For alternative betydninger, se Pop (flertydig) . ( Se ogsa artikler, som begynder med Pop )

Pop er som musikgenre den mest udbredte musikstilart i moderne tid - væsentlig mere udbredt end fx rock , jazz og folkemusik . Navnet er en afledning af ordet "populær" (eng. "popular").

Definitionen pa pop er flydende og foranderlig, da den jævne folkelige smag hele tiden ændrer sig over tid. Men karakteristisk for denne stærkt kommercialiserede musikgenre er, at den i modsætning til bade den klassiske europæiske kunstmusik , jazzmusikken og til dels ogsa rockmusikken , kun i begrænset omfang motiveres af bagvedliggende musikalske, kunstneriske eller samfundskritiske intentioner. Den motiveres derimod i høj grad af størst mulig økonomisk profit til savel de optrædende som til den bgvedliggende magtfuldt styrende popmusik-industri (dvs. musikselskaberne, radio- & TV-kanalerne, de kulørte musik-ugeblade, de stærkt meningsdannende hit-liste redaktioner osv.).

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Betegnelsen popsang blev første gang anvendt i USA i 1920'erne om en sang "der appellerede til den brede befolkning", og sange der ikke var klassisk musik . Senere betegnede pop mere specifikke musikgenrer, som schlagere , country , hillbillies o.l.

Musikalsk og kulturelt fik betegnelsen dog først sit egentlige større gennembrud i tilknytning til 1950- og 1960'ernes rock'n-roll og beatmusik . Men hvor disse rytmiske musikgenrer ofte opstod eller dyrkedes i et undergrundsmiljø med samfundsproblematiserende, evt. ligefrem provokerende temaer , blev popmusikken hurtigt udskilt som den pæne, overfladiske og udglattende musikstil, med hovedvægten lagt pa sangstemmen pa bekostning af de akkompagnerende spilleinstrumenter.

Set ud fra en musikpsykologisk synsvinkel skal popmusikkens aktuelle store succes utvivlsomt søges i dens evne til at skabe kortvarig mental velvære ved at aflede og fortrænge dagliglivets mange problemer og udfordringer. Denne funktion hos popmusikken blev saledes ret hurtigt opdaget og udnyttet af bl.a. handelsstandens supermarkedskæder i de vestlige samfund. Under afspilning af langsom, dæmpet non-stop popmusik i baggrunden kunne supermarkederne forstærke kundernes midlertidigt oplevede velvære, hvilket medførte en gennemsnitlig øget omsætning pa mere end 35 % som resultat. ^[1]

Beskrivelse [ rediger | rediger kildetekst ]

Popmusikken benytter sig gerne af akkord - og melodiforløb fra andre musikgenrer/numre - ofte i en forenklet form, og sjældent ved at tilføre noget originalt.

Mens instrumentale soli stort set er fraværende, er den vokale side som nævnt absolut dominerende i musikgenren - et meget enkelt og fængende refræn gentages mange gange med korte intervaller i hele sangen , hvilket gør det lettere at huske musiknummeret. Temamæssigt er der i reglen kun tale om de mest banale budskaber - hovedsagelig et kærligheds-tema - i en enkel form. Rytmisk laves der ikke mange eksperimenter, da popmusikkens rytmer i høj grad styres af fabriksfremstillede automatiserede rytmebokse.

Disse virkemidler gør popmusikken til en let tilgængelig musikstil med korte og ikke særlig "langtidsholdbare" numre. Men netop derved bliver denne musik til en kommercielt set meget lukrativ vare, fordi den ofte skal fornys, eftersom lytterne hurtigt bliver trætte af sangnumrene, der musikalsk set er simple pa et bade tekstmæssigt og kompositorisk niveau. Sangenes succes (eller mangel pa samme) hænger som oftest uløseligt sammen med solistens image , udseende eller adfærd. Musikere og især sangere inden for denne genre er ikke desto mindre hyppigt genstand for intens idoldyrkelse , især blandt det yngre publikum.

Popmusik kan bl.a. opleves i det arligt tilbagevendende Melodi-grandprix , hvor den fremstar som lydsiden af et glamour-show, der er styret af bade TV-kanalernes seer-tal og den bagvedliggende profitorienterede musikindustri. Herfra styrkes opfattelsen af, at den, der optræder med pop, hurtigt kan blive meget berømt og meget rig. De tilsvarende mere seriøse komponister og musikudøvere bliver derimod sjældent - eller kun langsomt - anerkendt, og de har ofte en mere beskeden indtjening.

Nu om stunder kræves ikke mere nogen særlige musikalske forudsætninger eller færdigheder hos popmusikkens udøvere. ^[2] I vore dage star en lang række forskelligartede "kosmetiske" elektroniske hjælpemidler til radighed med henblik pa at skabe en kunstig raffineret lydforbedring. Det gælder ikke mindst brugen af de meget avancerede elektroniske lydfiltre som " Auto-Tune ", "Melodyne", "Waves Tune" o.l., som bl.a. korrigerer for falske toner, darlig timing, og utilstrækkelig beherskelse af savel stemmeføring som stemmevibrato. Disse hjælpemidler benyttes i dag i stærkt stigende omfang blandt popmusikkens udøvere under savel indspilningen af studiealbums som under afviklingen af popkoncerter - og praktisk taget altid, nar det er nødvendigt at dække over en popsangers manglende musikalske færdigheder.

Popmusikken er i øvrigt ofte fusioneret med andre musikgenrer, f.eks. pop-rock og soul-pop. I den forbindelse bliver der som regel tilført visse musikalske kvaliteter .

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem . Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de pastande, som fremføres i artiklen.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Popmusik