Sovjetisk frimærke til mind om Vladimir Komarov, der omkom ved flyvningen
Sojuz 1
(russisk: Союз 1,
Forening 1
) var en del af
Sovjetunionens
Sojuz-rumprogram
og blev sendt i kredsløb d.
23. april
1967
med en enkelt kosmonaut om bord, oberst Vladimir Mikhailovitj Komarov, som døde, da rumskibet styrtede ned under tilbagevenden til Jorden. Dødsfaldet var det første i rumflyvningens historie. Idet Sojuz 1 blev sendt op kl. 03:35 lokal tid, var det ogsa den første natopsendelse.
Det var oprindeligt planlagt at opsende endnu en Sojuz-rumkapsel den følgende dag med de tre kosmonauter Valerij Fjodorovitj Bykovskij, Jevgenij Vasiljevitj Khrunov og Aleksej Stanislavovitj Jelisejev, hvoraf de to skulle have foretaget den første
rumvandring
over til Sojuz 1.
Problemerne begyndte kort efter opsendelsen, da et
solcellepanel
pa Sojuz 1 ikke blev foldet ud, hvilket førte til tab af strømforsyning for rumkapslens systemer. Yderligere problemer med detektorerne til orientering af rumskibet gjorde det kompliceret at manøvrere kapslen. I det 13. kredsløb var det automatiske stabiliseringssystem fuldstændig dødt, og det manuelle system var kun delvist fungerende. Pa dette tidspunkt blev missionsmalet for Sojuz 2 ændret, sa mandskabet i stedet forberedte sig pa at reparere solpanelerne pa Sojuz 1. Kraftig regn pa
Bajkonur
umuliggjorde angiveligt opsendelsen. Nogle mener dog, at opsendelsen i realiteten blev afblæst pa grund af alvorligheden af problemerne om bord pa Sojuz 1.
Som et resultat af Komarovs 13. kredsløbsrapport begyndtes forberedelser pa Jorden til at afbryde missionen og forsøge at bringe kapslen sikkert tilbage til Jorden. Valentina, Komarovs kone og mor til deres to børn blev bragt ind og sad ved en konsol i løbet af fa øjeblikke. Vladimir Komarov, som var blevet syg af kapslens voldsomme rystelser, formaede at forblive fattet og fik sagt farvel til sin kone.
Efter 18 kredsløb om Jorden affyrede Sojuz 1 sine bremseraketter og forlod kredsløbet, da den var over Sovjetunionen. Piloten havde dog ringe kontrol over kapslen. Til trods for alle de tekniske problemer indtil dette tidspunkt, kunne Komarov muligvis stadig have landet sikkert, men den primære faldskærm foldede sig ikke ud pga. problemer med en trykmaler, og den manuelt udløste reserveskærm blev ikke foldet korrekt ud. Dette medførte, at kapslen faldt mod jorden uden bremsekraft med en hastighed pa ca. 650 km/t. Store bremseraketter skulle have været udløst for at bremse kapslen yderligere, men i stedet eksploderede kapslen i et flammehav, da den ramte jorden. Lokale landmænd prøvede at slukke ilden, men Komarov ma have være blevet slaet ihjel af nedslaget.
Ifølge nogle rapporter forbandede Komarov ingeniørerne og mandskabet pa Jorden, mens han faldt.
[1]
En inspektion af den anden Sojuz-rumkapsel, Sojuz 2, viste, at den havde det samme problem med faldskærmen, hvilket ville have dødsdømt samtlige kosmonauter pa de to missioner, hvis begge havde været opsendt. Det oprindelige mal med Sojuz 1 og 2 blev senere udført af Sojuz 4 og 5.
Komarov fik en statsbegravelse og blev begravet ved Kremlmuren pa Den Røde Plads i Moskva. Nogle rapporter antyder, at hans kontaktpersonale pa Jorden fortalte ham, at han ville modtage denne ære under hans fatale indflyvning.
Ulig andre bemandede rumfartøjer fra den tid blev Sojuz-kapslerne aldrig fløjet med succes i ubemandet tilstand, da alle tidligere flyvninger havde vist problemer.
Jurij Gagarin
var reservepilot for Sojuz 1 og var klar over designproblemerne og presset fra politbureauet for at fa gennemført flyvningen. Han forsøgte at fa sat Komarov af flyvningen, sa han selv skulle sættes i spil, fordi han vidste, at den sovjetiske ledelse ikke ville risikere hans liv som nationalhelt.
Fa uger før opsendelsen skal Komarov have sagt: "Hvis jeg ikke kommer med pa flyvningen, vil de sende en reservepilot. Det er [Jurij], og han vil sa dø i stedet for mig."
Før opsendelsen skulle Sojuz 1-ingeniørerne have indberettet 200 designfejl til partiets leder, men deres bekymringer blev omstødt pa grund af politisk pres for at opna en serie rumbedrifter til at markere
Lenins
fødselsdag
[2]
. Det star ikke klart, hvor meget af dette pres var forarsaget af ønsket om at sla USA i
rumkapløbet
ved at sætte den første mand pa Manen eller om at udnytte de nylige problemer med den amerikanske
Apollo 1
-katastrofe. Tragedien med Sojuz 1 forsinkede opsendelsen af Sojuz 2 og 3 indtil d.
25. oktober
1968
. Denne 18 maneders pause sammen med eksplosionen af den ubemandede
N-1 raket
d.
3. juli
1969
ødelagde de sovjetiske planer om at sætte den første mand pa Manen.
Et meget forbedret Sojuz-program opstod pa de 18 maneders pause, pa mange mader lig de forbedringer, som blev implementeret i
Apollo-projektet
efter Apollo 1-tragedien. Selvom Sojuz-programmet ikke naede Manen, blev projektet omdefineret til at være et rumstationsprogram.
45°55′N
63°20′Ø
/
45.917°N 63.333°Ø
/
45.917; 63.333