Denne side er en officiel politik for den danske Wikipedia ? en bredt accepteret standard, alle brugere skal følge. Du ma gerne ændre denne side efterhanden som det bliver nødvendigt, men vær sikker pa at det afspejler konsensus . Er du i tvivl, sa brug diskussionssiden.

Du kan pa nogle sider støde ind pa disse ikoner, der vises til højre for sidetitlen. En sølvlas symboliserer en semibeskyttelse, en guldlas symboliserer en fuld skrivebeskyttelse, og en rød las symboliserer en fuld skrivebeskyttelse af en skabelon.

Beskyttelser betyder at arikler pa wikipedia kun kan redigeres af bestemte grupper af brugere . Denne funktion skal udelukkende benyttes under særlige omstændigheder, da skrivebeskyttede sider generelt anses som skadelige . At beskytte sider kan kun gennføres af Wikipedias administratorer .

Wikipedia er en fri og aben encyklopædi, hvorfor alle kan bidrage til langt de fleste sider. Du er formentlig kommet hertil pa grund af en henvisning pa en beskyttet side som p.t. ikke kan redigeres, eller et beskyttet billede som p.t. ikke kan overskrives. Vi beklager ulejligheden det matte medføre ? vi gør os umage med kun at beskytte sider nar det er absolut nødvendigt, samt at ophæve beskyttelsen sa hurtigt som muligt. En beskyttelse kan være nødvendig, hvis siden f.eks. ofte er blevet udsat for hærværk . Da hærværk ikke er den eneste begrundelse, kan man ved hjælp af historikken , beskyttelsesloggen eller diskussionssiden finde en uddybende begrundelse.

Der skelnes mellem semibeskyttelse, udvidet beskyttelse, skabelon-beskyttelse og fuld beskyttelse. Fuldt beskyttede sider kan kun redigeres af administratorer , men det henstilles at de kun foretager det mest nødvendige. Semibeskyttede sider kan redigeres af registrerede brugere, der har haft konto i mindst 4 dage og foretaget mindst 10 redigeringer. Brugere der lige er blevet registrerede eller ikke er registrede kan derimod ikke redigere hverken skrive- eller semibeskyttede sider. Udvidet beskyttede sider kun redigeres af brugere, som har haft konto i mindste 30 dage og har foretaget mindst 500 redigeringer. Derudover er der skabelon-beskyttelse for meget følgesomme skabeloner og moduler, som kun kan redigere af administratorer og skabelonredaktører .

Nogle ganske fa sider er permanent beskyttet, nemlig dem i MediaWiki-navnerummet , der leverer tekster til brugergrænsefladen, samt sider til systemadministration og ophavsret/licens. Derudover er et mindre antal stærkt udsatte artikler semibeskyttet pa ubestemt tid. I de øvrige tilfælde kan du redigere siden, nar beskyttelsen om forhabentlig nogle fa dage bliver ophævet. I mellemtiden kan du pa den pagældende artikels diskussionsside diskutere de ændringer, du ønsker at foretage.

Hvis du er en ny bruger af Wikipedia, ønskes du velkommen ! Ønsker du at eksperimentere med at redigere Wikipedia, kan du prøve Wikipedias sandkasse .

Brugergrupper og beskyttelsesniveauer

	Anonyme og nyoprettede brugere	Bekræftede eller automatisk bekræftede brugere	Udvidet bekræftede brugere	Skabelonredaktører	Administratorer	Brugerfladeredaktører	Beregnet til
Ingen beskyttelse	Normal redigering						Langt de fleste sider. Det er det normale beskyttelsesniveau.
Semi	Ingen redigering	Normal redigering					Artikler der er særligt udsat for hærværk, typisk fra anonyme eller nyoprettede brugere. Nogle af de meget synlige skabeloner og moduler.
Udvidet beskyttelse	Ingen redigering		Normal redigering *				Sider, hvor semibeskyttelse ikke er nok, eller højrisiko skabeloner og moduler, hvor skabelonbeskyttelse ville være for restriktiv.
Skabelon	Ingen redigering			Normal redigering			Højrisiko skabeloner og moduler.
Fuld	Ingen redigering				Normal redigering	Ingen redigering	Sider som skal beskyttes fra udvidet bekræftet konti. Kritiske skabeloner og moduler.
Brugerflade	Ingen redigering					Normal redigering	Scripts, stylesheets og tilsvarende objekter, som er central for driften af webstedet eller som er i andre brugers' brugerrum.
* For at redigere pa en udvidet bekræftet beskyttelse skal en skabeloneditor ogsa være udvidet bekræftet, men i praksis er det næsten altid tilfældet.. Andre typer af beskyttelse: Oprettelse beskyttelse Flytte beskyttelse Upload beskyttelse Kontor beskyttelse Kaskaderende beskyttelse v d r

Fuld beskyttelse uden tidsbegrænsning

Fuld beskyttelse uden tidsbegrænsning anvendes for at beskytte sider, som er meget synlige udadtil. Forsiden er et eksempel pa en sadan fuldt beskyttet side.

Fuld beskyttelse med tidsbegrænsning

Midlertidig beskyttelse af sider bruges til:

• Artikler udsat for redigeringskrig . Den fulde beskyttelse skal benyttes til at tvinge de involverede brugere til at diskutere pa diskussionssiden i stedet for hele tiden at gendanne og fjerne hinandens redigeringer.
• Fuld beskyttelse af en side som for nylig er blevet mal for kraftigt hærværk.
• At lette fejlsøgning i softwaren ( MediaWiki ).

Administratorer bør undlade at redigere sider, mens de er midlertidigt beskyttede. De bør ikke fortsætte med at redigere indholdet, mens almindelige brugere med andre hensigter ikke har mulighed for dette. Der findes derimod visse tilfælde, hvor administratorer ved behov kan redigere en sadan side:

• Tilføjelse af vedligeholdelses skabeloner som f.eks. {{ POV }}, {{ Eftersyn }} eller lignende.
• Gendannelse til en ældre, stabil version af siden fra før redigeringskrigen begyndte.

Sider som har høj profil, f.eks. fordi der henvises til dem fra forsiden, bliver ofte udsat for hærværk. For ikke at bryde mod princippet om at alle skal kunne redigere pa Wikipedia, bør man i sadanne tilfælde være tilbageholdende med fuld beskyttelse. Alternative løsninger kan f.eks. være at tilføje artiklen til sin egen overvagningsliste , og selv gendanne siden efter ukonstruktive redigeringer.

Diskussionssider beskyttes ikke undtagen i ekstreme undtagelsestilfælde. Det gælder bade artiklers og brugeres diskussionssider. Hvis en bruger ikke opfører sig ordentligt pa diskussionssider, eksempelvis ved ihærdigt at diskutere pa destruktiv vis, er det grund til blokering af brugeren (for anonyme brugere rækker en semibeskyttelse).

Semibeskyttelser

Sider kan semibeskyttes, hvilket indebærer at udelukkende registrerede brugere som har haft konto i mindst 4 dage og foretaget mindst 10 redigeringer, sakaldte bekræftede brugere, kan redigere dem. Ogsa denne funktion bør benyttes med forsigtighed, f.eks. pa sider som ofte udsættes for hærværk fra forskellige brugere, eller af brugere som opretter nye konti nar de gamle bliver blokeret. Semibeskyttelser bør være tidsbegrænsede (undtagen for stærkt udsatte sider og visse sider relaterede til forsiden). Ved langvarigt og vedholdende hærværk kan varigheden ofte være relativt lang.

Visse stærkt udsatte sider er semibeskyttede pa ubestemt tid, da de reelt fungerer som magneter pa hærværk og subjektive redigeringer, uanset hvor længe de er beskyttede. Artikler om kendte politikere, mediestjerner og visse sportsklubber er typiske eksempler pa dette. Men ogsa visse interne sider der ofte henvises til kan det være aktuelt at semibeskytte pa ubestemt tid. Nærværende hjælpeside har f.eks. været semibeskyttet siden 1. november 2010, fordi den er særligt udsat for hærværk.

Ved aktuelle begivenheder kan relaterede artikler semibeskyttes for at forebygge fejlagtige redigeringer. Erfaringsmæssigt er der af og til folk, der begynder at redigere, straks pressen begynder at fortælle om det uden hensyn til, at der kan ga bade timer og dage, før fakta foreligger, og at der kan ske mange ændringer inden da.

En semibeskyttelse udelukker ikke den som vil lave seriøse ændringer i artiklen fra at gøre dette, men forsinker det blot med 4 dage og 10 redigeringer, den tid det tager for en nyoprettet konto at blive bekræftet. Brugerne behøver derfor ikke at tage særskilt hensyn, hvad gælder redigering af semibeskyttede sider.

Semibeskyttelsen udelukker heller ikke botter .

Udvidet beskyttelser

Sider kan fa udvidet beskyttelse, hvilket indebærer at udelukkende registrerede brugere som har haft konto i mindst 30 dage og foretaget mindst 500 redigeringer, sakaldte udvidet bekræftede brugere, kan redigere dem. Bruges nar fuld beskyttelse ikke er nødvendig, og semibeskyttelse ikke er nok. Fx ved redigeringskrig udført af nye brugere.

Flytningsbeskyttelser

En flytningsbeskyttelse forhindrer flytning af siden. Flytningsbeskyttelsen træder altid i kraft samtidig med semi- eller skrivebeskyttelsen. En flytningsbeskyttelse kan teknisk set sagtens udføres uden en redigeringsbeskyttelse, men dette foretages ekstremt sjældent.

Forhindre oprettelse

Nonsenssider eller andre sider som der er opnaet konsensus om at slette , som gentagne gange slettes men derefter genoprettes, kan forhindres i at oprettes af Wikipedias administratorer. Dette bør (med visse undtagelser) gøres tidsbegrænset, saledes at siden ikke "gar i glemslen" i last, uoprettet tilstand. En liste over hvilke titler, det drejer sig om, findes pa Speciel:Beskyttede titler .

Kaskaderende skrivebeskyttelser

Skabeloner som indsættes pa en skrivebeskyttet side bliver ikke selv automatisk skrivebeskyttede. Dette gør at ogsa almindelige brugere kan redigere f.eks. den skrivebeskyttede forside ? det meste af indholdet ligger i skabeloner, som blot er semibeskyttede.

For ogsa at beskytte inkluderede skabeloner og sider kan man tilvælge kaskaderende skrivebeskyttelse. Dette indebærer, at alle skabeloner samt filer som benyttes pa siden automatisk skrivebeskyttes sa kun administratorer kan redigere dem. Det er ikke muligt at semibeskytte med tilvalg af kaskaderende skrivebeskyttelse. Den kaskaderende skrivebeskyttelse "overlapper" enhver anden skrivebeskyttelse af de pagældende sider ? ogsa en semibeskyttet skabelon bliver last for ikke-administratorer, hvis den indsættes pa en side med kaskaderende skrivebeskyttelse.

Visse sprogversioner bruger kaskaderende skrivebeskyttelse af blandt andet forsiden, men ikke dansk Wikipedia ? og nar dette skrives (september 2021), findes der heller ingen andre sider med kaskaderende skrivebeskyttelse pa dansk Wikipedia. Hvis nogen føler sig nødsaget til at benytte kaskaderende skrivebeskyttelse af forsiden bør man først diskutere, hvordan redigeringen skal beskyttes.

Tidligere blev den kaskaderende skrivebeskyttelse ogsa brugt til at forhindre (gen)oprettelse af visse sider .

Beskyttelse af brugersider

Brugersider er sider tilknyttet de enkelte brugere. De er ikke brugernes ejendom, men sa længe de i øvrigt overholder de relevante normer, bedes andre i almindelighed om at lade være med at redigere dem. For langt de fleste brugeres vedkommende er der da heller ikke problemer i et omfang, der vil give anledning til beskyttelse. Noget der i øvrigt ogsa primært vil være til besvær for almindelige brugere, da det vil kræve at en administrator laser siden op, hver gang den ønskes redigeret. Enkelte brugere, herunder især administratorer, kan dog komme ud for at deres brugersider udsættes for gentagne angreb, hvorfor det kan være nødvendigt at beskytte dem som forebyggelse.

Personlige CSS- og JS -sider, som f.eks. Bruger:Bruger/monobook.css eller Bruger:Bruger/cologneblue.js , kan automatisk kun redigeres af brugeren selv og brugerfladeredaktører (indtil 27. august 2018 ogsa administratorer), sa der er i praksis aldrig grund til at beskytte sadanne sider.

Beskyttelse af skabeloner og moduler

Visse skabeloner og moduler er beskyttede pa ubestemt tid. Ikke fordi de har været udsat for hærværk, men fordi de benyttes pa adskillige hundrede eller tusinde sider , og fejlagtige redigeringer derfor vil kunne fa uoverskuelige konsekvenser. Skabelonkodning er ikke nogen simpel sag, og jo mere brugt en skabelon er, desto større bliver ogsa konsekvenserne af ikke bare hærværk men ogsa fejl, eksperimenter og uvarslede indgreb. Det er derfor nødt til at begrænses hvem der kan redigere dem, sa der er en vis sikkerhed for, at dem der redigerer dem ved hvad de laver.

Hvis du vil have ændret noget i en beskyttet skabelon, sa skriv en besked pa enten skabelonens diskussionsside eller anmod om administratorassistance .

Retningslinjen for beskyttelse af skabeloner og moduler er:

• Fuld beskyttelse:
  • Bruges pa skabeloner for brugerbeskeder til velkomst, test-skabeloner mv.
  • Simple skabeloner, som sandsynligvis ikke vil blive ændret.
• Skabelonbeskyttelse
  • De vigtige skabeloner og moduler, som fx bruges som byggeklodser til andre skabeloner og moduler eller bruges meget hyppigt pa sider.
  • Hvor udvidende beskyttelse pa bestemte skabeloner og moduler ikke er nok.
• Udvidet beskyttelse
  • Skabeloner og moduler, som bruges mindst 2500 gange
  • Kvalitetsskabeloner, som bruges til mærkning af problemer, kan udsættes for uhensigtsmæssigt ændringer
  • Skabeloner og moduler, som meget udsat for hærværk eller bruges pa et udsat sted fx forside.
• Semibeskyttelse
  • Skabeloner og moduler, som bruges mindst 250 gange
  • Udsatte skabeloner og moduler udsat for hærværk, hvor udvidet beskyttelse vurderes ikke at være nødvendig.

MediaWiki-navnerummet

I MediaWiki-navnerummet ligger alle de tekster, som benyttes til brugergrænsefladen. Disse sider er automatisk beskyttet sa kun administratorer og brugerfladeredaktører kan redigere dem, fordi nogle tekster kan ændres sa hele systemet bryder sammen. Det er teknisk set desværre ikke muligt for administratorerne og brugerfladeredaktørerne at frigive enkelte sider til redigering.

Som administrator skal man undlade at redigere sider, som er midlertidigt skrivebeskyttede. Administratorrettighederne skal ikke benyttes som et middel til at styre sidens indhold pa, nar almindelige brugere ikke kan. Hvad gælder permanent skrivebeskyttede sider bør man tænke pa at almindelige brugere, som ikke selv kan redigere siden, ogsa skal have indflydelse pa sidens indhold og udformning.

Nar man skrivebeskytter en side af anden grund end midlertidig beskyttelse mod hærværk, bør man altid begrunde det pa diskussionssiden. Pa denne made viser man, at man har sat sig ind i situationen først. Generelt set bliver mindst en af parterne i konflikten irriterede pa den administrator som har skrivebeskyttet siden, f.eks. fordi denne har skrivebeskyttet en forkert version . Derfor er den, som griber ind ved at skrivebeskytte siden, som oftest ikke den mest kloge af parterne, men det er godt at forsøge at finde en anden som kan gøre det.

De eneste redigeringer som er gode pa en skrivebeskyttet side er at fjerne forkerte oplysninger fra biografier om levende personer , samt tilføje noter om at siden er midlertidigt skrivebeskyttet og/eller at dens indhold er omstridt. Ukontroversielt vedligeholdelsesarbejde kan gøres i en del tilfælde, men bør ofte undgas.

Sider som beskyttes bør altid forsynes med skabelonen {{ Skrivebeskyttet }} eller {{ Semibeskyttet }} øverst. Nar man indsætter en skabelon pa en beskyttet side er det ekstra vigtigt at skrive det i beskrivelsesfeltet , sa det tydeligt fremgar af versionshistorikken , hvad redigeringen gør. Bemærk i øvrigt at indsættelse af en af skabelonerne ikke i sig selv beskytter en side.

Den som skrivebeskytter en side midlertidigt, bør altid undga at bedømme hvilken version af siden som er bedst for herefter at skrivebeskytte denne; den eneste undtagelse er sider, som beskyttes pa grund af tilbagevendende hærværk. Hvis en side beskyttes pa grund af redigeringskrig og denne har et tydeligt startpunkt, kan administratoren vælge at skrivebeskytte versionen før redigeringskrigen startede.

Administratorer bør sørge for at trække en klar adskillelse mellem deres rettigheder som administrator, og deres rettigheder som bruger. Administratorrettighederne skal benyttes til at kunne udnytte wikiteknologien i sin helhed, og det er godt hvis man i det mindste kan være sikker pa, at det kun er det man benytter administratorværktøjerne til. Derfor bør man ikke skrivebeskytte en artikel, hvis man allerede er indblandet i sagen. Det gælder ogsa hvis man blot har foretaget mindre ændringer , diskuteret pa diskussionssiden eller med en af de parter som indgar i konflikten. Det væsentlige er, hvorvidt nogen af de involverede kan opfatte administratoren som en part i konflikten. Hvis man er i tvivl, kan det være godt at spørge en anden administrator om denne vil lase siden eller tage sagen op pa Wikipedia:Anmodning om administratorassistance .

Eftersom en side ikke bør efterlades skrivebeskyttet i længere tid, kan man med fordel sætte en udløbsdato pa skrivebeskyttelsen. Dels risikerer man ikke at beskyttelsen "gar i glemslen", og de stridende parter kan ogsa opfatte det som mere behageligt at beskyttelsen pa et tidspunkt udløber af sig selv, frem for at man skal minde en administrator om at ophæve beskyttelsen.

I lighed med øvrige administratorværktøjer kan en anden administrator altid fjerne en beskyttelse igen, hvis denne bedømmer at der ikke er konsensus om beskyttelsen.

Sider som skrivebeskyttes kan mærkes med skabelonen {{ Skrivebeskyttet }} og tilføjes sa automatisk til Kategori:Wikipedia fuldt beskyttede sider . Pa tilsvarende vis kan semibeskyttede sider mærkes med skabelonen {{ Semibeskyttet }} og tilføjes sa automatisk til Kategori:Wikipedia semibeskyttede sider .

Alle beskyttede sider listes automatisk pa Speciel:Beskyttede sider .

Hvornar en semi- eller skrivebeskyttelse er blevet tilføjet eller fjernet kan ses i skrivebeskyttelsesloggen . Skrivebeskyttelsesloggen for en konkret side kan findes dels ved søgning i den komplette log, samt ved "Vis loglister for denne side" som findes nar man klikker pa historikfanen.