Mohammad Reza Pahlavi
|
---|
Officielt portræt
(1973)
|
|
Shah
af
Iran
|
---|
Embedsperiode
16. september 1941 ? 11. februar 1979
|
Foregaende
|
Reza Shah
|
---|
Efterfulgt af
|
Ingen
{monarkiet afskaffet)
|
---|
Personlige detaljer
|
---|
Født
|
26. oktober
1919
Teheran
,
Iran
|
---|
Død
|
27. juli
1980
(60 ar)
Kairo
,
Egypten
|
---|
Dødsarsag
|
Lymfeknudekræft
|
---|
Gravsted
|
Al-Rifa'i-moskeen
|
---|
Ægtefæller
|
Farah Pahlavi
(1959-1980)
Soraya Esfandiary Bakhtiary
(1951-1958)
Fawzia af Ægypten
(1939-1945)
|
---|
Børn
|
Ali Reza Pahlavi
,
Leila Pahlavi
,
Shahnaz Pahlavi
,
Reza Pahlavi
,
Farahnaz Pahlavi
|
---|
Mor
|
Tadj ol-Molouk
|
---|
Far
|
Reza Shah
|
---|
Søskende
|
Ashraf Pahlavi
,
Ali Reza Pahlavi
,
Fatimeh Pahlavi
,
Hamdamsaltaneh Pahlavi
,
Ahmad Reza Pahlavi
,
Gholam Reza Pahlavi
,
Abdul Reza Pahlavi
,
Shams Pahlavi
|
---|
Uddannelsessted
|
Institut Le Rosey
|
---|
Beskæftigelse
|
Monark
,
politiker
|
---|
Religion
|
Shia-islam
|
---|
Udmærkelser
|
Æresdoktor ved det Libanesiske Universitet
*Storkors med kæde af Befrieren San Martins orden
(1965)
*
Storkors af Æreslegionen
(1939)
*
Særklasse af storkorset af Forbundsrepublikken Tyskland Fortjenesteorden
(1955)
*De gunstige skyers orden
*Storkorsridder af Bath-ordenen
*Storkors med kæde af Den Italienske Republiks Fortjenestestorden
(1957)
*Ordenen Polonia Restituta Storkors
*Chief Commander of the Legion of Merit
(1947)
*Kæde af Isabella den Katolskes Orden
(1957)
*Storstjerne af Republikken Østrigs Fortjenstærestegn
(1960)
*Storkæde af Henrik Søfarerens Orden
(1967)
*Royal Victorian Chain
(1948)
*
Storkors med kæde af Finlands Hvide Roses Orden
(1970)
*croix de guerre 1939-1945
(1948)
*Orden af Million Elefanter og Hvide Parasoller
*honorary doctor of Harvard University
*Højeste Krysantemum Orden med halskæde
(1958)
*
Ridder af Elefantordenen
(1959)
*
Frelserens Orden
*Ordenen for national grundlæggelse
*Den gyldne spores orden
(1948)
*Den Hvide Løves Orden
*Rigets Krones Orden
(1968)
|
---|
Underskrift
|
|
---|
Informationen kan være hentet fra
Wikidata
.
|
Mohammad Reza Pahlavi
(
persisk
: ??????? ?????
Mo?ammad Rez?? Pahlav?
; født
26. oktober
1919
i
Teheran
, død
27. juli
1980
i
Kairo
) var
shah
af
Iran
og landets
monark
fra
16. september
1941
til
den iranske revolution
11. februar
1979
. Han var den anden monark af
Pahlavi-dynastiet
og den sidste shah i det iranske monarki.
I april
1926
blev Mohammad Reza Pahlavi
kronprins
af
Persien
.
I
1941
invaderede Tyskland sin tidligere allierede,
Sovjetunionen
, som hurtigt allierede sig med Storbritannien. Briterne og Sovjetunionen var bekymret for, at shah
Reza shah Pahlavi
var i færd med at stille sit
olierige
land til disposition for tyskerne. De to stormagter okkuperede Iran og tvang shahen til at trække sig til fordel for sin søn. Iran var besat af Sovjetunionen, Storbritannien og USA 1941-1946.
[1]
[2]
Iran blev en vigtig rute for britisk og senere
amerikansk
hjælp til Sovjetunionen. Den vigtige forsyningsrute blev kendt som "
den persiske korridor
" og markerede den første amerikanske indblanding i Iran i stor skala.
I 1951 blev
Mohammed Mossadeq
regeringschef og landets første demokratisk valgte leder. Han gennemførte samme ar en lov om nationalisering af det britisk ejede
Anglo-Persian Oil Company
(BP). Det førte til en konflikt med
Storbritannien
. I samarbejde med shahen, kræfter i hæren og agenter fra CIA blev der i 1953 iværksat et kup
Operation Ajax
mod statsministeren. Der var udført af den amerikanske efterretningstjeneste
CIA
og det britiske
MI6
i samarbejde med borgerlige kræfter i Persien. Kuppet sa først ud til at mislykkes, og shahen forlod landet, men med hærens indgriben blev statsministeren afsat og erstattet af general
Fazlollah Zahedi
, og shahen kunne vende tilbage.
[3]
Nu etablerede shah Muhammed Reza sig som Irans reelle hersker. De to dominerende partier, det marxistisk inspirerede
Tudeh
og det mere liberale National Front blev nedbrudt. I 1957 blev den hemmelige politistyrke
SAVAK
grundlagt. Styrken blev frygtet for tortur og henrettelser uden lov og dom.
Det tidligere styre havde vist behovet for reformer i landet. I
1962
gennemførte Pahlavi en række samfundsreformer "
den hvide revolution
". Det indebar, at
feudalismen
blev afskaffet, at
analfabetismen
formindskedes og at
sundheds
- og uddannelsessystemerne blev forbedret.
[4]
Landets industri blev bygget op, ligestillingen fremmedes og økonomien fik et opsving.
[4]
Ogsa Irans kvinder fik en langt bedre social og retslig stilling i samfundet og ret til skilsmisse.
[5]
Pahlavi fortsatte med sekulariseringsprocessen og moderniseringen, som hans fader havde pabegyndt. Afstanden mellem de fattige og overklassen voksede.
Mullaherne
protesterede mod den voksende vestlige indflydelse, som truede de muslimske traditioner og deres egen magt og indflydelse.
I 1963 blev demonstranter dræbt af militæret, da de krævede, at den fængslede
fundamentalistiskte
shiamuslimske
leder,
ayatollah
Ruhollah Khomeini
, skulle frigives. Han havde opfordret til opstand mod statens jordreformer og mod kvinders stemmeret.
Den
26. oktober
1967
lod Pahlavi og hans ægtefælle
Farah Diba
sig krone til
shah
og
shahbanu
(kejser og kejserinde). I
1971
fejrede landet det
persiske
monarkis 2.500-arsjubilæum med store festligheder.
I 1970'erne voksede økonomien i takt med stigende oliepriser.
[4]
Pahlavi forsøgte at gøre Iran til en moderne industriel stormagt og styrke landets indflydelse i regionen. I forbindelse med den verdensomspændende energikrise i
1973
, og efter at shahen havde besluttet, at Iran skulle firedoble oliepriserne, begyndte de vestlige lande, som var afhængige af olien, at vise deres modvilje mod hans politik. Efter flere ar med mislykkede forsøg pa at etablere et topartisystem blev der i 1975 etableret et etpartisystem under det royalistiske parti
Rastakhiz
, de fleste aviser blev nedlagt, og statsministeren blev reduceret til shahens radgiver.
[4]
Bade levestandarden i landet og den politiske bevidstgørelse var forbedret betydeligt . I midten af 1970'erne studerede omkring 50.000 unge iranere i udlandet pa statslige stipendier. De vendte tilbage til Iran og bidrog til at opbygge landets industrier og infrastruktur. Samtidigt voksede de sociale forskelle i landet, fordi staten ensidigt satsede pa storindustri og negligerede den traditionelle købmandsøkonomi. Gennem den økonomiske højkonjunktur og liberaliseringer pa det sociale omrade begyndte traditionelle grupper i samfundet at protestere, især
ulaman
og
købmænd (basarhandlere)
. Senere sluttede ogsa radikale militante venstregrupper sig til oppositionen, der modsatte sig shahens nationalistiske velfærdspolitik.
Amnesty International
rapporterede, at Iran havde op mod 2.200 politiske fanger i
1978
.
I 1979 blev den politiske uro til en
revolution
, der - sammen med en fremadskridende
kræft
- tvang shahen til at forlade Iran efter 37 ars styre. Kort efter hans afrejse blev Iran omdannet til en
islamisk republik
. I realiteten et totalitært præstestyre under Khomeini, der afskaffede demokrati, ytringsfrihed og andre menneskerettigheder og systematisk forfulgte enhver, der forsøgte at forsvare disse rettigheder. Tusindvis af iranere flygtede fra diktaturet.
Først rejste shahen til
Egypten
, hvor han fik en varm velkomst af præsident
Anwar el-Sadat
. Muhammed Reza boede senere i
Marokko
,
Bahamas
og
Mexico
. Men hans
kræft
begyndte at blive værre og krævede behandling. Præsident
Jimmy Carter
tillod shahen et kortere ophold i
USA
for at fa medicinsk behandling. Beslutningen var ekstremt upopulær i Iran, hvor det nye regime krævede, at shahen skulle vende tilbage til Iran for at blive stillet for retten og henrettet. Det førte til
gidselkrisen i Iran
. Da shahens kræftbehandling var ovre, pressede den amerikanske regering, som var ivrig efter at undga yderligere konfrontation med det nye diktatur, den tidligere monark til at forlade landet. Han forlod USA og boede en kort tid i
Panama
. Til sidst rejste han tilbage til Egypten, hvor han døde i
Kairo
den
27. juli
1980
. Muhammed Reza Pahlavi blev begravet i
moskeen
ar-Rifai i Cairo, en moske med stor symbolsk værdi. De sidste kongelige herskere af to antikke imperier er gravlagt her, Muhammed Reza Shah Pahlavi af Iran og kong
Farouk
af Egypten.
Under sit eksil skrev Muhammed Reza Pahlavi en selvbiografi pa fransk med titlen
Reponse a l'histoire
. Den blev bl.a. oversat til engelsk (
Answer to History
), persisk (
Pasukh bih Tarikh
) og dansk (
Mit svar til historien
) og blev offentliggjort
posthumt
i 1980. Bogen er hans personlige beretning om hans styre og bedrifter samt hans syn pa den iranske revolution og vestens politik over for Iran. Shahen gav
Amir Abbas Hoveyda
og hans administration skylden for
SAVAK
's ugerninger og de mislykkede demokratiske og sociale reformer, især den hvide revolution.
- ^
The Hutchinson Encylopedia
, Helicon, 2001, opslagsord Pahlavi dynasty og Iran
- ^
SR:
30 ar sedan revolutionen i Iran
- ^
Kinzer, Stephen (2003).
All the Shah's men. An American coup and the roots of Middle East terror
. Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons.
ISBN
0-471-67878-3
.
- ^
a
b
c
d
Yapp, M.E. (1991).
The Near East since the first world war
. Harlow, Essex: Longman. s. 331-335.
- ^
Yapp, M.E. (1991).
The Near East since the first world war
. Harlow, Essex: Longman. s. 337.