Daniel Kahneman
|
---|
|
Personlig information
|
---|
Født
|
5. marts
1934
Tel Aviv
,
Israel
|
---|
Død
|
27. marts
2024
(90 ar)
Manhattan
,
New York
,
USA
|
---|
Ægtefælle
|
Anne Marie Treisman
(1978-2018)
|
---|
Partner
|
Barbara Tversky
(2020-2024)
|
---|
Familie
|
Josef Shlomo Kahaneman
|
---|
Uddannelse og virke
|
---|
Uddannelsessted
|
University of California, Berkeley
(1958-1961)
,
Det hebraiske universitet i Jerusalem
(1950'erne-1954)
,
Hebrew University Secondary School
[1]
|
---|
Tilknyttet
|
Princeton University Press
|
---|
Medlem af
|
Econometric Society
(1993-2024)
,
Ungarsk Videnskabsakademi
(2007-2024)
,
National Academy of Sciences
(2001-2024)
,
American Academy of Arts and Sciences
(1993-2024)
,
American Philosophical Society
(2004-2024)
med flere
|
---|
Beskæftigelse
|
Essayist
, universitetsunderviser
(1961-2024)
,
økonom
(1979-2024)
,
psykolog
(1961-2024)
,
forfatter
|
---|
Fagomrade
|
Kognitionspsykologi
,
adfærdsøkonomi
,
økonomi
,
psykologi
|
---|
Deltog i
|
World Economic Forums arsmøde 2013
|
---|
Arbejdsgiver
|
University of California, Berkeley
(1986-1993)
,
Det hebraiske universitet i Jerusalem
(1961-1977)
,
Princeton Universitet
(1993-2024)
,
University of British Columbia
(1978-1986)
, Center for Advanced Study in the Behavioral Sciences
(1972-1973)
|
---|
Nomineringer og priser
|
---|
Udmærkelser
|
Æresdoktor
,
Grawemeyer-prisen
(2003)
,
William James Fellowpris
(1989)
,
APA Award for Distinguished Scientific Contributions to Psychology
(1982)
,
Presidential Medal of Freedom
(2013)
med flere
|
---|
Eksterne henvisninger
|
---|
Daniel Kahnemans hjemmeside
|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Daniel Kahneman
(født
5. marts
1934
, død
27. marts
2024
[2]
) var en israelsk-amerikansk
psykolog
. Kahneman er kendt for sit arbejde om dømmekraftens og beslutningstagningens psykologi,
adfærdsøkonomi
og
hedonisk
psykologi. Sammen med ikke mindst kollegaen
Amos Tversky
(
en
)
udarbejdede Kahneman et
kognitivt
grundlag for almindelige menneskelige fejl, som stammer fra
heuristik
og systematiske
perceptionsskævheder
, og udviklet
prospektteori
. Han modtog
Nobelprisen i økonomi
i
2002
(delt med
Vernon L. Smith
) for "at have forenet ideer fra forskning i psykologi med den økonomiske videnskab, specielt angaende menneskelig beslutningstagen ved usikkerhed".
[3]
Kahneman var dermed den første person, der vandt den økonomiske Nobelpris uden at være
økonom
af profession - og ifølge eget udsagn uden nogen sinde at have fulgt sa meget som et fag eller kursus i økonomisk teori.
I 2011 fik han udgivet bogen
At tænke - hurtigt og langsomt
(
en
)
, som opsummerede og populariserede meget af hans
forskning
og tanker, og som blev en international
bestseller
. Bogens hovedtema er, at mennesker er intuitive tænkere, og at den menneskelige
intuition
er ufuldkommen, sa vurderinger og valg ofte afviger væsentligt fra nogle statistiske og
økonomiske modellers
forudsigelser.
Kahneman var
professor emeritus
ved Woodrow Wilson School pa
Princeton University
.
Daniel Kahneman blev født i
Tel Aviv
i 1934, hvor hans mor besøgte slægtninge. Han tilbragte sin tidligste barndom i
Paris
, hvortil hans forældre var emigreret fra
Litauen
i 1920'erne. Kahneman og hans familie var i Paris, da byen i 1940 blev besat af tyskerne. Hans far blev arresteret i den første store afhentning af franske jøder, men løsladt efter seks uger pa grund af hans arbejdsgivers indgriben. Familien var pa flugt resten af krigen, men overlevede den bortset fra Kahnemans far, der i 1944 døde af
sukkersyge
. Resten af familien flyttede til
det britiske mandat Palæstina
i 1948, lige før oprettelsen af staten
Israel
.
Kahneman tog en
bachelorgrad
i
psykologi
og
matematik
ved
Det hebraiske universitet i Jerusalem
i 1954. Derefter arbejdede han for den israelske hær, blandt andet med at evaluere kandidater til officersuddannelser og udvikle test og malinger til dette formal. I 1958 tog han til
USA
for at tage en
Ph.D.
-grad i psykologi ved
University of California, Berkeley
.
Kahneman begyndte sin akademiske karriere ved Det hebraiske universitet i Jerusalem i 1961. Hans tidlige arbejde fokuserede pa
visuel perception
og opmærksomhed.
I 1968 eller 1969 inviterede Kahneman psykologen Amos Tversky til at give en gæsteforelæsning ved et af sine kurser, og dermed begyndte deres meget frugtbare samarbejde. De to psykologers første fælles artikel
Belief in the Law of Small Numbers
("Troen pa de sma tals lov") blev offentliggjort i 1971.
[4]
I alt offentliggjorde de i arene 1971-79 syv artikler i
videnskabelige tidsskrifter
, som i høj grad har været banebrydende. Kulminationen kom med artiklen
Prospect theory: An analysis of decisions under risk
i det prestigefyldte økonomiske tidsskrift
Econometrica
i 1979.
[5]
I en tredje vigtig artikel indførte de begrebet
forankring
(
en
)
om tendensen til at vælge et arbitrært udgangspunkt som grundlag for sit valg, nar man skal træffe en hurtig beslutning under usikkerhed.
[6]
Kahneman forlod Jerusalem i 1978 til fordel for en stilling ved
University of British Columbia
. Da Tversky samme ar blev ansat ved
Stanford University
, kunne de to nemt fortsætte deres samarbejde. Fra omkring samme ar blev de dog begge involveret i bredere aspekter af den nye disciplin adfærdsøkonomi. Selvom de fortsat havde kontakt og jævnligt offentliggjorde fælles artikler indtil Tverskys død i 1996, blev deres samarbejde mindre intenst og altopslugende end i den tidligere fase. Fra 1990'erne skiftede Kahneman igen retning i sit arbejde og blev i stigende grad professionelt optaget af hedonisk psykologi.
Da Kahneman modtog Nobelprisen i 2002 seks ar efter Tverskys død, udtalte han til New York Times, at han følte, at det var en delt pris med Tversky, som han havde arbejdet sa tæt med og offentliggjort sine vigtigste videnskabelige arbejder sammen med.
[7]
Medlem af Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionen
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
I 2008-09 deltog Kahneman sammen med en række andre Nobelprismodtagere og andre prominente økonomer i "Kommissionen om maling af økonomisk vækst og sociale fremskridt", ogsa kendt som Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionen. Kommissionens opgave var at udvikle et grundlag for en bredere og mere præcis maling af livskvalitet end
BNP
.
[8]
Kommissionens slutrapport har siden ført til udarbejdelsen af sadanne officielle livskvalitetsmalinger i bl.a.
Storbritannien
og
Italien
.
[9]
- ^
Navnet er anført pa engelsk og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
- ^
Power, Chris (27. marts 2024).
"Daniel Kahneman, Nobel-winning economist, dies at 90"
.
The Washington Post
. Hentet 27. marts 2024
.
- ^
"The Prize in Economic Sciences 2002"
. Nobelstiftelsen
. Hentet 16. april 2014
.
- ^
Tversky, A.; Kahneman, D. (1971).
"Belief in the law of small numbers"
.
Psychological Bulletin
.
76
(2): 105-110.
doi
:
10.1037/h0031322
.
- ^
Kahneman, D.; Tversky, A. (1979).
"Prospect theory: An analysis of decisions under risk"
.
Econometrica
.
47
(2): 313-327.
doi
:
10.2307/1914185
.
- ^
Tversky, A.; Kahneman, D. (1974).
"Judgment under uncertainty: Heuristics and biases"
.
Science
.
185
(4157): 1124-1131.
doi
:
10.1126/science.185.4157.1124
.
PMID
17835457
.
- ^
Goode, Erica (5. november 2002).
"A Conversation with Daniel Kahneman; On Profit, Loss and the Mysteries of the Mind"
. The New York Times
. Hentet 18. april 2014
.
- ^
"Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress. Kommissionens hjemmeside. Hentet 20. april 2014"
. Arkiveret fra
originalen
20. juli 2015
. Hentet 20. april 2014
.
- ^
N. Ploug (2014): Økonomisk vækst og livskvalitet. Artikel i Samfundsøkonomen nr. 1, marts 2014.
|
---|
1969-1980
| |
---|
1981-1990
| |
---|
1991-2000
| |
---|
2001-2010
| |
---|
2011-2020
| |
---|
2021-nu
| |
---|