Norge
(
norsk
:
Norge
(
bokmal
) eller
Noreg
(
nynorsk
);
nordsamisk
:
Norga
;
lulesamisk
:
Vuodna
;
sydsamisk
:
Noorje
), officielt
Kongeriget Norge
(fra
oldnordisk
:
Norðvegr
('Nordvejen')), er en
skandinavisk
enhedsstat
i form af et
konstitutionelt monarki
, der bestar af den vestlige del af den
skandinaviske halvø
samt
Jan Mayen
,
Svalbard
og
Bouvetøen
. Norge har et areal pa 385.207
[3]
?km² og et indbyggertal pa 5,455.582 (30. juni 2022).
[9]
Det er det næsttyndest befolkede land i
Europa
. Den længste grænse gar mod øst til
Sverige
, mod nord til
Finland
og
Rusland
. Med den næstlængste kystlinje i verden, afgrænses resten af landet havet:
Barentshavet
mod nord,
Norskehavet
mod vest,
Nordsøen
mod sydvest og
Skagerrak
mod syd. Landets hovedstad er
Oslo
. Norge gør krav pa territorierne
Dronning Maud Land
og
Peter I's Ø
i og ved
Antarktis
, men disse krav er ikke alment anerkendt.
Kongeriget Norge
|
---|
|
|
|
|
Hovedstad
og største?by
| Oslo
59°56′N
10°41′Ø
? / ?
59.933°N 10.683°Ø
? /
59.933; 10.683
|
---|
Officielle sprog
|
|
---|
Etnicitet
| 81,0?%
nordmænd
(
pr. 2012
)
[1]
heraf 0,8?%
samer
(
pr. 2011
)
[1]
[2]
??%
kvenere
19,0?% andre (
pr. 2012
)
[1]
|
---|
Demonym
| nordmand
|
---|
Regeringsform
| Parlamentarisk demokrati
under
konstitutionelt monarki
|
---|
|
| Harald 5.
|
---|
| Jonas Gahr Støre
(
Ap
)
|
---|
| Masud Gharahkhani
(
Ap
)
(2021?)
|
---|
| Toril Marie Øie
(2016)
|
---|
| Regeringen Støre
(
Ap
,
Sp
)
|
---|
|
Lovgivende forsamling
| Storting
L
Samediggi
|
---|
|
|
| Slaget i Hafrsfjord
872
|
---|
| 1397
|
---|
| 17. maj
1814
|
---|
| 7. juni
1905
|
---|
|
|
??Total
| 385.207
[3]
?km
2
??(
nr.?67
2
)?
|
---|
| 6
3
|
---|
|
??Anslaet?2024
| 5.550.203
[4]
(
nr.?120
)
|
---|
??Folketælling 2015
| 5.214.890
[5]
|
---|
| 14/km
2
|
---|
BNP
(
KKP
)
| Anslaet?2011
|
---|
??Total
| 274,177
mia.
USD
[6]
(
nr.?41
)
|
---|
??Pr. indbygger
| 54.476
USD
[6]
(
nr.?3
)
|
---|
BNP
(nominelt)
| Anslaet?2012
|
---|
??Total
| 501,582
mia.
USD
[6]
(
nr.?24
)
|
---|
??Pr. indbygger
| 99.659
USD
[6]
(
nr.?2
)
|
---|
Gini
(2000)
| 25,8
(
lav
)?(
nr.?5
)
|
---|
HDI
(2022)
| 0,966
[7]
(
meget?høj
)?(
nr.?2
)
|
---|
Valuta
| Norske kroner
(
NOK
)
|
---|
Tidszone
| UTC
+1
(
CET
)
|
---|
| UTC
+2
(
CEST
)
|
---|
Datoformat
| dd-mm-aaaa
|
---|
Kører i
| højre side af vejen
|
---|
Kendings-
bogstaver?(bil)
| N
|
---|
Luftfartøjs-
registreringskode
| LN
|
---|
Internetdomæne
| .no
,
.sj
og
.bv
4
|
---|
Telefonkode
| +47
|
---|
ISO?3166-kode
| NO
,
NOR
,
578
|
---|
|
- Anerkendt regionalsprog:
Kvensk
.
- Inkluder
Svalbard
og
Jan Mayen
.
- Procenterne er for hovedlandet og inkluderer ogsa gletsjere.
[8]
- De to internetdomæner
.sj
for Svalbard og Jan Mayen samt
.bv
for
Bouvetøen
hører officielt til Norge, men er ikke taget i brug.
|
Det første norske aftryk pa verdenshistorien kom i
vikingetiden
, hvor mænd fra Norge og det øvrige
Norden
drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var bade handelsmænd og røvere, der blandt andet naede
Grønland
og
Nordamerika
. Vikingetiden blev efterhanden afløst af
kristendommen
, og den norske indflydelse i omverdenen, der naede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhanden ind. Norge blev en del af en union med
Danmark
, hvor magten la gennem mere end fire arhundreder, inden landet i 1814 fik sin egen
grundlov
. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet
Sverige invaderede landet
, men svenskerne gav Norge et udstrakt
selvstyre
. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. arhundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905 .
Under første verdenskrig var Norge neutralt, men led alligevel store tab primært i den store handelsflade. Ved indgangen til
2. verdenskrig
forsøgt Norge igen at holde sig neutralt, men blev invaderet af
Nazi-Tyskland
i 1940 og besat til 1945. Efter krigen opgav Norge neutraliteten og var blandt grundlæggerne af
NATO
. Opdagelsen sidst i 1960'erne af store
oliereserver i havbunden ud for Norge
har ført til stor velstand. Ved afstemninger i 1972 og 1994 har den norske befolkning modsat sig landets medlemskab af
EU
.
Norges regeringsform er konstitutionelt monarki med
parlamentarisme
med
Harald 5.
som konge og
Jonas Gahr Støre
(
Arbeiderpartiet
) som
statsminister
. Landet er administrativt opdelt i
fylker
og
kommuner
.
Samerne
har et vist selvstyre og indflydelse pa dets traditionelle omrader gennem
Sametinget
og
Finnmarksloven
. Selv om landet ikke er medlem af EU, har Norge tætte forbindelser til unionen og dens medlemslande samt til
USA
. Norge deltager i internationale militæraktioner i bl.a.
Afghanistan
,
Kosovo
,
Sudan
og
Libyen
. Norge er ogsa medlem af en række internationale institutioner som
FN
,
Europaradet
,
Nordisk Rad
,
EØS
,
WTO
og
OECD
; desuden deltager Norge i
Schengen-samarbejdet
.
Norge har rige forekomster af olie og
naturgas
samt en række
mineraler
og
tømmer
,
ferskvand
,
vandkraft
og fødevarer fra havet. Landet har det fjerdestørste
BNI pr. indbygger
i verden, især som følge af de rige olieforekomster, der har gjort Norge til den største olie- og gasproducent pr. indbygger uden for
Mellemøsten
.
[10]
[11]
Landet er præget af den
skandinaviske velfærdsmodel
med ret til offentlige sundhedsydelser, uddannelse og sociale ydelser. I flere ar siden 2000 har Norge ligget øverst pa den verdensomspændende
Human Development Index
, der sætter tal pa befolkningens udvikling pa en række punkter, der ikke direkte har med økonomi at gøre.
[12]
I 2011 la Norge desuden øverst pa
demokrati-indekset
.
[13]
De første beboere i Norge hører til
Ahrensburgkulturen
(11. til 10. artusinde f.Kr. fra
ældre stenalder
, som er en del af
yngre dryas
, den sidste kuldeudløber af
Weichsel-istiden
. Kulturen er navngivet efter landsbyen Ahrensburg 25?kilometer nord for
Hamborg
i
Slesvig-Holsten
, hvor der er udgravet pileskafter og trækøller. De tidligste spor efter bosættelser er fundet langs kysten, hvor den store iskappe efter sidste istid først smeltede (mellem 11.000 og 8.000 f.Kr.). De ældste fund er stenredskaber, der kan dateres til mellem 9.000 og 6.500 f.Kr. fundet dels i
Finnmark
(
Komsakulturen
) mod nord, dels i
Rogaland
(
Fosna-Hensbackakulturen
) mod sydvest. Teorien om to helt forskellige kulturer blev i 1970'erne regnet for forældet. Fund langs hele kysten overbeviste arkæologerne om, at forskellen mellem de to kulturer ganske enkelt kan henføres til forskellene i de redskaber, der blev anvendt, ikke til selve kulturen. Dyrelivet ved kysten skabte livsgrundlag for fiskere og jægere, som kan have fundet frem til de sydlige kyster omkring 10.000 f.Kr., hvor indlandet fortsat var dækket med is. Det er nu den almindelige opfattelse, at de
arktiske folk
senere kom fra syd og fulgte kysten nordpa. Nogle kan være ankommet langs den isfri kyst pa
Kolahalvøen
, men det er der er kun sparsomme beviser for.
Pa den sydlige kyst er der fundet spor efter bosteder fra omkring 5.000 f.Kr. Fund fra disse bosteder giver en klarere forstaelse af livet blandt fiskere og jægere. Redskaberne varierer i størrelse og form og er oftest lavet af forskellige stenarter. Der er fundet
helleristninger
især i nærheden af fiske- og jagtomrader. Indhugningerne viser byttedyr som
hjorte
,
rensdyr
,
elge
,
bjørne
,
fugle
,
sæler
,
hvaler
og
fisk
(især
laks
og
helleflyndere
), dyrearter centrale for livets opretholdelse hos beboerne ved kysten.
Helleristningerne ved Alta
i Finnmark er de mest omfattende i Skandinavien. De er ristet nær ved kysten i en lang fortsat periode fra 4.200 f.Kr. til 500 f.Kr. og markerer landjordens opdukken fra havet efter sidste istid.
Mellem 3.000 og 2.500 f.Kr. ankom nye folk til Østnorge (
enkeltgravskulturen
). De var
urindoeuropæiske
landbrugere
, der dyrkede
korn
og holdt
kvæg
og
far
. Jæger-fiskerfolket pa vestkysten blev ogsa efterhanden fortrængt af landbrugere, men jagt og fiskeri vedblev at være brugbart som sekundært livsgrundlag.
Fra omkring 1.500 f.Kr. kom
bronzen
efterhanden til landet, men brugen af sten til redskaber fortsatte; der var kun fa varer i Norge, der kunne byttes for bronzen, der derfor var sjælden. De fa bronzefund er ofte rigt udsmykkede vaben og brocher, som kun høvdinge havde rad til. Store
dysser
med grave blev anlagt nær havet sa langt nordpa som ved
Harstad
samt inde i landet i det sydlige Norge; de er karakteristiske for perioden. Motiverne i helleristningerne adskiller sig fra dem, man kender fra stenalderen. Billeder af
solen
,
dyr
,
træer
,
vaben
,
skibe
og mennesker er stærkt stiliserede og skal formodentlig være
fertilitetssymboler
med tilknytning til de religiøse forestillinger.
Der er kun fa fund fra den tidlige
jernalder
(de sidste 500 ar f.Kr.). De døde blev brændt, og deres grave indeholder kun fa gravgenstande. Gennem de første 400 ar e.Kr. kom folk i kontakt med det
romerskbesatte
Gallien
. Man har fundet omkring 70 romerske bronzegryder, ofte brugt som
urner
. Kontakten med mere civiliserede folkeslag mod syd gav kendskab til
runer
, og de ældste kendte runeinskriptioner stammer fra det 3. arhundrede. Pa den tid øgedes det beboede omrade. Det kan spores ved koordineringen af
topografi
,
arkæologi
og stednavne. De ældste enkeltstaende navne som "nes", "vik" og "bø" ("næs", "vig" og "gard") er meget gamle og stammer formodentlig fra bronzealderen, mens de ældste sammensatte navne med suffikser som "vin" ("eng") og "heim" ("bosted"), som i Bjorgvin (Bergen) og Saeheim (Seim) stammer fra det første artusind e.Kr.
Da
germanske stammer
i det 5. arhundrede vandrede sydover, forarsagede deres indfald
Romerrigets undergang
. Det afspejles i Norge af rige fund som
høvdingegrave
med fornemme vaben og guldgenstande. Forsvarsbefæstninger blev anlagt pa stejle klipper. Udgravninger har afsløret stenfundamenter for garde pa 18 til 27 meter i længden ? i et enkelt tilfælde hele 46 meter ? hvor tagene blev baret af træstolper. Disse huse var hjem, hvor flere generationer og husdyr boede under samme tag. Fra denne periode og senere (ar 600-800) kan man spore spirende tendenser til samfundsdannelser. Forsvarsværker kræver samarbejde og lederskab, sa dannelsen af smastater af en slags med en forsvars- og administrativ organisering ma have eksisteret.
Disse stater havde basis i
klaner
eller
stammer
fx hordere fra
Hordaland
i det vestlige Norge. I det niende arhundrede havde hver af disse sma stater
ting
(lokale eller regionale forsamlinger), hvor man forhandlede og afgjorde uenigheder. Disse
tingsteder
, mange med
hørg
(altre) la ofte pa de ældste og bedste garde, ejet af høvdinge eller velhavende bønder. Med de regionale ting kom efterhanden større enheder med forsamlinger af repræsentanter fra flere omrader. Pa denne made gik udviklingen mod skabelsen af lagtinget (forsamling til forhandling og lovgivning). Gulatinget havde sit tingsted ved
Sognefjorden
og kan have været centrum for en adelsstyret konføderation langs de vestlige fjorde og øer under navnet Gulatingslag. Tilsvarende var Frostatinget forsamlingen af ledere fra omraderne omkring
Trondheimsfjorden
. Her er der tegn pa, at jarlerne fra Lade nær
Trondheim
har øget Frostatingslaget til at omfatte kystlandet fra
Romsdalsfjorden
til
Lofoten
. Der udviklede sig ogsa et lagting omkring
Mjøsa
mod øst, som fik etableret mødested i
Eidsvoll
under navnet Eidsivating. Omradet omkring
Oslofjorden
, der i perioder var tæt knyttet til
Danmark
, dannede Borgarting med tingsted ved
Sarpsborg
.
Vikingetiden
er karakteriseret ved ekspansion og emigration af de
vikinger
, der var søfolk.
[
kilde mangler
]
Ifølge traditionen samlede
Harald Harfager
vikingerne i 872 efter
slaget i Hafrsfjord
i
Stavanger
, hvorved han blev den første
konge af Norge
(dateringen til 872 kan være noget tilfældig, og det reelle ar kan meget vel have været kort før 900).
[14]
Haralds rige omfattede først og fremmest de sydlige kystomrader. Dog var dele af det moderne Syd-Norge, herunder
Oslo
, del af
Danmark
. Gennem det meste af vikingetiden i det 8. og 9. arhundrede var
Viken
formentlig kontrolleret af danske konger, som var meget opmærksomme pa omradet, og udgjorde den nordligste danske provins. I slutningen af ??vikingetiden blev omradet en del af Norge. Den første norske konge til at tage kontrol over Viken kan have været Olav Tryggvason (norsk konge ca. 995?1000), men danske konger fortsatte med at gøre krav pa Viken indtil kong
Valdemar Sejr
(død 1241).
Harald Harfager regerede med hard hand, og ifølge sagaerne forlod mange nordmænd landet til fordel for
Island
,
Færøerne
og
Grønland
samt dele af
Storbritannien
og
Irland
. Nutidens irske byer som
Dublin
,
Limerick
og
Waterford
blev grundlagt af norske (samt danske) bosættere.
[15]
Nordisk mytologi
blev efterhanden fortrængt af
kristendommen
i det 10. og 11. arhundrede. Det henføres oftest til missionerende konger som
Olav Tryggvason
og
Olav den Hellige
. Den første kristne konge var
Hakon den Gode
i midten af det 10. arhundrede, selv om hans forsøg pa at indføre den nye religion i det store og hele blev afvist.
[note 1]
Olav Tryggvason, født omkring 963-969, drog af sted til England for at plyndre med 390 skibe. I den forbindelse angreb han blandt andet
London
. Da han vendte tilbage til Norge i 995, lagde han til ved Moster, og her anlagde han den første kirke i Norge.
[16]
Fra Moster sejlede Olav videre mod nord til Trondheim, hvor han blev udrabt til konge af Norge ved Eyratinget.
[16]
Der udviklede sig aldrig rigtigt
feudalisme
i Norge og Sverige, som man ellers sa det i det øvrige Europa.
[17]
Dog tog administrationen af regeringen efterhanden karakter af konservativ feudalisme.
[17]
Hanseforbundet
tvang kongedømmet til at betale sig større og større afgifter af udenrigshandelen og økonomien i øvrigt.
[17]
Forbundet havde denne magt over kongemagten pa grund af lan, som det havde ydet kongerne, som dermed skyldte store summer væk.
[17]
Hanseforbundets monopollignende kontrol over økonomien i Norge var en byrde for alle
klasser
, særligt bondestanden, i en grad sa der ikke eksisterede nogen borgerstand i landet.
[17]
Da kong
Hakon 5.
døde i 1319, arvede den tre ar gamle
Magnus Eriksson
tronen som kong Magnus 7. af Norge.
[18]
Pa samme tid havde man held til at fa indsat Magnus som
konge af Sverige
(pa den tid blev kongerne af Sverige og af Danmark valgt af deres respektive adel),
[18]
og han var dermed konge af bade Norge og Sverige.
[18]
I 1349 ramte
den sorte død
Norge og mellem 40 og 50?% af landets indbyggere omkom af sygdommen,
[19]
hvilket afstedkom en periode med social og økonomisk nedgang. Pesten efterlod Norge meget forarmet.
[20]
Skønt dødsraten var nogenlunde pa niveau med resten af Europa, tog den økonomiske genoprettelse noget længere tid pa grund af en meget spredt befolkning. Mange garde la forladte hen, og befolkningstallet steg kun meget langsomt. Lejerne pa de fa overlevende garde oplevede, at deres handelsposition over for gardenes ejere var betydeligt forbedret.
Magnus 7. regerede indtil 1355, hvor han blev efterfulgt af sin søn,
Hakon 6.
[21]
Hakon giftede sig med
Margrete
, datter af den danske kong
Valdemar Atterdag
. Da Hakon 6. døde i 1379, var hans søn
Olav
blot ti ar, men allerede tre ar forinden var han valgt til
dansk konge
. Da han ved sin fars død blev konge af Norge, indgik Danmark og Norge en
personalunion
.
[22]
Mens Olaf var mindrearig, var det moderen, Margrete, der varetog de to landes udenrigspolitik.
Margrete arbejdede for at skabe en union mellem Danmark, Norge og Sverige ved at fa Olav valgt til konge af Sverige. Det var tæt pa at lykkes, da Olav pludselig døde. I Danmark valgte man ved hans død Margrete som midlertidig regent, og et halvt ar senere fulgte Norge trop og kronede Margrete til dronning af landet. Margrete vidste, at hun ville sidde mere sikkert pa magten, hvis hun kunne finde en konge til at regere pa hendes vegne. Hun besluttede sig for
Erik af Pommern
, der var barnebarn af hendes søster. Med den syvarige Erik som konge af navn lykkedes det Margrete ved et skandinavisk topmøde i
Kalmar
af samle Danmark, Norge og Sverige i en personalunion med Erik som konge af alle tre lande. I denne
Kalmarunion
var Margrete den egentlige magthaver.
Efter
1450
blev unionen mellem
Danmark og Norge
stadfæstet i en
traktat
, og selv om Sverige brød ud af unionen i 1521, forblev Danmark og Norge samlet i det, som i Norge i eftertiden ofte kendes under betegnelsen "400-arig natten" (
Ibsen
), hvor Norge blev anset for at være den svagere part i unionen med Danmark. Efterhanden blev kongens magt og administration koncentreret i
København
, og i 1536 blev
reformationen
indført i dobbeltriget, og i den forbindelse blev ærkebispesædet i Trondheim nedlagt, hvilket yderligere bidrog til at stadfæste Norge som en vasalstat, idet bispesædets indtægter nu gik direkte til hoffet i København. Norge mistede nu ogsa indtægter, der tidligere havde forekommet i en pæn mængde fra pilgrimme pa valfart til
Olav den Helliges
grav i
Nidarosdomen
og samtidig tillige en stor del af den hidtidige sociale og kulturelle kontakt med det øvrige Europa. Op gennem det 17. arhundrede led Norge yderligere under, at Danmark-Norge i de mange krige med Sverige matte afgive land. Det betød, at de gamle norske landskaber
Bahuslen
,
Jemtland
og
Herjedalen
blev svenske. Dette blev dog til en vis grad opvejet af, at Norge mod nord udvidede sit territorium med overtagelsen af
Troms
og
Finnmark
fra Sverige og
Rusland
.
En alvorlig hungersnød ramte Norge i 1695-96 og medførte, at omkring 10?% af landets befolkning omkom.
[23]
Ogsa anden halvdel af det 18. arhundrede var landet udsat for, at høsten slog fejl; der er rapporteret om mindst ni af arene mellem 1740 og 1800.
[24]
Selv om
Danmark-Norge
var
neutral
i
napoleonskrigene
i begyndelsen af det 19. arhundrede, blev nationen angrebet af
Storbritannien
, der vandt en overvældende sejr ved
Københavns bombardement
i 1807. Det kostede stort set hele den dansk-norske flade. Snart efter tabte Napoleon og hans nye allierede ? heriblandt Danmark-Norge ? den store europæiske konflikt, og det førte til omfattende hungersnød i Norge. Kongen blev ved
freden i Kiel
tvunget til at afsta Norge til kongen af Sverige, mens de gamle norske provinser i
Grønland
,
Island
og
Færøerne
forblev danske.
Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med
Eidsvoll-forfatningen
den
17. maj
1814 (
Grundlovsdagen
, Norges
nationaldag
) baseret pa modellerne fra
USA
og
Frankrig
. Landet valgte statholderen, prins Christian Frederik (den senere kong
Christian 8. af Danmark
), til konge af Norge. Denne modstand mod at anerkende de store nationers beslutning om at koble Norge til Sverige førte senere samme ar til en krig de to lande imellem. Imidlertid var den svenske militærstyrke ikke stor nok til straks at underlægge sig Norge, mens Norge ikke havde midler til at modsta en langvarig krig samtidig med, at britiske og russiske styrker blokerede de norske kystbyer, og dermed blev de krigsførende nationer tvunget til at forhandle, hvilket førte til
Mosskonventionen
. Ifølge den skulle Christian Frederik
abdicere
og give
Stortinget
bemyndigelse til at foretage de nødvendige forfatningsmæssige ændringer, sa der blev dannet en
personalunion
med Sverige under fælles konge,
Karl 13. af Sverige
. Denne union tradte i kraft 4. november 1814.
[25]
Med unionen beholdt Norge sin ret liberale forfatning og sine egne uafhængige institutioner pa nær udenrigsomradet. Den konfliktfyldte periode satte sine spor pa økonomien i Norge, til fremgangen begyndte omkring 1830.
Karl 14. Johan
, der blev konge af Sverige og Norge i 1818, var den anden svenske konge over Norge efter indførelsen af personalunionen. Han var en kompleks person, der regerede til 1844 og beskyttede forfatningerne og de øvrige frihedsrettigheder, som Norge og Sverige havde gennem
Metternich
-perioden. Pa den baggrund blev han anset som en ret liberal regent. Men samtidig var han hensynsløs i sin brug af betalte meddelere, det hemmelige politi og begrænsninger i
pressefriheden
for at holde folkelige bevægelser til fordel for reformer nede ? særligt den norske nationale uafhængighedsbevægelse.
[26]
Med de politiske ændringer i landet og de generelle kulturelle strømninger i Europa oplevede man i midten af det 19. arhundrede en markant norsk
nationalromantik
, hvor norske kunstnere søgte at definere og udtrykke en særlig norsk karakter. Bevægelsen omfattede alle sider af kulturen: litteraturen (
Henrik Wergeland
,
Bjørnstjerne Bjørnson
,
Peter Christen Asbjørnsen
,
Jørgen Moe
), malerkunsten (
Hans Gude
,
Adolph Tidemand
), musikken (
Edvard Grieg
) og forsøgt pa at definere et eget norsk skriftsprog. Det ses i nutiden i de to officielle
norske sprog
:
Bokmal
og
nynorsk
.
Efter Karl 14. Johans regeringstid gennemgik Norge i
romantikken
markante sociale og politiske reformer. I 1854 fik kvinder ret til pa lige fod med mænd at arve ejendom.
[27]
I 1863 forsvandt de sidste spor af, at ugifte kvinder var umyndige.
[27]
Desuden fik kvinder ret til en række embeder, særligt som skolelærere.
[27]
Trods dette var Norge i midten af det 19. arhundrede langt fra at være et
demokrati
i moderne forstand. Stemmeretten gjaldt kun embedsmænd, jordbesiddere, forpagtere og borgere i
købstæderne
.
[27]
Denne gammeldags opfattelse opstod der efterhanden utilfredshed med.
Norge var et ret konservativt samfund. Særligt økonomien var "domineret af aristokratiet med veluddannede folk, der indtog langt de fleste af de vigtige poster i den centrale regering."
[28]
Der var ikke et dominerende borgerskab i Norge, der forlangte at fa nedbrudt aristokratiets kontrol med økonomien. Sa derfor var Norge stort set uberørt af oprørene i 1848. De fleste forsøg pa oprør strandede pa den stenharde konservatisme i det norske samfund. Det eneste oprør, der kom til udbrud i 1848, var
Thrane-bevægelsen
.
Marcus Thrane
var utopisk socialist.
[29]
Han søgte at appellere til den arbejdende klasse for at fa dem til at gennemføre en forandring af den sociale struktur "nedefra og op".
[29]
I 1848 organiserede han en arbejderforening i
Drammen
. I løbet af fa maneder havde foreningen omkring 500 medlemmer og udgav sin egen avis.
[29]
Pa bare to ar opstod der 300 sadanne arbejderforeninger over hele Norge med et samlet medlemstal pa omkring 20.000.
[29]
Medlemmerne blev rekrutteret fra de underste klasser bade i byerne og pa landet.
[29]
For første gange indsa disse to grupper, at de havde et fælles mal.
[29]
Bevægelsen blev dog ret nemt kvalt, da Thrane blev arresteret og fængslet i tre ar for forbrydelser mod statens sikkerhed. Efter at have afsonet sin straf immigrerede Thrane til USA.
I 1898 fik alle mænd lige
valgret
; kvinderne i 1913.
Christian Michelsen
, der var skibsreder og politiker, var
statsminister
1905-07, og han spillede en central rolle i den fredelige separation mellem Norge og Sverige, der blev virkelighed 7. juni 1905. Efter at et nationalt
referendum
fastslog, at det norske folk gik ind for
monarki
frem for
republik
som statsform, tilbød den norske regering den norske trone til den danske prins Carl. Stortinget valgte ham enstemmigt til den første konge over et fuldstændigt uafhængigt Norge i 586 ar. Carl besteg tronen under navnet
Haakon 7. af Norge
, navnet pa flere tidligere norske konger fra middelalderen.
Under
1. verdenskrig
var Norge officielt
neutralt
. I realiteten blev landet imidlertid presset af
Storbritannien
til at overgive større og større dele af sin
handelsflade
til briterne samt til at deltage i handelsblokaden mod
Tyskland
. Norske orlogsfartøjer med norske søfolk blev dernæst indforskrevet til at sejle under britisk flag, hvorved de risikerede at blive mal for angreb fra tyske ubade.
[30]
Dette medførte, at mange norske skibe og søfolk blev tabt.
[30]
Som en konsekvens heraf faldt den norske handelsflades fra en fjerde- til en sjetteplads pa listen over de største søfarende nationer.
[30]
Under
2. verdenskrig
proklamerede Norge sig igen neutralt, men landet blev alligevel
angrebet af Tyskland
den
9. april
1940
.
Om morgenen den 9. april flygtede kongen og stortingsmedlemmer fra Oslo. Om aftenen den 9. april udstedte Stortinget en fuldmagt, der gav regeringen bemyndigelse til at handle pa parlamentets vegne, indtil parlamentet igen kunne samles.
[31]
Fuldmagtens intention var at regeringen kunne forhandle med tyskerne.
[32]
[31]
En delegation blev oprettet samme dag for at tage til Oslo for at forhandle med tyskerne.
[31]
Parlamentsmedlemmerne "ønsket at rejse hjem før noe forhandlingsresultat kunne ventes at foreligge. Derfor foreslo Hambro at regeringen skulle ha fuldmagt til at godta et forhandlingsresultat pa vegne av Stortinget"
[32]
(fuldmagten blev mundtlig udformet af formanden for
Stortinget
,
C. J. Hambro
, det skete i
Elverum
.
[32]
; fuldmagten blev senere kaldt for
Elverum-fuldmagten
[33]
).
Om aftenen den 9. april blev et
statskup
forsøgt af den norske
nazist
Vidkun Quisling
? leder af partiet
Nasjonal Samling
. Den 10. april nægtede kongen at godkende et tysk krav om en ny regering.
[31]
I stedet tog tyskerne selv magten under ledelse af rigskommissær
Josef Terboven
.
[34]
Hæren og
fladen
gjorde modstand i nogle maneder.
Den 7. juni flygtede regeringen og kongen fra Norge (fra
Tromsø
) og ankom senere til
Storbritannien
.
[35]
Da Frankrig blev angrebet af Tyskland, blev allierede styrker trukket tilbage fra Norge.
Slaget om Narvik
var ovre den 8. juni 1940; det varede i to maneder.
Den 10. juni opgav man kampen mod tyskerne, da det blev klart, at
de Allierede
koncentrerede deres indsats i Frankrig.
Kongen og regeringen var i eksil i Storbritannien, og med Elverum-fuldmagten havde regeringen fortsat magten med Stortingets velsignelse hele krigen. Norges regering,
eksilregeringen
, havde militærudgifter til at støtte
de Allieredes
planlagte invasion af Europa. Regeringen sendte radioudsendelser gennem
BBC
som opildnede norske borgere til passiv modstand.
Den 27. december 1941
landede en britisk kommandostyrke med nogle nordmænd pa Maløy
. Angrebets arkitekt var den britiske premierminister
Winston Churchill
; han ønskede tyske lig for at skræmme tyskerne og motivere briterne.
[36]
Rigskommissæren
lod i 1942 Quisling danne en
marionetregering
. I befolkningen var der et mindretal, der støttede nazisterne, og op imod 15.000 nordmænd meldte sig til tysk militærtjeneste, ogsa i
Waffen-SS
.
[34]
Omvendt var der mange nordmænd og mænd af norsk afstamning i andre lande, der gik i tjeneste eller i norske væbnede eksilstyrker. Ved besættelsen i 1940 var der en lille gruppe bestaende af tretten skibe, fem fly og 500 mand fra den
norske flade
, der fulgte kongen til Storbritannien, og denne gruppe øgedes, sa der ved krigens slutning var 58 fartøjer og 7.500 søfolk i tjeneste i den norske flade mod Aksemagterne, fem
eskadriller
af fly (heriblandt
Spitfire
-jagerfly,
Short Sunderland
-flyvebade og
Mosquito
-bombefly) i det nyoprettede
norske luftvaben
samt landstyrker som
Kompagni Linge
samt
kommandosoldater
.
I løbet af de fem besættelsesar blev der opbygget en
norsk modstandsbevægelse
, der modarbejdede Quisling-styret og den tyske besættelsesmagt med bade civil ulydighed og væbnet modstand. Blandt de spektakulære aktioner var
sprængningen
af
Norsk Hydros
tungtvandsanlæg
ved
Rjukan
, en aktion der reducerede
Nazi-Tysklands
kapacitet til at skaffe
tungt vand
til sit
atomvabenprogram
, som ogsa havde oplevet tilbageslag uden for Norge. Af større betydning for de allierede styrker var dog den norske handelsflades indsats. I 1940 var den norske handelsflade igen blevet verdens fjerdestørste med rederiet
Nortraship
som den førende aktør. Handelsfladen gik helhjertet ind pa allieret side og deltog i en række markante operationer som
evakueringen ved Dunkerque
og
landsætningerne i Normandiet
.
Finnmark Fylke
blev befriet af
Den Røde Hær
i
1944
?
45
, mens den tyske besættelsesmagt kapitulerede endeligt
8. maj
1945
.
Fra 1945 til 1962 havde
Arbeiderpartiet
absolut flertal i Stortinget. Regeringen oftest under ledelse af
Einar Gerhardsen
tog fat pa et økonomisk udviklingsprogram inspireret af
keynesianismen
med fokus pa statsfinansieret industrialisering og samarbejde mellem
fagforeninger
og
arbejdsgiverorganisationer
. Mange af de midler, der blev brugt til statslig økonomisk kontrol, var nødvendiggjort af krigen og blev fortsat i arene efter, selv om
rationeringen
pa mælkeprodukter blev ophævet i 1949; kontrol og rationering af boliger og biler fortsatte sa helt til 1960.
Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under
2. verdenskrig
blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutralitetspolitikken. Krigen havde skabt et tæt band mellem Norge og Storbritannien samt USA, og skønt Arbeiderpartiet førte en socialistisk politik, tog det stærkt afstand fra
kommunismen
, særligt efter
Sovjetunionens
besættelse af
Tjekkoslovakiet
i 1948. Den tætte forbindelse til USA betød ogsa, at Norge fra 1947 fik hjælp efter
Marshallplanen
, blev medlem af
OECD
aret efter og var en af de stiftende partnere ved
NATO
's dannelse i
1949
. Ligeledes var landet et af de grundlæggende medlemmer af
FN
samt i
1952
medstifter af
Nordisk Rad
.
Den store støtte til udvikling af industrien medvirkede til, at denne del af erhvervslivet i mange ar var af afgørende betydning, men fra 1975, hvor antallet af ansatte i industrien toppede, er den gradvist faldet, og arbejdskrævende industrier som
skibsværfter
og masseproduktion er i stedet efterhanden gaet til andre lande med billigere arbejdskraft.
I 1969 fandt
Phillips Petroleum Company
omfattende mængder af
olie
i
Ekofisk
-feltet i havbunden vest for Norge. I 1973 oprettede den norske regering det statslige olieselskab
Statoil
, der gik ind i olieudvindingen. Pa grund af de store investeringer kom olieproduktionen først til at give overskud i begyndelsen af 1980'erne, men har siden udviklet sig til at være en af de største indkomstomrader for landet.
Norge var med til at stifte
EFTA
i 1960, men begge afstemninger om medlemskab af
EU
i
1972
og
1994
har begge givet nej. Landet er dog medlem af
EØS
. Da
Kare Willoch
som leder af en
Høyre
-regering blev statsminister i 1981, var der
stagflation
i økonomien, hvilket han søgte at imødekomme med en kombination af skattelettelser, økonomisk liberalisering, fjernelse af reguleringer af markederne og forskellige midler til at stoppe den voldsomme inflation (13,6?% i 1981).
Willochs efterfølger fra Arbeiterpartiet,
Gro Harlem Brundtland
, som var Norges første kvindelige statsminister, fortsatte mange af sin højreorienterede forgængers reformer samtidig med, at hun holdt fast i traditionelle arbejderpartimærkesager som bekymring for
social sikkerhed
, høje skatter, miljøet og feminisme. Mod slutningen af 1990'erne havde Norge afviklet sin nationale udlandsgæld og var begyndt pa at etablere statslige etableringsfonde. Siden 1990'erne har det været et stridspunkt i den norske politiske debat om hvor stor en del af indtægterne fra olieproduktionen, som skulle bruges, og hvor stor en del, der skulle spares op.
I 2011 blev Norge udsat for to alvorlige
angreb
udført af
Anders Behring Breivik
mod henholdsvis regeringskvarteret i Oslo og en sommerlejr for Arbeiderpartiets Ungdom pa den lille ø
Utøya
. De to angreb kostede i alt 77 døde og 96 sarede.
Norge udgør den vestlige del af
Skandinavien
i
Nordeuropa
. Den forrevne kystlinje, afbrudt af dybe
fjorde
og tusinder af øer, strækker sig over 100.915?km.
[37]
Norges grænse mod
Sverige
er pa 1.630?km, mod
Finland
pa 736?km og mod
Rusland
pa 196 længst mod nordøst.
[37]
Havene, der grænser op til Norge, er fra nord mod uret
Barentshavet
,
Norskehavet
,
Nordsøen
og
Skagerrak
. Norge ligger mellem
57.
og
81. nordlige breddekreds
samt mellem
4.
og
32. østlige længdekreds
.
Arealet pa 385.207
[3]
?km² (med
Jan Mayen
og
Svalbard
, 323.779?km² uden disse to)
[37]
er i stort omfang domineret af bjerge og højdedrag med mange forskellige udtryksformer, skabt af forhistoriske
gletsjere
og varieret
topografi
. Særligt markante er fjordene: Dybe render skaret ind i landet, fyldt op med havvand og skabt ved slutningen af sidste
istid
. Med 204?km er
Sognefjorden
den længste fjord i verden, og den er samtidig verdens næstdybeste.
Hornindalsvatnet
er med 514 m dybde den dybeste sø i Europa. Der er
permafrost
i de højeste bjergomrader samt i det indre af
Finnmark
. Der findes talrige gletsjere i landet.
De tre højeste bjerge (
fjelde
pa
norsk
) er
Galdhøpiggen
pa 2.469?m,
Glittertind
pa 2.460?m og
Stora Skagastølstind (Storen)
pa 2.405?m.
[37]
I almindelighed bestar fjeldene mest af hard
granit
og
gnejs
, der suppleres af relativt pæne forekomster af
skifer
,
sandsten
og
kalksten
. Norge har
tempereret klima
, specielt langs kysten, som pavirkes af
Golfstrømmen
og den dominerende vestenvind, hvilket giver højere temperaturer og mere nedbør, end man skulle forvente sa langt mod nord, især langs kysterne. I hovedlandet har man fire tydelige arstider, hvor vintrene inde i landet generelt er koldere og med mindre nedbør.
Østlandet
, dvs. egnen omkring Oslo, hvor størstedelen af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker
subarktiske
forhold; pa
Svalbard
er der
arktisk
tundraklima
.
Som følge af landets store udstrækning og de forskelligartede topografier og klimaer har Norge et større antal forskellige
habitater
end næsten alle andre lande i Europa. Landet og de omgivende farvande rummer op imod 60.000 forskellige dyrearter, og økosystemet i havet omkring den norske kontinentalsokkel regnes for at være særdeles produktiv.
[38]
De sydlige og vestlige dele af Norge far mere nedbør og har mildere vintre end den sydøstlige del. De lave omrader omkring Oslo har de varmeste og mest solrige somre, men ogsa koldt vejr og
snefald
om vinteren, særligt inde i landet.
Pa grund af Norges placering relativt langt oppe pa den nordlige halvkugle er der store forskelle i dagens længde hen over aret. Fra slutningen af maj til slutningen af juli gar solen slet ikke rigtigt ned under horisonten i omraderne nord for
polarcirklen
(deraf Norges tilnavn som "midnatssolens land"), og længere mod syd kan have over tyve timer med dagslys i døgnet. Omvendt fra sidst i november til sidst i januar star solen slet ikke op i nord, mens perioden med dagslys er meget kort ogsa længere mod syd.
Det samlede antal kendte
insektarter
er pa omkring 16.000 (der er maske omkring 4.000 ubeskrevne arter), af algearter er der omkring 20.000, af
lavarter
1.800, af
mosser
1.050, af
karplanter
2.800, mens der findes op imod 7.000
svampearter
, 450 fuglearter (hvor 250 yngler i Norge), 90 arter af
pattedyr
, 45 arter af ferskvandsfisk, 150 arter af saltvandsfisk, 1.000 arter af
hvirvelløse dyr
i ferskvand samt 3.500 arter af hvirvelløse dyr i saltvand.
[39]
Omkring 40.000 af disse arter er videnskabeligt beskrevet.
Rødlisten
indeholdt i 2010 4.599 arter.
[40]
Sytten af arterne er opført pa rødlisten, fordi de er truet pa globalt plan, som fx den
eurasiske bæver
, hvor populationen i Norge er sa stor, at den ikke er specielt truet. Antallet af truede eller næsten-truede arter er pa 3.682; dette inkluderer 418 svampearter, 36 fuglearter og 16 arter af pattedyr. Per 2010 er 2.398 arter beskrevet som truede eller sarbare; heraf er 1250 arter sarbare, 871 er truede og 276 arter er kritisk truede. Blandt sidstnævnte gruppe er den gra
ulv
,
polarræven
(hvoraf der dog findes en sund bestand pa Svalbard) og den
kortbenede grønne frø
.
[40]
Det største
rovdyr
i norske farvande er
kaskelothvalen
, mens den største fisk er
brugden
. Største rovdyr pa landjorden er
isbjørnen
, hvor
elgen
er det største dyr.
Ifølge
Environmental Performance Index
ligger Norge tredjebedst i verden i miljøbeskyttelse med basis i landets førte politik.
[41]
Den norske grundlov
, der var inspireret af
USA's
og
Frankrigs forfatning
, blev vedtaget 17. maj 1814 og foreskriver, at Norge er et
konstitutionelt monarki
med et
etkammersystem
og et
parlamentarisk
regeringssystem. Landets overhoved er
kongen
, der formelt set har den udøvende magt, udover at han er chef for de væbnede styrker, men i praksis er kongens magt primært ceremoniel.
[42]
Statsministeren
star i spidsen for regeringen, som udnævnes af kongen. Kongen ma i teorien udnævne hvem, han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgar af grundloven. Magten i landet er ifølge grundloven opdelt i en
udøvende
, en
lovgivende
og en
dømmende del
. I praksis er det statsministeren, der forestar den udøvende magt.
Den nuværende konge er
Harald 5.
af den
glucksburgske slægt
. Han tiltradte i 1991 og er den første norske konge siden det 14. arhundrede, der er født i Norge.
[43]
Kronprins Haakon
er tronfølger og skal følge sin far pa tronen.
Ifølge grundloven udøves den lovgivende magt af
Stortinget
og den norske regering i fællesskab, men i sidste instans er det Stortinget i et
etkammersystem
, der er bestemmende. Love vedtages efter forslag af Stortingets medlemmer eller regeringen ved simpel flertalsafgørelse blandt de 169 stortingsmedlemmer. Valgsystemet ligger tæt op ad det danske valgsystem og kan beskrives som et
repræsentativt demokrati
med en valgperiode pa fire ar. 150 af medlemmerne vælges ved forholdstalsvalg i nitten valgdistrikter, der svarer landets
fylker
, mens de sidste nitten er
tillægsmandater
, der skal sikre, at Stortingets fordeling sa godt som muligt kommer til at svare til afstemningsresultater. Afstemningen baseres pa partier, som skal have en tilslutning pa mindst 4?% for at opna valg.
[44]
Stortinget ratificerer lovene og sikrer, at regeringen og forvaltningen gør deres arbejde godt nok. Til dette er nedsat en kontrol- og konstitutionskomite.
[45]
Det er ogsa Stortinget, der kan tvinge regeringen til at ga af, hvis et flertal nærer mistillid til den. Statsminister bliver den af Stortingets medlemmer, der kan støttes af et flertal kollegerne. Det er som regel lederen af det største parti eller den største koalition af partier, da det ikke er sa almindeligt, at et parti har flertal. Det er dog ogsa sket, at Norge er blevet ledet af en
mindretalsregering
.
Statsministeren udpeger sin regering, oftest med personer fra hans eget parti eller partierne i koalitionen. Grundloven tilsiger dog samtidig, at mindst halvdelen af ministrene skal tilhøre den norske folkekirke. Dette har givet grobund for en debat om
adskillelse mellem stat og kirke
.
Den udøvende magt foregar formelt set gennem
statsradet
, hvor kongen og regeringen mødes pa
Det Kongelige Slott
i
Oslo
, og hvor regeringen ifølge grundloven konsulterer kongen. Kongen underskriver lovene, der er vedtaget i Stortinget, men han skal ogsa formelt set godkende lovforslag, inden der stemmes om dem i tinget. Modsat godkender statsradet kongens handlinger som statsoverhoved.
Der er tradition for, at Stortingets medlemmer vælges via partilister i et
flerpartisystem
.
[46]
Historisk set har
Arbeiderpartiet
og
Høyre
været de ledende partier; Arbeiderpartiet med Jonas Gahr Støre har staet i spidsen for en mindretalsregering ved
valget i 2021
sammen med
Senterpartiet
, efter at Høyre havde ledet en regering i de seneste to valgperioder.
Norge er en
enhedsstat
, der er opdelt pa øverste niveau (2024) i 15 amter ?
fylker
pa
norsk
.
[47]
Disse fylker ledes af direkte valgte rad (fylkesting), anført af fylkesordføreren. Desuden er der i hvert fylkesting en
fylkesmann
, der er udpeget af kongen og regeringen, og som har tilsynspligt med fylketingets beslutninger samt fungerer som klageinstans. Fylkerne er igen i 2024 opdelt i 357
kommuner
, der tilsvarende hver ledes af et kommunestyre, hvor
borgmesteren
star i spidsen.
Oslo
bestar som det eneste fylke af kun en kommune og regnes bade som fylke og kommune.
Ud over fylkerne bestar Norge af de to oversøiske territorier
Jan Mayen
og
Svalbard
. Dertil kommer
afhængige territorier
i
Antarktis
-omradet i form af
Bouvetøen
,
Peter I's Ø
og
Dronning Maud Land
.
Pa det norske fastland findes 96 bebyggelser, der har bystatus. I de fleste tilfælde er der overlap mellem disse byer og de kommuner, de ligger i. Det er almindeligt med norske byer, at de omfatter større ubebyggede arealer; saledes er der store skovomrader nord og sydøst for Oslo by, mens der til Bergen hører store bjergomrader.
De norske fylker er følgende:
Norge benytter sig i lighed med de fleste øvrige europæiske lande af et
civilretssystem
, hvor lovene skabes og vedtages i Stortinget og reguleres i
retsvæsenet
. Det bestar af en
højesteret
("
høyesterett
") med 19 faste dommere med en højesteretsjustitiarius og en appelkomite ("
høyesteretts kjæremalsuttvalg
"), appeldomstole ("
lagmannsrett
"), by- og distriktsdomstole ("
tingrett
") samt et forligsrad ("
forliksradet
").
[48]
Retsvæsenet er uafhængigt af den lovgivende og den udøvende magt. Det er statsministeren, der udpeger højesteretsdommerne, men de skal godkendes af Stortinget og af kongen i statsradet. Dommere til domstolene pa de øvrige niveauer udpeges normalt af kongen pa efter statsministerens forslag.
Lovens handhævelse varetages af
politi- og lensmannsetaten
. Det norske politi udgør en samlet enhed, der er opdelt i 27 politidistrikter samt flere specialgrene som
Økokrim
og Kripos (bekæmpelse af organiseret kriminalitet). Hvert distrikt og hver gren ledes af en politimester. I spidsen for politiet star Politidirektoratet under ledelse af politidirektøren; dette direktorat er underlagt justitsministeriet.
Ifølge den verdensomspændende organisation
Journalister uden grænser
ligger Norge (og Finland) som nummer 1 pa listen over lande med højeste grad af pressefrihed.
[49]
Der har ikke eksisteret
dødsstraf
i Norge siden 1902, mens dødsstraffen for højforræderi og krigsforbrydelser blev afskaffet i 1979.
Norge har
ambassader
i 85 lande,
[50]
mens 66 lande er repræsenteret med ambassader i Norge, alle i Oslo.
Norge var med til at grundlægge internationale organisationer som de
Forenede Nationer
,
NATO
,
Europaradet
og
EFTA
. I lighed med andre af de nordiske lande har Norge været lidt tilbageholdende med at ga ind i arbejdet for større
europæisk integration
. Landet søgte dog i lighed med blandt andet Danmark om optagelse i
EF
i 1962 og 1967, hvor ansøgerne ikke blev godkendt. Sammen med Danmark,
Storbritannien
og
Irland
blev Norges ansøgning godkendt i 1972, men i modsætning til de tre øvrige lande faldt Norges medlemskab efter en folkeafstemning. I stedet opnaede landet en frihandelsaftale med EF. I 1994 blev der holdt endnu en folkeafstemning om optagelse i det, der nu hed EU. Igen stemte befolkningen mod optagelsen, og der har siden ikke været forslag om nye folkeafstemninger om spørgsmalet. I stedet blev Norge i 1994 medlem af
EØS
, hvilket afløste frihandelsaftalen med EU. Dermed har Norge adgang til EU's indre marked under forudsætning af, at Norge implementerer de dele af EU's lovgivning, der af unionen skønnes nødvendige for adgangen. De forskellige regeringer har siden 1994 arbejdet pa at fa Norge med i dele af EU-samarbejdet ud over EØS. Landet har opnaet deltagelse uden stemmeret i fx EU's
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
,
Schengen-samarbejdet
, det europæiske forsvarsagentur og en række andre samarbejder.
Norge regnes for en markant deltager i den globale udvikling og var med i den mæglingsindsats i 1990'erne, der førte til
Oslo-aftalen
, der uden større held søgte at opna resultater i
den israelsk-palæstinensiske konflikt
.
De norske væbnede styrker omfatter for tiden omkring 24.025 personer, heri indregnet civile ansatte. Ifølge mobiliseringsplanerne, der er gældende i 2012, vil en total mobilisering give en kampstyrke pa omkring 83.000.
[51]
Norge har
værnepligt
for mænd (6-12 maneders træning), mens kvinder kan fa militær træning.
[52]
De væbnede styrker er underlagt forsvarsministeriet og den øverste leder er kong Harald 5. Det norske militær bestar af følgende værn:
Hæren
,
Sjøforsvaret
,
Luftforsvaret
og
Heimevernet
.
Delvist pa grund af Norges manglende evne til at opretholde neutralitet under anden verdenskrig, hvor man gik i allieret krigstjeneste efter landets besættelse af Nazityskland, var Norge en af de nationer, der grundlagde
NATO
i 1949. Nu deltager Norge i
International Security Assistance Force
(ISAF) i
Afghanistan
.
[53]
Desuden har landet bidraget til adskillige missioner under ledelse af FN, NATO og det europæiske fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde under EU.
Norge har verdens næsthøjeste
BNI per indbygger
(efter
Luxembourg
) og verdens femtehøjeste
BNP per indbygger
. Nu om stunder figurerer Norge som det næstrigeste land i verden i materiel forstand med den største kapitalreserve per indbygger.
[54]
Landet ligger for tiden øverst pa
UNDP
's
Human Development Index
.
[55]
Levestandarden i Norge er blandt de højeste i verden. Bladet
Foreign Policy
placerede landet nederst pa Failed States Index i 2009 og karakteriserede det som verdens bedst fungerende og mest stabile land (placeringen er i 2012 ændret til femtenederst).
[56]
En solid eksport af gas og olie kombineret med en sund økonomi og en betydelig oparbejdet velfærd ledte til den konklusion, at Norge vil forblive blandt de rigeste lande i verden et pænt stykke ind i fremtiden.
Den norske
økonomi
er et eksempel pa en
blandingsøkonomi
, et rigt
kapitalistisk
velfærdssamfund
med en kombination af de
frie markedskræfter
og
offentlig regulering
samt betydelig offentlig kontrol af vitale omrader. Staten sikrer gratis sundhedsbehandling (til et vist niveau), og forældre har ret til 46 ugers betalt barselsorlov.
[57]
Den indtægt, som staten far fra naturressourcer, omfatter et betydeligt bidrag fra den
petrokemiske sektor
og den enorme og omhyggeligt styrede indtægt herfra. Arbejdsløsheden i Norge er sa lav som 2,6?% i 2012,
[58]
30?% af arbejdsstyrken er offentligt ansat, en andel der er den højeste inden for
OECD
.
[59]
22?% er pa
overførselsindkomst
, og 13?% er ude af stand til at arbejde (de højeste andele i verden).
[60]
Produktiviteten per time er lige som den gennemsnitlige timeløn blandt de højeste i verden.
[61]
[62]
Lighedsstræbelserne
i det norske samfund sikrer, at forskellen mellem den lavest betalte arbejder og direktøren i de fleste virksomheder er betydeligt lavere, end det kendes fra sammenlignelige vestlig økonomier, hvilket ogsa afspejles i Norges lave
Gini-koefficient
.
[63]
Staten ejer en stor andel af i vigtige sektorer som den petrokemiske industri (
Statoil
og
Aker Solutions
),
vandkraftindustrien
(
Statkraft
),
aluminiumproduktion
(
Norsk Hydro
), bankvirksomhed (
DnB ASA
) og telekommunikationsudbud (
Telenor
). Gennem disse store virksomheder kontrollerer staten omkring 30?% af aktiemarkedet pa
Oslo Børs
. Nar man regner ikke-noterede virksomheder med, er statens andel endda højere (primært fra ejerskab af olielicenser). Norge er desuden en betydelig skibsfartsnation med den sjettestørste
handelsflade
i verden bestaende af over 1.400 norskejede fartøjer.
Ved folkeafstemningerne i 1972 og 1994 afgjorde det norske folk, at det ønskede at sta uden for
EU
. Norge har dog sammen med
Liechtenstein
og
Island
faet lov til at deltage i det indre marked via en
EØS
-aftale. EØS-aftalen mellem EU og
EFTA
-landene ("EØS-loven"
[64]
) beskriver procedurerne for at EU-regler i Norge og de øvrige EFTA-lande. Med dette tilhørsforhold er Norge i realiteten et integreret medlem pa de fleste omrader i EU's indre marked. Visse omrader, som landbrug, olie og fiskeri, er ikke fuldstændig dækket af EØS-loven. Norge har ogsa tiltradt
Schengen-samarbejdet
og en række andre mellemstatslige aftaler med EU-medlemslandene.
Landet er rigt pa
naturressourcer
i form af
olie
,
vandkraft
,
fisk
,
tømmer
og
mineraler
. Der blev opdaget enorme lagre af olie og naturgas i Nordsøen i 1960'erne, hvilket ledte til en stærkt forbedret økonomi. Omkring 20?% af landets indtægter stammer fra denne sektor.
[65]
Selvom Norge har mange rastoffer i form af træ, fisk, landbrugsvarer og billig energi som elektricitet, olie- og naturgas, er det forholdsvis fa, der er beskæftiget med disse erhverv. I dag arbejder de fleste med service i den offentlige sektor, f.eks. pa skoler, sygehuse, børnehaver og plejehjem. Mange har ogsa job inden for
finanssektoren
med handel, bankforretning og
forsikringer
.
Den økonomiske vækst var i
2000
2,7?%, sammenlignet med 0,8?% i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3?%. Der blev igangsat
privatiseringer
i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100?% statsejede olieselskab
Statoil
.
Flere undersøgelser viser at nordmænd har den største
livskvalitet
i verden. En stor del af den overskydende indtægt ved det nuværende oliesalg er placeret i
Norges oliefond
og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue pa ca. 2300 milliarder
norske kroner
(
maj 2009
). (reel formue siges at være over 3000 milliarder).
Fonden er blandt de aller største investorer i verden, og ejer per juli 2009 mere end 1,25?% af alle børsnoterede aktier i Europa. Statens pensjonsfond er verdens næststørste statsejede
kapitalfond
, efter
Abu Dhabi Investment Authority
.
Norge har tre markante kilder til energi:
Olie
,
naturgas
og
vandkraft
, som dels dækker landets eget behov for energi, dels eksporteres, hvorved energien udgør en af landets allerstørste eksportindtjeninger.
I 1969 fandt
Phillips
olie i Norges undergrund
ved feltet "
Ekofisk
", som ligger i den sydligste del af det norske havomrade. Norge har siden hen fundet andre felter med bade olie og gas. I 2007 udgjorde olieeksporten omkring 45?% af
eksportindtægterne
og mere end 20?% af
BNI
.
[66]
Norge er den femtestørste olieeksportør og den tredjestørste gaseksportør i verden, men er ikke medlem af
OPEC
. For at undga en overophedning af økonomien som følge af olieindtægterne og minimere usikkerheden i indtjeningerne som følge af varierende oliepriser og for samtidig at imødega effekten af en befolkning, hvis gennemsnitsalder er stigende, etablerede den norske regering i 1995
Statens pensjonsfond
, som blev finansieret af olieindtægterne.
Staten kontrollerer olieressourcerne ved en kombination af statsligt medejerskab af de store operatører pa omradet (saledes ejedes omkring 62?% af
Statoil
af den norske stat i 2007) samt ved fuldstændigt ejerskab af
Petoro
, der har en markedsværdi pa omkring det dobbelte af Statoil, og SDØE (
Statens Direkte Økonomiske Engasjement
). Endelig uddeler staten koncessionen til at søge efter olie samt til selve udvindingen. Den tidligere nævnte pensionsfond investeres pa veletablerede finansielle markeder uden for Norge. Man anvender den sakaldte "handlingsregel", der gar ud pa ikke at bruge mere end 4?% af fonden hvert ar, svarende til det normale afkast af fonden.
Per marts 2011 radede Statens Pensjonsfond over værdier pa omkring $570 milliarder, svarende til $114.000 per indbygger, et beløb der er pa omkring 140?% af landets nuværende BNI. Det pa nuværende tidspunkt verdens næststørste statsejede formue i verden, kun overgaet af
Abu Dhabis
. Forsigtige skøn estimerer pensionsfonden til at na en størrelse pa $800?900 milliarder i 2017.
Norges Bank
har investeringsafdelinger i
New York
,
London
og
Shanghai
. Ifølge retningslinjer fra 2007 ma der maksimalt investeres i 60?%
aktier
(40?% primæraktier), mens resten sættes i
obligationer
og fast ejendom. Da aktiemarkederne kom i problemer i september 2008, var fonden i stand til at erhverve sig aktier til ret lave priser. Det var med til at sørge for, at de tab, der blev lidt pa grund af uroen pa aktiemarkederne i 2008, var indvundet igen i november 2009.
Andre lande, hvis økonomier ligeledes er baseret pa naturressourcer, som fx Rusland, søger at lære af Norge ved at oprette tilsvarende fonde. De norske investeringer er ogsa styret af etiske retningslinjer; for eksempel ma fonden ikke investere i virksomheder, der fremstiller dele til atomvaben. Den meget gennemskuelige investeringsordning prises af det internationale samfund.
Pensionsfondens fremtidige størrelse er naturligvis meget afhængig af oliepriserne og af udviklingen pa de internationale finansmarkeder. Norge har overskud pa sin handel med udlandet, i 2008 $80 milliarder. Med de enorme beløb, Norge har investeret internationalt, havde landet en økonomisk kraft, der var stor nok til at undga de værste følger af den internationale økonomiske krise i 2008. Mens de fleste vestlige lande kæmper med stigende udlandsgæld, er Norge et land med penge pa kistebunden, finansiel stabilitet og økonomisk styrke til at møde udfordringer fra verdensomspændende økonomiske kriser. Selv nar krisen er pa sit højeste, opererer den norske regering med et overskud pa statsbudgettet pa 9?% som det eneste vesteuropæiske land med overskud per 2009.
I 2000 solgte staten en tredjedel af Statoil via en
børsintroduktion
. Aret efter fulgte børsnotering af den førende teleudbyder,
Telenor
pa
Oslo Børs
. Staten ejer fortsat ogsa betydelige andele af den største bank,
DNB ASA
, og af flyselskabet
SAS
. Siden 2000 har den økonomiske udvikling været stærkt stigende, hvilket har faet arbejdsløsheden ned pa et niveau, man ikke havde set siden begyndelsen af 1980'erne med en arbejdsløshedsandel pa 1,3?% i 2007. Selv om finanskrisen har ændret pa dette, var arbejdsløsheden ikke blevet større end 3,3?% i 2011. I sammenligning hermed har nabolandet Sverige mattet registrere en større pavirkning af den internationale krise, hvilket medførte, at Norge for første gang nogensinde overgik Sverige i samlet
bruttonationalprodukt
i første kvartal i 2009 trods det, at Sveriges befolkning er næsten dobbelt sa stor som Norges.
Sammen med olien er der fundet enorme mængder af naturgas i Nordsøen, sa landet er den sjettestørste udvinder af dette produkt samt den tredjestørste eksportør i verden.
Der har siden 2000 været varierende forventninger til den mængde olie og naturgas, der fortsat kan udvindes pa norsk territorium. Saledes det fra det norske Oliedirektoratet i 2007 estimeret, at der var 54,1 milliarder tønder olie tilbage i Nordsøen (næsten dobbelt sa meget, som der hidtil var udvundet).
[67]
Siden har nye fund i 2011 i Nordsøen øget estimatet med mellem 500 og 1200 millioner tønder,
[68]
og et nyt fund aret efter, denne gang i
Barentshavet
, med yderligere 400-600 millioner tønder.
[69]
[70]
Norge er selvforsynende med elektricitet produceret primært ved
vandkraft
, hvor man nyder godt af det smeltevand, der fra de mange fjelde løber via de
elve
og fjorde mod havet. I 2010 blev der produceret i alt 124,5 TWh el, hvoraf 94,8?% blev skabt ved vandkraft, mens resten primært stammede fra varmekraftværker og vindkraft. Denne produktion kan nogenlunde dække landets eget forbrug, der i 2010 var pa 132 TWh,
[71]
men der har i en arrække været overskud af produktion, hvilket har givet anledning til en eksport af el til nabolandene, heriblandt Danmark.
Ud over olien og vandkraften har Norge ogsa gode indtægter fra
fiskeriet
, hvor landet er den næststørste eksportør i verden efter Kina
[72]
og den sjettestørste vabeneksportør i verden.
[73]
Det er muligt at fund af
thorium
, der bl.a. kan bruges i
atomkraftværker
vil blive vigtige for Norge i fremtiden, da landet har en af verdens største forekomster af dette.
Pa grund af klimaet og jordforholdene er Norge ikke et udpræget landbrugsland. Kun tre procent af arealet (9.716,85?km²) er opdyrket, og sammenhængende landbrugsomrader findes kun i Syd- og Midtnorge og i Østnorge omkring Oslo og Gudbrandsdalen. Omkring
Stavanger
findes Norges største og bedste samlede landbrugsomrade,
Jæren
. Det kan være svært for de norske landmænd at have en ordentlig indtjening ved faget, og for at forhindre affolkningen fra land til by yder staten støtte til landbrugsdrift. Landmændene holder far, køer, grise og høns, sa Norge er
selvforsynende
med
animalske produkter
som mælk, smør, ost, kød og æg, mens korn og grøntsager til dels importeres. Selvom den vestlige del af Norge er velegnet til frugt- og grøntproduktion, dyrkes der ikke nok til at forsyne hele landet.
Sammenlignet med Sverige og Finland er Norge fattig pa skove, for kun en tredjedel af landet er dækket af træer. Hovedparten af skovene ejes af landmænd, der har skovdrift som bierhverv, og resten drives af store selskaber. Gran, fyr og birk er i nævnte rækkefølge de vigtigste træer i skovdrift. Træet skæres op og bearbejdes til brædder, bjælker, spanplader og krydsfiner. I Norge er træ det mest brugte materiale til husbyggeri, og det bruges desuden til cellulose og papir.
Fiskeri
har i arhundreder været rygraden i norsk erhvervsliv. Især har fangst af
torsk
og
sej
spillet en væsentlig rolle, og eksport af fisk er næst efter olie den største indtægtskilde. Kystfiskeri har højsæson mellem
jul
og
paske
, hvor store mængder af
torsk
kommer til
Lofoten
fra
Arktis
for at gyde. Tidligere blev fiskene ofte hængt til tørre pa meterhøje træstativer, men i nutiden er dette afløst af moderne fryse- og køleteknik som
konserveringsmetode
.
Laks
er ikke længere sa udbredte i havet, hvorfor, man har udviklet opdræt i havbassiner nær kysten eller inde i fjordene for at klare den store efterspørgsel. Øvrige fiskearter som
sild
,
makrel
,
lodde
og
sardin
forekommer mere ustabilt.
49% af arbejderne er medlemmer af en
fagforening
, pr. 2016.
[74]
Pa grund af den lave befolkningstæthed, den smalle form og den lange kystlinje er den
kollektive trafik
i Norge knap sa veludviklet som i andre europæiske lande, særligt uden for de større byer. Traditionelt har haft veludbygget skibstransport, men i de senere ar har det norske trafikministerium etableret og udbygget
jernbaner
,
veje
og
lufttrafikken
ved hjælp af en række offentlige arbejder og tilskud for at forbedre landets infrastruktur. Senest har der været forslag om at etablere højhastighedsjernbaneforbindelser mellem de største byer.
[75]
[76]
Hovedjernbanenettet i Norge bestar af 4135?km
normalsporslinjer
, hvoraf de 247?km er dobbeltsporede og 64?km er
højhastighedslinjer
(210?km/t); 68?% af linjerne er elektrificerede. Togene transporterede 3,165 milliarder passagerkilometer samt 3456 tonskilometer fragt i 2011.
[77]
Hele nettet ejes af
Jernbaneverket
, mens alle indlandspassagertog, bortset fra
Flytoget
, opereres af
Norges Statsbaner (NSB)
. En række firmaer star for fragttransporten.
[77]
Investeringer i ny infrastruktur og vedligehold af jernbanenettet finansieres over statsbudgettet, og der ydes tilskud til passagertransport.
[78]
NSB opererer langdistancetog, herunder nattog, regionale forbindelser og pendlertog i de store byer Oslo, Bergen og Stavanger (se samlet oversigt over jernbanenettet i
Jernbanen i Norge
).
Der findes omkring 93.000?km veje i Norge; heraf er 72.033?km asfalterede og 664?km er
motorveje
.
[79]
Der findes fire typer af veje: Nationale, regionale, kommunale og private, hvoraf det kun er de nationale veje, der er nummererede. De vigtigste nationale veje indgar i
Europaveje
, og de to mest prominente er
E6
, der gar nord-syd gennem hele landet, samt
E39
, der følger vestkysten. De nationale og de regionale veje styres af
Statens vegvesen
.
Af Norges 97 lufthavne
[79]
er de 52 offentlige,
[80]
og 46 opereres af det statsejede
Avinor
.
[81]
Syv af lufthavnene har over en million passagerer arligt.
[80]
I 2007 var der 41.089.675 passagerer, der passerede gennem norske lufthavne, deraf 13.397.458 pa internationale forbindelser.
[80]
Langt de fleste internationale flyruter beflyver
Oslo Lufthavn, Gardermoen
,
[80]
omkring 50?km nord for Oslo, med afgange til de fleste europæiske lande samt et udvalg af oversøiske destinationer.
[82]
Gardermoen er
hub
for de to største luftfartselskaber i Norge,
Scandinavian Airlines
og
Norwegian
samt for
Widerøes
trafik pa Vestnorge.
Turismen er et vigtigt erhverv i Norge, hvor man især drager fordel af den varierede natur, der af branchen betragtes som den vigtigste faktor i at tiltrække udenlandske gæster.
[83]
National Geographic
har udnævnt
de norske fjorde
som verdens største turistattraktion.
[84]
I modsat retning trækker de relativt høje omkostninger, som de fleste udlændinge oplever i landet, hvorfor det er afgørende for erhvervet, at man til hver en tid sikrer, at gæsterne far tilstrækkelig værdi for deres udgifter.
[83]
Den samlede værdi af turismen i Norge var pa 3,3?% af BNI i 2009, hvilket er fremkommet ved en omsætning i erhvervet pa lidt over 105 milliarder NKR dette ar.
[85]
Antallet af overnatninger pa hoteller, campingpladser, i hytter og pa
vandrerhjem
var 29,1 millioner i 2011.
[86]
De fleste udenlandske turister kommer fra Europa og især fra
Tyskland
(20?%),
Sverige
(11?%),
Danmark
(10?%) og
Holland
(9?%), men turistmængden fra disse lande har de senere ar været stagnerende eller svagt faldende. Til gengæld tegner der sig et billede af stigning i besøgende fra fjernere lande som
Kina
,
Sydkorea
,
Rusland
samt flere af de øvrige asiatiske lande.
[87]
Norge har tilbud inden for de fleste turistformer. Den vidtstrakte og varierede natur giver et utal af muligheder for aktiv ferie, hvor der blandt andet er mulighed for at dyrke skisport, vandring, lystfiskeri, cykling, jagt samt forskellige vandaktiviteter pa havet samt i fjorde, søer og elve. Den lange kyst giver mulighed for store naturoplevelser med
krydstogtskibe
, der sejler op langs vestkysten. Mod nord kan man om sommeren opleve midnatssolen, og der er mulighed for at opleve mange vilde dyr pa egen hand eller pa guidede ture. Derudover kan man opleve den norske kultur med en række attraktioner i Oslo og omegn samt
stavkirker
, samisk kultur og andre ting, der unikke i Norge.
[88]
Statistisk Sentralbyra
har opgjort Norges indbyggertal pr. 1. oktober 2012 til 5.038.100.
[89]
NRK kunne dog i 2014 fortælle, at det reelle indbyggertal kan være væsentlig lavere.
[90]
[91]
Nordmændene
er et nordgermansk folkeslag.
Der er ikke nogen officiel optælling pa etnicitet i Norge. Primo 2012 havde næsten 87?% af befolkningen mindst en forælder, som var født i Norge. 13,1?% eller cirka 655.000 var enten immigranter eller børn af forældre, der begge var født uden for Norge. Af disse folk med udenlandsk baggrund stammede omkring 323.000 fra Europa, omkring 220.000 fra Asien, omkring 80.000 fra Afrika, omkring 20.600 fra Syd- og Mellemamerika og omkring 11.000 fra Nordamerika.
[92]
I 2012 havde lidt over 400.000 af indbyggerne med indvandrerbaggrund norsk statsborgerskab.
[93]
Der var immigranter i alle norske kommuner. De byer eller kommuner med højest indvandrerandel var
Oslo
(26?%) og
Drammen
(18?%).
[94]
Ifølge
Reuters
er Oslo hurtigst voksende by i Europa pa grund af indvandring.
[95]
Samerne
har traditionelt boet i det nordlige Norge, Sverige, Finland samt Rusland pa Kolahalvøen. Et andet nationalt mindretal udgøres af
kvenerne
, der er efterkommere efter
finsktalende
indvandrere til Nordnorge fra det 18. til det 20. arhundrede. Bade samerne og kvenerne har været underkastet en stærk assimileringspolitik fra den norske regering fra det 19. arhundrede og op til 1970'erne.
[96]
Som følge af denne "fornorskningsproces" identificerer mange samiske og kvenske familier sig nu som etniske nordmænd.
[97]
Af øvrige grupper, der anerkendes som nationale mindretal, findes
jøder
,
skovfinner
og
romaer
.
I anden halvdel af det 19. og begyndelsen af det 20. arhundrede udvandrede et stort antal nordmænd, primært til Nordamerika. Derfor lever der i dag en markant gruppe norskamerikanere i USA. Ifølge den amerikanske folketælling i 2011 var omkring 4,4 millioner amerikanere af norsk afstamning,
[99]
et antal der næsten er lige sa stort som Norges indbyggertal. I 2006 havde 432.515 canadiere norske rødder ifølge folketællingen der.
[100]
Omkring 655.000 personer i Norge var enten selv indvandrere eller børn af to indvandrere i 2012, svarende til 13,1?% af den samlede befolkning. Den arlige indvandring er steget markant siden 2005. I arene 2001-2005 var det gennemsnitlige antal af indvandrere pr. ar 13.613; dette tal steg til 37.541 i arene 2006-2010, og nettoindvandringen i 2011 var pa 47.032.
[101]
Tallet dækker især over indvandring fra EU, specielt fra
Polen
.
[101]
I de senere ar er tilvæksten i befolkningstallet blandt indvandrere i stort omfang arsag til Norges samlede befolkningstilvækst. Saledes steg indvandrerbefolkningen i 2011 med 46.245, hvilket udgjorde 70?% af den samlede befolkningstilvækst; omkring 22?% af de nyfødte havde indvandrerbaggrund.
[102]
Den største gruppe af ikke-europæere i Norge har
pakistanske
rødder, og flertallet heraf bor i og omkring Oslo. Gruppen med
irakiske
rødder er steget betydeligt de seneste ar. Efter udvidelsen af EU i 2004 er der indvandringen steget markant fra Øst- og Centraleuropa, særligt fra Polen, Tyskland, Sverige, Litauen og Rusland.
[103]
[104]
71,5?% af nordmænd er (pr. 1. januar 2016) medlemmer af
den norske kirke
,
[105]
som er en
evangelisk luthersk kirke
, fra
daben
. Størstedelen heraf forbliver medlemmer af den statslige kirke, hvilket giver dem ret til kristne tjenester som barnedab,
konfirmation
, kirkelige bryllupper og begravelser; alle ritualer, der har en rodfæstet kulturel betydning i Norge. Det er dog blot 20?% af nordmændene, der giver udtryk for, at religion er et vigtigt aspekt af deres liv, hvilket gør Norge til det fjerdemindst religiøse land i verden (efter
Estland
,
Sverige
og
Danmark
).
[106]
I mange ar har antallet af kirkegængere været faldende; der var 5,7 millioner besøgende ved 62.500 gudstjenester i 2016.
[105]
Antallet af registrerede
katolikker
i Norge har været svagt stigende i slutningen af det 20. arhundrede (der var 31.642 katolikker i 1992), men det er siden steget voldsomt og passerede i 2012 100.000.
[107]
Stigningen skyldes for en stor dels vedkommende stigende indvandring fra europæiske lande som Polen og Litauen. Desuden menes der at være titusinder af uregistrerede katolikker i landet.
[107]
I 2010 havde 10?% af befolkningen ikke nogen religiøs tilknytning, mens 10?% (484.500) var medlemmer af religiøse samfund uden for den norske kirke.
[108]
Af de religiøse samfund uden for den norske kirke udgør andre kristne samfund den største del med lidt over 250.000, herunder den store gruppe katolikker.
[108]
Af andre større kristne grupper findes
pinsebevægelsen
, den evangelisk-lutherske frie kirke, den svenske Margaretaforsamling i Oslo,
Jehovas Vidner
og metodister, der alle har over 10.000 medlemmer.
[108]
Blandt de ikke-kristne religioner er
islam
størst med lidt over 100.000 medlemmer i 2011.
[108]
Denne religion praktiseres hovedsageligt af indvandrere af somalisk, arabisk, albansk, tyrkisk og pakistansk afstamning. Ingen andre religioner praktiseres af over 1?% af befolkningen.
I lighed med de øvrige skandinaviske lande var Norges
oprindelige religion
en praksisorienteret religion, der gik ud pa at overholde en række religiøse pligter med henblik pa at have et godt forhold til guderne. Mod slutningen af det 11. arhundrede var Norge blevet kristnet og den gamle tro forbudt. Rester af den oprindelige religion har overlevet i form af person- og stednavne, ugedage og andre steder i hverdagssproget. Moderne interesse for livet i fortiden har betydet en fornyet interesse for
asetro
, men det er dog kun fa hundrede, der er registreret som medlemmer af Asatrufellesskapet Bifrost.
Samerne praktiserede en
shamanistisk
religion til et godt stykke ind i det 18. arhundrede, indtil dansk-norske missionærer fik de fleste til at konvertere til kristendom. Shamanismen har i lighed med asetroen vundet en vis interesse, og nogle af samerne har holdt fast i deres oprindelige religion.
Religion (2011)
|
Medlemstal
|
Procent
|
Kristendom
|
4.115.675
|
83,6?%
|
Lutheranisme
|
3.911.622
|
79,4?%
|
Katolicisme
|
83.018
|
1,6?%
|
Pinsebevægelsen
|
39.599
|
0,8?%
|
Jehovas Vidner
|
11.739
|
0,2?%
|
Metodisme
|
11.055
|
0,2?%
|
Baptisme
|
9.922
|
0,2?%
|
Ortodoksi
|
9.894
|
0,2?%
|
Adventisme
|
5.066
|
0,1?%
|
Andre kristne
|
33.760
|
0,6?%
|
Ikke-kristne religioner
|
133.219
|
2,7?%
|
Islam
|
106.735
|
2,1?%
|
Buddhisme
|
14.580
|
0,2?%
|
Hinduisme
|
5.858
|
0,1?%
|
Sikhisme
|
2.975
|
0,06?%
|
Baha'i
|
1.064
|
0,02?%
|
Jødedom
|
819
|
0,01?%
|
Andre religioner
|
1.188
|
0,02?%
|
Uden religion og ukendt
|
671.411
|
13,6?%
|
Humanisme
|
84.481
|
1,7?%
|
Samlet
|
4.920.305
|
100,0?%
|
Højere uddannelse
finder man i Norge pa syv
universiteter
, seks særlige
professionshøjskoler
, 23 andre professionshøjskoler, alle offentligt drevet, samt en række private professionshøjskoler. I systemet følger man
Bolognaprocessen
med
bachelorniveau
(3 ar),
magisterniveau
(2 ar) og
ph.d.
(3 ar).
[109]
Adgang gives efter bestaet
gymnasial eksamen
med generelle studiekompetencer.
Offentlig uddannelse er stort set gratis for alle, uanset nationalitet,
[110]
og den er struktureret i to
semestre
pr. ar, henholdsvis fra august til december og januar til juni. Det overordnede ansvar for uddannelsen i Norge ligger hos undervisnings- og forskningsministeriet.
Det
nordiske
sprog
norsk
har to officielle skrevne former:
Bokmal
og
nynorsk
. Begge disse sprog anerkendes som officielle sprog, idet de kan bruges i offentlig administration, skoler, kirker og medier. Bokmal er langt mest udbredt og anvendes af 80-85?% af befolkningen. Omkring 95?% af befolkningen taler norsk som modersmal, selv om mange taler en eller anden form for
dialekt
, som kan afvige betydeligt fra det skrevne sprog. Alle dialekterne er indbyrdes forstaelige, selv om folk, der stort set kun behersker deres egen dialekt, kan have besvær med at forsta visse fraser eller udtalen i nogle andre dialekter. Der tales og skrives ogsa flere
uralske
samiske sprog
i landet, særligt i mod nord, af folk, der hører til
samerne
(det estimeres, at omkring en tredjedel af de norske samer taler et samisk sprog
[111]
). De, der taler det, har ret til at blive undervist pa samisk, uanset hvor i landet de bor, og borgerne har ogsa ret til at kommunikere med det offentlige i et af flere samiske sprog. Det
kvenske
mindretal har historisk set talt
kvensk
, ligeledes et uralsk sprog; det betragtes som et selvstændigt sprog i Norge, mens det generelt i Finland betragtes som en finsk dialekt. I Norge er det fa eller ingen kvener, der kender og behersker sproget. Ifølge
Kainun institutti
, det norske institut for kvensk sprog og kultur, er "den typiske moderne kvener en norsktalende nordmand, der kender sin afstamning".
[112]
Endelig er der nogle, der argumenterer for at gøre
norsk tegnsprog
til et officielt sprog i landet.
I det 19. og 20. arhundrede var det norske sprog genstand for en
politisk og kulturel strid
. Denne strid førte til, at nynorsk blev skabt i det 19. arhundrede, og at der i det 20. arhundrede blev opstillet alternative standarder for stavningen. Specielt blev der opstillet riksmal-standarden, der er mere konservativ (det vil sige tættere pa dansk) end bokmal.
Norsk ligner meget de andre skandinaviske sprog,
svensk
og
dansk
. Alle tre sprog forstas nogenlunde af folk med et af de andre sprog som modersmal og kan bruges i kommunikation mellem indbyggerne i de tilsvarende lande ? og bliver i stor udstrækning brugt. Som et resultat af samarbejdet i
Nordisk Rad
har indbyggerne i hele Norden, ogsa
Island
og
Finland
, ret til at kommunikere med de norske myndigheder pa deres eget sprog.
[
kilde mangler
]
Alle børn af indvandrere i Norge opmuntres til at lære norsk. Den norske regering tilbyder kurser i sproget for de indvandrere, der ønsker at blive norske statsborgere. Siden 1. september 2008 skal en ansøger om norsk statsborgerskab vise færdigheder i norsk eller samisk eller levere bevis pa at have faet undervisning i norsk i 300 timer eller opfylde sprogkravene for universitetsstudier i Norge (hvilket man gør, hvis man har færdigheder i et af de skandinaviske sprog).
Det første fremmedsprog, der undervises i i det norske uddannelsessystem, er
engelsk
. Størstedelen af befolkningen taler udmærket engelsk, især hvis de er født efter anden verdenskrig.
Tysk
,
fransk
eller
spansk
er det typiske andet eller tredje fremmedsprog, mens
russisk
,
japansk
,
italiensk
,
latin
og sjældent
kinesisk (mandarin)
tilbydes i mindre omfang, primært i de største byer. Traditionelt har engelsk, tysk og fransk været betragtet som de vigtigste fremmedsprog i Norge. Disse sprog blev fx brugt i de norske pas indtil 1990'erne, og universitetsstuderende har ret til at bruge disse sprog, nar de afleverer deres hovedopgaver.
Den norske bondekultur, der fortsat sætter sit præg pa kulturen i Norge, er et resultat af savel knappe ressourcer som det barske klima og gamle ejendomsretslove. I det 18. arhundrede var denne bondekultur basis i den
romantiske nationalisme
, som stadig er synlig i det norske sprog og medierne. I det 19. arhundrede blomstrede norsk kultur, idet bestræbelserne fortsatte pa at opna en uafhængig identitet inden for litteratur, teater, musik og billedkunst. Kulturarbejdet er baret videre i moderne kunstformer, og nu om stunder støtter de offentlige myndigheder tiltag i form af udstillinger, kulturprojekter og kunstnerisk arbejde.
Norge har pa mange mader været et foregangsland inden for kvinders, minoriteters og homoseksuelles rettigheder. Blandt andet var Norge i 1990 det første land, der ratificerede
ILO
-konvention 169 om oprindelige folk, og i 1913 var det et af de første lande, der gav alle borgere stemmeret (uanset civil status). Det var ogsa det første uafhængige land, der tillod kvinder at stille op til offentlige embeder.
Hvad angar homoseksuelles rettigheder var Norge det første land i verden, der vedtog en antidiskriminationslov, der beskyttede bøsser og lesbiskes rettigheder. I 1993 var Norge det andet land, der legaliserede
registreret partnerskab
for par af samme køn, og 1. januar 2009 blev
homovielser
vedtaget, hvorved par af samme køn fuldt ud har samme rettigheder som par af modsatte køn.
Omvendt blev den norske grundlov først i 1990 ændret, sa
førstefødselsretten
til den norske trone blev absolut, hvilket betyder, at det ældste barn af en regent bliver tronfølger uafhængigt af kønnet. Loven blev dog ikke ændret med bagudrettet virkning, sa det er først for regentbørn født efter 1990, at denne ligestilling gælder: "For dem som ere fødte tidligere end Aaret 1990 gjælder ligevel at Mand gaar foran Kvinde" (Norges grundlov, §6
[113]
).
Som glødende fortaler for menneskerettighederne er Norge hjemsted for den arlige
Oslo Freedom Forum
-konference, en konference, som
The Economist
har beskrevet som "pa vej til at blive en menneskerettighedspendant til det økonomiske forum i Davos."
[114]
Den norske litteraturhistorie begynder med den
Ældre Edda
og
skjaldedigtene
fra det 9. og 10. arhundrede med digtere som
Brage den Gamle
og
Eyvind Skaldaspillir
. Med kristendommens indtog omkring ar 1000 kom Norge i kontakt med den europæiske middelalders lærdom,
hagiografierne
og historieskrivning. Iblandet den traditionelle mundtlige tradition og islandsk indflydelse gav dette en periode med megen litteraturproduktion i slutningen af det 12. og begyndelsen af det 13. arhundrede. Markante værker fra denne periode er blandt andet
Didrikssagaen
og
Kongespejlet
.
Ud over
Historia Norwegiæ
fra begyndelsen af det 15. arhundrede kom der ikke sa megen norsk litteratur ud af perioden med Kalmarunionen og den efterfølgende union med Danmark. Undtagelserne herfra er
Petter Dass
og ikke mindst
Ludvig Holberg
. I sit skuespil
Peer Gynt
karakteriserede Ibsen denne periode saledes: "Firehundrearig natten ruged over abekatten". I denne periode blev et norske skriftsprog ogsa i stor udstrækning fortrængt af dansk.
To store begivenheder fremskyndede en ny æra for norsk litteratur. I 1811 blev der etableret det første norske universitet i
Kristiania
, og grebet af anden fra den
amerikanske
og den
franske revolution
vedtog nordmændene deres første
grundlov
i 1814. Snart efter blev Norge revet ud af sit kulturelle dødvande af en række markante forfattere, der først blev anerkendt i Norden, senere ogsa i resten af verden. Disse forfattere omfattede navne som
Henrik Wergeland
,
Peter Christen Asbjørnsen
,
Jørgen Moe
og
Camilla Collett
.
Mod slutningen af det 19. arhundrede oplevede norsk litteratur sin guldalder, hvor "
de fire store
" forfattere virkede:
Henrik Ibsen
,
Bjørnstjerne Bjørnson
,
Alexander Kielland
og
Jonas Lie
. Bjørnsons "bondefortællinger" som
Synnøve Solbakken
og
En glad gutt
er typiske for den nationalromantik, der var fremherskende pa den tid, mens Kiellands romaner og noveller er mere realistiske. Ibsen havde et ben i begge lejre, hvor han med værker som
Peer Gynt
var tydeligt nationalromantisk, mens andre af hans kendte værker som
Et dukkehus
og
Vildanden
er i den realistiske tradition; mange af de sidstnævnte vakte stor furore i samtiden med deres ærlige portrætter af middelklassen.
I det 20. arhundrede har tre norske forfattere modtaget
Nobelprisen
: Bjørnson i 1903,
Knut Hamsun
for bogen
Markens grøde
i 1920 og
Sigrid Undset
i 1928. Af andre markante forfattere i nyere tid kan nævnes
Sigurd Hoel
,
Aksel Sandemose
,
Johan Borgen
,
Olaf Bull
,
Tarjei Vesaas
,
Johan Falkberget
,
Dag Solstad
,
Kjartan Fløgstad
,
Herbjørg Wassmo
,
Jostein Gaarder
,
Lars Saabye Christensen
,
Erik Fosnes Hansen
,
Jan Kjærstad
, Jon Fosse og
Karl Ove Knausgard
.
Norge har ikke nogen lang tradition for nedskreven folkelig musik, idet eksemplerne herpa fra før cirka 1840 er yderst sparsomme. Den
folkelige musik
er dog formodentlig meget ældre, og den bygger pa savel kristne som mytologiske traditioner samt eventyr. Folkemusikken kan opdeles i to typer: Instrumental og vokal. Den instrumentale musik har primært været brugt som akkompagnement til dans (slatter) og er ofte præget af
violin
, især
hardangerfelen
. Vokalmusikken inkluderer ballader og stev.
Den klassiske musik kom til Norge sydfra, i første omgang til de største byer som Kristiania, Bergen og Trondheim. De første dokumenterede norske komponister stammer fra begyndelsen af det 18. arhundrede og inkluderer den tyskfødte
Georg von Bertouch
. Med den store nationalromantiske bølge i slutningen af dette og begyndelsen af det følgende arhundrede kom der for alvor gang i norsk komposition og musikliv. I den periode vandt violinisten
Ole Bull
et verdensomspændende ry, og flere komponister dukkede op. Blandt disse var
Martin Andreas Udbye
, der skrev den første norske
opera
samt
Rikard Nordraak
, komponist til Norges nuværende
nationalsang
. Nationalfølelsen inspirerede de norske komponister til at inddrage elementer fra folkemusikken, blandt andet da Bull begyndte at spille hardangerfele. Den mest prominente norske klassiske komponist er uden tvivl
Edvard Grieg
, der var meget præget af Bull, blandt andet i sit
orkesterstykke
til Ibsens
Peer Gynt
.
Af andre norske klassiske komponister kan nævnes
Johan Svendsen
,
Christian Sinding
og
Harald Sæverud
, lige som sangeren
Kirsten Flagstad
ogsa har gjort sig bemærket ud over landets grænser.
Inden for den rytmiske musik har Norge i lighed med andre europæiske lande fulgt strømningerne fra især
USA
i det 20. og 21. arhundrede. I
jazzen
har navne som
Jan Garbarek
og
Terje Rypdal
vakt international opmærksomhed, og i pop og rock har især
A-ha
slaet igennem pa verdensplan. Norge har tre gange vundet
Eurovision Song Contest
:
Eurovision Song Contest 1985
med
Bobbysocks
,
1995
med
Secret Garden
samt
2009
med
Alexander Rybak
; i de to sidstnævntes vindersange var der markante elementer af norsk folkemusiktradition til stede. Andre internationalt kendte navne er
Lene Nystrøm
, der som markant forgrundsfigur i den ellers danske gruppe
Aqua
i 1990'erne opnaede verdensberømmelse, samt
technoduoen
Royksopp
, der ligeledes har opnaet stor anerkendelse ud over Norges grænser.
Siden 1990'erne har Norge i lighed med især Sverige og Finland fostret mange
heavy metal
-navne. Der har dannet sig en undergenre af dette i form af
black metal
, hvoraf mange navne, der kendes blandt tilhængere over store dele af verden, kommer fra Norge. Det drejer sig om blandt andet
Darkthrone
,
Mayhem
,
Burzum
og
Dimmu Borgir
.
I en lang periode var var den norske billedkunstscene domineret udefra, især fra Holland, Tyskland og Danmark. Med den nationale vækkelse begyndte der at danne sig en egen norsk malerskole, der først skabte portrætter og senere landskaber.
J.C. Dahl
var den, der for alvor skabte genlyd om norsk billedkunst med sine landskaber fra det vestlige Norge i første halvdel af det 19. arhundrede; han betegnes ofte som "far til det norske landskabsmaleri".
[115]
Dahl blev fulgt af malere som
Hans Gude
og
Adolph Tidemand
, og mod slutningen af det 19. arhundrede introducerede
Frits Thaulow
impressionismen
i Norge.
Christian Krohg
kendes for sine realistiske billeder af blandt andet prostituerede fra Paris, noget der vakte skandale i samtiden.
Den nok mest kendte norske maler er
Edvard Munch
, der mod slutningen af arhundredet og begyndelsen af det 20. arhundrede skabte værker, der blev verdenskendte, især
Skriget
. Hans stil byggede pa
symbolismen
, og han var selv en stor inspirationskilde til
ekspressionismen
.
Nogenlunde samtidig med Munch skabte
billedhuggeren
Gustav Vigeland
sine værker, hvoraf mange nu kan findes i
Vigelandsanlegget
i Oslo.
Norge har altid haft tradition for at bygge i træ. Ogsa i vore dage er mange af de mest interessante nybyggerier opført i træ, hvilket afspejler attraktionen af dette materiale hos norske arkitekter og designere.
[116]
Med overgangen til kristendommen for omkring 1000 ar siden fulgte ogsa sten som byggemateriale, først og fremmest i kirker, hvilket blandt andet ses i
Nidarosdomen
i
Trondheim
. Men træet var alligevel det mest brugte materiale, og det vidner de mange
stavkirker
om, hvoraf en stor del blev opført i middelalderen. De stavkirker, der er bevaret, repræsenterer i dag Norges mest betydningsfulde bidrag til arkitekturens historie. Et af de fineste eksempler herpa er
Urnes stavkirke
, der figurerer pa
UNESCOs Verdensarvsliste
. Et andet bemærkelsesværdigt eksempel pa træbaseret arkitektur er
Bryggen
i
Bergen
, som bestar af en række smalle træhuse pa stribe ud til kajen.
I det 17. arhundrede i unionen med Danmark blev byer som
Kongsberg
med barokkirken og
Røros
med mange træbygninger anlagt. Efter unionens opløsning i 1814 blev Oslo hovedstad, og
Christian H. Grosch
tegnede de ældste dele af
Universitetet i Oslo
,
Oslo Børs
og en række andre bygninger i byen.
I begyndelsen af det 20. arhundrede blev
Alesund
efter en voldsom brand genopbygget i
jugendstil
. 1930'erne, hvor
funktionalismen
var dominerende, blev en stor tid for norsk arkitektur, men det er først i de seneste ar, at norske arkitekter har vundet international anerkendelse i større stil. En af de mest imponerende nyere bygninger er
Sametinget
i
Karasjok
designet af
Stein Halvorson
og
Christian Sundby
. Selve tingsalen er en abstrakt udgave af en
lavvu
, det traditionelle telt brugt af samerne.
[117]
Det er først i de seneste ar, at norsk film er blevet internationalt kendt i større omfang, men allerede i 1951 vandt
Thor Heyerdahls
film om
Kon-Tiki
-ekspeditionen en
Oscar for bedste dokumentarfilm
.
Arne Skouens
Ni liv
blev i 1959 nomineret til en Oscar og er i 2005 karet som den bedste norske film nogensinde. I 1975 udsendte
Ivo Caprino
animationsfilmen
Bjergkøbing Grandprix
, der nok er den mest kendte udbredte film pa verdensplan nogensinde.
I 1987 udkom
Stifinderen
af
Nils Gaup
, som var med til for alvor at sætte gang i udbredelsen af norsk film. Ogsa denne film, der fortæller samernes historie, blev nomineret til en Oscar og blev en stor succes.
Søndagsengler
af
Berit Nesheim
blev i 1997 nomineret til en Oscar.
Siden 1990'erne er der produceret op mod tyve spillefilm om aret i Norge. Blandt succeserne er
Kristin Lavransdatter
af
Liv Ullmann
,
Erik Gustavsens
Telegrafisten
og
Erik Skjoldbjærgs
debutfilm
Insomnia
, der senere ogsa blev en succes i en
amerikansk genindspilning
. I de seneste ar kender man
Max Manus
om modstandsmanden fra anden verdenskrig af samme navn.
Blandt de norske skuespillere, der er mest kendt i udlandet, er Liv Ullman, der blandt andet har medvirket i flere
Bergman
-film, samt
Rolv Wesenlund
, kendt fra
Fleksnes
-tv-serien og -film.
Det norske landskab har fungeret som scene for en række internationale filmproduktioner, heriblandt
Telemarks helte
,
Det gyldne kompas
,
Die Another Day
og
Star Wars Episode V: Imperiet slar igen
.
Norske madtraditioner er i høj grad baseret fiskeri og landbrug. Mange retter er baseret pa
laks
(bade fersk og konserveret),
sild
(blandt andet marineret),
ørred
,
torskefisk
sammen med ost og andre mælkeprodukter samt brød (særligt mørkt brød).
Blandt specialiteterne er
lefse
, et
fladbrød
baseret pa kartofler, ofte serveret med sukker og smør, navnlig ved juletid. En anden type brød specielt fra Norge er
flatbrød
, der spises særlig til fisk, slat kød og suppe. Andre specialiteter er
ludfisk
,
smalahove
(farehoved),
pinnekjøtt
og
farikal
.
[118]
En særlig type
gedeost
kaldet
myseost
eller
brunost
er ogsa en norsk specialitet. Den fremstilles af
valle
fra gede- og/eller komælk og har en karakteristisk brun farve og sød smag.
Kaffe
er en meget central drik i Norge, der er den næstmest kaffedrikkende nation i verden pr. indbygger med et forbrug pa 9,9?kg for hver nordmand.
[119]
Af alkoholiske drikke bruger man især
øl
(primært af
pilsnertypen
) og
akvavit
. Der er tradition for bade industrifremstillede produkter og for mere handværkskabte drikke, lige som hjemmebrænderier til tider og især i tyndt befolkede omrader har været almindelige.
Norge er et meget sportsdyrkende og -elskende land. Landet er et af de førende inden for
vintersport
; sportsudøverne har gode muligheder særligt for at dyrke
skisport
, og de
nordiske discipliner
stammer fra de nordiske lande. Et af centrene for sporten er
Holmenkollen
i Oslo, hvor der er afholdt flere verdensmesterskaber samt
vinter-OL 1952
.
Vinter-OL 1994
fandt sted i
Lillehammer
. Blandt de største norske skiløbere er
Vegard Ulvang
,
Bjørn Dæhlie
,
Marit Bjørgen
, mens man fra andre vintersportsdiscipliner kender kunstskøjteløberen
Sonja Henie
, skiskytten
Ole Einar Bjørndalen
og den alpine skiløber
Aksel Lund Svindal
.
Herudover er
fodbold
og
handbold
to af de store idrætsgrene i landet. I fodbold har Norge ikke opnaet de store internationale resultater hos herrerne med en bronzemedalje fra
sommer-OL 1936
som det bedste resultat.
Herrelandsholdet
har tre gange (1938, 1994 og 1998) kvalificeret sig til VM-slutrunden og en gang (2000) til EM-slutrunden uden nævneværdige resultater. Klubben
Rosenborg BK
har i en arrække været en af landets førende og har adskillige gange kvalificeret sig til gruppespillet i
UEFA Champions League
. Blandt de mest kendte norske fodboldspillere er
Ole Gunnar Solskjær
, der havde en fornem karriere hos
Manchester United FC
, og
John Arne Riise
, der især kendes fra sin tid i
Liverpool FC
. Det kvindelige norske fodboldlandshold har klaret sig betydeligt bedre end det mandlige, idet holdet blev verdensmester i 1995, europamester i 1987 og 1993 samt vandt guld ved
sommer-OL 2000
.
Inden for handbold er det ogsa kvinderne, der har klaret sig bedst. Landsholdet har vundet EM fem gange, VM to gange og OL to gange.
Andre sportsgrene, hvor Norge har klaret sig flot internationalt, er
atletik
, hvor løberen
Grete Waitz
vandt det første VM i
maratonløb
, mens spydkasteren
Trine Hattestad
har vundet bade VM, EM og OL. Der har ogsa været flotte resultater inden for
sejlsport
,
beachvolley
og
orienteringsløb
, mens
skakspilleren
Magnus Carlsen
er den højestratede spiller i verden for tiden.
- Noter
- ^
Teksten pa
Kulistenen
beskriver at "
Tolv vintre havde kristendommen sørget for lov og ret i Norge
" og betegnes som landets dabsattest, men der hersker usikkerhed om den præcise datering.
- ^
Inkluderer personer med ingen udenlandskfødte forældre
- Referencer
- ^
a
b
c
"Population 1 January 2011 and 2012"
. Statistisk Sentralbyra. 2012
. Hentet
2012-10-04
.
- ^
"Sami statistics"
. Statens Sentralbyra. 2012
. Hentet
2012-10-04
.
{{
cite web
}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (
link
)
- ^
a
b
c
"Arealstatistics for Norway 2019"
. Kartverket, mapping directory for Norway. 2019. Arkiveret fra
originalen
8. juni 2019
. Hentet
2019-03-22
.
- ^
"Population, 2024-01-01"
(engelsk). Statistics Norway. 2024-02-21
. Hentet
2022-02-24
.
- ^
"Population, 1 January 2015"
.
Statistics Norway
. Arkiveret fra
originalen
25. januar 2016
. Hentet 18. januar 2016
.
- ^
a
b
c
d
"Norway"
. International Monetary Fund
. Hentet
2012-10-04
.
- ^
"2022 Human Development Index Ranking"
(engelsk). United Nations Development Programme. 2023-03-13
. Hentet
2024-03-17
.
- ^
"Areal"
. SSB.
- ^
"Befolkning"
. Statistisk Sentralbyra
. Hentet
2022-10-20
.
- ^
"Oil - production"
.
The World Factbook
. CIA. Arkiveret fra
originalen
12. maj 2012
. Hentet
2013-01-20
.
- ^
"Natural gas - production"
.
The World Factbook
. CIA. Arkiveret fra
originalen
21. september 2012
. Hentet
2013-01-20
.
- ^
"Human Development Index and its components"
(PDF)
. FN. 2011
. Hentet
2013-01-20
.
- ^
"Democracy Index 2011"
. Economist Intelligence Unit
. Hentet
2013-01-20
.
- ^
Larsen, p. 83
- ^
Foster, R.F. (1989).
The Oxford History of Ireland
. Oxford University Press.
- ^
a
b
Larsen, p. 95
- ^
a
b
c
d
e
Larsen, p. 201
- ^
a
b
c
Larsen, p. 192
- ^
Oeding, P (1990-06-30).
"The black death in Norway"
.
Tidsskrift for den Norske Lægeforening
. US National Library of Medicine
. Hentet
2012-10-08
.
- ^
Larsen, p. 203
- ^
Larsen, p. 195
- ^
Larsen, p. 197
- ^
Ewan, E. og Nugent, J. (2008).
Finding the Family in Medieval and Early Modern Scotland
. Ashgate. s.?153
. Hentet
2012-10-08
.
{{
cite book
}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (
link
)
- ^
Macfarlane, Alan (1997).
The Savage Wars of Peace
. Wiley. s.?63.
- ^
Larsen, p. 572
- ^
Scott, Franklin D. (1977).
Sweden: The Nation's History
. Minneapolis: University of Minnesota Press. s.?
380
.
- ^
a
b
c
d
Larsen, p. 432
- ^
Larsen, p. 412
- ^
a
b
c
d
e
f
Larsen, p. 433
- ^
a
b
c
Larsen, p. 510
- ^
a
b
c
d
1940: ≪En sinnssvak odysse≫ - I blytunge biler pa ratne varveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et hærtatt Norge. Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets væpnede styrker. Nesten arrestert i Sverige, gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder. En thriller fra virkeligheten.
, side 28
- ^
a
b
c
Lars Borgersrud
(23. december 2016). ≪General Fleischer var forsommeren 1940 ikke alene om a akseptere et tysk-dominert Europa, tilpasse seg og vente pa en fredskonferanse. Fleischers feiltrinn og andres≫. Aftenposten, s. 29
- ^
Slik solgte den norske politiske eliten frivillig landet til nazistene - Dagbladet
- ^
a
b
Bjørn Jervas.
"Norwegian volunteers in the wehrmacht and SS"
. www.nuav.net
. Hentet
2012-10-15
.
- ^
1940: ≪En sinnssvak odysse≫ - I blytunge biler pa ratne varveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et hærtatt Norge. Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets væpnede styrker. Nesten arrestert i Sverige, gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder. En thriller fra virkeligheten.
, side 34
- ^
Trakka over lik i gata - Sogn og Fjordane
- ^
a
b
c
d
"Oversikt over geografiske forhold"
. ssb.no. 2013
. Hentet 29. august 2018
.
- ^
"Norwegian Shelf large marine ecosystem"
. eoearth.org
. Hentet
2012-10-17
.
- ^
"Hovedtrekk ved norsk natur"
(norsk). Miljøverndepartementet. 2004
. Hentet
2012-10-19
.
- ^
a
b
"Rødlistede arter"
(norsk). Artsdatabanken. 2010-11-09. Arkiveret fra
originalen
9. september 2012
. Hentet
2012-10-19
.
- ^
"EPI Rankings"
. Yale University. 2012. Arkiveret fra
originalen
5. juni 2012
. Hentet
2012-10-19
.
- ^
"H.M. Kongens konstitutjonelle rolle"
(norsk). www.kongehuset.no
. Hentet
2012-10-19
.
- ^
"The Monarchy"
. www.norway.org
. Hentet
2012-10-19
.
- ^
"Stortingsvalg"
(norsk). Stortinget
. Hentet
2012-10-19
.
- ^
"Kontrollvirksomheten"
(norsk). Stortinget
. Hentet
2012-10-19
.
- ^
"Form of Government"
. www.norway.org
. Hentet
2012-10-19
.
- ^
a
b
c
"Fylkesinndelingen fra 2024"
(norsk). Regjeringen. 2022-07-05
. Hentet
2024-03-02
.
- ^
"The Judiciary"
. www.norway.org
. Hentet
2012-10-21
.
- ^
"Press Freedom Index 2011-12"
. Journalister uden grænser. Arkiveret fra
originalen
3. marts 2016
. Hentet
2012-10-21
.
- ^
"Norske utenriksstasjoner"
(norsk). Utenriksdepartementet
. Hentet
2012-10-21
.
- ^
"Facts and figures"
. mil.no. Arkiveret fra
originalen
8. februar 2013
. Hentet
2012-10-21
.
- ^
"Kva er verneplikt?"
(norsk). forsvaret.no. Arkiveret fra
originalen
16. januar 2013
. Hentet
2012-10-21
.
- ^
"International operations"
. mil.no. Arkiveret fra
originalen
3. januar 2013
. Hentet
2012-10-21
.
- ^
Baltais, Simon (2010). "Environment And Economy: Can They Co-Exist In The "Smart State"?".
Issues
. Education Research Complete (91): 21-24.
- ^
"Human Development Index and its components"
(PDF)
. UNDP. 2011
. Hentet
2012-10-24
.
- ^
"The Failed States Index 2012"
. www.fundforpeace.org
. Hentet
2012-10-24
.
- ^
"Foreldrepenger til far ved fødsel og adopsjon"
(norsk). NAV. 2012. Arkiveret fra
originalen
14. november 2012
. Hentet
2012-10-24
.
- ^
Riise, K.v. og Becker, C.L. (2012-08-31).
"Norge i særstilling"
(norsk). Dagens Nyheter. Arkiveret fra
originalen
8. maj 2013
. Hentet
2012-10-24
.
{{
cite news
}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (
link
)
- ^
Tønnessen, Marianne (2010-09-10).
"Flere offentlig ansatte"
(norsk). Vart Land. Arkiveret fra
originalen
20. november 2012
. Hentet
2012-10-24
.
- ^
Riise, Kari Vartdal (2010-02-12).
"Den norske syken er verst"
(norsk). Dagens Nyheter. Arkiveret fra
originalen
24. januar 2013
. Hentet 21. januar 2013
.
- ^
"International Comparisons of GDP per Capita and per Hour, 1960?2010"
(PDF)
. Bureau of Labor Statistics. 2011-08-15
. Hentet
2012-10-24
.
- ^
"Hourly compensation costs, U.S. dollars and U.S. = 100"
. Bureau of Labor Statistics. 2011-12-21
. Hentet
2012-10-24
.
- ^
"Country comparison: Distribution of family income"
.
The World Factbook
. CIA. Arkiveret fra
originalen
4. juni 2011
. Hentet
2012-10-24
.
- ^
"Lov om gjennomføring i norsk rett av hoveddelen i avtale om Det europeiske økonomiske samarbeidsomrade (EØS) m.v. (EØS-loven)"
(norsk). Lovdata.no
. Hentet
2012-10-24
.
- ^
"Norway"
. www.state.gov. 2012
. Hentet
2012-10-24
.
- ^
"From manufacturing to oil"
(PDF)
. Statistics Norway
. Hentet
2012-10-26
.
- ^
Eilers, Henrik (2007-08-03).
"Norge forbereder sig pa et liv efter olien"
. www.metal-supply.dk
. Hentet
2012-11-12
.
- ^
"Statoil: Største oliefund i Norge siden 80'erne"
.
Ritzau Finans
. Børsen. 2011-08-16. Arkiveret fra
originalen
26. august 2011
. Hentet
2012-11-12
.
- ^
"Norge gør endnu et stort oliefund"
.
Ritzau
. 2012-01-09
. Hentet
2012-11-12
.
- ^
Rosendal, Sara (2012-01-18).
"Norsk optimisme uden ende efter oliefund i Barentshavet"
. Ingeniøren. Arkiveret fra
originalen
6. februar 2013
. Hentet
2012-11-12
.
- ^
"Energi i Norge"
(PDF)
(norsk). Norges vassdrags- og energidirektorat. 2010. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
29. januar 2012
. Hentet
2012-11-12
.
- ^
"World fish trade exceeds USD 100 billion for the first time in history"
. www.globefish.org
. Hentet
2012-10-26
.
- ^
"Mener Norge bør satse pa vapen nar oljen tar slutt"
(norsk). Dagbladet. 2011-01-28
. Hentet
2012-10-26
.
- ^
http://www.arbeidslivet.no/Lonn/Fagorganisering/Antall-fagorganiserte-og-organisasjonsgrad-i-Norge/
- ^
Sandelson, Michael (2011-03-08).
"Updated: Majority in favour of high-speed trains"
. theforeigner.no. Arkiveret fra
originalen
24. juli 2011
. Hentet
2013-01-21
.
- ^
Bentzrød, S.B. og Skjeggestad, H. (2011-03-07).
"De aller fleste sier ja takk til lyntog"
. Aftenposten
. Hentet
2013-01-21
.
{{
cite news
}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (
link
)
- ^
a
b
"Arsrapport 2011 kortversjon"
(PDF)
(norsk). Jernbaneverket. juni 2012. s.?16-19. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
31. marts 2013
. Hentet
2013-01-21
.
- ^
"Kollektivtransport"
. Norges regering
. Hentet
2013-01-21
.
- ^
a
b
"Norway"
.
The World Factbook
.
CIA
. 2013. Arkiveret fra
originalen
16. oktober 2015
. Hentet
2013-01-21
.
- ^
a
b
c
d
Avinor (2008).
"2007 Passasjerer"
(norsk). Arkiveret fra
originalen
(.xls)
28. december 2010
. Hentet
2013-01-21
.
- ^
"About Avinor"
. Avinor. Arkiveret fra
originalen
31. marts 2008
. Hentet
2013-01-21
.
- ^
"159 destinasjoner fra Oslo Lufthavn"
(norsk). Oslo Lufthavn
. Hentet
2013-01-21
.
- ^
a
b
"Nøkkeltall for Norsk Reiseliv 2011"
. Visit Norway. s.?2
. Hentet
2013-01-20
.
- ^
"Best, Worst World Heritage Sites Ranked"
. National Geographic. 2010-10-28
. Hentet
2012-10-19
.
- ^
"Nøkkeltall for Norsk Reiseliv 2011"
. Visit Norway. s.?4
. Hentet
2013-01-20
.
- ^
"Reiseliv"
. Statistisk Sentralbyra. 2011. Arkiveret fra
originalen
27. marts 2010
. Hentet
2013-01-20
.
- ^
"Nøkkeltall for Norsk Reiseliv 2011"
. Visit Norway. s.?12-13
. Hentet
2013-01-20
.
- ^
"Aktiviteter og attraktioner"
. www.visitnorway.com
. Hentet
2013-01-20
.
- ^
"Befolkning"
(norsk). Statistisk sentralbyra
. Hentet
2012-11-29
.
- ^
Norges officielle indbyggertal er forkert
.
dr.dk
. 17. januar 2014. Læst s.d.
- ^
Eksperter om folketall: ? Vi er færre enn vi tror.
NRK
.
(norsk)
16. januar 2014. Læst 17. januar 2014.
- ^
"Innvandring"
(norsk). Statistisk sentralbyra
. Hentet
2012-11-29
.
- ^
"Three categories of immigration background, country of birth and citizenship by country background and sex"
. Statistisk sentrabyra. 2012-01-01. Arkiveret fra
originalen
20. november 2012
. Hentet
2012-11-29
.
- ^
"Innvandrerbefolkningen"
(norsk). Statens sentralbyra. 2012-04-26
. Hentet
2012-11-29
.
- ^
Hares, Sophie (2011-07-22).
"Key facts about Norway"
. Reuters. Arkiveret fra
originalen
31. marts 2013
. Hentet 21. januar 2013
.
- ^
Jensen, Eivind Brastad.
Fra fornorskningspolitikk mot kulturelt mangfold
. Nordkalott-Forlaget.
- ^
Bjørklund, I; Brantenberg, T; Eidheim, H; Kalstad, J. A.; Storm, D (2002).
"Sapmi ? Becoming a nation: The emergence of a Sami national community"
.
7
(1). Australian Indigenous Law Reporter
. Hentet
2012-11-29
.
CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (
link
)
- ^
"Tettsteders befolkning og areal"
(norsk). Statistisk sentralbyra. 2019
. Hentet
2020-05-09
.
- ^
"Selected population profile in the United States"
. American FactFinder. 2011
. Hentet
2012-11-30
.
- ^
"Ethnic origins, 2006 counts, for Canada, provinces and territories"
. Statistics Canada. 2006. Arkiveret fra
originalen
18. august 2016
. Hentet
2012-11-30
.
- ^
a
b
"Netto innvandring, etter land. 1966-2011"
(norsk). Statens sentralbyra. 2012. Arkiveret fra
originalen
20. november 2012
. Hentet
2012-11-30
.
- ^
"Innvandrerbefolkningen"
(norsk). Statens sentralbyra. 2012-04-26
. Hentet
2012-11-30
.
- ^
"Kvartalsvise befolkningsendringer"
(norsk). Statens sentralbyra
. Hentet
2012-11-30
.
- ^
a
b
"Folkemengde, etter norsk/utenlandsk statsborgerskap, botid og landbakgrunn. 1. januar 2012"
(norsk). Statens sentralbyra
. Hentet
2012-11-30
.
- ^
a
b
Church of Norway, 2011
Statistisk Norway 19.5.2012
- ^
"Gallup Poll Results Reveal Estonia as the Most Atheistic Country in the World"
. 02varvara.wordpress.com. 2009-02-11
. Hentet
2012-12-02
.
- ^
a
b
Helgheim, Sindre Øye (2012-05-16).
"Innvandring gir rekordmange katolikker i Norge"
(norsk). NRK
. Hentet
2012-12-02
.
- ^
a
b
c
d
"10 prosent er medlem i trus- og livssynssamfunn"
(norsk). Statens sentralbyra
. Hentet
2012-12-02
.
- ^
"Norway. Implementation of the elements in the Bologna Process"
(PDF)
. Conference of European Ministers responsible for Higher Education. 2003. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
21. februar 2011
. Hentet
2013-01-07
.
- ^
"Tuition fees"
. Study in Norway. 2008-08-27. Arkiveret fra
originalen
19. juli 2011
. Hentet
2013-01-07
.
- ^
"Nordens sprog med rødder og fødder - Samiske sprog"
. norden.org. Arkiveret fra
originalen
25. marts 2014
. Hentet
2013-01-12
.
- ^
"Kvener"
(norsk). Kainun institutti
. Hentet
2013-01-12
.
- ^
"Kongeriget Norges Grundlov"
(norsk). 1990-07-13
. Hentet
2013-01-13
.
- ^
"Human Rights - A Crowded Field"
. The Economist. 2010-05-27
. Hentet
2013-01-13
.
- ^
Haverkamp, Frode (1992).
Hans Gude
. Aschehoug.
- ^
"The evolution of Norwegian architecture"
. www.norway.org
. Hentet
2013-01-19
.
- ^
"Norwegian Architecture"
. Leslie Burgher. Arkiveret fra
originalen
12. oktober 2010
. Hentet
2013-01-19
.
- ^
"Culture of Norway - history, people, clothing, traditions, women, beliefs, food, family"
. everycultur.com. 2010-09-04
. Hentet
2013-01-19
.
- ^
"Current Worldwide Annual Coffee Consumption per capita"
. chartsbin.com
. Hentet
2013-01-19
.