- For alternative betydninger, se
Pop (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Pop
)
Pop
er som
musikgenre
den mest udbredte musikstilart i moderne tid - væsentlig mere udbredt end fx
rock
,
jazz
og
folkemusik
. Navnet er en afledning af ordet "populær" (eng. "popular").
Definitionen pa pop er flydende og foranderlig, da den jævne folkelige smag hele tiden ændrer sig over tid. Men karakteristisk for denne stærkt kommercialiserede musikgenre er, at den i modsætning til bade den
klassiske europæiske kunstmusik
,
jazzmusikken
og til dels ogsa
rockmusikken
, kun i begrænset omfang motiveres af bagvedliggende musikalske, kunstneriske eller samfundskritiske intentioner. Den motiveres derimod i høj grad af størst mulig økonomisk profit til savel de optrædende som til den bgvedliggende magtfuldt styrende popmusik-industri (dvs. musikselskaberne, radio- & TV-kanalerne, de kulørte musik-ugeblade, de stærkt meningsdannende hit-liste redaktioner osv.).
Betegnelsen
popsang
blev første gang anvendt i USA i 1920'erne om en sang "der appellerede til den brede befolkning", og sange der ikke var
klassisk musik
. Senere betegnede
pop
mere specifikke musikgenrer, som
schlagere
,
country
,
hillbillies
o.l.
Musikalsk og kulturelt fik betegnelsen dog først sit egentlige større gennembrud i tilknytning til 1950- og 1960'ernes
rock'n-roll
og
beatmusik
. Men hvor disse rytmiske
musikgenrer
ofte opstod eller dyrkedes i et undergrundsmiljø med samfundsproblematiserende, evt. ligefrem provokerende
temaer
, blev popmusikken hurtigt udskilt som den pæne, overfladiske og udglattende musikstil, med hovedvægten lagt pa sangstemmen pa bekostning af de akkompagnerende spilleinstrumenter.
Set ud fra en musikpsykologisk synsvinkel skal popmusikkens aktuelle store succes utvivlsomt søges i dens evne til at skabe kortvarig mental velvære ved at aflede og fortrænge dagliglivets mange problemer og udfordringer. Denne funktion hos popmusikken blev saledes ret hurtigt opdaget og udnyttet af bl.a. handelsstandens supermarkedskæder i de vestlige samfund. Under afspilning af langsom, dæmpet non-stop popmusik i baggrunden kunne supermarkederne forstærke kundernes midlertidigt oplevede velvære, hvilket medførte en gennemsnitlig øget omsætning pa mere end 35 % som resultat.
[1]
Popmusikken benytter sig gerne af
akkord
- og melodiforløb fra andre musikgenrer/numre - ofte i en forenklet form, og sjældent ved at tilføre noget originalt.
Mens instrumentale
soli
stort set er fraværende, er den vokale side som nævnt absolut dominerende i musikgenren - et meget enkelt og fængende refræn gentages mange gange med korte
intervaller
i hele
sangen
, hvilket gør det lettere at huske musiknummeret. Temamæssigt er der i reglen kun tale om de mest banale budskaber - hovedsagelig et kærligheds-tema - i en enkel form. Rytmisk laves der ikke mange eksperimenter, da popmusikkens rytmer i høj grad styres af fabriksfremstillede automatiserede rytmebokse.
Disse virkemidler gør popmusikken til en let tilgængelig musikstil med korte og ikke særlig "langtidsholdbare" numre. Men netop derved bliver denne musik til en
kommercielt
set meget lukrativ vare, fordi den ofte skal fornys, eftersom lytterne hurtigt bliver trætte af sangnumrene, der musikalsk set er simple pa et bade tekstmæssigt og kompositorisk niveau. Sangenes succes (eller mangel pa samme) hænger som oftest uløseligt sammen med
solistens
image
, udseende eller adfærd. Musikere og især sangere inden for denne
genre
er ikke desto mindre hyppigt genstand for intens
idoldyrkelse
, især blandt det yngre publikum.
Popmusik kan bl.a. opleves i det arligt tilbagevendende
Melodi-grandprix
, hvor den fremstar som lydsiden af et glamour-show, der er styret af bade TV-kanalernes seer-tal og den bagvedliggende profitorienterede musikindustri. Herfra styrkes opfattelsen af, at den, der optræder med pop, hurtigt kan blive meget berømt og meget rig. De tilsvarende mere seriøse komponister og musikudøvere bliver derimod sjældent - eller kun langsomt - anerkendt, og de har ofte en mere beskeden indtjening.
Nu om stunder kræves ikke mere nogen særlige musikalske forudsætninger eller færdigheder hos popmusikkens udøvere.
[2]
I vore dage star en lang række forskelligartede "kosmetiske" elektroniske hjælpemidler til radighed med henblik pa at skabe en kunstig raffineret lydforbedring. Det gælder ikke mindst brugen af de meget avancerede elektroniske lydfiltre som "
Auto-Tune
", "Melodyne", "Waves Tune" o.l., som bl.a. korrigerer for falske toner, darlig timing, og utilstrækkelig beherskelse af savel stemmeføring som stemmevibrato. Disse hjælpemidler benyttes i dag i stærkt stigende omfang blandt popmusikkens udøvere under savel indspilningen af studiealbums som under afviklingen af popkoncerter - og praktisk taget altid, nar det er nødvendigt at dække over en popsangers manglende musikalske færdigheder.
Popmusikken er i øvrigt ofte fusioneret med andre musikgenrer, f.eks.
pop-rock
og soul-pop. I den forbindelse bliver der som regel tilført visse musikalske
kvaliteter
.
- ^
Ronald E. Milliman: "Using Background Music to Affect the Behavior of Supermarket Shoppers",
Journal of Marketing
, vol. 46, p 86-91 (1982).
- ^
En verdensberømt popsangerinde, som fx Britney Spears, er saledes kendt for at rade over en overraskende beskeden sangstemme.
- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.