Holland
[a]
[
?
h
?
?
l
a
n
'
]
eller
Nederlandene
[a]
(formen
Nederland (
nederlandsk
:
Nederland
(
hør
)
er ogsa korrekt, men bruges stort set ikke pa dansk) er et land i
Europa
. Formelt set er Holland en del af
Kongeriget Nederlandene
, som et
konstituerende land
og udgør de
Nederlandske provinser
i
Vesteuropa
, mens resten udgøres af
tre øer
i det
Caribiske Hav
. Den europæiske del grænser mod nord og vest til
Nordsøen
,
Belgien
mod syd og
Tyskland
mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og
Storbritannien
.
Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra
smastaterne
Monaco
,
Vatikanstaten
,
Malta
og
San Marino
).
[4]
Det er ogsa et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med
Vaalserberg
pa 321 meter som det højeste punkt og
Zuidplaspolder
i kommunen
Zuidplas
pa -6,72 m som laveste. Til sammenligning er
Lammefjorden
pa -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved
inddæmning
(landvinding fra havet) og opfyldning af
indsøer
og 26 % af landarealet er beskyttet af
diger
. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023
[1]
, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal pa 33.481 km²
[
betvivles
]
i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal.
Amsterdam
er den officielle hovedstad, mens
Haag
(
Den Haag
) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre:
Eerste Kamer
og
Tweede Kamer
. Haag er ogsa hjemsted for
Den Internationale Domstol
og
Den Internationale Straffedomstol
.
Navnet Holland kommer fra
oldfrankisk
'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at omradet var dækket af skov.
Nederlandene betyder enten de
lavtliggende lande
, der henviser til landskabet omkring deltaerne fra floderne
Eems
,
IJssel
,
Rhinen
,
Maas
og
Schelde
, eller de
nedre lande
, henvisende til omraderne omkring Rhinens nedre løb, i modsætning til de øvre dele i Tyskland.
Holland er et almindeligt navn for Nederlandene i daglig tale i Danmark og flere andre lande. Men det egentlige Holland omfatter kun de to provinser
Noord-Holland (
Nord-Holland
)
og
Zuid-Holland (
Syd-Holland
)
(tidligere
provinsen Holland
). Dog svarer nutidens Holland omtrent til det historiske
Kongeriget Holland
. Noord-Holland og Zuid-Holland har de vigtige byer
Amsterdam
,
Rotterdam
,
Haag
,
Leiden
,
Delft
m.fl. kom til at dominere landets økonomi og handel, og i nogle lande blev Holland synonymt med Nederlandene.
Pa
nederlandsk
skelner man konsekvent mellem Holland (de to hollandske provinser) og Nederlandene (hele landet).
Pa dansk kaldes landet overvejende
Holland
i almindelig tale
[5]
, mens
Nederlandene
bruges i mere præcise sammenhænge, i officielt sprog og af mange der beskæftiger sig med nederlandsk sprog og kultur.
[
kilde mangler
]
Den forkortede form
Nederland
bruges stort set ikke pa dansk (men er med i Retskrivningsordbogen). De fleste nederlændere opfatter det som ukorrekt at kalde landet Holland, og ogsa
flamlændere
protesterer mod at deres nederlandske sprog benævnes hollandsk.
[6]
En EU-vejledning for udformning af EU-publikationer fastsætter, at landets almindelige geografiske navn skal angives som
Nederlandene
og det officielle protokollære navn som
Kongeriget Nederlandene
i dansksprogede EU-publikationer. Vejledningen anfører i en note: "Brug ≫Nederlandene≪, ikke ≫Holland≪, som kun er en del af Nederlandene (bestar af to provinser)."
[7]
Problematikken er et
pars pro toto
[c]
. og kan sammenlignes med
England
kontra
Storbritannien
.
I middelalderen var de
historiske Nederlande
, hvor
Beneluxlandene
nu ligger, primært en del af det
Tysk-Romerske rige
. Det bestod af adskillige amter, grevskaber og stifter, der i løbet af 1400-tallet blev samlet i et omrade af hertugerne af
Burgund
.
Omkring 1500 kom hele omradet under
huset Habsburg
, efter at
Maria af Burgund
(farmor til Christian den 2.'s dronning
Elisabeth af Burgund
) havde giftet sig med den tysk-østrigske kejser
Maximilian 1.
. Det var habsburgerne, der samlede de 17 nederlandske provinser til et omrade. Derved blev lensbandene til det
Tyske Rige
svagere.
Da Habsburgfyrstehuset i midten af 1500-tallet blev delt i en spansk og østrigsk gren, kom de samlede Nederlande under
Filip 2. af Spaniens
herredømme.
I det økonomisk vigtige omrade med dets mange byer ? Nederlandene alene stod for en tredjedel af den spanske krones indtægter ? trivedes den reformerte
Calvinisme
. Den stærkt katolske Filip 2. satte en kraftig
modreformation
i gang og sendte flere hære til Nederlandene. Kongens forsøg pa vidtgaende centralisering og en voldsom forhøjelse af skatterne førte til en abenlys borgerkrig mod Spanien i sidste halvdel af 1500-tallet. Anledningen til opstanden var bl.a., at hele befolkningen i
1568
var
lyst i band
for kætteri.
Den 26. juli
1581
fremkom en uafhængighedserklæring fra de syv nordlige provinser, der dannede Republikken Nederlandene (
Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden
, latin:
Belgica Foederata
). Omradet svarer stort set til den nuværende stat Nederlandene. En stor del af de sydlige besatte provinsers befolkning flygtede nordpa, bl.a. efter spaniernes erobring af havnebyen
Antwerpen
i 1585. Republikken blev formelt anerkendt som et selvstændigt land i 1648 ved den
Westfalske Fred
. De sydlige Nederlande foreblev under spansk herredømme, kom senere under østrigsk-habsburgsk herredømme og dannede først i 1830 den moderne nation
Belgien
.
I 1600-tallet og til slutning af 1700-tallet blev
Republikken af de Syv Forenede Nederlande
en af de førende søfartsnationer og vigtigste økonomiske kræfter i Europa med
Amsterdam
som nyt centrum for verdenshandelen. Der blev oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden som handelsstationen
Nieuw Amsterdam
, som senere hen blev omdøbt til
New York
, opdagelsen af
Australien
, som blev kaldt for
Nieuw Holland
, samt etableringen af en storkoloni i det nuværende
Indonesien
.
Samtidig med den økonomiske himmelflugt blev Republikken toneangivende hvad angar kunst, kultur, arkitektur og filosofi. Malere som
Johannes Vermeer
og
Rembrandt
og filosoffen
Spinoza
er nogle af de vigtigste navne i, hvad der senere er blevet kaldt
Guldalderen
(De Gouden Eeuw). Det var formentlig i denne periode, at det vestlige omrade Holland var sa dominerende, at dets navn for mange blev synonymt med hele landet.
Republikken af de Syv Forenede Nederlande ophørte formelt i 1794, da
Frankrig
invaderede landet og statholderen Willem 5. af Orange flygtede til
Storbritannien
. Med fransk støtte blev der oprettet en fransk satellitstat, den
Bataviske Republik
(1795-1806). Den franske kejsers bestræbelser pa centralisering førte i 1806 til oprettelsen af vasalstaten
Kongeriget Holland
(1806-1809) med Napoleons lillebror Ludvig Bonaparte som konge. I 1809 blev landet indlemmet i Frankrig, og det forsvandt en kort periode fra verdenskortet.
I
1814
blev de nordlige og sydlige nederlandske provinser genforenet under betegnelsen Kongeriget Nederlandene. De sydlige omrader løsrev sig i 1830 under navnet
Kongeriget Belgien
. I 1839 blev den endelige grænse mellem Nederlandene og Belgien fastlagt ved traktat, hvorved Belgien afstod den østlige del af provinsen Limburg.
Nederlandene undgik
1. verdenskrig
, men blev besat under
2. verdenskrig
, og nederlændere oplevede voldsom hungersnød i det sidste krigsar. Efter krigen var landet medstifter af
Beneluxunionen
og
den Europæiske Union
. I 1953 blev landet voldsomt oversvømmet, og store dele af det sydvestlige Nederlandene, især provinsen Zeeland, kom til at sta under flere meter havvand, og mange mistede livet.
De
Nederlandske Antiller
ophørte d.11. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba udgør herefter en del af selve Nederlandene som særlige kommuner, mens Curacao og Sint Maarten har opnaet status som selvstændige lande i Kongeriget ? samme status som Aruba fik i 1986.
[8]
Nederlandene har været et
konstitutionelt monarki
siden
1815
. Det var
republik
fra
1581
til
1806
(og var besat af
Frankrig
mellem 1806 og 1815).
Kong Willem-Alexander
af huset
Oranje-Nassau
har været landets
statsoverhoved
siden
2013
. De nederlandske
regeringer
bestar af en
koalition
, da et enkelt
politisk parti
aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det kongen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige maneder. Den vælges sa officielt af kongen. Regeringslederen, som kaldes "ministerpræsident" eller "premier", er normalt lederen af det største parti i koalitionen.
Siden 14. oktober 2010 har
Mark Rutte
været premierminister. Rutte er den premierminister, der har siddet længst pa posten. Rutte indgav den 7. juli 2023 afskedsbegæring for sin koalitionsregering. Ruttes forgænger som ministerpræsident var
Jan Peter Balkenende
fra CDA, der var ministerpræsident 2002-2010.
Parlamentet
bestar af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (
Tweede Kamer
), som vælges hvert fjerde ar i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (
Eerste Kamer
), som vælges indirekte af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for
Staten-Generaal
. Provinsernes parlamenter vælges som underhuset: hvert fjerde ar ved direkte valg.
Provinserne
Noord-Holland
,
Zuid-Holland
,
Zeeland
,
Friesland
og
Groningen
er meget flade landomrader. Omkring halvdelen af landets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af
diger
beskytter disse omrader mod
oversvømmelse
, og et stort antal
pumpestationer
holder grundvandsstanden nede. Store arealer bl.a. hele
Flevoland
og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav ?
poldere
. Det højeste punkt,
Vaalserberg
, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havet. Det laveste,
Zuidplaspolder
pa -6,72 m, ligger i kommunen Zuidplas i
Zuid-Holland
nordøst for Rotterdam.
Landet deles i tre hovedomrader af
floderne
Rhinen
(Rijn),
Waal
og
Maas
. Floderne danner bade naturlige, kulturelle og dialektgrænser.
Arealet af vand er 7.650 kvadratkilometer.
Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat
kystklima
med kølige somre og milde vintre.
Holland har historisk været en stærk handelsnation og har derfor i mange perioder været blandt verdens rigeste lande. Det var blandt andet hollænderne, der opfandt aktiemarkedet.
I dag er landet verdens 16. største økonomi og er blandt andet hovedsæde for en række internationale koncerner. Ikke mindst
Royal Dutch Shell
,
Vitol
,
ING Group
og
Philips
. Økonomien voksede især i 1990'erne, men landet har som de fleste andre europæiske lande været hardt ramt af den økonomiske krise, der for alvor satte ind i 2008. Selv om arbejdsløsheden fortsat er relativt lav, har man siden 2011 oplevet en negativ vækst i økonomien. Det skyldes blandt andet en vigende indenlandsk efterspørgsel som følge af større boligudgifter i kølvandet pa bankernes økonomiske udfordringer.
[9]
For at holde lønningerne nede og dermed bevare konkurrenceevnen afholdes der løbende trepartsforhandlinger i
Sociaal Economische Raad
mellem regering, arbejdsgivere og arbejdstagere.
Serviceindustrien star for over 70 % af økonomien, mens industri og handværk star for omtrent en fjerdedel. Kun ca. 1,5 % kommer fra landbruget.
De største eksportmarkeder for nederlandske varer er:
Importen kommer primært fra følgende lande:
- Kina
- 16,4 %
- Tyskland - 15,3 %
- Belgien - 8,5 %
- USA
- 6,9 %
- Rusland
- 4,3 %
Økonomien er bredt funderet pa en række sektorer med særlige geografiske specialiseringer knyttet især til landbrugssektoren. Fx en stærk mejeriklynge og en blomsterklynge.
Derudover har Holland en klynge knyttet til det maritime omrade, især shipping, og er blandt verdens førende. Den hænger ikke mindst sammen med havnen i
Rotterdam
, der er Europas største.
I den østlige del af landet er der ligeledes en klynge koncentreret omkring IT og produktion af
halvledere
.
Derudover er landet en stor energiproducent fra landbaseret udvinding og som følge af dets andel i energiforekomsterne i
Nordsøen
. Det gælder ikke mindst indenfor
naturgas
, hvor landet er
Vesteuropas
næststørste gasproducent, med ca. 30 % (hvornar?) af produktionen i EU. Det omtrent 900 km
2
store naturgasfelt med (i 1960) 2.800 (anslaet 2018:646) milliarder, dertil øvrige felter 1.722 (ansl. 2018:150) milliarder m
3
naturgas (mængden af naturgas gør feltet til en sakaldt supergigant), som blev fundet 22. juli 1959 i
Kolham
nær
Slochteren
(kommune:
Midden-Groningen
) øst for storbyen
Groningen
, hvorfra de første leverancer begyndte i december 1963, leverer stadig store mængder naturgas. Hollænderne selv brugte før 2014 ca. to tredjedele af produktionen og eksporterede resten. Holland har fra 2014 valgt at neddrosle naturgasproduktionen kraftigt og importerer i stedet fra og med 2018 mere naturgas end den hjemlige produktion, hovedsagelig fra Norge og Storbritannien. Denne beslutning er gennemført for at undga jordskælv som følge af nedsynkning af land pga. den store udvinding af naturgas i provinsen Groningen. Som følge af disse jordskælv udbetales erstatninger som kompensation for skaderne pa ejendomme. Infrastrukturen omkring varme og madlavning har naturgas som den primære energikilde. Oliefeltet Schoonebeek, som blev fundet med 1 milliard m
3
i 1943 og begyndte produktion i 1947, ligger i kommunen Emmen i provinsen
Drenthe
.
Klikbar kort
| Provinserne
|
| Nederlandene er inddelt i tolv
provinser
(
provincies
):
|
Provinserne bestar af i alt 342
kommuner
(
gemeenten
) per 1. januar 2023. Sydvest for Rotterdam centrum, syd for Rotterdam kommune, dannede
Brielle
,
Hellevoetsluis
og
Westvoorne
den nye kommune
Voorne aan Zee
i Zuid-Holland 1. januar 2023. De 32 mest folkerige kommuner, som har rundet 100.000 indbyggere hver, har sammenlagt omkring syv millioner indbyggere (2024). Derudover er landet inddelt i 21
vandadministrationer
(
waterschappen
) (2018), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.
Blandt særlige specialiteter er sirupsvaflerne
stroopvaffel
og cremebollen
puddingbroodje
. Desuden har landet et mejeriprodukt a la
yoghurt
kaldet
vla
. Landet er desuden et af de fa steder i verden, udover
Norden
, hvor
saltlakrids
er udbredt, ligesom
sauerkraut
spises. Landet har tradition for
pandekager
, bade søde til dessert og madpandekager med
bacon
,
skinke
,
grøntsager
eller
ost
. Der fremstilles berømte oste som
gouda
fra
byen af samme navn
,
Leydenost
med
kommen
produceret omkring Leiden samt
edam
fra
byen af samme navn
.
Beemsterost
(fra
Beemster
) og
Leerdammer
er fra
Zaan
-omradet i
Noord-Holland
.
De mest berømte nederlandske forfattere er
Joost van den Vondel
,
Multatuli
,
Harry Mulisch
og
Gerard Reve
. Romanen
Opdagelsen af himlen
af Harry Mulisch anses for at være den bedste nederlandske roman. Den mest berømte nederlandske børnebogsforfatter er
Annie M. G. Schmidt
.
Geert Mak (f. 1946) er en fremragende essayist, der bade skildrer Nederlandenes nyere historie, har skrevet indsigtsfuldt om Amsterdam og skildret USA og Europa i fine rejseskildringer. En del af Maks bøger er oversat til dansk.
Holland har en særlig pendant til
julemanden
, idet
Sinterklaas
fejres 5. eller 6. december, hvor han med sin sorte hjælper,
Zwarte Piet
, giver gaver til de artige børn.
Nederlandske kunstnere og især malere har præget verdenskulturen, bl.a.
Rembrandt
og
Johannes Vermeer
.
I et nederlandsk pas star pa estisk, rumænsk, slovakisk og ungarsk stadigvæk noget der svarer til ’Kongeriget Holland’, men det skal fra 2011 erstattes af noget, der svarer til det korrekte ’Kongeriget Nederlandene’. Pa nederlandsk hedder det
Koninkrijk der Nederlanden
.
Det nederlandske senat, Generalstaternes Førstekammer, har i december 2010 enstemmigt vedtaget, at den fejlagtige betegnelse ’Holland’ fra 2011 ikke ma bruges mere i et officielt dokument som et pas. Pa estisk kommer det for eksempel til at hedde Madalmaade Kuningriik i stedet for Holandi Kuningriik og pa ungarsk Nemetalfoldi Kiralysag i stedet for Holland Kiralysag
[10]
- ^
a
b
c
I daglig tale "Holland", se afsnittet om
navneskik
om brug af navnene Holland og Nederlandene.
- ^
a
b
Haag er sædet for regeringen, selvom Amsterdam er hovedstaden ifølge forfatningen.
- ^
Pars Pro Toto
betyder at man kalder
en del
for et
helhed
. Det ville svare til at kalde hele
Kongeriget Danmark
for
Sjælland
|
---|
| |
Territorier m.v.
| |
---|
- 1. Ligger delvist i
Asien
.
- 2. Regnes normalt som del af
Europa
af kulturelle og historiske arsager.
- 3. Britisk baseomrade pa
Cypern
|
52°19′N
5°33′Ø
/
52.32°N 5.55°Ø
/
52.32; 5.55