Norden

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Norden
Norden
  • Pohjoismaat
  • Norðurlond
  • Norðurlondin
  • Nunat Avannarliit
  • Davveriikkat
  • Nuorttarijkka
Politisk kart over de nordiske landene Danmark , Finland , Island , Norge og Sverige og deres territorier.
Hovedstad
Største by Stockholm
Areal 3 483 832 km²
Befolkning 28 162 665 (2024)
Bef.tetthet 8,08 innb. / km²
Offisielle sprak
Valuta Islandsk krona , færøysk krona [1] , norsk krone , dansk krone , svensk krona , euro ( ISK, DKK, NOK, SEK, EUR )
Nasjonaldag

Norden er et geografisk og kulturelt omrade som utgjøres av landene Danmark , Finland , Island , Norge og Sverige , de danske selvstyrte omradene Grønland og Færøyene , og det finske selvstyrte omradet Aland . Disse omradene har til sammen over 28 millioner innbyggere og et areal pa nesten 3,5 millioner km².

Grønland utgjør alene ca. 62 % av arealet, og kun 19 % av Grønlands areal er isfritt. Grønlandsisen dekker dermed over halvparten av Nordens samlede areal. Grønland ligger geografisk i Nord-Amerika , mens de øvrige delene av Norden ligger i den nordlige delen av Europa .

De nordiske landenes parlamenter har siden 1952 samarbeidet i Nordisk rad , og de nordiske regjeringene har siden 1971 samarbeidet i Nordisk ministerrad . Foreningen Norden og Foreningene Nordens Forbund arbeider for a fremme vennskap, samarbeid og kunnskap om de enkelte lands sprak, kultur og samfunnsliv i hele Norden.

Den nordiske passunionen sikrer at statsborgere i de nordiske landene kan reise fritt over grensene i Norden uten a medbringe pass og bosette seg i hele Norden uten a matte søke om oppholdstillatelse . Avtalen gjelder fortsatt, men er ikke lenger sa enestaende siden de nordiske landene ogsa er med i Schengensamarbeidet som i praksis har erstattet passunionen i forhold til passkontroll og kontroll av andre reisedokumenter ved grensene mellom Schengenlandene. Nar det gjelder arbeidstillatelse har de nordiske reglene blitt erstattet av EUs regler om fri bevegelse. Myntenhetene i de nordiske landene heter krone , med unntak av Finland som bruker euro .

Geografi [ rediger | rediger kilde ]

Bosetning [ rediger | rediger kilde ]

Stockholm er Nordens største by

Norden har til sammen over 28 millioner innbyggere og et areal pa nesten 3,5 millioner km². Befolkningstettheten er dermed 8 innb/km². Grønland, som ligger i Nord-Amerika , dekker ca. 62 prosent av arealet. De øvrige delene av Norden ligger i Europa . De fire største byene i Norden er ogsa hovedsteder - Stockholm , København , Helsingfors og Oslo . Reykjavik kommer pa 11. plass, imellom Bergen og Stavanger/Sandnes .

Nøkkeltall [ rediger | rediger kilde ]

Befolkningstetthet i Norden.

Alle tall i tabellen under gjelder for 1. januar 2024, publisert av det enkelte lands statistiske myndigheter.

# Flagg Land Folketall Areal km² Hovedstad Kilder
1 Sverige Sverige 10 551 707 447 428 Stockholm [2] [3]
2 Danmark Danmark 5 961 249 42 954 København [4] [5]
3 Finland Finland 5 574 011 336 899 Helsingfors [6] [7]
4 Norge Norge 5 550 203 384 482 Oslo [8] [9]
5 Island Island 383 726 103 001 Reykjavik [10] [11]
6 Grønland Grønland 56 699 2 166 086 Nuuk (Godthab) [12] [13]
7 Færøyene Færøyene 54 523 1 396 Torshavn [14] [15]
8 Åland Aland 30 547 1 586 Mariehamn [16] [17]
Total 28 162 665 3 483 832
Av Norges areal utgjør hovedlandet 323 806 km², Svalbard 60 299 km² og Jan Mayen 377 km².
Av Grønlands areal er 1 755 637 km² (81 %) dekket av innlandsis, mens 410 449 km² (19 %) er isfritt.
Færøyene og Grønland tilhører det danske riksfellesskap og er delvis selvstyrte biland til Danmark.
Aland er en delvis selvstyrt øygruppe og autonom region som tilhører Finland.

Internasjonalt samarbeid [ rediger | rediger kilde ]

De nordiske landene er medlemmer av Europaradet, FN , NATO , OECD , WTO , EØS-avtalen og del av Schengen-omradet .

  EFTA EU EØS Euro Schengen NATO Europaradet
Danmark  
Finland
Island    
Norge    
Sverige  

Europeisk integrasjon [ rediger | rediger kilde ]

Utdypende artikkel: Europeisk integrasjon

Til tross for det tette samarbeidet i Nordisk rad og Nordisk ministerrad finnes betydelige forskjeller i landenes tilnærming til europeisk integrasjon . Danmark, Finland og Sverige er medlemmer av den europeiske union (EU), mens Norge og Island er medlemmer av det europeiske frihandelsforbund (EFTA). Alle landene er medlemmer av det europeiske økonomiske samarbeidsomrade (EØS) og del av Schengen-omradet . Norge og Island er med i Schengen-omradet gjennom en assosieringsavtale med EU. [18] Schengen, fri bevegelighet for arbeidstakere og direktivet om fri personbevegelighet har pa mange mater "oppslukt" den nordiske passunionen og det fellesnordiske arbeidsmarkedet.

Det finnes ingen bestemmelse i Traktaten om Den europeiske union eller Traktaten om Den europeiske unions virkemate som tar hensyn til det nordiske samarbeidet. Traktatene sier dog at internasjonale avtaler medlemsstatene har inngatt før de blir medlemmer i unionen fortsetter a være gyldige, selv om de er i strid med unionsrettens bestemmelser. Enhver medlemsstat ma likevel gjøre alle nødvendige tiltak for a sa snart sa mulig korrigere eventuelle motsigelser. Nordisk samarbeid kan derfor i praksis kun utformes i den grad den samsvarer med unionsretten. [19] I EØS-avtalen sier artikkel 21 at bestemmelsene i EØS-avtalen ikke skal være til hinder for samarbeid innen rammen av det nordiske samarbeidet i den utstrekning samarbeidet ikke svekker muligheten for at avtalen kan virke tilfredsstillende. [20]

Nordisk rad og Nordisk ministerrad arbeider aktivt med EU-spørsmal. Nordisk rad har siden september 2017 et kontor i Brussel. Hensikten med Brusselkontoret er a etablere kontakter mellom Nordisk rad og Europaparlamentet . Nordisk rads første representant i Brussel er Matilda af Hallstrom. [21]

Samarbeid med de baltiske landene [ rediger | rediger kilde ]

Sprakgrupper i omradet

??   Nordgermansk (Island og Skandinavia)

??   Østersjøfinske sprak (Finland, Estland)

??   Baltiske sprak (Latvia, Litauen)

De nordiske landene og de baltiske landene utgjør tilsammen regionen kalt baltoskandia . Disse har gjennom organisasjonen Nordic-Baltic Eight (NB8) et regionalt samarbeid ogsa med de baltiske landene Estland , Latvia og Litauen . Estland spesielt har et nært band til Finland da finsk og estisk begge tilhører den finsk-ugriske sprakgruppen , og nasjonene er beslektet pa samme mate som de skandinaviske landene seg imellom. Estland er ogsa pa grunn av sin plassering nært Finland det landet som har hatt mest kontakt med Norden. Estlands tidligere president Toomas Hendrik Ilves mente ogsa at Estland ville vært et nordisk land pa lik linje med Finland, hadde det ikke vært for at Estland havnet under Sovjetunionen etter andre verdenskrig. [22]

Historie [ rediger | rediger kilde ]

Kalmarunionen [ rediger | rediger kilde ]

Kalmarunionens flagg [23] [24]

Under Kalmarunionen fra 1397 til 1523 var hele Norden samlet i et tronfellesskap som forente de tre kongedømmene Danmark, Norge (med Island, Grønland og Færøyene), og Sverige (med Finland).

Politisk kronologi [ rediger | rediger kilde ]

Arhundre Norden
21 Danmark (EU) Island (EFTA) Færøyene Grønland Norge (EFTA) Sverige (EU) Aland (EU) Finland (EU)
20 Danmark Island Norge Sverige Aland Finland
19 Danmark Sverige-Norge Storfyrstedømmet Finland
18 Danmark-Norge Sverige
17
16
15 Kalmarunionen
14 Danmark Norge Sverige
13
12 Den islandske fristat  
Folkeslag Dansker Islendinger ¹ Færøyinger ¹ Grønlendinger Nordmenn Svensker Alendinger Finner
Minoriteter Tyskere Nordmenn / Dansker Samer / Kvener / Skogfinner Finner / Samer
/ Jamter ²
Finner Svensker / Samer

Religion [ rediger | rediger kilde ]

Evangelisk-luthersk kristendom er etter den protestantiske reformasjonen fra Romersk-katolsk kristendom den dominerende religionen i hele Norden.

Norden i kunst [ rediger | rediger kilde ]

Se ogsa [ rediger | rediger kilde ]

Referanser [ rediger | rediger kilde ]

Eksterne lenker [ rediger | rediger kilde ]