig meget bedre. Hjulpet pa vej af musikpressen og en række studio sessions pa
BBC
Radio 1 begyndte The Smiths at opna en flok tro tilhængere.
[1]
The Smiths fik straks ved deres debut i
1984
en del opmærksomhed, og musikmagasinet
NME
skamroste deres debutsingle
Hand in Glove
. Deres andet album
Meat is Murder
gik ind pa den engelske hitliste som nr. 1 straks ved udgivelsen.
[1]
Ud over anmelderroserne forstod gruppen at holde sig i rampelyset, da Morrissey ofte var provokerende i savel interviews som sangtekster. Morrisseys offentlige image var kendetegnet af
askese
og
vegetarisme
,
[2]
og mange af hans tekster havde rod i hans problemramte ungdom
[3]
. Albummet
The Queen is Dead
fra
1986
er blevet kaldt The Smiths' mesterværk,
[6]
men med
Strangeways, Here We Come
kom gruppen i en krise, der ledte til gruppens opløsning. Arsagen til opløsningen var, at Johnny Marr spillede sammen med andre musikere, hvilket irriterede Morrissey.
[3]
Desuden havde Johnny Marr et problem med, at Morrissey ønskede at fastholde The Smiths i en 60'er-inspireret stil i stedet for at prøve nye ideer af.
[1]
Pa dette tidspunkt var The Smiths en af Storbritanniens mest populære rockgrupper, med en særdeles hengiven fanskare.
Straks efter opløsningen udgav Morrissey sit første soloalbum,
Viva Hate
, i 1988. Dette var kun seks maneder efter det sidste The Smiths-album.
Viva Hate
blev begyndelsen pa en succesfuld solokarriere. Morrissey har desuden skrevet selvbiografien
Autobiography
og romanen
List of the Lost.
Johnny Marr blev senere medlem af flere bands som
Electronic
,
Modest Mouse
,
The The
og
The Cribs
. Han var desuden frontfigur i det kortlivede band Johnny Marr + The Healers. I 2013 udgav Marr sit første soloalbum,
The Messenger
, og i 2014 udkom
Playland
. Andy Rourke og Mike Joyce har spillet sammen med
Sinead O'Connor
. Desuden har de to musikere spillet sammen med Morrissey, bl.a. pa singlen
Interesting Drug
. Dette er muligvis det tætteste, The Smiths har været pa at blive gendannet. Andy Rourke har været medlem af bandet Freebass, der udmærker sig ved at have hele tre bassister: Peter Hook fra
Joy Division
og
New Order
, Gary "Mani" Mounfield fra
The Stone Roses
foruden Rourke
[7]
.
The Smiths naede aldrig at spille i Danmark,
[8]
da en koncert i København blev aflyst.
[3]
Morrissey har sidenhen spillet 11 koncerter i Danmark, bl.a. pa
Roskilde Festival
,
Store Vega
,
Operaen
og
Voxhall
.
[9]
I maj 2009 udkom den første danske bog om Morrissey,
Alle dage er som søndag
af Jesper Sørensen.
[10]
Bogen beskriver Morrisseys liv og karriere. Desuden fortælles indgaende om inspirationen fra punk og idoler som
Oscar Wilde
,
David Bowie
og
James Dean
, og analyserer samtlige 250 sange med Morrissey og The Smiths. Danske fans som
Sebastian Dorset
,
Helle Thorning-Schmidt
og
Jens Unmack
fortæller om deres forhold til The Smiths og Morrissey. Bogen nævner ogsa danske bands, som har haft The Smiths som inspirationskilde, bl.a.
Love Shop
,
Gangway
og
Luksus
.
[10]
Forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt har i musikmagasinet
Gaffa
kaldt
Hatful of Hollow
med The Smiths sin yndlingsplade.
[11]
Siden The Smiths blev opløst, har gruppen til stadighed udvidet sin skare af dedikerede fans. Den engelske journalist Ian Youngs har beskrevet The Smiths som "bandet, der inspirerede til større hengivelse end nogen britisk gruppe siden
The Beatles
."
[12]
Den største kritikerros kommer fra musikmagasinet
NME
og deres læsere, som i 1980'erne udnævnte The Smiths til arets band fire ar i træk; fra 1984 til 1987.
[13]
Desuden har NME udnævnt albummet
The Queen Is Dead
[14]
til det bedste album nogensinde, foran navne som David Bowie, The Beatles og
Bob Dylan
.
Det amerikanske musikmagasin
Pitchfork Media
har udnævnt
The Queen Is Dead
til det 6. bedste album fra 1980'erne
[15]
.
The Smiths' sange er blevet fortolket af mange kunstnere. I 1996 udgav det franske magasin Les Inrocks cover-albummet
The Smiths Is Dead
[16]
for at fejre tiaret for udgivelsen af
The Queen Is Dead
. Albummet indeholder The Smiths-sange fortolket af bl.a.
Billy Bragg
,
Placebo
og
The Divine Comedy
. Et italiensk hyldest-album med titlen
There Is A Light That Never Goes Out
blev udgivet i november 2000
[17]
.
Mange musikere og bands har i tidens løb taget inspiration i The Smiths og Morrissey. Britiske bands som
Suede
,
Radiohead
og
Oasis
har haft The Smiths som inspirationskilde. Pa grund af dette, er The Smiths et vigtigt band for den den britiske
britpop
-bølge i 1990'erne
[10]
.
- Craig Gannon
? rytmeguitar, bas
(1986).
- Ivor Perry ? guitar
(1987).
- Steven Pomfret ? rytmeguitar
(1982).
- Dale Hibbert ? bas
(1982).
- "
Hand in Glove
", (1983 #124).
- "
This Charming Man
", (1983 #25).
- "
What Difference Does It Make?
", (1984 #12).
- "
Heaven Knows I'm Miserable Now
", (1984 #10).
- "
William, It Was Really Nothing
", (1984 #17).
- "
How Soon Is Now?
", (1985 #24).
- "
Shakespeare's Sister
", (1985 #26).
- "
That Joke Isn't Funny Anymore
", (1985 #49).
- "
The Boy with the Thorn in His Side
", (1985 #23).
- "
Bigmouth Strikes Again
", (1986 #26).
- "
Panic
", (1986 #11).
- "
Ask
", (1986 #14).
- "
Shoplifters of the World Unite
", (1987 #12).
- "
Sheila Take a Bow
", (1987 #10).
- "
Girlfriend in a Coma
", (1987 #13).
- "
I Started Something I Couldn't Finish
", (1987 #23).
- "
Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me
", (1987 #30).
- "
There Is a Light That Never Goes Out
", (1992 #25).
- "This Charming Man" (1992 genudgivelse [1983] #8).
- "How Soon Is Now?" (1992 genudgivelse [1984] #16).
- "Ask" (1995 genudgivelse [1986] #62).
- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
|
---|
|
Studiealbum
| |
---|
EP'er
| |
---|
Livealbum
| |
---|
Opsamlingsalbum
| |
---|
Singler
| |
---|
Andre sange
| |
---|
Relaterede artikler
| |
---|