Reunion
(eller
Reunion
) er en
ø
i det
Indiske Ocean
og er
fransk
oversøisk departement
. Øen har et areal pa 2.512 km². Det er den største ø i
øgruppen
Mascarenerne
. Der bor 720.000 indbyggere pa øen. Hovedstaden er
Saint-Denis
.
Reunion blev opdaget af portugisere i
1513
. Øen var pa det tidspunkt ubeboet, den blev først kolonialiseret af Frankrig i
1642
under navnet
Ile Bourbon
, dette blev senere skiftet til
Reunion
under den franske revolution. Efter abningen af
Suez-kanalen
i
1869
mistede øen sin funktion som stoppested pa
søruterne
til Østasien.
Foruden at været et kendt rejsemal for specielt franske turister, blev øen kendt efter et alvorligt udbrud af
denguefeber
, en
tropesygdom
overført af
chikungunya
myggen
.
I 2007, da sygdommen var pa sit højeste, var en tredjedel af øens befolkning smittet.
[1]
Reunion er beliggende 800 km øst for
Madagaskar
og tæt ved
Mauritius
.
Den har en aktiv
vulkan
Piton de la fournaise
(2510 m), og
øens højeste punkt er den udslukte vulkan
Piton des Neiges
(3063 meter).
Klimaet pa Reunion er er
tropisk
med en kraftig pavirkning fra
passat
-vindene.
Pa grund af øens
topografi
, kan der være store forskelle pa
temperatur
og
vejr
, afhængigt af lokalitet. Saledes er
gennemsnitstemperaturen 24° ved kysten, mens den er 14° pa de indre sletter. I bjergene kan der forekomme nattefrost.
Klimatabel
[2]
|
Jan
|
Feb
|
Mar
|
Apr
|
Maj
|
Jun
|
Jul
|
Aug
|
Sep
|
Okt
|
Nov
|
Dec
|
Total
|
GnSn
|
Max temp
|
30
|
30
|
29
|
28
|
27
|
26
|
25
|
25
|
25
|
26
|
27
|
29
|
|
27
|
Min temp
|
23
|
23
|
23
|
21
|
20
|
18
|
17
|
17
|
17
|
19
|
20
|
22
|
|
20
|
Middel temp
|
26,5
|
26,5
|
26
|
24,5
|
23,5
|
22
|
21
|
21
|
21
|
22,5
|
23,5
|
25,5
|
|
24
|
Nedbør i mm
|
263
|
216
|
290
|
160
|
81
|
75
|
70
|
49
|
47
|
44
|
95
|
151
|
1541
|
|
Antal døgn nedbør
|
19
|
17
|
18
|
13
|
14
|
14
|
17
|
16
|
14
|
12
|
13
|
16
|
183
|
15,25
|
Solskinstimer
|
240
|
215
|
209
|
222
|
236
|
220
|
224
|
219
|
217
|
221
|
212
|
217
|
2652
|
|
Fugtighed i %
|
72
|
70
|
75
|
69
|
67
|
64
|
66
|
64
|
65
|
64
|
67
|
72
|
|
|
Tørtiden
er fra maj til november.
Øen rammes af
cykloner
. Saledes ramte en cyklon øen i
1948
, der forarsagede 165 dødsfald.
[3]
Afstamning
[4]
Afstamning
|
Antal %
|
Afrikansk
|
35
|
Europæisk
|
25
|
Indisk
|
25
|
Kinesisk
|
4
|
Indo-Muslimer
|
3
|
Øvrige
|
8
|
Arabiske
sømænd kendte til øen og kaldte den
Dina Morgabin
(≪Vestøen≫). Ogsa afrikanske og asiatiske søfarere kendte øen.
[5]
Den portugisiske
admidral
Pedro de Mascarenhas og hans mandskab anses for at være de første europæere som kom til den ubeboede ø den
9. februar
1513
.
[6]
[7]
De gav den navnet
Santa Apollonia
,
[5]
etter den hellige
Apollonia af Alexandria
, hvis minde blev markeret den 9. februar i den daværende katolske helgenkalender. I arene som fulgte fik øen sporadiske besøg af arabere, portugisere, englændere og
hollændere
.
Øen blev senere erobret af
Frankrig
og administreret fra
Port Louis
,
Mauritius
. Selv om det franske flag blev hejst af Francois Cauche i
1638
, sa blev Santa Apollonia først officielt krævet af Jacques Prunis pa vegne a Frankrig, da han deporterede 12
mytterister
til øen fra
Fort-Dolphin
(i dag:
Tolanaro
) pa
Madagaskar
.
[8]
At øen nu var fransk blev markeret med en statue pa stranden i det som i dag er kommunen La Possession. Fangene forlod øen og vendte tilbage til Frankrig den
28. maj
1658
med skibet
Thomas-Guillaume
. Fire ar efter den første franske flaghejsning, i
1642
, bosatte de første franskmænd sig pa øen da
La Compagnie des Indes Orientales
(
Det franske ostindiske kompagni
) sendte sendte
skibet
Saint-Louis
til øen. I
1649
navngav
Ludvig XIII af Frankrig
øen
Ile Bourbon
, efter navnet pa hans kongeslægt.
[8]
Fra 1674 til 1764 var øen kontrolleret af det franske østindiske handelskompagni,
Compagnie des Indes Orientales
.
[8]
[6]
Der var ikke stor interesse for at flytte til og udvikle øen, og fra omkring 1685 begyndte sørøvere som havde deres virke i
Det Indiske Ocean
at bruge Ile Bourbon som en handelsbase.
Indtil
1715
var Det franske ostindiske kompagni tilfreds med at forsyne sig selv og sine egne skibe som passerede. Men
kaffe
blev introduceret pa øena ved at seks mokkatræer ble importeret fra
Yemen
, og mellem
1715
og
1730
blev kaffe øens vigtigste handelsvare. Som et resultat af dette blev øens økonomi forandret. Franskmændene benyttede
slaver
fra
Afrika
for at øge produktionen og etablere en plantageøkonomi.
[5]
[7]
Reunion fik sit navn i
1793
, som en følge af den
franske revolutionen
og kongehusets fald. Navnet fik øen som en markering af sammenslutningen mellem de revolutionære fra
Marseille
og nationalgarden i
Paris
10. august
1792
. I
1801
blev øen omdøbt til
Ile Bonaparte
, efter
Napoleon Bonaparte
. Under
Napoleonskrigene
blev øen i
1810
erobret af den britiske marine, som gav øen det gamle navn ≪Bourbon≫. tilbage. Da Frankrig igen fik øen tilbage ved
Wienerkongressen
i
1815
, beholdt øena sit navn ≪Bourbon≫ indtil efter kongehuset Bourbons andet fald i
1848
. De andre øer i
Det Indiske Ocean
som briterne havde erobret,
Rodrigues
,
Mauritius
og
Seychellerne
forblev britiske.
Kaffeplantagerne blev ødelagt af
cykloner
i begyndelsen af
1800-tallet
, og englænderne introducerede
sukkerrør
og gjorde sukker til øens vigtigste landbrugsvare. I
1819
begyndte man ogsa med at producere
vanilje
. Vaniljen sælges i dag under mærket ≪Bourbon≫.
I
1848
blev slaveriet afskaffet, men plantageejerne havde stadig brug for arbejdskraft, sa indiske og afrikanske frivillige blev importeret til øen. Deres levevilkar viste sig snart at ligne de forhold som slaverne oplevede.
De gode tider for handel varede indtil
1870
. Efterr ti ars bygning abnede den 171
km
lange
Suez-kanalen
i
1869
og gjorde øen overflødig som stoppested pa handelsruten mellem
Europa
og
Asien
. Øen blev dermed mindre strategisk vigtig og sammen med den øgede konkurrence pa sukker fra
Cuba
og
Europa
, førte det øen ind i et økonomisk uføre.
Befolkningsudvikling
[9]
[10]
Arstal
|
Antal
|
Arstal
|
Antal
|
Arstal
|
Antal
|
Arstal
|
Antal
|
1665
|
ca. 35
|
1671
|
76
|
1674
|
150
|
1704
|
734
|
1768
|
26.284
|
1788
|
47.195
|
1815
|
68.309
|
1848
|
103.490
|
1860
|
179.190
|
1872
|
193.360
|
1897
|
173.190
|
1954
|
274.370
|
1961
|
349.282
|
1967
|
416.525
|
1974
|
476.675
|
1982
|
515.814
|
1990
|
597.823
|
1999
|
706.300
|
2006
|
783.058
|
|
|
- 0-14 ar: 32% (mænd 119.291, kvinder 113.741)
- 15-64 ar: 62% (mænd 220.066, kvinder 227.632)
- 65 ar og ældre: 6% (mænd 16.336, kvinder 23.868)(2000)
Arlig befolkningsvækst: 1,63 % (2000)
- Forventet levealder for hele befolkningen: 72,68 ar
- Forventet levealder for mænd: 69,28 ar
- Forventet levealder for kvinder: 76,24 (2000)
|
---|
|
Oversøiske departementer
| |
---|
Collectivites d'outre mer
| |
---|
Collectivite sus generis
| |
---|
Metropol med status af collectivite territoriale
| |
---|
21°0′S
55°30′Ø
/
21.000°S 55.500°Ø
/
-21.000; 55.500