Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tjalling Koopmans
|
---|
|
Personlig information
|
---|
Født
|
Tjalling Charles Koopmans
28. august
1910
's-Graveland,
Holland
|
---|
Død
|
26. februar
1985
(74 ar)
New Haven
,
Connecticut
,
USA
|
---|
Bopæl
|
Noord-Holland
|
---|
Uddannelse og virke
|
---|
Uddannelsessted
|
Universiteit Leiden
(1936-1936)
,
Amsterdam Universitet
(1934-1934)
,
Utrecht Universitet
(1927-1932)
,
Universitetet i Oslo
(1935-1935)
|
---|
Medlem af
|
Econometric Society
(fra 1939)
,
Institute of Mathematical Statistics
(fra 1943)
,
National Academy of Sciences
,
American Academy of Arts and Sciences
|
---|
Beskæftigelse
|
Fysiker
,
matematiker
,
økonom
|
---|
Arbejdsgiver
|
Netherlands School of Economics
(1936-1938)
, British Merchant Shipping Industry Joint Working Party
(1942-1944)
,
University of Chicago
(1944-1955)
, Penn Mutual
(1941-1942)
,
Princeton Universitet
(1940-1941)
,
Folkeforbundet
(1938-1940)
,
Yale University
(1955-1980)
|
---|
Kendte værker
|
Koopmans teorem
[1]
|
---|
Pavirket af
|
George Dantzig
|
---|
Nomineringer og priser
|
---|
Udmærkelser
|
Nobelprisen i økonomi
(1975)
,
Fisher-Schultz Forelæsning
,
Distinguished Fellow of the American Economic Association
,
Fellow of the Econometric Society
(1939)
,
Fellow of the Institute of Mathematical Statistics
(1943)
med flere
|
---|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Tjalling Charles Koopmans
(
28. august
1910
i
's-Graveland
?
26. februar
1985
i
New Haven
) var en hollandsk-amerikansk
matematiker
og
økonom
. I 1975 modtog han
Nobelprisen i økonomi
sammen med
Leonid Kantorovich
"for deres bidrag til teorien om optimal allokering af ressourcer".
[2]
Koopmans blev født i landsbyen 's-Graveland i det nordlige Holland. Han startede sin universitetskarriere med matematikstudier ved Utrecht Universitet som 17-arig. Tre ar senere, i 1930, skiftede han til teoretisk fysik. I 1933 mødte han
Jan Tinbergen
, den ene af de to allerførste modtagere af Nobelprisen i økonomi i 1969, og flyttede til
Amsterdam
for at studere matematisk økonomi under ham. Koopmans studerede ogsa
økonometri
og
statistik
og fik i 1936 sin
Ph.D.
-grad fra universitet i
Leiden
med titlen "Lineær regressionsanalyse af økonomiske tidsserier."
Koopmans flyttede til
USA
i 1940. Her arbejdede han en tid for en amerikansk regeringsinstitution, hvor han offentliggjorde arbejde inden for transportøkonomi med fokus pa optimal ruteplanlægning. Dernæst boede han i
Chicago
, hvor han arbejdede for
Cowles-kommissionen
, der pa det tidspunkt var placeret ved
University of Chicago
, og hvor ogsa en række andre Nobelprismodtagere i økonomi som
Trygve Haavelmo
,
Lawrence Klein
og
Gerard Debreu
har arbejdet. I 1946 fik han amerikansk
statsborgerskab
, og i 1948 blev han direktør for Cowles-kommissionen. I 1950'erne opstod der stigende spændinger mellem staben ved det økonomiske institut pa University of Chicago, og Koopmans overtalte Cowles-familien til at flytte institutionen til
Yale University
i 1955, hvor den blev omdøbt til Cowles-fonden. Han fortsatte med at offentliggøre en række økonomiske forskningsarbejder, bl.a. inden for
optimal vækstteori
.
Koopmans fik sin Nobelpris (sammen med Leonid Kantorovich) for sine bidrag til omradet ressourceallokering, især teorien om optimalt ressourceforbrug. Det arbejde, som prisen blev tildelt for, fokuserede pa aktivitetsanalyse, dvs. studiet af vekselvirkningen mellem produktionens input og output og sammenhængen med økonomisk
efficiens
og prissætning.
|
---|
1969-1980
| |
---|
1981-1990
| |
---|
1991-2000
| |
---|
2001-2010
| |
---|
2011-2020
| |
---|
2021-nu
| |
---|