- For alternative betydninger, se
Titanic
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Titanic
)
RMS
Titanic
var rederiet
White Star Lines
stolthed og det andet skib i
Olympic-klassen
. Det var tidens største
dampdrevne
skib.
Titanic
forliste pa sin
jomfrurejse
natten mellem 14. og 15. april
1912
. Forliset gik over i historien som en af de største
skibskatastrofer
i fredstid.
Titanic
omtales ofte som en luksusdamper, men først og fremmest var det et emigrantskib og dertil kongelig
postbefragter
("
RMS
"). Millioner af udvandrere havde kurs for
Amerika
, og konkurrencen var hard. For at tiltrække passagerer gjaldt det at bygge større og hurtigere. I efteraret 1907 søsatte
Cunard Line
søsterskibene
Lusitania
og
Mauritania
, som kunne krydse
Atlanterhavet
pa mindre end fem døgn. Konkurrenten
White Star Line
svarede med at planlægge tre søsterskibe,
Olympic, Titanic
og
Gigantic
, omkring 30 m længere og 13.000 tons større end
Lusitania
og
Mauritania
.
Olympic
blev sat i rute i juni 1911, og fik masser af opmærksomhed. Derimod gik det nærmest upaagtet hen, da
Titanic
forlod
Southampton
det følgende ar. Skibet var kun et af mange stadig større atlanterhavskrydsere, og de fleste interiørfotografier er derfor hentet fra
Olympic
, der var flagskibet;
Titanic
kun kopien. Gamle film af
Titanic
pa vej ud fra Southampton, viser egentlig
Olympic
pa vej ud fra
New York
.
[16]
Titanics
køl
blev lagt tre maneder efter
Olympics
, som blev lagt i
december
1907. Det betød, at de to skibe næsten kunne bygges pa samleband, og det, som værftet havde lært af
konstruktionen
af
Olympic
, kom
Titanic
til gode.
Titanic
blev bygget ved siden af søsterskibet
Olympic
med plads nr. 400, mens
Titanic
havde plads nr. 401. Arbejdet pa de to skibe skred hurtigt frem, og
Olympic
var klar til at løbe af stablen
20. oktober
1910
. Herved gik det over i historien som det største menneskeskabte objekt, der kunne bevæge sig. Samuel Joseph Scott, en af de 15.000 ansatte ved bygningen af
Titanic
og
Olympic
, omkom
20. april
1910, da han styrtede ned fra en stige og døde af kraniebrud. Den femtenarige blev lagt i en umærket grav i Belfast. Først i
2018
fik han en gravsten.
[17]
Under arbejdet med at montere
Olympic
, fortsatte arbejdet med
Titanic
s
skrog
.
Titanic
var endelig klar
31. maj
1911
, samme dag som
Olympic
blev overdraget til
White Star Line
i
Belfasts
havn
efter to dages prøvesejlads. Da
Titanic
løb af stablen, var det verdens største skib, fordi det var tungest.
En undersøgelse,
[18]
offentliggjort i
2008
, dokumenterer, at
Titanics
bygning ikke levede op til de kvalitetskrav, konstruktørerne havde opstillet. Det gælder specielt for de
nitter
, der blev brugt. Kun de mest krævende samlinger blev lavet af
stalnitter
, resten af mere skrøbelige
jernnitter
. Det forcerede byggetempo medførte, at kvalificerede leverandører ikke kunne følge med, hvorfor værftet matte indkøbe sekundavarer. Det kneb ogsa med at finde tilstrækkeligt mange specialuddannede og erfarne nittere til arbejdet. Ved afprøvning af nagler fra vraget, fandt man et tykt lag af smelte
slagger
, som far jern til at forvitre, og under pres far nagler til at splintre.
[19]
Søsætningen af
Titanic
blev overværet af mange, bade pa land og fra mindre skibe.
White Star Lines
direktør,
J. Bruce Ismay
,
Harland & Wolffs
lord Pierre
og
J.P. Morgan
? den reelle ejer af
Titanic
og
Olympic
? var til stede. Klokken 12:13 blev ordren givet til at lade skibet glide i vandet for første gang. Det tog
Titanic
62 sekunder, hvorved den opnaede en gennemsnitsfart pa 12
knob
(22 km/t).
Under søsætningen tog
Titanic
et liv. James Dobbin, en af de mange skibsarbejdere, som skulle fjerne de træbjælker, der holdt
Titanic
fast, naede ikke væk i tide og døde af sine kvæstelser.
[20]
I alt mistede 16 mennesker livet under byggeriet af
Titanic
og
Olympic
. I nogle timer la de to søsterskibe sammen, da
Olympic
samme dag var blevet overdraget til
White Star Line
. Klokken 15:00 gik J. Bruce Ismay m.fl. om bord pa RMS
Olympic
og sejlede tilbage til Liverpool.
Da
Titanic
var søsat, gik turen til en særlig tørdok, som var bygget til Olympic-klassen, hvor
Titanic
, ligesom
Olympic
, skulle færdiggøres. Under udrustningen fik
Titanic
ogsa som noget af det første installeret de store motorer, der skulle pa plads inden dækket blev lukket. Ogsa
Titanics
29 kedler blev installeret, og den store
generator
, som skulle levere strøm til skibets belysning og store maskiner sasom køkkenmaskinerne. Generatorerne skulle senere gøre
Titanics
maskinarbejdere til helte, da de holdt dem i gang til lige før, skibet sank.
Da de store maskiner var pa plads, begyndte arbejdet med resten af skibet, hvilket indebar alt fra tekniske instrumenter til de flotte udsmykninger, som gjorde
Titanic
til verdens mest luksuriøse skib, endda i højere grad end
Olympic
. Alt det resulterede i, at
Titanic
blev godt 1.000 tons tungere end
Olympic
. Selv om Olympic-klassen havde fire
skorstene
, var det ikke nødvendigt med mere end tre, men da
lord
Pierre mente at skibene ville komme til at se bade større og prægtigere ud med fire, fik de en ekstra skorsten pa. Den bagerste skorsten blev brugt til ventilation fra maskinrummet og køkkenet, til opbevaring af klapstole fra dækket og andre lagerfunktioner.
Arbejdet pa
Titanic
blev forsinket, efter
Olympic
20. september 1911 kolliderede med den britiske krydser HMS
Hawke
. Det betød, at arbejdskraft fra
Titanic
blev overført til reparationen af
Olympic
, som blandt andet matte have
skakten
til skrueakslen skiftet. Det blev ikke et stort problem, da
Titanic
endnu ikke havde faet installeret sin.
I januar 1912 blev
Titanics
redningsbade
monteret. Oprindeligt skulle der være 64, men som pa
Olympic
blev det kun til 16 standardbade, to nødbade, samt fire sammenlægbare Engelhardt-bade; en totalkapacitet pa 1.178 personer. De fire Engelhardt-bade bliver kort før afleveringen til rederiet
White Star Line
bestilt i
Skotland
hos McAllister-skibsværftet i Dumbarton. Olympic-klassen kunne medføre cirka 3.300 personer, men da
handelskammeret
blot krævede, at et skib pa over 10.000 tons havde mindst 16 redningsbade, blev antallet 20 mere end reglerne krævede. Titanic blev anset sa sikkert, at redningsbadene mere skulle ses som en made Titanic potentielt kunne hjælpe andre skibe i nød, og i det usandsynlige tilfælde Titanic selv skulle evakueres, kunne redningsbadene sejle passagere frem og tilbage mellem et andet skib, tilkaldt af Titanics moderne morse radio. Den nordatlantiske rute var sa trafikeret, man ansa et skib altid ville være i nærheden. Direktør Ismay matte senere leve med, at han havde anset 20 redningsbade tilstrækkeligt pa et skib med 2.800 personer ombord.
[21]
Hvis
Hamburg-Amerika Liniens
Amerika
var forlist, havde tabene været endnu større; hun havde 2.650 passagerer og 500 besætningsmedlemmer, og kun redningsbade med plads til tredjedelen. Holland-Amerika Linjens
Rotterdam
kunne fragte mere end 4.000 personer, men havde kun redningsbade til omkring en fjerdedel. Imidlertid blev det regnet som trygt at krydse Atlanteren i 1912. I arene
1899
-1911 havde ulige rederier fragtet omkring 6,4 millioner passagerer mellem
Nordamerika
og
Europa
.
[22]
Titanics
forlis chokerede samtiden sa stærkt, fordi skibs
katastrofer
normalt arter sig helt anderledes. Der var ingen nævneværdig slagside, og havet var blikstille. Det var ogsa helt unormalt, at et synkefærdigt skib holdt sig flydende i to timer og 40 minutter, meget længere end selv skibstegneren Thomas Andrews
[23]
forventede efter sammenstødet. Store skibe begyndte heller ikke at synke alene midt ude i Atlanteren; enten gik de pa grund nærved kysten, eller stødte sammen med et andet skib. Isbjerge ansas ikke som en trussel, de var for store til at man ville se dem i tide, og kunne ændre kurs og styre udenom. 14. april 1912 var imidlertid en nat som startede uden maneskin, med blikstille vand sa ingen bølger slog mod isbjerget, og man sa det derfor ikke før det var for sent. Erfaring tilsagde, at antal redningsbade i forhold til antal personer om bord ikke betød fra eller til. Som regel sank skibet sa hurtigt, at man kun fik nogle fa redningsbade sat pa vandet; eller et mindre antal redningsbade og tililende skibe fik de ombordværende sat i land.
[24]
Redningsbadbestemmelserne,
Titanic
forholdt sig til, gik tilbage til
1886
, hvor udredninger var kommet til, at et antal redningsbade tilsvarende antal passagerer bød pa en række praktiske problemer, da der matte en større besætning til for at handtere redningsbadene. Ved et forlis ville der sandsynligvis heller ikke være tid til at fa alle redningsbade pa vandet; og et stort antal redningsbade pa dæk kunne undergrave sikkerheden ved at nedsætte udkigsmulighederne fradæk, samt reducere passagerernes mulighed for at trække frisk luft, som ogsa var lovpalagt. Det blev dog papeget, at for fa redningsbade kunne skabe
panik
blandt de rejsende. En ny søfartslov fra
1894
regnede antal pabudte redningsbade ud efter skibets størrelse, hvor en person tilsvarede ti kubikfod. Et skib pa 10.000 tons eller mere matte have en minimumskapacitet pa 5.500 kubikfod i redningsbade klare til brug. Dermed var det højeste lovpalagte krav til redningsbade 9.625 kubikfod, uanset antal passagerer ombord. Dette tilsvarede 962 personer.
[25]
Sadan set havde
Titanic
plads til flere i redningsbadene, end de efter loven var nødt til. Og i 1912 var
Norge
sa godt som det eneste europæiske land, som stillede krav om et tilstrækkeligt antal redningsbade pa transatlantiske passagerskibe.
[26]
3. februar
1912 var
Titanic
tilbage i tørdokken for at fa pamonteret sine tre enorme skruer, samt fa den sidste gang maling pa hele skroget. Det varede dog ikke længe, før
Titanic
matte forlade tørdokken for at give plads til
Olympic
, som havde mistet et af sine skrueblade efter at have ramt en undersøisk genstand. Det kom ikke til at betyde ret meget for
Titanic
, da det kun tog skibsarbejderne en enkelt dag at skifte
Olympics
ødelagte skrue, fordi de kunne nøjes med at afmontere
Titanics
styrbordsskrue og montere den pa
Olympic
, der hurtigt forlod værftet. Det var sidste gang, de to skibe mødtes. Forklaringen er omdiskuteret i blandt Titanic eksperter. Olympic havde reservedele sa som ekstra propeller i Belfast, men det er derimod ikke omdiskuteret at mandskab fra Titanic fik til opgave at arbejde pa Olympics beskadige propel. Stærkeste bevis for, at der ikke blev brugt reservedele fra Titanic er, at Titanics reservepropeller i dag er udstillet, og saledes ikke var pa skibet, da det sank. Ligeledes er det meget omdiskuteret, om Titanics centerpropel havde 3 eller 4 blade. Der finder ingen billeder af Titanics propeller, alle billeder er fra Olympic eller andre skibe. I Titanic kredse er det i dag generelt accepteret, at Titanic havde 3 propeller med 3 blade hver. Dette for at afgøre, hvad der var mest økonomisk, og saledes bruge den løsning for Britannic, det tredje skib i serien. Titanics centerpropel er begravet i sandet i dag, og hvad der er korrekt kan derfor ikke afgøres. Titanics kendte trappe blev i øvrigt heller aldrig fotograferet, alle billeder du ser fra den flotte trappe med uret er fra Olympic eller fra andre skibe.
I slutningen af marts var arbejdet pa
Titanic
færdigt, og skibet skulle pa en prøvesejlads, der var planlagt til 1. april 1912 klokken 10:00. Pga. darligt vejr blev den udskudt til dagen efter. Arsagen var, at det var alt for risikabelt at manøvrere det enorme skib ned igennem Lagan-floden, hvor Harland & Wolff-værftet la.
Tirsdag 2. april var vejret godt nok til at sejle
Titanic
ud ad floden, og mange samledes pa flodens bredder. Om bord var 78
fyrbødere
og 41 andre besætningsmedlemmer.
Titanics
kaptajn under prøvesejladsen var Charles Barlett, eneste med kommandoen pa alle tre skibe i Olympic-klassen. (Charles Barlett havde haft kommandoen pa
Olympic
under prøvesejladsen og fik senere kommandoen pa HMHS
Britannic
). Der var ogsa repræsentanter om bord fra IMM, som Harold A. Sanderson fra Harland & Wolff som Thomas Andrews og Edward Wilding. White Star Line manglede, da J. Bruce Ismay og lord Pierre ikke kunne komme (Pierre pga. sygdom). Ogsa
Titanics
to radiooperatører, Jack Phillips og Harold Bride, var om bord, primært for at teste og finindstille
Titanics
radiosystem. Ligeledes C.J. Smith fra
Southampton
, som havde leveret skibets kompas, hvilket skulle testes for korrekt montering. Fra Board and Trade var Mr. Carruthers om bord; han havde til opgave at sikre sig, at alt virkede og give grønt lys for, om skibet kunne tillades til passagertransport.
2. april 1912 klokken 06:00 ankom de slæbebade, som skulle slæbe
Titanic
ud pa abent vand, hvor prøvesejladsen skulle forega. Der var fem slæbebade, hvoraf den ene var Harland & Wolffs egen
Hercules
, som fik æren af at modtage det første slæbetov fra skibet. De andre slæbebade var
Huskisson
,
Herculaneum
og
Hornby
[
bør uddybes
]
. Efter alle slæbebadene havde monteret slæbetove og indtaget deres positioner, lød startsignalet fra hovedslæbebadens fløjte, og slæbebadene begyndte stille og roligt at stramme tovene og begyndte bugsere
Titanic
ned ad floden, hvor mange var forsamlet.
Da
Titanic
var to miles (3,2 km) ud fra
Carrickfergus
, løsnede slæbebadene grebet, slap tovene og sejlede pa sikker afstand.
Titanic
skulle sejle for egen kraft. Da ordren fra broen kom, abnedes ventilerne, og damp fra kedlerne kom ind i de enorme motorer.
Titanics
skruer begyndte langsomt at dreje, og skibet begyndte at bevæge sig for egen kraft.
Titanic
pa vej ud pa prøvesejlads. Stille naede det op pa 20 knob (37 km/t), hvorefter skibet stoppede af sig selv. Adskillige andre manøvrer: drejninger kun ved brug af ror og skruer alene og start-/stoptest blev udført. Kort efter middag udførtes endnu en test, hvor
Titanics
ror blev drejet helt til den ene side, hvorefter skibet sejlede i en cirkel med en diameter pa 3500 meter.
Den næste test var, hvor hurtigt skibet kunne bringes til stop, hvis motoren blev sat fuld kraft bak. Det kunne
Titanic
pa 777 meter.
Derefter vendtes skibet hjemad. Undervejs prøvedes drejninger til begge sider for at se, hvordan skibet lod sig manøvrere. Klokken 19:00 blev det stoppet for en sidste prøve: at teste styr- og bagbordsankrene, hvilket gik uden problemer. Derved var
Titanics
prøvesejlads forbi, og Carruthers, Sanderson og Andrews underskrev skibets certifikat.
Titanic
var klar som passagerskib. Titanics sikkerhedssystemer blev aldrig testet. Det ansas som overflødigt, da de var magen til Olympics. Test af Titanic tog en halv dag, mens Olympic var blevet testet i hele 2 dage.
Dernæst blev alle, som ikke skulle med til Southampton, sejlet i land. Klokken 20:00 forlod
Titanic
værftsbyen, og satte kurs imod Southampton. Ved ankomsten der blev skibet mødt af fem slæbebade fra
Red Funnel Line
;
Ajax
,
Hector
,
Vulcan
,
Neptune
og
Hercules
. Sammen bragte de
Titanic
sikkert til kajplads 44, hvorfra jomfrurejse begyndte 10. april 1912. Titanic blev aldrig vist frem for offentligheden i hendes hjemby, Liverpool. Da hun var stort set identisk med Olympic, ansa man ikke folk ville være interesseret.
Inden mødet med isbjerget havde
Titanic
været ramt af adskillige uheld. Nogle passagerer tolkede det som darlige varsler. Eksempelvis nægtede en mor pa 3. klasse at sove om natten, fordi hun var overbevist om, at noget katastrofalt ville ske. Allerede pa afrejsedagen 10. april 1912 var der tale om to større uheld. Det ene skyldtes en
brand
i et af
kullagrene
. Det tog timer at fa den slukket. Det andet uheld skete kort efter at
Titanic
havde lagt fra kaj. Suget fra de tre enorme skibsskruer havde ødelagt et nærliggende fartøjs fortøjninger og fik fartøjets bagende til at svinge ud.
Titanic
blev sat pa fuld bak for at komme væk, mens bugserbade strømmede til for at undga et sammenstød. Med kun fa meter fra en katastrofe lykkedes det bugserbadene at fa trukket det mindre fartøj væk fra
Titanic
. Det var skyld i, at
Titanic
blev over en time forsinket, før det naede første stop i Cherbourgh i Nordfrankrig. Her kom nogle af de mest prominente passagerer om bord, sa som
Molly Brown
og verdens rigeste mand
John Jacob Astor
.
Kort før middag 11. april naede
Titanic
sit andet og sidste stop i Irland. Her gik nogle heldige passagerer i land, mens habefulde emigranter gik om bord pa 3. klasse. Et enkelt besætningsmedlem forlod ogsa skibet, da han blot havde taget ansættelse pa Titanic, for at fa et lift til Irland. Omkring 13.30 lettede
Titanic
anker og dampede ud pa Atlanterhavet med cirka 2230 passagerer og besætningsmedlemmer.
De næste dage forløb sejladsen planmæssigt, og
Titanic
skød en god fart. Der har været utallige diskussioner efter forliset, om der var forsøg pa at sætte hastighedsrekord over Atlanten. Det hurtigste skib var
Mauretania
, der var konkurrentens pragtstykke.
Titanic
kunne umuligt sla rekorden, da dets topfart kun var 23 knob (39 km/t). Rederiet White Star Line satsede pa luksus og komfort, ikke pa hastighed.
Fredag den 12. april modtog
Titanic
den første advarsel om is forude. Flere fulgte i løbet af dagen og lørdagen. Kaptajn Smith ændrede kursen lidt, sa ruten nu gik lidt længere sydpa, i forventning om at undga isfelterne. Søndag aften modtog radiotelegrafisterne Jack Phillips og Harold Bride alvorlige ismeldinger, men nogle af dem naede aldrig kaptajn Smith. Den sidste advarsel blev modtaget kort før klokken 23, cirka tre kvarter før sammenstødet. De sidste og afgørende meldinger om is advarede om store is felter og isbjerge lige i Titanics rute, men de var ikke indikerede som vigtige og at de skulle leveres direkte til broen. Beskederne blev modtaget af Titanic, men pa grund af den manglende prioritering som vigtige beskeder, er det omdiskuteret om disse beskeder blev leveret videre til broen.
Blandt de overlevende var
Violet Jessop
, som var ombord pa søsterskibet
Olympic
i 1911, da det kolliderede med et krigsskib (dog uden at synke), og pa
Britannic
i 1916, da det sank nær
Kea
i
Det Ægæiske Hav
. Den sidste af
Titanics
overlevende,
Millvina Dean
, som var to maneder gammel ved forliset, døde i
2009
i en alder af 97 ar.
[27]
Den eneste danske overlevende var
Carla Christine Nielsine Andersen-Jensen
.
Blandt de norske omkomne var Arne Fahlstrøm (f.
5. juli
1893
), søn af
skuespillerparret
, som drev Fahlstrøms
teater
i
Kristiania
.
[28]
Han skulle til USA for at studere film. Hvis hans lig blev fundet, blev han aldrig identificeret.
[29]
Hans forældre testamenterede
formuen
til
Redningsselskapet
, som opkaldte et redningsskib efter ham.
[30]
Alder / køn
|
Klasse / besætning
|
Antal ombord
|
Antal reddede
|
Antal omkomne
|
Procent reddede
|
Procent omkomne
|
Børn
|
Første klasse
|
6
|
5
|
1
|
83%
|
17%
|
Anden klasse
|
24
|
24
|
0
|
100%
|
0%
|
Tredje klasse
|
79
|
27
|
52
|
34%
|
66%
|
Kvinder
|
Første klasse
|
144
|
140
|
4
|
97%
|
3%
|
Anden klasse
|
93
|
80
|
13
|
86%
|
14%
|
Tredje klasse
|
165
|
76
|
89
|
46%
|
54%
|
Besætning
|
23
|
20
|
3
|
87%
|
13%
|
Mænd
|
Første klasse
|
175
|
57
|
118
|
33%
|
67%
|
Anden klasse
|
168
|
14
|
154
|
8%
|
92%
|
Tredje klasse
|
462
|
75
|
387
|
16%
|
84%
|
Besætning
|
885
|
192
|
693
|
22%
|
78%
|
Total
|
2224
|
710
|
1514
|
32%
|
68%
|
[
kilde mangler
]
Skibsførere pa ruten var opmærksomme pa, at
drivis
i april 1912 skabte problemer. Søndag 14. april, da
Titanic
forliste, blev seks ismeldinger modtaget af skibet. Imidlertid var de ikke samstemte og dækkede en strækning pa 140 km. Kaptajn Smith overlod til
telegrafisterne
at vurdere ismeldingernes vigtighed, og kun to blev bragt op pa broen. Kl. 17:20 beordrede kaptajnen kursen lagt endnu længere mod syd for at undga drivis. Samme aften bad han ogsa udkiggerne om at holde ekstra udkig efter is, og hvis de var i tvivl, skulle han straks tilkaldes.
[31]
Situationen for udkiggerne var vanskelig, da deres
kikkert
var glemt i Southampton. Der var intet manelys, og da havet var stille, var der heller ingen
brændinger
.
[32]
Kl. 23:40 fik udkigsmand Frederick Fleet pludselig øje pa et stort isbjerg lige forud. Førstestyrmand Murdoch pa broen gav straks ordre om, at skibet skulle svinge og bakke, men sammenstødet var uundgaeligt, og fandt sted et minut senere. Kaptajn Smith kom straks pa broen. Sa inspicerede fjerdestyrmand Boxhall og tømreren John Maxwell skaden foran i skibet. Der var 16 vandtætte rum, og skaden strakte sig fra boven til og med det sjette rum, dvs. kedelrum 5.
Titanic
kunne holde sig flydende, selv om de fire første rum blev sat under vand. Men om alle de seks forreste rum var sat under vand, kunne skibet ikke holde sig flydende. Allerede lige efter
midnat
blev det fastslaet, at skibet ikke kunne holde sig flydende mere end allerhøjst halvanden time til. Kaptajn Smith gik til de to telegrafister og bad dem om at sende
CQD
, det almindelige nødsignal. Efter tyve minutter med CQD og være kommet i kontakt med en række skibe, som straks lagde kursen om i retning
Titanic
, sendte telegrafisterne det nye nødsignal
SOS
. Dette var en af de første gange, SOS blev taget i brug. Imidlertid befandt de fleste skibe sig mindst fem timer borte. Det nærmeste,
Titanic
fik kontakt med, var
RMS Carpathia
pa sin vej fra New York til
Middelhavet
. Hun ændrede straks kurs mod
Titanic
, men var fire timer borte.
[33]
Kaptajn Smith gav kl. 0:05 besked om, at gøre redningsbadene klar. Der var 16 af dem, samt fire klapbade (delvis sammenlægbare bade) med plads til 1.200 personer. Imidlertid var der 2.200 ombord. Kaptajnen gav ordre om "kvinder og børn først". Den første livbad blev sat i vandet omkring kl. 0:45 - mere end en time efter sammenstødet. Redningsbaden var bygget for 65 personer, men kun 28 var ombord. Først en halv time senere begyndte nogle af redningsbadene at være næsten fyldt. Den sidste redningsbad, klapbad D, blev sat i vandet lige efter kl. 2. Kl. 2:20 forsvandt
Titanic
i dybet, to timer og 40 minutter efter sammenstødet.
[34]
Albert Moss (
1882
-
1973
), tredjeklassepassager fra
Bergen
, var løbet op pa broen og sa i farten kaptajn Smith give milliardæren
John Jacob Astor
en
redningskrans
. Astor sa uinteresseret pa den. Hans 19-arige gravide kone sad allerede i redningsbaden, men der var ikke plads til Astor. Moss, der allerede havde oplevet et forlis i 1911, sa at havet var stille, men store dønninger væltede isvand ind over folk i redningsbadene.
[35]
Han sa tredjeklassepassagerer bliver nægtet lov at ga i badene. Selv faldt han i vandet, da dækket hældede, mens folk klamrede sig fast. Selv klatrede han op pa en kæntret redningsbad.
[36]
Albert Moss havde bemærket, at dørene til de vandtætte afdelinger ikke var lukket. Han fik til svar, at de elektriske ledninger til disse døre ikke var lagt ind, og fik indtryk af, at skibet ikke var helt færdigt, da det blev søsat.
[37]
Den hardeste kritik fra bade den amerikanske og den britiske
havarikommission
ramte kaptajn Stanley Lord pa fragtskibet
Californian
. Flere af de overlevende fra
Titanic
var sikre pa at have set et skib i
horisonten
. Ved
afhøring
af
Californians
mandskab blev det fastslaet, at
Titanic
havde været synligt i horisonten, men at kaptajn Lord ikke reagerede pa nødraketterne eller gjorde noget forsøg pa at opna kontakt ved hjælp af skibets
telegraf
.
[38]
Det var en stjerneklar nat med blikstille hav, og forekommer utroligt, at udkiggerne Frederick Fleet og George Symons ikke fik øje pa isbjerget, før sammenstødet var uunndgaeligt. I
2010
opdagede
historikeren
Tim Maltin, at alle skibe malte
temperatur
i luft og hav hver fjerde time. I omradet, hvor
Titanic
sank, mødtes
Golfstrømmens
varme vand
Labradorstrømmens
kolde vandmasser, og om bord i Titanic blev der registreret et hurtigt temperaturfald i timerne forud for forliset. En
koldfront
og en
varmfront
mødtes helt nøjagtigt, hvor skibet stødte ind i isbjerget.
Luftspejlinger
i kolde omrader er et kendt
fænomen
, og i 1912 naede Labradorstrømmen ualmindeligt langt mod syd. Dermed opstod en
optisk illusion
, der ogsa blev bemærket af andre skibe i omradet. I maneskin ville isbjerget have været synligt; men der var ingen mane den nat. Sa sent som i
1992
omtalte en britisk undersøgelseskommission, at isbjerget kunne have været skjult i en luftspejling;
[16]
men Maltin gennemgik vejr
arkiverne
fra april 1912. Han udgav derefter bogen
A Very Deceiving Night
, og medvirkede i
dokumentarfilmen
Titanic’s Final Mystery
.
[39]
Skibet kunne ikke synke
. Ingen samtidige, skriftlige kilder pastod, at
Titanic
ikke kunne synke. Skibet var et af mange, der blev konstrueret med 16 vandtætte afdelinger adskilt af 15
vandtætte skotter
, og blev - ligesom de - omtalt som skibe, der "
praktisk talt ikke kunne synke
".
Ingen steder stod der, at skibene - eller
Titanic - ikke
kunne synke. Bladet
The Shipbuilder
præsenterede i 1911
Titanic
som et skib med 16 vandtætte rum, som derfor "
praktisk talt ikke kunne synke
".
Myten
kan skrive sig fra en udtalelse af Philip Franklin,
[41]
vicepræsident for selskabet, der ejede
White Star Line
. Da de første, modstridende meldinger om et sammenstød med et isbjerg naede frem 15. april, blev Franklins kontor bestormet af bekymrede parørende. Dagen efter gengav en række aviser en erklæring fra Franklin, hvor han forsikrede de fremmødte om, at
Titanic
"
absolut ikke kunne synke
". Bruce Ismay gentog overfor havarikommissionen, at han havde den opfattelse, at skibet ikke kunne synke, baseret pa oplysninger fra værftet. Han forsikrede samtidig, at det ikke havde haft nogen indvirkning pa antal redningsbade. I senere interviews har overlevende fra forliset udtalt, at de mente, skibet ikke kunne synke. Myten opstod altsa først
efter
, at skibet faktisk
var
gaet ned.
[42]
Skibet skulle sætte en fartsrekord
. Denne myte kan skrive sig fra en pastaet samtale mellem førsteklassepassageren Emily Ryerson,
[43]
som blev enke ved forliset, og skulle have spurgt Bruce Ismay, om faren for isbjerge ikke fik ham til at sætte farten ned. Ifølge avisopslag skulle han have svaret nej. Men i fru Ryersons erklæring til den amerikanske havarikommission star der ikke et ord om en sadan samtale. Alligevel er episoden ukritisk gengivet bade i bøger og filme, ogsa Camerons film fra 1997. Den norske overlevende Bernt Johannessen
[44]
fra Avaldsnes pa
Haugalandet
, talte med sin bror Sakarias ved ankomsten til New York, og da Sakarias kom tilbage til Norge fa uger senere, formidlede han til norske aviser, at ordet "rekord" stadig blev hørt om bord; især 14. april, da sammenstødet fandt sted.
Bergens Tidende
havde som overskrift
20. april
1912, at "
Det skulde være en rekordreise
". Men hvilken fartsrekord skulle være aktuel for
Titanic
? Med sit maskineri kunne skibet ga med 22-23 knob, og slet ikke male sig med
Mauretanias
25-26 knob. Ruten mellem Storbritannien og New York var ogsa kortere i efteraret, da
Mauretania
satte transatlantisk fartsrekord.
Titanic
krydsede havet i foraret, da ruten var længere, fordi den bøjede mod syd netop for at undga
drivis
. Ankomst New York var sat til kl. 5 om morgenen
17. april
. Skulle skibet uventet ankomme tidligere, ville det være midt om natten, hvor passagererne la og sov. Først skulle skibet i
karantæne
i
Manhattan
Lower Bay og efterses af
læger
. Det var standard
procedure
for alle emigrantskibe, og kunne tage flere timer. Der matte ogsa - uventet - fremskaffes mindst ti slæbebade til at fa skibet til kaj. Alle tredjeklassepassagerer skulle ogsa gennem indvandringskontrollen pa
Ellis Island
. Af rent praktiske grunde var der intet at vinde ved at ankomme før opsat rutetid.
[45]
Der blev skudt mod passagerer
. Femtestyrmand Lowe stadfæstede overfor den britiske havarikommission, at han affyrede skud nedad skibssiden for at forhindre trængsel mod redningsbad 14, bekræftet af tre andre besætningsmedlemmer.
[46]
Den norske overlevende Karl Midtsjø skrev til sin bror i Ski i
Follo
lige efter forliset: "
Og nogen blev skut nar dem vilde trænge sig op i baatene.
"
[47]
I Camerons film fra 1997 skyder og dræber førstestyrmand Murdoch en tredjeklassepassager, for derefter at skyde sig selv. Indbyggerne pa hans hjemsted Dalbeattie reagerede med vantro, og vicepræsidenten i
20th Century Fox
, som producerede filmen, matte aflægge et besøg i Dalbeattie det følgende ar for at beklage skaden, der var paført Murdochs eftermæle.
[48]
[49]
Ifølge
Daily Mirror
skal kaptajn Smiths
revolver
have forhindret et stormløb mod den sidste redningsbad, da lady Duff Gordon
[50]
satte sig i den. Dertil skulle en mand have prøvet at hoppe ned i baden, men blev skudt og faldt ned i bunden af baden og liggende der død, til de blev taget op af
Carpathia
. I virkeligheden var der hverken noget stormløb mod Duff Gordons redningsbad eller noget lig - der var kun tolv personer ombord, de fleste besætningsmedlemmer. Ifølge uverificerede rapporter skal lady'en have sagt til sin mand, da skibet gik ned: "
Der forsvandt din smukke
natkjole
.
" Angiveligt gjorde det oprørte mandskab opmærksom pa, at de havde mistet levebrødet, hvorpa Duff Gordon stak hver af dem £5. Senere blev dette mistænkt for at være en
bestikkelse
for at holde dem fra at vende baden for at redde flere.
[51]
Luksusdamperens forlis kom til at symbolisere den verden, som forsvandt med
første verdenskrig
, hvor overklassen sejlede pa første klasse og havde en tjener pa hver en finger, mens fattige næsten ikke kunne tjene til livet, selvom de sled hardt. Samtidig betød forliset og krigen et tab af den fremskridtstro, som havde behersket verden.
Men efter første verdenskrig var verden mættet af
tragedier
, og
Titanic
blev glemt frem til
1955
, da forfatteren Walter Lord gravede historien frem i sin bog
A night to remember
, hvor han havde opsporet 63 overlevende og ladt dem fortælle. Bogen blev filmatiseret tre ar senere og skabte ny interesse, efterfulgt af 50-arsmarkeringen i
1962
.
[16]
I traditionen fra
skillingsviserne
blev der skrevet en norsk vise om
Titanic
, hvor allerede første vers udlægger
hybris
som arsag til forliset:
- Det største skib pa jorden som pløjed' bølgen bla,
- i Syden som i Norden man ej dens mage sa.
- Og skibet dette stolte fik navnet
Titanic
,
- men stoltheden forvoldte, at skibet under gik.
[52]
I
1978
skrev den svenske sanger og sangskriver
Mikael Wiehe
Titanic
. I sangen blev skibet brugt som
allegori
pa det moderne menneskes tiltro til de
teknologiske
fremskridt: "
Vi gar til bunds/hvor vi star/men flaget/det gar i top.
"
- Saved from the Titanic
(1912) ? første film om skibet, lavet kun fa maneder efter ulykken. I filmen medvirker skuespillerinden Dorothy Gibson, som overlevede katastrofen i virkeligheden.
- In Nacht und Eis
(1912) ? tysk stumfilm.
- Atlantik
(1929) ? tysk film.
- Titanic
(1943) ? tysk film.
- Titanic
(1953).
- A Night To Remember
(1958) ? den mest historisk korrekte film indtil da, og inspirationskilde for James Camerons film næsten 40 ar senere.
- SOS Titanic
(1979) ?
Helen Mirren
og
Ian Holm
medvirker. Desuden medvirker ogsa David Warner, som spiller den kyniske Lovejoy i 1997-versionen.
- Raise The Titanic!
(1980) ? opdigtet koldkrigsdrama, hvor amerikanerne hæver skibet for at fa fat i det ukendte mineral byzanium, som de mener er om bord og kan bruges til et supervaben. Medvirkende er bl.a.
Alec Guinness
,
Richard Jordan
,
Jason Robards
og
J.D. Cannon
.
- Titanic
(1996) ? miniserie i tv med bl.a.
Catherine Zeta-Jones
og Peter Gallagher, der som den første film viste skibet blive delt i to stykker.
- Titanic
(1997) ?
James Camerons
filmsucces med
Kate Winslet
og
Leonardo DiCaprio
i hovedrollerne; vinder af bl.a. 11
Oscars
.
- Ghosts of the Abyss
(2003) ? 3-D-dokumentarfilm, der viser vraget. Instrueret af
James Cameron
.
- Titanic ? Birth of a Legend
(2005) tv-film om konstruktionen af Titanic.
- Unsinkable Titanic
(2008) ? engelsk tv-dokumentarprogram om den lange kæde af menneskelige fejl og uheldige omstændigheder, der til sammen førte til Titanics forlis.
- Titanic in 3D
(2012) - 3-D-udgave af James Camerons film fra 1997, hvor de oprindeligt filmede scener er gjort tredimensionelle ved hjælp af computergrafik.
- Titanic: Storhed og Fald
(2012) ? tv-serie om konstruktionen og forliset. Med bl.a.
Kevin Zegers
og
Derek Jacobi
.
2. klasse
- Hans Christian Givard ? omkommet, lig nr. 305 ? begravet pa
Fairview Lawn Cemetery
i Halifax, Canada.
- Jacob Christian Milling ? omkommet, lig nr. 271 - fra
Odense
, født i
1863
, begravet pa
Assistens Kirkegard
.
[53]
- Martin Ponesell ? omkommet
3. klasse
- Henry Damsgaard Hansen, manufakturist ? omkommet, lig nummer 69.
- Carla Christine Nielsine Andersen-Jensen
? reddet, redningsbad 16.
- Henrik Juul Hansen ? omkommet, lig ikke fundet.
- Niels Peder Jensen ? omkommet, lig ikke fundet.
- Hans Peder Jensen ? omkommet, lig ikke fundet.
- Svend Lauritz Jensen ? omkommet, lig ikke fundet.
- Claus Peter Hansen ? omkommet, lig ikke fundet .
- Jennie Louise Howard Hansen - amerikansk født; blev dansk statsborger ved at gifte sig med Claus Peter Hansen. Overlevede i redningsbad nr. 11. Hun star opført som dansk bade pa rejse til Europa og ogsa pa Titanics passagererliste, men pa
Public Record Offices
dokument over overlevende er hun opført som amerikansk statsborger.
- Einer Windeløv ? omkommet
- Marius Petersen ? formentlig ikke om bord. Fik refunderet 90% af billettens pris. En Marius Pedersen rejste 2.maj 1912 med Thingvallalinjens
SS United States
. Maske samme mand?
Besætning
- Charles Valdemar Jensen, Steward ? omkommet. Eneste skandinaviske besætningsmedlem
-
En redningsbad (Engelhardt D) med nogle af de overlevende
-
Tegning af receptionen pa første klasse
-
Hvor skibet sank
-
Hvordan isbjerget sænkede skibet
-
Sammenligning af størrelsen med andre store skibe
-
Tegningerne over
Olympic
,
Titanics
søsterskib
- ^
a
b
c
d
e
"Description of the Ship, British Wreck Commissioner's Inquiry Report"
.
Titanic Inquiry Project
(engelsk). 30. juli 1912. Arkiveret fra
originalen
14. juli 2016
. Hentet 24. maj 2011
.
- ^
Beveridge, Bruce; Andrews, Scott; Hall, Steve; Klistorner, Daniel (2009).
"Titanic: The Ship Magnificent (Chapter 1: Inception & Construction Plans)"
(engelsk). Arkiveret fra
originalen
24. april 2012
. Hentet 25. maj 2011
.
- ^
National Museums Northern Ireland 2011
, s.
Launch of Titanic
.
- ^
National Museums Northern Ireland 2011
, s.
Loss
.
- ^
Gulf of Maine Aquarium 2011
, s. The grave of the Titanic.
- ^
a
b
c
Staff (27. maj 1911). "The Olympic and Titanic".
The Times
(engelsk). London (39596): 4.
- ^
The Titanic's 25 March 1912 Liverpool Transcript of Register for Transmission to Registrar-General of Shipping and Seamen listed her speed as 21 knots (39 km/h; 24 mph).
- ^
"Testimony of Joseph B. Ismay, Day 17, cont., British Wreck Commissioner's Inquiry"
.
Titanic Inquiry Project
. 1999-2012
. Hentet 2. juni 2011
.
- ^
"British Board of Trade report (grafik)"
(engelsk). 2014-05-28
. Hentet 25. oktober 2020
.
- ^
"GSN Global Ship Numbering System : details"
. Gsn.ncl.ac.uk. Arkiveret fra
originalen
5. september 2010
. Hentet 31. juli 2010
.
- ^
a
b
c
Hallgeir Opedal: "Til bunns i Titanic",
Dagbladet
14. april 2012
- ^
https://www.history.com/news/titanics-first-victim-gets-headstone-at-last
- ^
In Weak Rivets, a Possible Key to Titanic’s Doom ? New York Times
- ^
https://ing.dk/artikel/darlige-nagler-saenkede-titanic-87371
- ^
https://www.encyclopedia-titanica.org/death-certificate-of-james-dobbin-shipwright.html
- ^
https://www.npr.org/2011/10/15/141328305/how-to-survive-the-titanic-and-sink-your-name
- ^
Jakob Lothe og Per K. Sebak:
Historien om Titanic
(s. 110), Pax forlag, Oslo 2012,
ISBN
978-82-530-3498-0
- ^
https://www.encyclopedia-titanica.org/titanic-victim/thomas-andrews.html
- ^
Jakob Lothe og Per K. Sebak:
Historien om Titanic
(s. 113)
- ^
Jakob Lothe og Per K. Sebak:
Historien om Titanic
(s. 118-20)
- ^
Jakob Lothe og Per K. Sebak:
Historien om Titanic
(s. 133)
- ^
https://www.biography.com/historical-figure/millvina-dean
- ^
https://www.facebook.com/nasjonalbiblioteket/photos/fahlstrøms-teater-i-eldorado-ved-apningen-i-1903-salen-var-ombygd-med-hjelp-av-h/10155610752193798/
- ^
https://www.encyclopedia-titanica.org/titanic-victim/arne-joma-fahlstrom.html
- ^
https://www.redningsselskapet.no/om-oss/redningsskoytene/rs-29-arne-fahlstrom/
- ^
Jakob Lothe og Per K. Sebak:
Historien om Titanic
(s. 102)
- ^
Jakob Lothe og Per K. Sebak:
Historien om Titanic
(s. 107)
- ^
Jakob Lothe og Per K. Sebak:
Historien om Titanic
(s. 22)
- ^
Jakob Lothe og Per K. Sebak:
Historien om Titanic
(s. 23)
- ^
https://www.aftenbladet.no/lokalt/i/jga8o/farfar-dde-pa-titanic
- ^
https://fffs.no/wp-content/uploads/2012/06/Draapen-02-12-lav.pdf
(s. 20-21)
- ^
https://www.dagsavisen.no/helg-nye-inntrykk/bestefar-overlevde-titanic-1.476665
- ^
Jakob Lothe og Per K. Sebak:
Historien om Titanic
(s. 27)
- ^
https://www.smithsonianmag.com/science-nature/did-the-titanic-sink-because-of-an-optical-illusion-102040309/
- ^
https://www.titanicinquiry.org/USInq/AmInq03Franklin01.php
- ^
Jakob Lothe og Per K. Sebak:
Historien om Titanic
(s. 182-85)
- ^
https://www.encyclopedia-titanica.org/titanic-survivor/emily-borie-ryerson.html
- ^
https://www.encyclopedia-titanica.org/titanic-survivor/bernt-johannes-johannesen.html
- ^
Jakob Lothe og Per K. Sebak:
Historien om Titanic
(s. 102-05)
- ^
Jakob Lothe og Per K. Sebak:
Historien om Titanic
(s. 189)
- ^
https://www.nrk.no/ostlandssendingen/skrev-om-skuddene-pa-titanic-1.8060994
- ^
http://www.williammurdoch.net/articles_03_dalbeattie_apology.html
- ^
http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/78839.stm
- ^
https://www.encyclopedia-titanica.org/titanic-survivor/lady-duff-gordon.html
- ^
https://www.vogue.com/article/a-scandal-survives-the-story-of-fashion-designer-and-titanic-passenger-lucile
- ^
https://www.varsi.net/titanic/sangen.shtml
- ^
https://www.findagrave.com/memorial/7947380/jacob-christian-milling
41°43′57″N
49°56′49″V
/
41.7325°N 49.94694°V
/
41.7325; -49.94694