Opstanden i Ungarn
var en ungarsk opstand rettet mod de
sovjetiske
besættelsesstyrker i
Ungarn
. Opstanden fandt sted mellem den
23. oktober
og
4. november
1956
. Opstanden blev slaet voldsomt ned af sovjetiske tropper. Omkring 2000 ungarer blev dræbt i forbindelse med kampene. Mange flere tusinder blev saret, og omkring 200.000 mennesker flygtede fra landet.
[1]
Opstanden i Ungarn begyndte om eftermiddagen den 23. oktober 1956, hvor byens studenter demonstrerede til støtte for
Polen
, hvor et folkeligt pres netop havde tvunget en stalinistisk regering fra magten. Demonstrationen fik tilslutning af tusindvis af mennesker, som marcherede til parlamentet, kaldt ud pa gaderne via "
Radio Frit Europa
" og fra en varebil med højttalere pa taget.
En studenterdelegation gik ind i rigsbygningen og forsøgte at fa indfriet sine krav, men repræsentanterne blev i stedet anholdt. Da folkemassen udenfor krævede deres løsladelse, skød sikkerhedspolitiet mod demonstranterne. Nyheden om dette spredte sig hurtigt i byen og førte til voldelige optøjer rundt omkring i hovedstaden. I løbet af aftenen bølgede en hel række demonstrationer gennem gaderne i
Budapest
, kolossalstatuen af
Josef Stalin
blev væltet omkuld, voldsomme kampe ved Radiohuset kostede et par hundrede mennesker livet, og sovjetiske kampvogne kørte ind i byen for at genoprette roen.
Et par hundrede tusinde havde efterhanden sluttet sig til demonstrationen med et hovedkrav om, at reformkommunisten
Imre Nagy
blev genindsat som regeringschef. Han blev tidligt om morgenen den
24. oktober
sat i spidsen for Ungarns stalinistiske regering.
Den 25. oktober skød sovjetiske kampvogne og den forhadte Statssikkerhedstjeneste direkte ind i en fredelig forsamling pa Parlamentspladsen. Massakren udløste blodige gadekampe, der nu ogsa blev rettet mod de sovjetiske kampvogne, som oprørerne i stort tal satte ud af spillet med benzinbomber. De sovjetiske myndigheder valgte efter nogle dage at trække kampvognene ud af Budapest.
Derefter spredte uroen sig til resten af Ungarn, og regimet faldt for det store pres. Tusindvis af mennesker organiserede sig i militser og kæmpede nu mod sikkerhedspolitiet og sovjetiske tropper om kontrollen over landet. Pro-sovjetiske kommunister og medlemmer af sikkerhedspolitiet blev ofte henrettet eller sat i fængsel, samtidig med at tidligere fanger blev løsladt og derefter bevæbnet. Spontant etablerede lokale rad overtog magten fra kommunistpartiet rundt omkring og krævede politiske forandringer. Den nye ikke-kommunistiske regering under Imre Nagy opløste sikkerhedspolitiet og erklærede, at den agtede at tillade frie valg.
Den
1. november
erklærede Imre Nagy, at Ungarn havde opsagt sit medlemskab af
Warszawa-pagten
. Det var mere, end de sovjetiske myndigheder kunne ga med til. De strammede det militære greb om Ungarn, men forklarede det beroligende med, at de blot forberedte en militær rømning af landet.
Den
3. november
aftalte Imre Nagys omdannede regering og de sovjetiske myndigheder, at de sovjetiske styrker skulle være ude af Ungarn den
15. januar
1957
. Efter først at have annonceret sin vilje til at forhandle med den nye ungarske regering om en tilbagetrækning af tilbageværende sovjetiske styrker ændrede
Politbureauet
mening og sendte store styrker mod Ungarn. Seks timer senere ? ved daggry søndag
4. november
? invaderede
Sovjetunionen
Budapest
og Ungarn, og under kampene, som fulgte, blev tusindvis af civile dræbt. Den organiserede modstand matte give op den 10. november, og dette blev efterfulgt af massearrestationer, organiseret af Sovjetunionen og dennes sympatisører i Ungarn.
Imre Nagy naede i sikkerhed i den
jugoslaviske
ambassade. Den 22. november forlod han ambassaden under løfte om
frit lejde
, men blev pagrebet af
KGB
(det hemmelige statspoliti) og sendt i fangeskab i
Rumænien
.
Det anslas, at 200.000 ungarere flygtede fra landet. Af disse kom omkring 1.000 til Danmark
[2]
. Inden januar
1957
var al offentlig opposition effektivt blevet knust. Sovjetunionens handlinger havde stor indflydelse pa venstreorienterede kredse i Vesteuropa, og Ungarnopstanden fik mange vestlige
marxister
til at tage afstand fra sovjet-regimet. I Danmark udløste det en diskussion om forholdet mellem demokrati og socialisme, som blandet andet førtes i tidsskriftet
Dialog
. Senere førte det til, at
Aksel Larsen
dannede partiet
Socialistisk Folkeparti
for at signalere afstand til
kommunismen
. Pa samme tid blev kommunismens greb om Østeuropa styrket, da man havde set rækkeviden af en folkelig opstand.
Offentlig diskussion om opstanden i 1956 blev undertrykt i Ungarn i over 30 ar, men siden
1980'erne
har emnet været intenst studeret og debatteret. I dag er 23. oktober, dagen for opstandens begyndelse, nationaldag i Ungarn.
|
---|
Revolutionerne og NEP
| | |
---|
Sovjetunionen i mellemkrigstiden
| |
---|
Sovjetunionen under 2. verdenskrig
| |
---|
Sovjetunionen under den kolde krig
| |
---|
Sovjetunionens imperialisme
| |
---|
Comecon
| |
---|
Warszawapagten
| |
---|
Sovjetiske kommunister
| |
---|
Patriotiske antikommunister
| |
---|
Sovjetiske kunstnere
| |
---|
|