- For alternative betydninger, se
Tsunami (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Tsunami
)
En
tsunami
eller
tsunamibølge
(
jap.
津波,
havnebølge
; fra 津
tsu
,
havn
, og 波
nami
,
bølge
) er en
havbølge
, som pa dybt vand udbreder sig med op til ca. 700 km/t og pa overfladen har en svag vand/luft-bølge pa maske 0,5 meters højde. Den er derfor ufarlig pa dybt vand. Denne svage bølge kaldes af mange fejlagtigt for en tidevandsbølge, men dens oprindelse har dog intet med den daglige vekslen mellem
høj- og lavvande
at gøre. De bliver heller ikke fremkaldt af
vinden
og ma ikke forveksles med sakaldte
monsterbølger
. Tsunamier bliver overvejende udløst af undersøiske jordskælv. Der er en skala for, hvor voldsom en tsunami kan være. Skalaen gar op til 10, og der er aldrig været en tsunami, der har ramt 10 pa skalaen. Der er mange, der kalder skalaen for flimatushi, som er et andet ord for havnebølge (津波)
Pa abent hav kan det være svært overhovedet at opdage en tsunami, men i nærheden af kysten kan kraftige tsunamier skabe omfattende
naturkatastrofer
med store materielle og menneskelige omkostninger. En tsunami kan lægge hele kyststrækninger øde.
En speciel form for tsunamibølger er
meteotsunamier
, dannet af
meteorologiske
processer.
Ordet
tsunami
: havnebølge blev dannet af japanske fiskere, der vendte tilbage fra fiskeri og fandt alt ødelagt i havnen, selv om de hverken havde set eller mærket en bølge pa abent hav. Det skyldes, at Japan har en stejl havkystlinje. Kæmpebølgerne opbygges, kort før de nar stranden og slar over
molen
ind i havnen, hvor de ødelægger alt.
Omkring 86?% af alle tsunamier bliver fremkaldt af
undersøiske jordskælv
, de resterende opstar ved pludselig fortrængning af store vandmasser, dette kan skyldes
vulkanudbrud
, kystnære
bjergskred
,
turbiditstrømme
, eller
meteornedslag
i havet.
Tsunamier optræder for 79?% vedkommende i
Stillehavet
: Pa randen af Stillehavet i subduktionszonen for
Ildringen
forskyder
tektoniske plader
i jordskorpen sig ind over hinanden, hvilket fremkalder savel vulkanaktivitet som hav- og jordskælv.
Et jordskælv kan kun fremkalde en tsunami, nar alle følgende tre betingelser er opfyldt:
- Det har styrke 7 eller mere pa
Richterskalaen
.
- Dets
hypocentrum
ligger nær jordoverfladen eller pa havbunden.
- Det fremkalder en lodret forskydning af havbunden, der sætter vandsøjlen ovenover i bevægelse.
Kun en procent af jordskælvene mellem 1860 og 1948 fremkaldte malbare tsunamier. Men da vandet overfører energien mere effektivt, fremkaldes der større skader end ved et jordskælv af sammenlignelig størrelse pa landjorden.
Der er ogsa den mulighed, at et mindre jordskælv udløser et undersøisk skred, som skaber en tsunami.
Pa dybt vand er tsunamiens
energi
konstant og en funktion af dens højde og hastighed. Derfor vil bølgens højde øges, nar den kommer tæt pa land, mens hastigheden mindskes. En tsunami har en meget lang bølgelængde pa ca. 100 km. En bølges hastighed pa lav dybde er
, hvor
er tyngdeaccelerationen og
er vanddybden.
Nar tsunamien rammer
kyster
, sænkes hastigheden fra de mange kilometer i timen (eller over 100 km/t) til omkring 50 km/t, og havbølgen rejser sig og bliver til en flodbølge pa op til 30 meters højde (rekorden er 85 meter
24. april
1971
i nærheden af den
japanske
ø
Ishigaki
).
Bade kystens form over og under vandlinjen, herunder
odder
og
bugter
i omradet, har stor betydning for, hvor langt en tsunamibølge trænger ind i landet. Fx kan en tsunami i en
fjord
opkoncentreres endnu mere og kan her blive op til 524 meter høj.
[1]
[2]
Da tsunamien er en bølge, dannes der normalt en bølgedal foran bølgen, nar den kommer ind pa lavt vand. Derfor vil vandet ofte trække sig tilbage, kort før tsunamien slar til.
Bølgedalen fortsætter frem med høj hastighed, selvom selve tsunami-bølgen bliver opbremset af det lave vand. Jo mere og jo længere vandet løber væk, jo mere vand rummer bølgen. Selvom havbunden ikke bliver blotlagt, ændres trykket i havbunden, sa at der frigøres metan, som far vandet til at boble og skumme hvidt.
Det viser sig at
mangroveskove
og kystnære
skove
yder en rimelig mindskelse af tsunamiers ødelæggelser.
[3]
21. arhundrede
- 11. marts
2011
:
Jordskælvet ved Sendai 2011
. Et undersøisk jordskælv ud for den japanske by
Sendai
forarsagede en tsunami, der skyllede ind over den japanske kyst med store ødelæggelser til følge. 15.883 døde som følge af jordskælv og tsunami. Selv inde i
Sognefjorden
sa langt borte som
Norge
kunne man se eftervirkninger af skælvet.
[4]
- 17. juli
2006
: Et undersøisk jordskælv ved den indonesiske ø
Java
udløste en tsunami. Over 700 mistede livet.
- 26. december
2004
:
Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004
. Under et undersøisk jordskælv i det Indiske Ocean (3° 33' nord, 95° 8' øst) ved øen
Sumatra
blev der malt svingninger pa Richterskalaen op til 9,3. Det regnes for det fjerde- eller femtestørste udsving, der er malt, og resulterede i en af de værste tsunami-katastrofer i historien.
[5]
Mindst 231.000 mennesker (december 2004) i otte asiatiske lande (Indonesien/Sumatra,
Sri Lanka
,
Indien
,
Thailand
,
Myanmar
,
Maldiverne
,
Malaysia
og
Bangladesh
) blev dræbt. Tsunamibølgen naede ogsa de flere tusinde kilometer til Øst- og Sydafrika, hvor der meldtes om ofre fra
Somalia
,
Tanzania
,
Kenya
,
Sydafrika
,
Madagaskar
og
Seychellerne
.
20. arhundrede
18. arhundrede
17. arhundrede
- 26. januar
1700
: Cascadia-jordskælvet udløste en tsunami, der ramte Japan.
Pa grund af den lave
jordskælvsrisiko
og den forholdsvis lavvandede
Nordsø
er risikoen for tsunamier ikke stor i Danmark, men der forekommer usædvanlige bølger. Den største risiko i Nordatlanten menes at være fra skred af undersøiske vulkankegler eller bevægelser langs forkastningen ved den
Iberiske Halvø
.
Storegga-skreddet
omkring ar 6200 f.v.t. var et undersøisk jordskred ved den norske kontinentalskrænt ud for
Møre
. Man har undersøgt sedimenter og fossiler af havdyr, som tsunamien skyllede op pa land, og fastslaet højden til 20 meter pa Shetland, 6-10 meter pa Færøerne, 9-11 meter nær Sula, 6-7 meter nær Trondhjem, 3-4 meter nær Bergen og 3-6 meter i Skotland.
I
Tafjord
pa
Søndmøre
skete der den 7. april 1934 en af de største naturkatastrofer i Norges historie, da en klippeblok faldt 730 meter ned i fjorden og skabte op til 64 meter høje bølger. 40 mennesker omkom. I
Loen
i
Nordfjord
krævede to skred i 1905 og 1934 henholdsvis 61 og 74 dødsofre, og den sidstnævnte flodbølge var 70 meter høj.
Tjelle-skredet
i 1756 var formentlig endnu større og skabte bølger op til "50 skridt" over normal vandstand.
Et bjergskred pa
Kalsø
pa Færøerne den 19. juni 1953 skabte en stor flodbølge med materiel skade, og en mand var nær druknet.
Et stort fjeldskred pa Nuussuaq-halvøen i Grønland i november 2000 skabte en tsunami pa begge sider af
Vaigat
-sundet. Den forladte mineby
Qullissat
pa
Disko
blev hærget, og i bygden Saqqaq pa Nuussuaq ødelagde bølgen flere sma bade.
Den 17. juni 2017 omkring kl 21:40 skred et stykke fjeld pa ca 300 gange 1.100 meter i
Karrats Fjorden
nord for
Uummannaq
i Vestgrønland. Bygden
Nuugaatsiaq
blev hardt ramt af den efterfølgende tsunami hvor fire mennesker omkom, ni blev kvæstet, heraf to alvorligt og der skete store materielle skader pa bygninger og infrastruktur.
Den 5. juni 1858 ramte en flodbølge kysterne omkring
Vesterhavet
. I Danmark blev den observeret ved
Holmsland Klit
og
Agger Kanal
. Vandet anslas af forskellige kilder til at være steget mellem 1½ og 6 meter.
En voldsom bølge ramte den jyske vestkyst fra
Blavandshuk
til
Thy
den 21. juli 1998 mellem klokken 11.30 og 12. Bølgen fik vandstanden til at stige mindst en meter inden for et minut, men ramte op til 3 meter over daglig vande og løb indtil 100 meter op ad stranden, hvor der var mange badegæster. Arsagen er ukendt, men tidspunktet faldt sammen med et pludseligt tordenvejr midt i Nordsøen.
[7]
- BBC: Animated guide: Tsunamis
?
BBC News
, 8.sept. 2008
- 2005-01-16, Sciencedaily: NASA/French Satellite Data Reveal New Details Of Tsunami
Citat: "...For the first time, orbiting satellites have observed and measured a major tsunami event in open ocean, the Indian Ocean tsunami that resulted from the magnitude 9 earthquake southwest of
Sumatra
on December 26. The measurements are of tremendous value to researchers worldwide and will aid our understanding of these events..."
- 1/20/2005, South Asia News ExpressNewsline.com: Tsunami revives passive Ranong fault near Phuket
Arkiveret
12. april 2005 hos
Wayback Machine
Citat: "...A one-kilometre crack has opened in the ocean floor north of
Phuket
,
Thailand
, sparking fears that the dormant Ranong fault has been revived following the Dec 26 undersea earthquake, reports Xinhua...When a
fault
becomes active, it releases bubbles..."
- Film og fotos af Tsunamien i Asien 2. juledag 2004
- Pacific Tsunami Warning Center
,
bulletins
Arkiveret
6. januar 2005 hos
Wayback Machine
- Pacific Tsunami Museum
- January 07 2005, iol: Studying of tsunamis no child's play
Arkiveret
11. april 2005 hos
Wayback Machine
Citat: "...Even so, landslide-generated tsunamis are now emerging as killers, either in their own right or as amplifiers of quake-driven waves..."
- December 26 2004, iol: Exploring the power of deadly waves
Arkiveret
15. januar 2005 hos
Wayback Machine
Citat: "..."If you are on a boat, you might not even feel a tsunami," said Wong Wing-tak..."
- 31 December, 2004, BBC News: Did animals have quake warning?
Citat: "...Many tourists drowned but, to the surprise of officials, no dead animals have been found. It has highlighted claims that animals may possess a sixth sense about danger...There are many eyewitness accounts of birds and animals migrating before earthquakes and volcanic eruptions..."
- December 31 2004, iol: Can animals sense disaster?
Arkiveret
13. januar 2005 hos
Wayback Machine
Citat: "...No elephants are dead, not even a dead hare or rabbit. I think animals can sense disaster. They have a sixth sense. They know when things are happening..."
- Interessant grafik
Arkiveret
9. august 2011 hos
Wayback Machine
- 2 April, 2005, BBC News: Tsunami theory of flood disaster
Citat: "...A tsunami in the Bristol Channel could have caused the deaths of up to 2,000 people in one of Britain's greatest natural disasters, experts have said...For centuries, it has been thought that the great flood of January
1607
was caused by high tides and severe
storms
...Eyewitness accounts of the disaster, published in six different pamphlets of the time, told of "huge and mighty hills of water" advancing at a speed "faster than a greyhound can run" and only receding 10 days later..."
- "After the Tsunami"
Den danske fotograf Thorsten Overgaards dokumentar om hjælpearbejdet efter tsunamien, den 26. december 2004.
- ^
World's Tallest Tsunami. A tsunami with a record run-up height of 1720 feet occurred in Lituya Bay, Alaska. Geology.com 2005-2020
- ^
Hvem ved bedst? ? Danmark
- ^
fao.org: CHAPTER 1 PROTECTION FROM TSUNAMIS. Thematic paper: The role of forests and trees in protecting coastal areas against tsunamis
Citat: "...Shuto (1987) outlined different ways in which coastal forests may reduce tsunami impact and asserted that a forest is effective for several reasons: 1) it stops driftwood and other flotsam; 2) it reduces water flow velocity and inundation depth; 3) it provides a life-saving snare for people swept off land by a tsunami run-down; and 4) it amasses wind-blown sand and create dunes, which serve as a natural barriers against tsunamis. However, it is important to note that, in the case of a large tsunami, narrow belts of trees or forests may be ineffective in providing protection, and in some cases may even create more damage because of uprooted trees flowing inland. In relation to the 2004 Indian Ocean tsunami, anecdotal feedback and scientific studies indicated that mangroves had saved lives and resources...Plate 1.5 Ikonos imagery before and after the 2006 West Java tsunami shows how vegetation reduced tsunami impact at Pangandaran Beach (source: CRPS www.crips.nus.edu.sg/)...The results of the simulation show that the coastal forest would have mitigated the impact of the 1994 East Java tsunami..."
- ^
http://www.vg.no/nyheter/innenriks/jordskjelv-i-japan/sognefjorden-begynte-aa-koke-av-japan-jordskjelvet/a/10082949/
- ^
https://www.sciencenews.org/article/deep-heat-may-have-spawned-one-worlds-deadliest-tsunamis?mode=topic&context=60&tgt=nr
- ^
http://newquaytown.com/cornwall-tsunami-1755
- ^
Erik Buch m.fl.:
Tsunami: Risikovurdering for danske, færøske og grønlandske farvande
, Teknisk Rapport 05-08, DMI, 2005