Meter

"Mikrometer" omdirigeres hertil. For maleinstrumentet, se Mikrometerskrue .

En meter (symbol m ) er et mal for længde og en grundlæggende SI-enhed . En meter svarer til længden af den strækning lyset tilbagelægger i vakuum , i løbet af tidsrummet 1/299.792.458 sekund (altsa cirka 0,0000000033564 sekund).

Metersystemet blev indført i Danmark ved lov den 4. maj 1907 med gradvis ikrafttræden mellem 1910 og 1916. ^[1] Hundredearet for dette blev fejret den 1. april 2012 . ^[2] Ordet meter kommer fra det franske ord metre, som kommer af det græske metron (μ?τρον), der betyder "mal".

Definitioner [ rediger | rediger kildetekst ]

Meteren er siden 20. maj 2019 blevet defineret, ved at lade den faste numeriske værdi af lysets hastighed i vakuum, c , være lig med 299.792.458, nar den er udtrykt i enheden m/s , hvor sekundet er defineret ved overgangsfrekvensen for cæsium Δ?? _????. Denne definition betyder ligesom den tidligere definition fra 1983, at "meteren er længden af den strækning lyset tilbagelægger i vakuum i løbet af 1/299.792.458 sekund". ^[3]^[4]

Tidligere definitioner [ rediger | rediger kildetekst ]

Meteren blev første gang defineret af Det Franske Videnskabsakademi i 1791 som en ti-milliontedel (1/10.000.000) af afstanden fra jordens geografiske ækvator til nordpolen gennem Paris . Der blev i 1799 fremstillet en platin -stang som prototype for meteren. ^[5] For at udbrede kendskabet til meteren som nyt længdemal, opsattes 16 marmorblokke forskellige steder i Paris, hvor længden af en meter var indgraveret. ^[6]

I 1875 blev meterkonventionen etableret og det dannede et globalt ensartet system som senere udviklede sig til SI-enheder . I 1889 blev den oprindelige platinstang erstattet af en stang med to indgraverede mærker. Stangen var af en legering bestaende af 90% platin og 10% iridium , for at gøre den mere holdbar. ^[7]

I perioden fra 1960 til 1983 blev meteren defineret som 1.650.763,73 gange bølgelængden af den straling , der udsendes fra krypton -86 ved overgangen mellem to energitilstande. Det betød at meteren blev defineret 50 gange mere nøjagtigt i forhold til den gamle metode med platinmeteren. ^[8]

I 1983 blev en meter defineret som længden af den vej lys tilbagelægger i det tomme rum i løbet af tiden 1/299.792.458 sekund .

Afledte enheder [ rediger | rediger kildetekst ]

Længde [ rediger | rediger kildetekst ]

Meteren danner grundlag for en lang række andre maleenheder.

Med de sædvanlige SI-præfikser dannes bl.a.

nanometer (symbol: nm) ? 1/1.000.000.000 meter
mikrometer (symbol: μm) ? 1/1.000.000 meter (indtil 1960 alternativt betegnet som mikron og noteret μ (my), i daglig tale ogsa kaldet my-meter).
millimeter (symbol: mm) ? 1/1.000 meter
centimeter (symbol: cm) ? 1/100 meter
decimeter (symbol: dm) ? 1/10 meter
hektometer (symbol: hm) ? 100 meter
kilometer (symbol: km) ? 1.000 meter

Her ses en tabel over præfikser. De hyppigst anvendte er markeret med fed skrift:

Mindre end en meter			Større end en meter
Faktor	Navn	Symbol	Faktor	Navn	Symbol
10 ^-1	decimeter	dm	10 ¹	dekameter	dam
10 ^-2	centimeter	cm	10²	hektometer	hm
10 ^-3	millimeter	mm	10 ³	kilometer	km
10 ^-6	mikrometer	μm	10 ⁶	megameter	Mm
10 ^-9	nanometer	nm	10 ⁹	gigameter	Gm
10 ^-12	pikometer	pm	10 ¹²	terameter	Tm
10 ^-15	femtometer	fm	10 ¹⁵	petameter	Pm
10 ^-18	attometer	am	10 ¹⁸	exameter	Em
10 ^-21	zeptometer	zm	10 ²¹	zettameter	Zm
10 ^-24	yoctometer	ym	10 ²⁴	yottameter	Ym

Serien suppleres af den tilladte enhed angstrøm (10 ^-10 m), der svarer nogenlunde til diameteren af et hydrogenatom.

Areal [ rediger | rediger kildetekst ]

En kvadratmeter (symbol: m²) svarer til arealet af et kvadrat med en sidelængde pa en meter. Pa tilsvarende vis kan afledes kvadratcentimeter (symbol: cm²), et kvadrat med sidelængde pa en centimeter (dvs. 1/10.000 m²), kvadratkilometer (symbol: km², 1 million m²) og sa videre.

Volumen [ rediger | rediger kildetekst ]

En kubikmeter (symbol m³) svarer til volumenet af en kubus (terning) med en sidelængde pa en meter. Pa tilsvarende vis kan afledes kubikdecimeter (symbol: dm³, 1/1000 m³, svarende til en liter ), kubikcentimeter (symbol: cm³, 1/1.000.000 m³, svarende til en milliliter) osv.

Tilsvarende længder i andre enheder [ rediger | rediger kildetekst ]


Meter enheder, udtrykket i ikke-SI enheder				Ikke-SI enheder udtrykket i meter enheder
1 meter	$\approx$	1,0936	yard	1 yard	=	0,9144	meter
1 meter	$\approx$	39,370	engelske tommer	1 engelsk tommer	=	0,0254	meter
1 centimeter	$\approx$	0,39370	engelske tommer	1 engelsk tommer	=	2,54	centimeter
1 millimeter	$\approx$	0,039370	engelske tommer	1 engelsk tommer	=	25,4	millimeter
1 meter	=	$1\cdot 10^{10}$	angstrøm	1 angstrøm	=	$1\cdot 10^{-10}$	meter
1 nanometer	=	10	angstrøm	1 angstrøm	=	100	picometer

" $\approx$ " betyder "er circa lig med"

"=" betyder "lige ved definition" eller " er præcist lige med"

En meter er præcist ækvivalent til ${\tfrac {5000}{127}}$ engelske tommer og til ${\tfrac {1250}{1143}}$ yard.

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

^ metrisk Maal i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924), forfattet af H. J. Nielsen
^ tv2.dk, Meteren fejrer 100 ars jubilæum . 1. apr. 2012.
^ Bureau International des Poids et Mesures (20. maj 2019). Mise en pratique for the definition of the metre in the SI , side 1.
^ Bureau International des Poids et Mesures (2019). The International System of Units (SI) 9. udgave, side 131. Citat: "The metre, symbol m, is the SI unit of length. It is defined by taking the fixed numerical value of the speed of light in vacuum c to be 299 792 458 when expressed in the unit m s ^?1, where the second is defined in terms of the caesium frequency Δ?? _????."
^ Simon Winchester (18. dec. 2018) Galileo, Krypton, and How the True and Accurate Meter Came to Be pa wired.com
^ Paul Murdin (2009) Full Meridian of Glory: Perilous Adventures in the Competition to Measure the Earth , side 163. Springer. ISBN 978-0-387-75534-2
^ SI-Redefinition - Meter . National Institute of Standards and Technology (NIST). Hentet 9. sept. 2019
^ Harald Simonsen (1999) Realisering af meteren ved frekvensstabile lasere Arkiveret 14. februar 2017 hos Wayback Machine . Dansk Institut for Fundamental Metrologi.

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Meter

[1] trisk Maal i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924), forfattet af H. J. Nielsen

[2] tv2.dk, Meteren fejrer 100 ars jubilæum . 1. apr. 2012.

[3] Bureau International des Poids et Mesures (20. maj 2019). Mise en pratique for the definition of the metre in the SI , side 1.

[bipm9-4] Bureau International des Poids et Mesures (2019). The International System of Units (SI) 9. udgave, side 131. Citat: "The metre, symbol m, is the SI unit of length. It is defined by taking the fixed numerical value of the speed of light in vacuum c to be 299 792 458 when expressed in the unit m s ^?1, where the second is defined in terms of the caesium frequency Δ?? _????."

[5] Simon Winchester (18. dec. 2018) Galileo, Krypton, and How the True and Accurate Meter Came to Be pa wired.com

[6] Paul Murdin (2009) Full Meridian of Glory: Perilous Adventures in the Competition to Measure the Earth , side 163. Springer. ISBN 978-0-387-75534-2

[7] SI-Redefinition - Meter . National Institute of Standards and Technology (NIST). Hentet 9. sept. 2019

[8] Harald Simonsen (1999) Realisering af meteren ved frekvensstabile lasere Arkiveret 14. februar 2017 hos Wayback Machine . Dansk Institut for Fundamental Metrologi.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

v d r SI-systemet
Grundlæggende SI-enheder	ampere candela kelvin kilogram meter mol sekund
Afledte SI-enheder	becquerel coulomb grader Celsius farad gray henry hertz joule katal lumen lux newton ohm pascal radian siemens sievert steradian tesla volt watt weber
Andre accepterede enheder	astronomisk enhed atommasseenhed bueminut buesekund dag dalton decibel elektronvolt grad (vinkelmal) hektar knob liter minut neper sømil time ton naturlige enheder
Se ogsa	SI-præfiks