|
Denne side er en
officiel politik
for den danske Wikipedia
? en bredt accepteret standard, alle brugere skal følge. Du ma gerne ændre denne side efterhanden som det bliver nødvendigt, men vær sikker pa at det afspejler
konsensus
. Er du i tvivl, sa brug
diskussionssiden.
|
|
|
Du kan pa nogle sider støde ind pa disse ikoner, der vises til højre for sidetitlen. En sølvlas symboliserer en semibeskyttelse, en guldlas symboliserer en fuld skrivebeskyttelse, og en rød las symboliserer en fuld skrivebeskyttelse af en skabelon.
|
Beskyttelser
betyder at arikler pa wikipedia kun kan
redigeres
af bestemte grupper af
brugere
. Denne funktion skal udelukkende benyttes under særlige omstændigheder, da skrivebeskyttede sider generelt
anses som skadelige
. At beskytte sider kan kun gennføres af Wikipedias
administratorer
.
Wikipedia er en
fri
og
aben
encyklopædi, hvorfor alle kan bidrage til langt de fleste sider. Du er formentlig kommet hertil pa grund af en henvisning pa en beskyttet side som p.t. ikke kan redigeres, eller et beskyttet
billede
som p.t. ikke kan overskrives. Vi beklager ulejligheden det matte medføre ? vi gør os umage med kun at beskytte sider nar det er absolut nødvendigt, samt at ophæve beskyttelsen sa hurtigt som muligt. En beskyttelse kan være nødvendig, hvis siden f.eks. ofte er blevet udsat for
hærværk
. Da hærværk ikke er den eneste begrundelse, kan man ved hjælp af
historikken
,
beskyttelsesloggen
eller
diskussionssiden
finde en uddybende begrundelse.
Der skelnes mellem semibeskyttelse, udvidet beskyttelse, skabelon-beskyttelse og fuld beskyttelse. Fuldt beskyttede sider kan kun redigeres af
administratorer
, men det henstilles at de kun foretager det mest nødvendige. Semibeskyttede sider kan redigeres af registrerede brugere, der har haft konto i mindst 4 dage og foretaget mindst 10 redigeringer. Brugere der lige er blevet registrerede eller ikke er registrede kan derimod ikke redigere hverken skrive- eller semibeskyttede sider. Udvidet beskyttede sider kun redigeres af brugere, som har haft konto i mindste 30 dage og har foretaget mindst 500 redigeringer. Derudover er der skabelon-beskyttelse for meget følgesomme skabeloner og moduler, som kun kan redigere af administratorer og
skabelonredaktører
.
Nogle ganske fa sider er permanent beskyttet, nemlig dem i
MediaWiki-navnerummet
, der leverer tekster til brugergrænsefladen, samt sider til systemadministration og ophavsret/licens. Derudover er et mindre antal stærkt udsatte artikler semibeskyttet pa ubestemt tid. I de øvrige tilfælde kan du redigere siden, nar beskyttelsen om forhabentlig nogle fa dage bliver ophævet. I mellemtiden kan du pa den pagældende artikels diskussionsside diskutere de ændringer, du ønsker at foretage.
Hvis du er en ny bruger af Wikipedia, ønskes du
velkommen
! Ønsker du at eksperimentere med at redigere Wikipedia, kan du prøve
Wikipedias sandkasse
.
Typer af beskyttelser
Brugergrupper og beskyttelsesniveauer
|
Anonyme
og
nyoprettede brugere
|
Bekræftede
eller
automatisk bekræftede brugere
|
Udvidet bekræftede brugere
|
Skabelonredaktører
|
Administratorer
|
Brugerfladeredaktører
|
Beregnet til
|
Ingen beskyttelse
|
Normal redigering
|
Langt de fleste sider.
Det er det normale beskyttelsesniveau.
|
Semi
|
Ingen redigering
|
Normal redigering
|
Artikler der er særligt udsat for hærværk, typisk fra anonyme eller nyoprettede brugere. Nogle af de meget synlige skabeloner og moduler.
|
Udvidet beskyttelse
|
Ingen redigering
|
Normal redigering
*
|
Sider, hvor semibeskyttelse ikke er nok, eller højrisiko skabeloner og moduler, hvor skabelonbeskyttelse ville være for restriktiv.
|
Skabelon
|
Ingen redigering
|
Normal redigering
|
Højrisiko skabeloner og moduler.
|
Fuld
|
Ingen redigering
|
Normal redigering
|
Ingen redigering
|
Sider som skal beskyttes fra udvidet bekræftet konti. Kritiske skabeloner og moduler.
|
Brugerflade
|
Ingen redigering
|
Normal redigering
|
Scripts, stylesheets og tilsvarende objekter, som er central for driften af webstedet eller som er i andre brugers' brugerrum.
|
*
For at redigere pa en udvidet bekræftet beskyttelse skal en skabeloneditor ogsa være udvidet bekræftet, men i praksis er det næsten altid tilfældet..
Andre typer af beskyttelse:
|
Fuld beskyttelse uden tidsbegrænsning
Fuld beskyttelse uden tidsbegrænsning
anvendes for at beskytte sider, som er meget synlige udadtil.
Forsiden
er et eksempel pa en sadan fuldt beskyttet side.
Fuld beskyttelse med tidsbegrænsning
Midlertidig beskyttelse
af sider bruges til:
- Artikler udsat for
redigeringskrig
. Den fulde beskyttelse skal benyttes til at tvinge de involverede brugere til at diskutere pa diskussionssiden i stedet for hele tiden at gendanne og fjerne hinandens redigeringer.
- Fuld beskyttelse af en side som for nylig er blevet mal for kraftigt hærværk.
- At lette fejlsøgning i softwaren (
MediaWiki
).
Administratorer bør undlade at redigere sider, mens de er midlertidigt beskyttede. De bør
ikke
fortsætte med at redigere indholdet, mens almindelige brugere med andre hensigter ikke har mulighed for dette. Der findes derimod visse tilfælde, hvor administratorer ved behov kan redigere en sadan side:
- Tilføjelse af vedligeholdelses
skabeloner
som f.eks. {{
POV
}}, {{
Eftersyn
}} eller lignende.
- Gendannelse
til en ældre, stabil version af siden fra før redigeringskrigen begyndte.
Sider som har høj profil, f.eks. fordi der henvises til dem fra forsiden, bliver ofte udsat for hærværk. For ikke at bryde mod princippet om at alle skal kunne redigere pa Wikipedia, bør man i sadanne tilfælde være tilbageholdende med fuld beskyttelse. Alternative løsninger kan f.eks. være at tilføje artiklen til sin egen
overvagningsliste
, og selv gendanne siden efter ukonstruktive redigeringer.
Diskussionssider
beskyttes ikke undtagen i ekstreme undtagelsestilfælde. Det gælder bade artiklers og brugeres diskussionssider. Hvis en bruger ikke opfører sig ordentligt pa diskussionssider, eksempelvis ved ihærdigt at diskutere pa destruktiv vis, er det grund til
blokering
af brugeren (for anonyme brugere rækker en semibeskyttelse).
Semibeskyttelser
Sider kan semibeskyttes, hvilket indebærer at udelukkende registrerede brugere som har haft konto i mindst 4 dage og foretaget mindst 10 redigeringer, sakaldte bekræftede brugere, kan redigere dem. Ogsa denne funktion bør benyttes med forsigtighed, f.eks. pa sider som ofte udsættes for hærværk fra forskellige brugere, eller af brugere som opretter nye konti nar de gamle bliver blokeret. Semibeskyttelser bør være tidsbegrænsede (undtagen for stærkt udsatte sider og visse sider relaterede til forsiden). Ved langvarigt og vedholdende hærværk kan varigheden ofte være relativt lang.
Visse stærkt udsatte sider er semibeskyttede pa ubestemt tid, da de reelt fungerer som magneter pa hærværk og subjektive redigeringer, uanset hvor længe de er beskyttede. Artikler om kendte politikere, mediestjerner og visse sportsklubber er typiske eksempler pa dette. Men ogsa visse interne sider der ofte henvises til kan det være aktuelt at semibeskytte pa ubestemt tid. Nærværende hjælpeside har f.eks. været semibeskyttet siden 1. november 2010, fordi den er særligt udsat for hærværk.
Ved aktuelle begivenheder kan relaterede artikler semibeskyttes for at forebygge fejlagtige redigeringer. Erfaringsmæssigt er der af og til folk, der begynder at redigere, straks pressen begynder at fortælle om det uden hensyn til, at der kan ga bade timer og dage, før fakta foreligger, og at der kan ske mange ændringer inden da.
En semibeskyttelse udelukker ikke den som vil lave seriøse ændringer i artiklen fra at gøre dette, men forsinker det blot med 4 dage og 10 redigeringer, den tid det tager for en nyoprettet konto at blive bekræftet. Brugerne behøver derfor ikke at tage særskilt hensyn, hvad gælder redigering af semibeskyttede sider.
Semibeskyttelsen udelukker heller ikke
botter
.
Udvidet beskyttelser
Sider kan fa udvidet beskyttelse, hvilket indebærer at udelukkende registrerede brugere som har haft konto i mindst 30 dage og foretaget mindst 500 redigeringer, sakaldte udvidet bekræftede brugere, kan redigere dem. Bruges nar fuld beskyttelse ikke er nødvendig, og semibeskyttelse ikke er nok. Fx ved redigeringskrig udført af nye brugere.
Beskyttelsestyper
Flytningsbeskyttelser
En flytningsbeskyttelse forhindrer
flytning
af siden. Flytningsbeskyttelsen træder altid i kraft samtidig med semi- eller skrivebeskyttelsen. En flytningsbeskyttelse kan teknisk set sagtens udføres uden en redigeringsbeskyttelse, men dette foretages ekstremt sjældent.
Forhindre oprettelse
Nonsenssider eller andre sider som der er
opnaet konsensus om at slette
, som gentagne gange
slettes
men derefter genoprettes, kan forhindres i at oprettes af Wikipedias administratorer. Dette bør (med visse undtagelser) gøres tidsbegrænset, saledes at siden ikke "gar i glemslen" i last, uoprettet tilstand. En liste over hvilke titler, det drejer sig om, findes pa
Speciel:Beskyttede titler
.
Kaskaderende skrivebeskyttelser
Skabeloner
som indsættes pa en skrivebeskyttet side bliver ikke selv automatisk skrivebeskyttede. Dette gør at ogsa almindelige brugere kan redigere f.eks. den skrivebeskyttede forside ? det meste af indholdet ligger i skabeloner, som blot er semibeskyttede.
For ogsa at beskytte inkluderede skabeloner og sider kan man tilvælge kaskaderende skrivebeskyttelse. Dette indebærer, at alle skabeloner samt filer som benyttes pa siden automatisk skrivebeskyttes sa kun administratorer kan redigere dem. Det er ikke muligt at semibeskytte med tilvalg af kaskaderende skrivebeskyttelse. Den kaskaderende skrivebeskyttelse "overlapper" enhver anden skrivebeskyttelse af de pagældende sider ? ogsa en semibeskyttet skabelon bliver last for ikke-administratorer, hvis den indsættes pa en side med kaskaderende skrivebeskyttelse.
Visse sprogversioner bruger kaskaderende skrivebeskyttelse af blandt andet forsiden, men ikke dansk Wikipedia ? og nar dette skrives (september 2021), findes der heller ingen andre sider med kaskaderende skrivebeskyttelse pa dansk Wikipedia. Hvis nogen føler sig nødsaget til at benytte kaskaderende skrivebeskyttelse af forsiden bør man først diskutere, hvordan redigeringen skal beskyttes.
Tidligere blev den kaskaderende skrivebeskyttelse ogsa brugt til at
forhindre (gen)oprettelse af visse sider
.
Beskyttelse af bestemte navnerum
Beskyttelse af brugersider
Brugersider
er sider tilknyttet de enkelte brugere. De er ikke brugernes ejendom, men sa længe de i øvrigt overholder de relevante normer, bedes andre i almindelighed om at lade være med at redigere dem. For langt de fleste brugeres vedkommende er der da heller ikke problemer i et omfang, der vil give anledning til beskyttelse. Noget der i øvrigt ogsa primært vil være til besvær for almindelige brugere, da det vil kræve at en administrator laser siden op, hver gang den ønskes redigeret. Enkelte brugere, herunder især administratorer, kan dog komme ud for at deres brugersider udsættes for gentagne angreb, hvorfor det kan være nødvendigt at beskytte dem som forebyggelse.
Personlige CSS- og
JS
-sider, som f.eks.
Bruger:Bruger/monobook.css
eller
Bruger:Bruger/cologneblue.js
, kan automatisk kun redigeres af brugeren selv og
brugerfladeredaktører
(indtil 27. august 2018 ogsa administratorer), sa der er i praksis aldrig grund til at beskytte sadanne sider.
Beskyttelse af skabeloner og moduler
Visse skabeloner og moduler er beskyttede pa ubestemt tid. Ikke fordi de har været udsat for hærværk, men fordi de
benyttes pa adskillige hundrede eller tusinde sider
, og fejlagtige redigeringer derfor vil kunne fa uoverskuelige konsekvenser. Skabelonkodning er ikke nogen simpel sag, og jo mere brugt en skabelon er, desto større bliver ogsa konsekvenserne af ikke bare hærværk men ogsa fejl, eksperimenter og uvarslede indgreb. Det er derfor nødt til at begrænses hvem der kan redigere dem, sa der er en vis sikkerhed for, at dem der redigerer dem ved hvad de laver.
Hvis du vil have ændret noget i en beskyttet skabelon, sa skriv en besked pa enten skabelonens diskussionsside eller
anmod om administratorassistance
.
Retningslinjen for beskyttelse af skabeloner og moduler er:
- Fuld beskyttelse:
- Bruges pa skabeloner for brugerbeskeder til velkomst, test-skabeloner mv.
- Simple skabeloner, som sandsynligvis ikke vil blive ændret.
- Skabelonbeskyttelse
- De vigtige skabeloner og moduler, som fx bruges som byggeklodser til andre skabeloner og moduler eller bruges meget hyppigt pa sider.
- Hvor udvidende beskyttelse pa bestemte skabeloner og moduler ikke er nok.
- Udvidet beskyttelse
- Skabeloner og moduler, som bruges mindst 2500 gange
- Kvalitetsskabeloner, som bruges til mærkning af problemer, kan udsættes for uhensigtsmæssigt ændringer
- Skabeloner og moduler, som meget udsat for hærværk eller bruges pa et udsat sted fx forside.
- Semibeskyttelse
- Skabeloner og moduler, som bruges mindst 250 gange
- Udsatte skabeloner og moduler udsat for hærværk, hvor udvidet beskyttelse vurderes ikke at være nødvendig.
MediaWiki-navnerummet
I
MediaWiki-navnerummet
ligger alle de tekster, som benyttes til brugergrænsefladen. Disse sider er automatisk beskyttet sa kun administratorer og brugerfladeredaktører kan redigere dem, fordi nogle tekster kan ændres sa hele systemet bryder sammen. Det er teknisk set desværre ikke muligt for administratorerne og brugerfladeredaktørerne at frigive enkelte sider til redigering.
Retningslinjer for administratorer
Som administrator skal man undlade at redigere sider, som er midlertidigt skrivebeskyttede. Administratorrettighederne skal ikke benyttes som et middel til at styre sidens indhold pa, nar almindelige brugere ikke kan. Hvad gælder permanent skrivebeskyttede sider bør man tænke pa at almindelige brugere, som ikke selv kan redigere siden, ogsa skal have indflydelse pa sidens indhold og udformning.
Nar man skrivebeskytter en side af anden grund end midlertidig beskyttelse mod hærværk, bør man altid begrunde det pa diskussionssiden. Pa denne made viser man, at man har sat sig ind i situationen først. Generelt set bliver mindst en af parterne i konflikten irriterede pa den administrator som har skrivebeskyttet siden, f.eks. fordi denne har skrivebeskyttet
en forkert version
. Derfor er den, som griber ind ved at skrivebeskytte siden, som oftest ikke den mest kloge af parterne, men det er godt at forsøge at finde en anden som kan gøre det.
De eneste redigeringer som er gode pa en skrivebeskyttet side er at fjerne forkerte oplysninger fra biografier om
levende personer
, samt tilføje noter om at siden er midlertidigt skrivebeskyttet og/eller at dens indhold er omstridt. Ukontroversielt vedligeholdelsesarbejde kan gøres i en del tilfælde, men bør ofte undgas.
Sider som beskyttes bør altid forsynes med skabelonen {{
Skrivebeskyttet
}} eller {{
Semibeskyttet
}} øverst. Nar man indsætter en skabelon pa en beskyttet side er det ekstra vigtigt at skrive det i
beskrivelsesfeltet
, sa det tydeligt fremgar af
versionshistorikken
, hvad redigeringen gør. Bemærk i øvrigt at indsættelse af en af skabelonerne ikke i sig selv beskytter en side.
Den som skrivebeskytter en side midlertidigt, bør altid undga at bedømme hvilken version af siden som er bedst for herefter at skrivebeskytte denne; den eneste undtagelse er sider, som beskyttes pa grund af tilbagevendende hærværk. Hvis en side beskyttes pa grund af redigeringskrig og denne har et tydeligt startpunkt, kan administratoren vælge at skrivebeskytte versionen før redigeringskrigen startede.
Administratorer bør sørge for at trække en klar adskillelse mellem deres rettigheder som administrator, og deres rettigheder som bruger. Administratorrettighederne skal benyttes til at kunne udnytte wikiteknologien i sin helhed, og det er godt hvis man i det mindste kan være sikker pa, at det kun er det man benytter administratorværktøjerne til. Derfor bør man ikke skrivebeskytte en artikel, hvis man allerede er indblandet i sagen. Det gælder ogsa hvis man blot har foretaget
mindre ændringer
, diskuteret pa diskussionssiden eller med en af de parter som indgar i konflikten. Det væsentlige er, hvorvidt nogen af de involverede kan opfatte administratoren som en part i konflikten. Hvis man er i tvivl, kan det være godt at spørge en anden administrator om denne vil lase siden eller tage sagen op pa
Wikipedia:Anmodning om administratorassistance
.
Eftersom en side ikke bør efterlades skrivebeskyttet i længere tid, kan man med fordel sætte en udløbsdato pa skrivebeskyttelsen. Dels risikerer man ikke at beskyttelsen "gar i glemslen", og de stridende parter kan ogsa opfatte det som mere behageligt at beskyttelsen pa et tidspunkt udløber af sig selv, frem for at man skal minde en administrator om at ophæve beskyttelsen.
I lighed med øvrige administratorværktøjer kan en anden administrator altid fjerne en beskyttelse igen, hvis denne bedømmer at der ikke er
konsensus
om beskyttelsen.
Skabeloner og kategorier til beskyttede sider
Sider som skrivebeskyttes kan mærkes med skabelonen {{
Skrivebeskyttet
}} og tilføjes sa automatisk til
Kategori:Wikipedia fuldt beskyttede sider
. Pa tilsvarende vis kan semibeskyttede sider mærkes med skabelonen {{
Semibeskyttet
}} og tilføjes sa automatisk til
Kategori:Wikipedia semibeskyttede sider
.
Liste over beskyttede sider
Alle beskyttede sider listes automatisk pa
Speciel:Beskyttede sider
.
Skrivebeskyttelseslog
Hvornar en semi- eller skrivebeskyttelse er blevet tilføjet eller fjernet kan ses i
skrivebeskyttelsesloggen
. Skrivebeskyttelsesloggen for en konkret side kan findes dels ved søgning i den komplette log, samt ved "Vis loglister for denne side" som findes nar man klikker pa historikfanen.
|
---|
Politikker om...
| |
---|
Normer
| |
---|
Notabilitetskriterier
| |
---|
Udvalgte hjælpesider
| |
---|