- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
| Denne artikel eller dette afsnit er forældet
. Gennemgaende forældet. Bl.a. brug af befolkningsfremskrivning 2013-2027 fra 2013, budget fra 2013, erhvervsindeks 2010-2012, "Copenhagen Business Task Force" arbejdede 2011-2013, nuværende borgerrepræsentation blev valgt 2021 (ikke 2017), kilden til nuværende borgmesterposter er fra 2017, listen over borgmestre gar kun til 2005.
Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens
diskussionsside
eller
historik
(
Lær hvordan og hvornar man kan fjerne denne skabelonbesked
)
| |
55°41′23.899″N
12°33′46.318″Ø
/
55.68997194°N 12.56286611°Ø
/
55.68997194; 12.56286611
Københavns Kommune
er
Danmarks
folkerigeste
kommune
. Den omfatter den centrale del af landets
hovedstad
,
København
, inklusive store dele af
Amager
og omkranser desuden
Frederiksberg
.
Efter artier med en stagnerende tendens i indbyggertallet, har kommunen i de senere ar oplevet en stor befolkningstilvækst. Det forventes, at befolkningstilvæksten vil fortsætte frem mod 2027, hvor der ifølge fremskrivningerne vil være 665.000 indbyggere.
[1]
1. april 2023 havde kommunen 656.787 indbyggere. Kommunen beskæftiger mere end 50.000 ansatte, heraf cirka 40.000 arsværk
[2]
og er dermed landets næststørste offentlige arbejdsgiver, kun overgaet af
staten
. Det samlede budget er pa 47,2 mia. kr. (2013).
I forbindelse med
Kommunalreformen
forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af
Region Hovedstaden
og har mistet sin amtslige status. Statslige opgaver i Københavns Kommune blev fra 1. januar 2007 indtil 31. marts 2019 varetaget af
Statsforvaltningen Hovedstaden
(fra 1. juli 2013 bare
Statsforvaltningen
). Fra 1. april 2019 varetages statslige opgaver af
Familieretshuset
og
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
samt
Ankestyrelsen
.
Københavns Kommune er centrum for storbyen København, der udgør det primære økonomiske centrum i Danmark, og landets eneste internationale storby. I Københavns Kommune ligger en række af de større danske selskaber, herunder fx
A. P. Møller
,
Danske Bank
,
FLSmidth
,
Lundbeck
,
TDC
og
Carlsberg
.
Københavns Kommunes erhvervsliv er bygget op om en højt specialiseret arbejdsstyrke og om kommunens centrale beliggenhed.
Københavns Kommune blev i 2010 placeret som nummer 83 ud af 96 i
Dansk Industris
indeks over erhversklima
[3]
, fik i 2010 kommunen til at sætte et mal om, at stige ti pladser for hver efterfølgende maling. I de følgende to ar blev placeringen forbedret, sa kommunen i 2012 fik en placering som nummer 70.
[4]
I en tilsvarende undersøgelse i
Børsen
er kommunen blevet placeret som nummer henholdsvis 8 og 16 i 2010 og 2011.
[5]
I forbindelse med de blandede evalueringer, har man fra Københavns Kommune taget initiativ til
Copenhagen Business Task Force
, der med
Leif Beck Fallesen
i spidsen er kommet med 77 konkrete anbefalinger til at sikre et bedre erhvervsliv i kommunen
[6]
Københavns kommune er administrativt opdelt i 10
bydele
:
Amager Vest
,
Amager Øst
,
Nordvestkvarteret-Bispebjerg
,
Brønshøj-Husum
,
Indre By
,
Nørrebro
,
Valby
,
Vanløse
,
Vesterbro-Kongens Enghave
og
Østerbro
. Dette er resultatet af en reduktion fra 15
bydele
, som blev gennemført fra 2006 til 2008. I Indre By, der ogsa omfatter
Christianshavn
, er dog oprettet to
lokaludvalg
. Det samme gælder i Vesterbro/Kongens Enghave.
Den administrative opdeling adskiller sig fra den funktionelle opdeling, hvor man i daglig tale opererer man med en lidt anden opdeling, der fra centrum og mod uret rundt (som pa kortet) inkluderer
Christianshavn
,
Indre By
,
Østerbro
,
Nørrebro
,
Nordvest
,
Brønshøj
,
Husum
,
Vanløse
,
Valby
,
Sydhavnen
,
Vesterbro
,
Islands Brygge
og
Amager
.
Amager
og
Islands Brygge
ligger pa
Amager
,
Christianshavn
mellem Amager og
Sjælland
, og de resterende bydele ligger alle pa Sjælland.
[7]
Kommunen omkranser
Frederiksberg Kommune
og grænsen til omliggende kommuner gar syd for grunden til det tidligere
Tuborg Bryggeri
, videre ad
Tuborgvej
,
Emdrup Sø
,
Utterslev Mose
,
Husum
,
Kagsmosen
ved
Motorring 3
, Langs
Harrestrup A
til
Damhussøen
, igen langs Harrestrup A til rensningsanlægget ved
Kalvebod Strand
. Pa
Amager
gar grænsen ca. fra
Kalvebod Bro
tværs over
Kalvebod Fælled
til
Tarnby
, hvorefter grænsen snor sig ad en række mindre veje for til sidst at ende lige syd for
Kastrup Fort
.
Kommunalbestyrelsen
i Københavns Kommune er med sine 55 medlemmer Danmarks største ? og benævnes
Borgerrepræsentationen
.
[8]
Som den eneste danske kommune benævnes kommunens øverste politiske og administrative leder
overborgmester
. Lederne af kommunens seks forvaltninger benævnes borgmestre. De kaldes ogsa (uofficielt) fagborgmestre. Sammen med overborgmesteren udgør disse syv kommunens økonomiudvalg.
Siden januar
1998
har kommunen haft
mellemformstyre
med delt administrativ ledelse. Det betød, at det hidtidige
magistratsstyre
blev erstattet af et udvalgsbaseret styre, som man kender det fra landets øvrige kommuner. Mellemformstyret indebærer, at de enkelte fagudvalg kan træffe beslutninger pa deres omrader, hvilket giver mulighed for en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.
Kommunen styres efter
Styrelsesloven
samt
Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune
af
12. juni
1997
, der senest blev ændret den 22. marts 2018.
[9]
Borgerrepræsentationens 55 medlemmer er pa valg ved
kommunalvalget
hvert fjerde ar. Den nuværende borgerrepræsentation indtil 31. december 2021 blev valgt ved kommunalvalget 21. november 2017. Efter kommunalvalget fik Borgerrepræsentationen følgende fordeling:
Overordnede sager besluttes i Borgerrepræsentationen, mens mindre sager behandles i kommunens syv
staende udvalg
, der ledes af hver sin borgmester. Det vigtigste er økonomiudvalget, hvis formand er overborgmesteren. Herunder en liste over de syv udvalg med den nuværende borgmester (i den rækkefølge posterne blev fordelt ved konstitueringen)
[10]
:
Valgar
| A
| B
| C
| D
| D
| E
| F
| G
| I
| K
| K
| N
| O
| P
| V
| Y
| Z
| Ø
| A
| ØVR
| Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse
| TOT
| %
| Kønsfordeling (
M
/
K
)
|
1909
| 20
| 5
| 16
| | | | | | | | | | | | | | | | | 1
| | 42
| 75.2
| |
1912
| 21
| 4
| 16
| | | | | | | | | | | | | | | | | 1
| | 42
| | |
1913
| 27
| 5
| 22
| | | | | | | | | | | | | | | | | 1
| | 55
| 79.5
| |
1917
| 30
| 6
| 17
| | | | | | | | | | | | | | | | | 2
| | 55
| 58.0
| |
1921
| 33
| 4
| 16
| | | | | | | | | | | | 2
| | | | | | | 55
| 76.1
| |
1925
| 31
| 6
| 17
| | | | | | | | | | | | 1
| | | | | | | 55
| 74.3
| |
1929
| 35
| 4
| 16
| | | | | | | | | | | | | | | | | | | 55
| 79.0
| |
1933
| 35
| 4
| 15
| | | | | | | | 1
| | | | | | | | | | | 55
| 77.6
| |
1937
| 37
| 5
| 11
| | | | | | | | 2
| | | | | | | | | | | 55
| 74.7
| |
1943
| 32
| 6
| 15
| | | | | | | | | 1
| | | | | | | | 1
| | 55
| 71.9
| |
1946
| 27
| 3
| 11
| | | | | | | | 11
| | | | 2
| | | | | 1
| | 55
| 77.7
| |
1950
| 28
| 3
| 12
| | | 6
| | | | | 6
| | | | | | | | | | | 55
| 79.2
| |
1954
| 32
| 2
| 13
| | | 1
| | | | | 6
| | | | 1
| | | | | | | 55
| 59.9
| |
1958
| 29
| 3
| 14
| | | 1
| | | | | 5
| | | | 3
| | | | | | | 55
| 67.2
| |
1962
| 27
| 2
| 15
| | | | 9
| | | | 1
| | | | 1
| | | | | | | 55
| 64.1
| |
1966
| 23
| 2
| 15
| | | | 13
| | | | 1
| | | | 1
| | | | | | | 55
| 71.4
| |
1970
| 31
| 5
| 11
| | | | 5
| | | | 1
| | | | 1
| 1
| | | | | | 55
| 61.4
| |
1974
| 22
| 3
| 6
| 1
| | 1
| 7
| | | 1
| 7
| | | | 1
| 2
| 3
| | | 1
| | 55
| 48.9
| |
1978
| 26
| 1
| 8
| 1
| | 1
| 3
| | | | 5
| | | | 1
| 5
| 3
| | | 1
| | 55
| 62.0
| |
1981
| 22
| 3
| 8
| 1
| | | 7
| | | | 2
| | | | 2
| 8
| 2
| | | | | 55
| 62.0
| |
1985
| 18
| 1
| 9
| 1
| | | 15
| 2
| | | 1
| | | | 1
| 7
| | | | | | 55
| 69.0
| |
1989
| 20
| 1
| 6
| 2
| | | 13
| 2
| | | 1
| | | 2
| 2
| 4
| 2
| | | | | 55
| 55.9
| |
1993
| 18
| 3
| 6
| | | | 10
| 1
| | | | | | 1
| 8
| | 3
| 4
| | 1
| | 55
| 59.8
| |
1997
| 17
| 3
| 5
| 1
| | | 8
| | | | | | 6
| 1
| 6
| | | 7
| | 1
| | 55
| 58.0
| |
2001
| 16
| 5
| 4
| 1
| | | 9
| | | | | | 4
| | 11
| | | 5
| | | | 55
| 75.87
| |
2005
| 21
| 7
| 3
| | | | 7
| | | | | | 3
| | 8
| | | 6
| | | | 55
| 58.7
| |
2009
| 17
| 5
| 4
| | | | 13
| | | | | | 4
| | 6
| | | 6
| | | | 55
| 54.4
| |
2013
| 16
| 6
| 3
| | | | 6
| | 2
| | | | 4
| | 7
| | | 11
| | | | 55
| 61.2
| |
2017
| 15
| 5
| 3
| | | | 5
| | 2
| | | | 3
| | 5
| | | 11
| 6
| | | 55
| 61.87
| |
2021
| 10
| 6
| 8
| | 1
| | 6
| | 1
| | | | 1
| | 5
| | | 15
| 2
| | | 55
| 59.97
| |
Nu
| 10
| 5
| 9
| | | | 6
| | 1
| | | | 1
| | 5
| | | 15
| 3
| | | 55
| | |
Øvrige:
- For valget 1909: Den Uafhængige Kommunalforening (1)
- For valget 1912: Den Uafhængige Kommunalforening (1)
- For valget 1913: Den Uafhængige Kommunalforening (1)
- For valget 1917: Kristeligt Socialt Parti (2)
- For valget 1943: Frisindet Arbejderliste (1)
- For valget 1946: Dansk Samling (1)
- For valget 1974: Kvindelisten (1)
- For valget 1978: Christianialisten (1)
- For valget 1993: Indvandrerlisten (1)
- For valget 1997: Solidarisk Alternativ (1)
|
Data hentet fra
Danmarks Statistik
,
KMD Valg
og
Statens Arkiver
.
|
[11]
Formænd for Københavns Borgerrepræsentation
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Se
liste her
.
- Uddybende artikel:
Borgmestre i Københavns Kommune
.
Se
Københavns Overpræsidium
for en liste over overpræsidenter i København.
Ressort: Skoleforvaltningen, kulturelle sager, biblioteker og sager om næringsvæsen m.v. Borgmesteren kaldtes:
Skole- og kulturborgmesteren
.
Ressort: Afdelingen varetog indtil
1938
administrationen af byens finanser, og posten som borgmester blev populært kaldet
Finansborgmesteren
. Fra 1938 administrerede afdelingen byens sygehuse, og borgmesteren kaldtes derfor
Hospitalsborgmesteren
.
Ressort: Afdelingen havde med byens sociale forhold at gøre, hvoraf navnet pa borgmesteren var
Socialborgmesteren
.
Ressort: Afdelingen varetog hvad man kunne kalde tekniske funktioner og infrastruktur, veje, parker, og kirkegarde samt byplanlægning. Borgmesteren kaldtes undertiden
Teknikborgmesteren
eller
Byplanborgmesteren
.
I
1917
kom Magistratens 5. Afdeling til. Ressort: Afdelingen administrerede bl.a.
Københavns Sporveje
og senere byens miljø, borgmesteren kaldtes oprindeligt
Sporvejsborgmesteren
eller
Trafikborgmesteren
, senere
Miljøborgmesteren
.
I
1978
blev Magistratens 6. Afdeling oprettet. Ressort: Afdelingen varetog bl.a. bolig- og ejendomsfunktioner. Borgmesteren kaldtes undertiden
Radhusborgmesteren
.
Borgmestrene og deres resortomrader efter nedlæggelsen af magistraten i 1998.
A. Nærmest svarende til Overborgmesterens Afdeling og med Overborgmesteren som formand.
B. Bestod af dele af Magistratens 1. og 6. Afdeling.
C. Bestod af dele af Magistratens 1. Afdeling.
D. Bestod af af Magistratens 2. Afdeling.
E. Bestod af den tidligere Magistratens 3. Afdeling.
F. Bestod af af Magistratens 4. Afdeling.
G. Bestod af Magistratens 5. Afdeling.
- Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
(komplet fra 1660 indtil ca. 1770).
[19]
Viceborgmestre er angivet ved indrykning i punktopstillingen
- 1609-1624
Mikkel Vibe
(1565-1624), købmand
- 1622-1628
Matthias Hansen
(død 1628), købmand
- 1622-1644 Simon Surbæk/Surbech (1569-1644)
- 1628-1646
Reinholt Hansen
(1581-1646), købmand
- 1644-1672
Peder Hansen Resen
(1625-1688), derefter præsident
- 1645-1663
Find Nielsen Trellund
(1594-1663), købmand
- 1655-1669
Peder Pedersen
(1608-1669), skriver
- 1665-1684
Titus Bulche
(1639-1684), kongelig kommissær over kirkerne i Norge
- 1667-1667
Peter Bulche
(1605-1671), senere præsident
- 1667-1677
Christian Caspersen Schøller
, assessor i Højesteret
- 1668-1685 Jørgen Fogh (død 1685), stadsoberst
- 1675-1675
Balthasar Seckman
(død 1675), assessor i Kollegiet og i Højesteret
- 1676-1677 Hans Pedersen Blat (død 1677)
- 1676-?
Christen Andersen During
, assessor i Højesteret
- 1677-1697
Bartholomæus Jensen
, assessor i Højesteret
- 1677-1692
Cosmus Bornemann
(1637-1692), professor, assessor i Højesteret
- 1677-1710
Sigvard Friis Dverg
(død 1710), assessor i Højesteret
- 1677-1703 Albert Bartholin (1668-1703)
- 1684-1705
Claus Rasch
(1639-1705), assessor i Højesteret, politimester
- 1703-1722 Johan Bertram Ernst (død 1722), politimester
- 1705-1710 Oluf Rømer (død 1710), politimester
- 1705-1717
Anders Jacobsen
(død 1717), assessor i Højesteret
- 1710-1736 Johan Eichel (1666-1736)
- 1710-1713
Johannes Christensen Meller
(død 1724), blev derefter præsident
- 1714-1729
Christian Berregaard
(1683-1750)
- 1717-1718
Jacob Sidenborg
, assessor i Højesteret
- 1718-1725 Nicolai Wivet (død 1725)
- 1723-1731 Johan Poul Brandt (død 1731)
- 1723-1725 Johan Philip Ratechen, politimester
- 1726-1731
Hans Himmerich
, politimester
- 1726-1744 Rasmus Byssing (1668-1744)
- 1728-1748 Peter Ramshardt (død 1748)
- 1728-1729
Michel Worm
(1704-1743),
amtmand
i Norge
- 1731-1764 Erik Torm (død 1764), politimester
- 1731-1731 Edvard Wium (død 1731)
- 1731-1733
Lorentz Fisker
(1684-1757), assessor i Højesteret
- 1743-1761
Enevold de Falsen
(1686-1761), assessor i Højesteret
- ?-1745 Niels Hendriksen (død 1745)
- 1745-1752
Peder Helt
(død 1752), assessor i Højesteret
- 1748-1758 Anthon Raff (død 1758)
- 1749-1772
Johan Christian Schrødersee
(1706-1772)
- 1749-1771 Herman Henrik Kønnemann (død 1771)
- 1750-1765
Herman Lengerken Kløcker
(1706-1765), assessor i Højesteret
- 1771-1771 Tycho Rothe (indsat af Struensee 3. april 1771, men forlod selv posten efter et par maneder)
- 1771-1772 Matthiesen (indsat af Struensee 3. april 1771, men afskediget 1. oktober 1772)
- 1771-1772 Johan Peter Suhr (indsat af Struensee 3. april 1771, men fra 1. oktober degraderet til viceborgmester)
- 1772-? Johan Peter Suhr (se ovenfor)
- 1771-1772 Matthias Lunding (indsat af Struensee 3. april 1771, men fra 1. oktober degraderet til viceborgmester)
- 1772-? Matthias Lunding (se ovenfor)
- 1773-1781 Johan Frederik Holmsted (-1781)
- 1788-1793
Christian Fædder
(1712-1793), politimester
Stadens 32 mænd eller Københavns 32 mænd var en unik forsamling af respekterede borgere og handelsmænd, der efter de københavnske borgeres krav blev nedsat til at styre København ved
enevældens
oprettelse i
1660
. Fordelen ved at sidde som en af de 32 mænd var, at man kunne fa foretræde for kongen.
Forsamlingen blev i
1840
afløst af Københavns Borgerrepræsentation.
København har altid indtaget en særstilling i dansk politisk historie, og først relativt sent har byen faet en styreform, der kan kaldes
demokratisk
. Samtidig er byens nuværende
mellemformstyre
endnu nutildags unikt i Danmark, idet borgmesterposterne ikke kun besættes af det politiske flertal, men afspejler en
konstitueringsaftale
partierne imellem.
I de tidligste tider var byens særstatus udmøntet i, at den tilhørte kirken. Byen var en gave fra
Valdemar 1. den Store
til biskop
Absalon
. Dette forhold varede ved indtil
1416
, hvor
Erik 7. af Pommern
fik byen til eje. Omend begrebet
borgmester
nævnes fra midten af
1300-tallet
, og hovedstadens første stadsret (etableret i
1524
) rummede lokale beføjelser, var den almindelige borgers indflydelse pa bystyret meget beskeden.
Belejringen af København
i
1660
under
Svenskekrigene
ændrede byens position. Som følge af byens succesfulde modstand mod svenskerne opnaede byen fra kong
Frederik 3.
nye
privilegier
, der varede ved indtil
1840
.
Magistraten bestod af 3-4 borgmestre og et skiftende antal (normalt 6-8)
radmænd
, som alle var
kongevalgte
. Den borgmester, som var formand for magistraten, havde titlen præsident, fra
1747
overpræsident
.
Byens nye privilegier bestod i, at borgerskabet sammen med magistraten fik ret til at vælge 32 borgere blandt byens velstaende købmænd, som i fællesskab med magistraten skulle varetage byens anliggender (se
Stadens 32 mænd
).
Denne styreform varede ved indtil 1840, hvor kong
Christian 8.
udstedte en ny forordning om kommunalbestyrelsen i København. Denne ordning lagde grundlaget for et mere moderne bystyre. Den 32 mand store forsamling, der med tiden var blevet selvsupplerende, blev afløst af en folkevalgt
borgerrepræsentation
pa 36 medlemmer.
Men der var ikke tale om
almindelig valgret
. Valgret og
valgbarhed
var betinget af
borgerskab
og skattebetaling og for halvdelens vedkommende desuden af ejendomsbesiddelse. Blot 1,6% af hovedstadens indbyggere havde saledes valgret ved det første valg i 1840.
Magistraten bestod af en overpræsident og tre borgmestre samt seks radmænd. Kongen udpegede overpræsidenten og borgmestrene, mens radmændene fremover blev valgt af borgerrepræsentationen.
Stadig var borgerrepræsentationens indflydelse dog meget hæmmet; ikke mindst fordi de stridigheder, der matte opsta mellem borgerrepræsentationen og magistraten, blev afgjort af kongens centrale forvaltningsorgan, det
Danske Kancelli
, der typisk bakkede magistraten op.
Kommunernes ret til
selvstyre
blev slaet fast med
Grundloven
(
1849
), hvilket ogsa pavirkede København. Beslutningskompetencen la i fællesskab hos magistraten og borgerrepræsentationen, og magtfordelingen mellem de to var uforandret fra
1857
indtil
1938
.
Borgerrepræsentationens status over for magistraten blev afklaret i 1857. Magten blev forskudt i retning af borgerrepræsentationen, der overtog nogle resortomrader fra gamle direktioner og kommissioner. Samtidig skulle magistratens medlemmer nu fremover vælges af borgerrepræsentationen og efterfølgende stadfæstes af kongen. Den nye magistrat var sammensat af fire borgmestre, der blev valgt for livstid, og fire radmænd, der blev valgt for seks ar ad gangen. Overpræsidenten, der fremdeles blev kongeligt udpeget, var fortsat formand for magistraten.
Gruppen af kommunale valgberettigede blev gradvist udvidet i mere demokratisk retning. Det skete i
1861
,
1865
og i
1908
. Samtidig blev kommunens areal tredoblet, da den indlemmede kvartererne i
Sundbyerne
,
Valby
og
Brønshøj
m.fl. i
1902
. Som en konsekvens af dette blev borgerrepræsentationen i 1902 udvidet til 42 medlemmer og i
1913
til 55, hvilket er det antal, forsamlingen stadig har. Efterhanden som de politiske partier opstod, begyndte borgmestrene ikke kun at optræde som embedsmænd, men som politikere. I
1903
erobrede
Socialdemokratiet
med
Jens Jensen
i spidsen finansforvaltningen (Magistratens 2. Afdeling) og dermed reelt magten i byen.
Magistratsstyret betød, at magten stadig la i mange kommissioner, udvalg og bestyrelser, og helt op til nutiden har disse vellønnede poster været lige sa politisk attraktive som selve borgmesterposterne. Det har bl.a. gennem tiden været bestyrelsesposter i
Københavns Havn
,
Københavns Frihavn
,
Ny Carlsberg Glyptotek
,
Ørestadsselskabet
,
Kommunekemi
,
Københavns Energi
,
Hovedstadens Sygehusfællesskab
,
Hovedstadens Udviklingsrad
,
Byfornyelsesselskabet København
,
R98
,
Thorvaldsens Museum
,
Kommunernes Lønningsnævn
, kommunale boligselskaber etc.
Den egentlige demokratisering af kommunen skete først i 1938, hvor borgerrepræsentationen fik tillagt eneradig beslutningskompetence, mens magistraten fik den administrative myndighed og blev reduceret til forvaltningsapparat. Konsekvensen blev, at overpræsidenten udtradte af magistraten, og formandskabet overgik til den valgte overborgmester (
Viggo Christensen
). I realiteten var overpræsidenten allerede da i mange ar ikke blevet udpeget af kongen som sadan, men af
Indenrigsministeriet
, og overpræsidenten var typisk en embedsmand fra et ministerium.
Kommunalreformen (1970)
pavirkede ogsa Københavns Kommune. Reformen tilsagde, at København skulle opretholdes som en kommune, der fortsat var bade
primærkommune
og
amtskommune
. Magistratsordningen blev der ikke pillet ved, og København blev derfor fortsat styret af to organer, hvor borgerrepræsentationen var den besluttende myndighed, mens magistraten var den udøvende myndighed. Medlemmer af magistraten, der i alt havde et antal af syv inklusive overborgmesteren, skulle vælges blandt borgerrepræsentationens medlemmer. Samtidig blev radmændene afskaffet.
Magistratsstyret fortsatte indtil
1998
, hvor styrelsesloven blev ophævet. Erstatningen var det
mellemformstyre
, som kommunen stadig har. Det betyder, at kommunen stadig har en borgerrepræsentation pa 55 medlemmer (inklusive de syv borgmestre). Den vælger et økonomiudvalg og seks staende udvalg, som opgaverne fordeles imellem. Overborgmesteren er formand for borgerrepræsentationen og økonomiudvalget. De seks borgmestre er formænd for deres respektive udvalg, og udvalgenes beslutninger udføres af tilsvarende forvaltninger.
Siden kommunens vokseværk i 1902 har det mange gange været foreslaet at splitte byen op i mindre enheder. Forskellige skandaler, f.eks. KUC-sagen om misbrug af offentlige midler, darlig revision og budgetoverskridelser har bl.a. ført til diskussioner om en opdeling af byen i mere borgernære enheder. I
1997
-
2001
blev der gennemført et forsøg med bydelsrad i fire bydele. Radene varetog omkring 80% af de kommunale opgaver (ikke de amtslige).
I
2000
blev der derefter afholdt en vejledende folkeafstemning i kommunen om, hvorvidt lokalt bystyre skulle indføres. 33,6% stemte ja, 66,4% stemte nej, og stemmeprocenten var 70,5%. Kun i Valby var der et flertal for lokalt styre. Borgerrepræsentationen valgte pa den baggrund at skrinlægge ideen om en opdeling af kommunen. Der bør tilføjes, at nogle af bydelsradene, særligt det pa
Indre Østerbro
, var præget af skandaler og stridigheder, hvilket gav et billede af radenes arbejde som useriøst.
Kommunalreformen (2007)
havde ikke nævneværdig effekt pa Københavns Kommune. Eneste større ændring var, at Københavns Overpræsidium blev nedlagt med udgangen af
2006
, og at
Hovedstadens Sygehusfællesskab
blev erstattet af
Region Hovedstaden
. Overborgmester
Ritt Bjerregaard
har offentligt tilkendegivet, at hun gerne sa mellemformstyret erstattet af en flertalsstyre.
VK-regeringen
ønskede dog ikke at reformere hovedstadens styre pa dette punkt.
Ungdommen er en stor del af København, som fx i
Ungerad KBH
og
Københavns fælleselevrad
.
Geografiske enheder i Hovedstadsomradet
|
---|
Aktuelle
| |
---|
Historiske
| |
---|
Danmarks historiske administrative inddeling
|
---|
|
|