Angoola

Ferwisangen bewerke
Faan Wikipedia
Tekst uub Fering


Flag faan Angoola
Angoola uun Aafrika

Angoola [aŋ?go:la], amtelk Republiik faan Angoola (uub Portugiisisk : Angola [??.???.l?] an Republica de Angola [??.?pu.βli.k? d? ??.???.l?]; uub Nuurd Mbundu , Suud Mbundu an Kongo Ngola an Repubilika ya Ngola ) as en stoot uun a suudwaast faan Aafrika . Uun a suud leit Namiibia , uun a nuurd an uast det Demokraatisk Republiik Kongo , uun a uast Sambia , an uun a waast de Atlantisk Ootseaan . Angoola hee uk en eksklaawe, Cabinda , wat twesken at Republiik Kongo an Demokraatisk Republiik Kongo leit. At lun hee 25.789.024 lidj (2014). At hoodsteed as Luanda .

Geografii [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Koord faan Angoola

Geograafisk Laag [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

At Republiik Angoola leit twesken 4° 22’ an 18° 02’ (faan a nuurd tu a suud) an 11° 41’ an 24° 05’ (faan a waast tu a uast). At lun as det soowenstgratst lun uun Aafrika an triisis grater uus Tjiisklun.

At lun dialt grensen ma fjauer lunen. Det lingst grens (2646 km, tup ma Cabinda ) faan Angoola wurt ma det Demokraatisk Republiik Kongo an det kurtst (231 km) ma det Republiik Kongo diald. At lun dialt uk en 1427 km lung grens ma Namiibia an en 1065 km lung ma Sambia .

A eeg faan Angoola as 1650 km lung. Hi lingt faan det Massabi Laguun hen tu a steed tu a suud faan at steed Cabinda (uun det Cabinda Prowins ), an faan a mos faan de Kongo Struum hen tu a mos faan de Cunene Struum .

Lunskaap [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Det hee en drug liigens loongs a eeg. Uun a uast faan at liigens stun berger. Uun detheer dial faan at lun staant de Moco Berig , wat de huuchst berig (2620 m) faan Angoola as. Uun a uast faan a berger leit en huuchlun, wat hoochten twesken 1,200 an 1,800 m hee. Oler berger san: de Lupangue Berig (2554 m), de Ungungi Berig (2511 m), de Senha Berig (2494 m), de Mbuindo Berig (2480 m), de Vavele Berig (2479 m), de Chalima Berig (2478 m), de Catchimanha Berig (2451 m), de Tchila Berig (2442 m) an de Sacotiquite Berig (2438 m).

Struumer [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

De naistlingst struum uun Aafrika, de Kongo Struum , bildet dial faan't grens faan Angoola ma det DR Kongo: faan Noqui uun Zaire Prowins tu a mos faan a struum. At lun hee uk de Cuango Struum , wat sin hood uun det Lunda Sul Prowins hee, dial faan't grens ma det DR Kongo bildet an tu a nuurd iin uun de Kasai Struum uun detdiar lun leept.

De fjuardlingst struum uun't kontinent, de Sambesi Struum , leept faan a nuurd tu a suud troch at uastdial faan det Moxico Prowins uun a uast faan't lun. Angoola hee uk de Okavango Struum (diar uus Rio Cubango bekaand), wat efter a suud, dial faan't grens ma Namiibia bildet an troch Namiibia iin uun det Okavango Delta uun Botsuana leept.

Oler struumer san: Chiluango (wat troch det Cabinda Prowins leept), Mbridge Struum (268 km lung; hi leept troch don Uige an Zaire Prowinsen uun a nuurd), Dande (285 km lung; hi leept troch don Uige an Bengo Prowinsen uun a nuurd), Bengo (300 km lung), Cuanza (965 km lung), Longa , Cuvo , Quicombo , Catumbela , Coporolo , Bentiaba , Bero , Curoca an Cunene Struum (1050 km lung), wat, uus de Kongo Struum, iin uun’t Atlantik luup.

Sian [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

De gratst sia uun Angoola as Dilolo Sia , wat uun Moxico Prowins as.

Kliima [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Angoola hee trii kliimatsoonen. Bi a eeg an uun a nuurd faan at lun as det troopisk. Uun a maden an a suud as det gemeesikt-troopisk. Uun a suuduast as det for’t miast hiat.

  • Uun Luanda, wat uun a nuurdwaast leit, as at temperatuur uun Janewoore twesken 23,9°S an 29,5°S an uun August twesken 18,8°S an 24°S.
  • Uun Namibe, wat uun a suudwaast leit, as at temperatuur uun Janewoore twesken 19,1°S an 27°S an uun August twesken 13,8°S an 20,9°S.
  • Uun Dundo, wat uun a nuurdwaast leit, as at temperatuur uun Janewoore twesken 19,4°S an 29,4°S an uun August twesken 18,3°S an 31,7°S.


Kliimatabel faan Luanda, Angoola
Jan Feb Mar Apr Mei Jun Jul Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. ( °C ) 29,5 30,5 30,7 30,2 28,8 25,7 23,9 24,0 25,4 26,8 28,4 28,6 Ø 27,7
Min. Temp. (°C) 23,9 24,7 24,6 24,3 23,3 20,3 18,7 18,8 20,2 22,2 23,3 23,5 Ø 22,3
Rin of sna ( mm ) 30 36 114 136 16 0 0 1 2 7 32 31 Σ 405
Stunjen sanskiin ( h / d ) 7,0 7,2 6,7 6,4 7,4 6,9 5,4 4,8 5,0 5,4 6,2 6,5 Ø 6,2
Rindaar ( d ) 2 3 8 8 0 0 0 0 0 1 4 3 Σ 29
Weedertempratuur (°C) 25 26 26 27 25 22 19 20 22 24 25 25 Ø 23,8
Focht uun a loft ( % ) 80 78 80 83 83 82 83 85 84 81 82 81 Ø 81,9
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
29,5
23,9
30,5
24,7
30,7
24,6
30,2
24,3
28,8
23,3
25,7
20,3
23,9
18,7
24,0
18,8
25,4
20,2
26,8
22,2
28,4
23,3
28,6
23,5
Jan Feb Mar Apr Mei Jun Jul Aug Sep Okt Nof Det
R
i
n
.
.
o
f
.
.
s
n
a 		30
36
114
136
16
0
0
1
2
7
32
31
  Jan Feb Mar Apr Mei Jun Jul Aug Sep Okt Nof Det

Steeden [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Don tjiin gratst steeden uun Angoola san:

# Steed Lidj (2014) [1]
1 Luanda 6.759.313
2 Lubango 600.751
3 Huambo 595.304
4 Benguela 555.124
5 Cabinda 550.000
6 Malanje 455.000
7 Saurimo 393.000
8 Lobito 357.950
9 Kuito 355.423
10 Uige 322.531

Indialing faan Ferwalting [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Angoola hee aagetanj prowinsen (uub Portugiisk : provincias ), wat iin uun kreiser (uub Portugiisk : municipios ) diald wurd.

Prowins Grate (km²) Lidj (2012) [2] Hoodsteed Koord
1 Bengo 31.371 351.500 Caxito
2 Benguela 31.700 1.985.400 Benguela
3 Bie 70.314 1.143.700 Kuito
4 Cabinda 7.270 441.100 Cabinda
5 Cuando Cubango 199.049 394.400 Menongue
6 Cuanza Norte 24.110 376.900 N'dalatando
7 Cuanza Sul 55.600 1.353.800 Sumbe
8 Cunene 88.342 648.400 Ondjiva
9 Huambo 34.274 1.624.000 Huambo
10 Huila 75.002 2.098.000 Lubango
11 Luanda 2.418 5.851.200 Luanda
12 Lunda Norte 102.783 770.300 Dundo
13 Lunda Sul 56.985 387.100 Saurimo
14 Malanje 87.246 754.600 Malanje
15 Moxico 223.023 565.000 Luena
16 Namibe 58.137 368.000 Namibe
17 Uige 58.698 1.101.200 Uige
18 Zaire 40.130 394.800 M'banza-Kongo

Befolkring [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Faan 16 ap tu 31 Marts 2014 jaft et en folksteeling uun Angoola. Efter a resultooten hee at lun 25.789.024 lidj: 12.499.041 faan a lidj san karmen an 13.289.983 san wufhood.

Spriiken [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Bal al a aafrikoons spriiken, wat uun Angoola spreegen wurd, san Bantu Spriiken . Portugiisisk as amtsspriik faan Angoola an wurt uk faan 40% faan angolaaner uus mamenspriik spreegen [3] . Oner a aafrikoons spriiken uun Angoola san Suud Mbundu (of Umbundu , wat uun a maden faan't lun spreegen wurt), Nuurd Mbundu (of Kimbundu , wat uun a nuurdwaast faan't lun spreegen wurt; amanbi 1.700.000 spreegers), Kongo (of Kikongo , wat uun a nuurd faan't lun spreegen wurt; amanbi 2.000.000 spreegers), Kituba (en kreolspriik, wat faan lidj faan det DR Kongo spreegen wurt) an Ovambo (of Oshiwambo , wat amanbi 461.000 spreegers hee).

Biljing [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Det aalst uniwersiteet uun Angoola as det Agostinho Neto Uniwersiteet , wat 1962 grunjlaanjen wurd.

Sunjhaid [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Wufen raage uun't madel en aaler faan 63,7 juaren, an maaner ian faan 58,1 juaren [4] .

Histoore [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

De iarst bewenern faan Angoola faan daaling wiar Khoisan . Jo wurd leeder faan skoolen faan Bantu folker ferdrungen. Faan 1483 wurd portugiisisk hanelsposter bi a eeg apsaatet. Foor 1671 wiar det Ndongo Koningrik uun a nuurduast faan Angoola. Det sustemaatisk besaaten faan at lun faan Portugal begand uun at njuugentanjst juarhunert an wiar amanbi 1925 ufslooden. En natschunalistisk welerstant begand 1961 en krich for suwereniteet.

Suwereniteet [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

At Rewolutschoon faan a Nelkin broocht at diktatuur faan a Estado Novo uun Portugal 25. April 1974 tu aanj. Det broocht uk tu aanj a kriiger for suwereniteet uun portugiisk koloniien. Det do liaset utjenolersaatingen twesken don trii befreiingsbewegingen det FNLA ( Frente Nacional de Libertacao de Angola ), det MPLA ( Movimento Popular de Libertacao de Angola ) an det UNITA ( Uniao Nacional para a Independencia Total de Angola ). Iin uun a utjenolersaatingen greeb don Ferianigt Stooten , Zaire an Suudaafrika uub at sidj faan det FNLA an det UNITA iin, det Sowjetunioon an Kuba uub at sidj faan det MPLA . Det MPLA haal at boowenhun an rep 11. Nofember 1975 uun Luanda at suwereniteet utj, tu liker tidj det FNLA an UNITA uun Huambo . Antonio Agostinho Neto faan det MPLA wiar de iarst president faan't lun. Efter't ferklaaring faan suwereniteet saatet en burgerkrich iin. Jose Eduardo dos Santos wurd 1979 de naist president efter Neto san duas. A burgerkrich kaam 2002 tu aanj.

Politiik [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Angoola as en republiik. A stootsboowenhood as a president. Efter det 2010 ferfaading, wurt at president arke fiiw juar weelet. Joao Lourenco as de traad president sant 26. September 2017 . Det MPLA as at partei faan't regiaring. At wiar 23.-26. August 2017 woolen tu't Natschunaalfersaamling. At partei, wat a woolen wan, kon at president weele. Det MPLA wan ma 61,1 prosent faan a stemen. Det oler hoodpartei, UNITA , fing 26,7 prosent faan a stemen.

Butjenpolitiik [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Angoola as sant 1. Deetsember 1976 lasmoot faan don Feriand Natschuunen an sant 11. Febrewoore 1979 faan det Aafrikoons Unioon . At lun as uk lasmoot faan at Gemianskap faan a Lunen faan det Portugiisk Spriik .

Wiartskap [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

Uub a HDI -indeks staant det lun uub plaats 149 faan 187 [5] . Uun't juar 2018 hed Angoola en BIP faan amanbi 105,9 biljuunen US-Dooler [6] .

At weering faan't lun as a Kwanza (ufkoortet: Kz), wat faan det Angolaans Natschunaalbeenk utjbroocht wurt.

Kwelen [ Bewerke | Kweltekst bewerke ]

  1. ↑ Angola , citypopulation.de
  2. ↑ Iinschetsing, The Statesman's Yearbook: The Politics, Cultures and Economies of the World, 2014 (2013), s. 105.
  3. ↑ [1] Ethnologue Languages of the World, Portuguese .
  4. ↑ Human Development Report Office: Angola ? Country Profile: Human Development Indicators , ufrepen di 31. August 2020
  5. ↑ Human Development Reports: Angola , United Nations Human Development Programme
  6. ↑ unstats.un.org


Koordinaaten: 12°  S , 17°  O

Faan ? https://frr.wikipedia.org/w/index.php?title=Angoola&oldid=244833 “