Mars (planet)

Rediger links
Page semibeskyttet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Mars . ( Se ogsa artikler, som begynder med Mars )
Mars ♂
Billede af Mars, med Valles Marineris i midten
Billede af Mars, med Valles Marineris i midten
Opdaget
Kendt siden forhistorisk tid
Kredsløb om Solen
Afstand til Solen (massecenter)
  • Min. 206 644 545 km
  • Maks. 249 228 729 km
Halve storakse 227 936 637 km
Halve lilleakse 226 939 986 km
Excentricitet 0,09341233
Siderisk omløbstid 1a 321d 17t 2m 32,64s
Synodisk periode 2a 49d 11t 2m 24,0s
Omløbshastighed
  • Gnsn. 86 677 km/t
  • Min. 79 099 km/t
  • Maks. 95 396 km/t
Banehældning 1,850 61° i fh. t. ekliptika ,
5,65° i fh. t. Solens ækv.
Periapsis­argument ; ω 296,462 3 °
Opstigende knudes længde ; Ω 24,578 54 °
Omgivelser
2 maner
Fysiske egenskaber
Diameter 6792 km v. ækv.,
6752 km v. polerne
Fladtrykthed 0,00589
Omkreds 21 339 km
Overfladeareal 1,45·10 8  km²
Rumfang 1,63·10 11  km³
Masse 6,4185·10 23   kg
Massefylde 3,934·10 3   kg /m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 3,690 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv. 18 097 km/t
Rotationstid 1d 0t 37m 22,685s
Aksehældning 25,19° ift. ekliptika
Nordpolens rektascension 317,681 43°
(21t 10m 43,543s)
Nordpolens deklination 52,886 5 °
Magnetfelt Regionale felter
Albedo 15 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. -63 °C
Min. -140 °C
Maks. 20 °C
Atmosfære
Atmosfæretryk 7 ? 9  hPa
Atmosfærens sammensætning

Carbondioxid : 95,32%
Kvælstof : 2,7%
Argon : 1,6%
Ilt : 0,13%
Carbonmonooxid : 0,07%
Vanddamp : 0,03%
Kvælstofoxid : 0,01%
Neon : 2,5 ppm
Xenon : 80 ppb
Ozon : 30 ppb

Metan : 10,5 ppb

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen , og naboplanet til vores egen planet Jorden . Som Jorden har Mars en atmosfære , om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende bestar af kuldioxid . Mars kaldes ogsa "den røde planet" pa grund af sin karakteristiske farve.

Mars og Jorden roterer næsten lige hurtigt, sa pa Mars oplever man et "mars-døgn" ( soldøgn eller kun "sol"), der er godt 39 ½ minutter længere end et jord døgn . Mars-aret; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, tager 686,9601 jorddøgn, eller 1 ar og ca. 10½ maned. Fordi Mars' omdrejningsakse ligesom Jordens hælder mod planetens baneplan, har Mars ogsa skiftende arstider ; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser og aftager i udbredelse, nar det er henholdsvis vinter og sommer pa de respektive halvkugler. Med omtrent 26 maneders mellemrum overhaler Jorden Mars indenom, sa de to planeter star pa linje i forhold til Solen. I august 2003 var Mars nærmere Jorden, end den havde været de seneste 60.000 ar. Afstanden var da mindre end 56 millioner km. [1] I juli 2018 var Mars igen ret nær Jorden (afstand 57 millioner km). Til sammenligning var de to planeter i 2016 omtrent sa langt fra hinanden, som de kan være, med en afstand pa 75 millioner km. [2]

Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestaende civilisationer af "marsboere" eller "sma grønne marsmænd", men i dag er det ikke bevist, at Mars har nogen som helst livsformer. Dog har man nu sikre tegn pa at der er vand pa Mars, da NASA har konstateret, at der flyder saltvand ned ad skraninger, [3] og meget tyder pa, at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige sa fugtig, som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning end i dag ? og i sa fald er det tænkeligt, at der bade dengang har været livsformer, og ogsa at der er livsformer pa Mars nu.

Marsoverfladen

Mens den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter, der er udjævnet af lavastrømme, bestar den sydlige halvkugle for det meste af højland, arret af store kratere fra meteornedslag. De to terræntyper ser forskellige ud nar man observerer dem fra Jorden, sa tidligere mente man at de lysere, lave sletter var "kontinenter" mellem det mørkere højland, som man mente var "have".

Mars har udslukte vulkaner og supervulkaner , hvoraf den største, Olympus Mons med 26,4 kilometer , har rekorden som Solsystemets højeste bjerg . Den ligger i et enormt højlandsomrade kaldet Tharsis , sammen med flere andre store og ligeledes udslukte vulkaner. Mars byder ogsa pa Solsystemets største bjergkløft, Valles Marineris , som er 4.000 kilometer lang og 7 kilometer dyb: Den er opkaldt efter den ubemandede rumsonde Mariner 9 som "opdagede" den.

Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Mars' areografi og areologi (dannet af Ares , den græske pendant til romernes krigsgud Mars ).

Udsigt over Mars' overflade

Atmosfære

Mars har en ganske tynd atmosfære ; trykket , eller "barometerstanden", pa marsoverfladen varierer mellem 0,7 og 0,9 kilo pascal , sammenlignet med det gennemsnitlige tryk pa 101 kilopascal ved Jordens overflade. Det meste, 95%, af marsatmosfæren bestar af carbondioxid, og modsat Jordens atmosfære beskytter den marsianske atmosfære ikke planetens overflade mod solens ultraviolette lys .

Pa grund af den større afstand til Solen er solstralingen ved Mars kun ca. 43% af hvad den er i Jordens afstand, og dertil er den tynde marsatmosfære en darlig varmeisolator : Temperaturerne pa Mars er derfor lave; i gennemsnit ?60 grader Celsius , med udsving mellem ?140 og +25 grader.

Det meste af det vand der findes pa Mars er bundet i planetens to polarkalotter, hvor det findes som "rim", blandet op med frossen kuldioxid eller tøris . Den smule der findes som vanddamp i atmosfæren, danner indimellem store højtliggende cirrusskyer .

Fra tid til anden bryder kæmpemæssige støv- eller sandstorme løs pa Mars. De kan ses fra Jorden nar planetskivens overfladetræk udviskes helt eller delvis.

Marsianske maner

Phobos (øverst) og Deimos (nederst) i samme malestoksforhold

Mars har to maner : Phobos og Deimos ? navnene er græsk for "skræk" og "rædsel" ? som begge blev opdaget i 1877 af Asaph Hall . De er ganske sma, kartoffelformede stenblokke; afhængig af hvilken led de males pa, er Phobos' udstrækning mellem 19 og 27 kilometer, mens Deimos maler 10 til 16 kilometer. De er muligvis smaplaneter , som er blevet indfanget af Mars' tyngdefelt.

Pa grund af tidevandskræfter har begge maner bunden rotation, og vender derfor altid den samme side mod Mars. Phobos' bane er sa lav, at den fuldfører et omløb hurtigere end Mars roterer om sig selv: Set fra Mars star Phobos op i vest og gar ned i øst. Deimos star i lighed med Jordens mane op i øst og gar ned i vest. Phobos spiralerer ind mod Mars og vil med tiden kollidere med Mars.

Liv pa Mars?

I 1880'erne mente Percival Lowell at have observeret nogle "linjer" eller vandkanaler pa kryds og tværs hen over Mars' overfladen. Siden hen har man fundet ud af at det han sa var en fejl i hans øjne der efterlod et mønster i hans synsfelt hvilket tydeligt har kunnet ses hen over Mars nar han har kigget gennem teleskopet, han sa ogsa kanaler pa Venus . Formodningerne om højerestaende liv pa Mars satte sine spor i tidens science fiction , f.eks. H.G. Wells ' Klodernes kamp fra 1898 .

Efterhanden som teleskoperne blev bedre, stod det klart at der hverken var kanal-anlæg eller andre spor af civilisationer at se pa Mars, og man opdagede hvor ugæstfri forholdene pa Mars ville være overfor jordiske livsformer. Lige inden de første rumsonder landede pa marsoverfladen gjorde man sig allerhøjest forhabninger om simple planter, alger og lignende ? langt fra den højtstaende, kanal-byggende civilisation man forestillede sig i slutningen af det 19. arhundrede .

Maleresultaterne fra sonderne pa Mars' overfladen kunne ikke entydigt be- eller afkræfte teorien om bakterielt liv pa Mars [4] , men til gengæld har man opdaget en række ting ved Mars der tyder pa at der engang i en fjern fortid har været rigeligt med vand: Det sandsynliggør, at der engang har været et maske endda frodigt liv pa Mars, men noget endegyldigt bevis for dette har man endnu ikke fundet.

I 1996 offentliggjorde forskere fra NASA , at de mente at have fundet spor af mikroskopiske fossiler efter bakterier i meteoritten Allan Hills 84001 , der antages at komme fra Mars. Det anses dog for værende usikkert, om de konstaterede spor stammer fra liv pa planeten, eller om sporerne er afsat af andre arsager.

NASA oplyste den 16. december 2014, at Curiosity rover havde foretaget den første sikre opdagelse af organisk materiale pa Mars i forbindelse med analyse af gasser fra boreprøver pa planeten. [5] Forekomsten af organiske molekyler er dog ikke bevis for eksistensen af tidligere liv pa Mars, da det organiske materiale kan være opstaet pa mange andre mader end gennem liv.

Vand pa Mars

Billedet tv. (15.jun.2008) viser sma klumper is nederst tv. i gravesporet, klumperne er fordampet pa billedet th. (19. juni 2008)

Den 31. juli 2008 meddelte NASA at laboratoriet om bord pa Phoenix Mars Lander havde bekræftet fund af is (solidt vand) i en prøve af frossen jord hentet op fra en dybde pa omkring 5 cm. Der har tidligere være indikationer pa forekomster af is i dybtliggende kratere og planetens polare omrader, men det er første gang en sonde eksperimentelt har konstateret forekomster af vand pa Mars. [6] Phoenix var landet i regionen Vastitas Borealis i nærheden af Heimdallkrateret pa Mars' nordlige halvkugle (68° N, 233° Ø) i et omrade, som uformelt kaldes Green Valley . Fundet fik NASA til at forlænge rumfartøjets operationsperiode.

Den 25. juli 2018 blev en artikel udgivet i Science , hvori Roberto Orosei og hans kolleger beskrev hvordan de havde analyseret radiodata fra MARSIS instrumentet ombord pa Mars Express sonden i kredsløb om Mars. Her fandt de nogle radio signaturer der stemte overens med de radio signaturer man far med underjordiske søer fundet pa jorden under isen pa Antarktis og Grønland . Denne sø ligger 1,5 kilometer under jorden pa sydpolen i et omrade kaldet Planum Australe og er omkring 20 kilometer i diameter.

Det er generelt antaget, at der tidligere har været flydende vand i store mængder pa Mars' overflade. [7] [8] Pa grundlag af malinger at indholdet af deuterium i Mars' atmosfære har forskere konkluderet, at Mars for 4,5 milliard ar siden havde vand i sa store mængder, at omkring 20% af planeten var dækket af et ocean. [9] [10]

Rummissioner til Mars

Jorden og Mars kan kaldes hinandens "nabo-planeter" i og med de to planeter er hhv. den tredje og fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen. Og kulde, sandstorme og vandmangel til trods, er klimaet pa Mars meget mere taleligt for mennesker og maskiner end Jordens "nabo til den anden side"; Venus .

Ubemandede rumflyvninger til Mars

De første ubemandede ekspeditioner til Mars blev gennemført i 1960'erne med sonder der enten fløj forbi eller gik i kredsløb om Mars, og derfra optog nærbilleder og foretog andre observationer fra "nært" hold. I 1970'erne landsatte man de første fartøjer direkte pa overfladen, hvoraf det daværende Sovjetunionen var først med et menneskeskabt instrument pa marsoverfladen. Siden 1990'erne er en række fartøjer fra USA og et fra den europæiske rumfartsorganisation ESA blevet landsat pa Mars.

Følgende rumfartøjer er indtil nu, med større eller mindre held, sendt af sted til Mars:

Den 4. juli 1997 landede Mars Pathfinder i Ares Vallis. Med sig havde den en lille sekshjulet robot, ved navn Sojourner (opkaldt efter menneskerettighedsforkæmperen Sojourner Truth). Den blev sendt af sted for at udforske klippeblokkene i nærheden af landeren. Selve landeren var udstyret med bl.a. vindmaler , termometer og videofarvekameraer. Billederne fra kameraerne var de første billeder fra marsoverfladen der løbende blev lagt ud pa forskellige hjemmesider.

Man mistede kontakten med Mars Pathfinder/Sojourner nogle maneder efter, nemlig den 27. september 1997. Det var pa grund af de lave temperaturer pa Mars at man mistede kontakten med dem, men de havde holdt længere end forventet. Sa alt i alt var det en meget vellykket mission, og man fandt ud af en hel masse nyt om Mars.

Aktive marsmissioner

Bemandede rumflyvninger til Mars

Menneskelige astronauter er meget mere fleksible end de robotter og fjernstyrede apparater vi allerede har sendt til Mars, hvilket efter nogens mening retfærdiggør de større tekniske vanskeligheder der ligger i at holde en besætning i live og i god form under en 2-3 ar lang rumflyvning. USA's daværende præsident George W. Bush talte d. 14. januar 2004 om mulighederne for en bemandet færd til Mars, og ESA har en langsigtet vision om samme mal, betegnet Aurora-programmet . Robert Zubrin fra Mars Society taler varmt for en "rejseplan" der omtales som Mars Direct : Denne plan betragtes af mange som den mest praktiske og økonomisk overkommelige fremgangsmade for en bemandet Mars-færd.

Pa meget langt sigt, arhundreder ude i fremtiden, mener en del videnskabsfolk at Mars kunne blive en koloni beboet af mennesker, eller maske endda ændres ved terraforming til et miljø som mennesker kan leve i direkte, uden brug af rumdragter og hermetisk lukkede boliger med egen atmosfære. Andre videnskabsfolk advarer imod ideen med at terraforme Mars, fordi vi derved afskærer os fra nogensinde at finde evt. oprindelige Mars-livsformer i mylderet af det liv vi i sa fald medbringer fra Jorden.

Antikke civilisationers navne for planeten Mars

Alle planeter har faet navn efter guder i romersk mytologi , og Mars’ røde farve knyttede den til blodsudgydelse og krigsguder som romernes Mars. [11]

Kilder/henvisninger

  1. ^ "Mars tættest pa Jorden siden istiden ", Kalundborg Folkeblad , 27. august 2003
  2. ^ Hold øje med Mars i juli: Har ikke været sa tæt pa Jorden i 15 ar
  3. ^ NASA: Vand driver ned ad skraninger pa Mars. Videnskab.dk 2015
  4. ^ 27.10.2006, ing.dk: Hidtidige test af liv pa Mars ubrugelige  ( Webside ikke længere tilgængelig ) Citat: "...Den organisk-kemiske test, man hidtil har stolet pa, og som blev udført af landingsfartøjerne Mars Viking 1 og 2 pa overfladen af den røde planet for 30 ar siden, duer ikke, viser det sig... Intet liv i Spanien ...Men undersøgelsen fandt intet...Forsøget blev gentaget flere steder pa Jorden. I tørre dale pa Antarktis , i ørkener i Peru og Chile samt altsa en særdeles biologisk aktiv prøve fra Rio Tinto i Spanien ..."
  5. ^ NASA Goddard Instrument's First Detection of Organic Matter on Mars | NASA
  6. ^ "NASA Spacecraft Confirms Martian Water, Mission Extended ? fra NASA, 31. aug. 2008" . Arkiveret fra originalen 18. april 2012 . Hentet 4. august 2008 .
  7. ^ NASA Mars Rover Finds Mineral Vein Deposited by Water , NASA pressemeddelelse, 7.12.2011 Arkiveret 7. januar 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
  8. ^ Sedimentary Signs of a Martian Lakebed , nasa.gov, 8. december 2014 Billeder optaget af Mars Rover viser sedimenter pa Mars' overflade, der anses som typiske sedimenter dannet pa bunden af en sø eller et hav.
  9. ^ " NASA Research Suggests Mars Once Had More Water than Earth's Arctic Ocean , nasa.gov, 5. marts 2015" . Arkiveret fra originalen 7. marts 2015 . Hentet 6. marts 2015 .
  10. ^ Strong water isotopic anomalies in the martian atmosphere: Probing current and ancient reservoirs , G. L. Villanueva m.fl., science.com, , 5. marts 2015
  11. ^ Mars is Named After... - Universe Today
  12. ^ Rimbegla, nedskrevet i d. 12. arhundrede

Eksterne henvisninger

"....possibility of finding life on Mars one step closer...The discovery...of a frozen sea close to the equator of Mars has brought the possibility of finding life on Mars one step closer..."

Hentet fra " https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Mars_(planet)&oldid=11716161 "