Alfred Tennyson
(født
6. august
1809
i Somersby,
Lincolnshire
; død
6. oktober
1892
i Lurgashall,
Sussex
, England) var en engelsk
digter
, der ofte betragtes som hovedrepræsentant for den
victorianske eras
poesi
.
Han efterfulgte i 1850
Wordsworth
som engelsk hofdigter (
poet laureate
), hvilket var medvirkende til Tennysons store popularitet, dengang som i dag. Tennysons speciale var korte tekster, hvilket digte som "In the Valley of Cauteretz", "The Charge of the Light Brigade", "Crossing Bar" og "Tears, Idle Tears" alle vidner om.
Tennysons poesi behandler hovedsagelig klassiske
mytologiske
temaer, men hans berømte "In Memoriam A.H.H." (vennen Arthur Henry Hallam, 1811-33) er en blandt de mange undtagelser. Tennysons poesi blev sa vel modtaget, at mange af hans verselinjer er blevet en integreret del af det engelske sprog. Eksempler herpa er "Better to have loved and lost", "Theirs not to reason why, /theirs but to do and die". Alfred Tennysons store betydning for den engelske kultur afspejles i, at han er den anden mest benyttede forfatter i Oxfords Citationsleksikon
[2]
? kun overgaet af
William Shakespeare
[
kilde mangler
]
.
Tennysons fader, George Clayton Tennyson, var
sognepræst
, og led fra tid til anden af svære depressioner. Alfred begyndte at skrive poesi, stærkt inspireret af
Lord Byrons
stil. Efter at have tilbragt fire ulykkelige ar i skolen blev han skolet hjemme. Tennyson kom dog alligevel pa
Trinity College
, Cambrige, hvor han meldte sig ind i litteraturklubben "De fire apostle". Her blev Tennysons begejstring for digterkunsten sa stor, at han i
1830
offentliggjorde digtsamlingen
Chiefly Lyrical
. Det var ogsa pa Trinity College, at Tennyson mødte sin bedste ven Arthur Henry Hallam (1811-33).
I 1833 blev Tennysons næste digtsamling,
Poems
, vel modtaget, men alligevel udgav han ikke noget de følgende 10 ar. Da Arthur Hallam døde, begyndte Tennyson digtet "In Memoriam", der først stod færdig 17 ar senere. De berømte digte "The Lady of Shalott", "The Lotus-easters", "Morte d'Arthur" og "Ulysses" indgik i
Poems
vol. 2, udgivet 1842, og slog for alvor Tennysons navn fast.
Efter at have giftet sig med Emily Sellwod, som han allerede havde mødt i 1836, slog parret sig i 1856 ned i Farringford pa
Isle of Wight
. Herfra flyttede familien senere til Aldworth i
Surrey
.
Efter
William Wordsworths
død i
1850
overtog Tennyson embedet
'poet laureate'
, hofdigter, et embede han havde til sin død i 1892. Selv om det prestigefyldte hverv glædede Tennyson, var den poesi der blev lavet i embedets medfør sjældent af samme niveau som resten af hans forfatterskab. Et godt eksempel herpa er et ankomstdigt, der blev skrevet i forbindelse med den danske prinsesse
Alexandras
ankomst til
England
. Det var dog ogsa i tiden som hofdigter, at han skrev nogle af de mest velkendte værker. Et godt eksempel her pa er "The Charge of the Light Brigade"
[1]
, der hædrer de soldater som var involveret i et særdeles uheldigt engelsk angreb under
Krimkrigen
, '
Den Lette Brigades angreb
'.
”The Charge of the Light Brigade” ('Den lette brigades kavaleriangreb')
Half a league, half a league,
Half a league onward,
All in the valley of Death
Rode the six hundred.
"Charge," was the captain's cry;
Their's not to reason why,
Their's not to make reply,
Their's but to do and die,
Into the valley of Death
Rode the six hundred.
|
|
En kilometer, en kilometer,
en kilometer frem,
Alle sekshundrede red
de ind i Dødens Dal.
”Fremad, lette brigade!
Angrib kanonerne”, rabte han.
Alle sekshundrede red
de ind i Dødens Dal.
- ...
resten af digtet.
[3]
|
Andre højt agtede værker fra denne periode inkluderer "Ode of the Death of the Duke of Wellington" og "Ode Sung at the Opening of the International Exhibition".
Eftersom
Dronning Victoria
var en ivrig beundrer af Tennysons arbejde, blev han i 1884 gjort til
baron
. Indledningsvis havde Tennyson ellers afslaet titlen over to omgange, henholdsvis i 1865 og 1868 hvor
premierminister
Benjamin Disraeli
havde staet for tilbuddet, og det var altsa først efter
Gladstones
tilnærmelser, at Alfred Tennyson i 1884 tog plads i
det engelske overhus
. Overklasselivet passede aldrig Tennysons særegne natur, hvilket har ledt til en del spekulation om, hvorvidt Tennysons accept af barontitlen hovedsageligt skete af hensyn til sønnen Hallam.
Tennyson fortsatte med at skrive til han var over 80 ar og døde 6. oktober 1892, 83 ar gammel. Han er begravet ved
Westminister Abbey
.
Tennyson behandlede i sin poesi en lang række forskellige emner: fra middelalderens
legender
over klassiske
myter
til iagttagelse af naturen.
John Keats
og andre
romatiske
digtere er tydelige inspirationskilder. Det afsløres især gennem Tennysons deskriptive og alligevel billedrige stil. Tennyson var særlig kunstner i den forstand, at han gennemlæste sine udkast nøje, og han benytter mange forskellige stilarter, men alligevel altid med en karakteristisk forstaelse for digtets
meter
. Trangen til orden var kendetegnende for den
victorianske tidsalder
, men ogsa Tennysons tendens til at moralisere gar fint i spænd med hans samtid. Som konsekvens af hans omfattende forfatterskab, kan Tennyson nogle gange fremsta banal eller pompøs. Forfatterskabets svigende kvalitet skal dog ogsa ses i forlængelse af, at nogle digte tog flere ar at færdiggøre.
Tennyson omtales i blandt andet
E.M. Fosters
A Room with a View
, som the "poet laureate".
- Dansk oversættelse
af ”The Charge of the Light Brigade”, 'Den lette brigades kavaleriangreb' fra 1854
| Søsterprojekter med yderligere information:
|