Ikke at forveksle med Fremskrittspartiet .

Fremskridtspartiet
Partileder	Niels Højland
Grundlagt	22. august 1972
Hovedkontor	Lilje alle 11 6920 Videbæk
Antal medlemmer	434 [1]
Ungdomsorganisation	Fremskridtspartiets Ungdom
Politisk ideologi	Nationalisme , libertarianisme , minarkisme , anarko-kapitalisme
Politisk placering	Højrefløjen
Partifarve(r)	Gul
Partibogstav	Z
Website	www.fremskridtspartiet.dk

Fremskridtspartiet er et dansk liberalistisk politisk parti . Partiet opstod som en populistisk græsrodsbevægelse omkring stifteren Mogens Glistrup i 1972 og var repræsenteret i Folketinget fra 1973 indtil en splittelse i 1999. Partiet deltog sidste gang i folketingsvalget 2001 . Partiets ungdomsorganisation har gennem mange ar været Fremskridtspartiets Ungdom .

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Skatteadvokat Mogens Glistrup blev kendt fra tv-programmet Focus den 30. januar 1971 , hvor han fortalte om det gavnlige i at undga skattebetaling: "Skattesnyderne i dag er at sammenligne med jernbanesabotørerne under besættelsen. De gør et farligt job, men de gør et fædrelandsnyttigt job." ^[2] Glistrup arbejdede pa at komme i Folketinget, i første omgang for et af de gamle partier. Lokalforeningen for det Konservative Folkeparti i Søllerød indstillede ham som kandidat pa et medlemsmøde i juni 1971, men beslutningen blev underkendt af partiets kredsbestyrelse i Lyngby. Glistrup stiftede Fremskridtspartiet den 22. august 1972 klokken 14.06 i restaurant Grøften i Tivoli .

Ideologi [ rediger | rediger kildetekst ]

Glistrups populistiske stil gør det vanskeligt at karakterisere Fremskridtspartiet ideologisk i den tid, han ledede det. Partiet er blevet kaldt bade ultraliberalistisk og populistisk , men kan ogsa henføres til den amerikanske libertarianske tradition, som Glistrup havde stiftet bekendtskab med under sit studieophold pa Berkeley i begyndelsen af 1950'erne. Ogsa partiets senere formand Kim Behnke opfattede den amerikanske samfundsmodel som et ideal. I lighed med libertarianere ønsker partiet en afvikling af al indkomstskat og en begrænsning af statsmagten og dens bureaukrati til et absolut minimum for at sikre den enkeltes frihed. Disse krav er blevet formuleret som "begrænsning af papirvældet" og "sanering af lovgivningen". Partiet var oprindelig tilhænger af EF, men kun det indre marked, ikke den politiske overbygning i det nuværende EU.

Fremskridtspartiet kan ogsa ses som del af en linje af højrepopulistisk eller ultraliberale protestpartier i dansk politik, som kæmpede mod høje skatter, regulering og en voksende offentlig sektor. I 1950'erne og 60'erne blev denne holdning repræsenteret af De Uafhængige , som samarbejdede med Fremskridtspartiet ved valget i 1973, samt af Retsforbundet , der dengang blev opfattet som temmelig højreorienteret. I 1920'erne fandtes Erhvervspartiet samt Selvstyrepartiet , og i 30'erne Bondepartiet .

Efter at den stigende indvandring spillede en rolle i debatten i 1980'erne, tilføjede partiet et krav om stop for indvandring fra de muslimske lande og en hjemsendelse af indvandrerne. Partiet stod dengang ene med krav om at begrænse indvandringen markant, og især Glistrup fremførte det med stor overbevisning. Fra den tid blev partiet forbundet med fremmedfjendskhed af sine modstandere. Ønsket om en hard indvandringspolitik adskiller partiet fra de fleste andre liberalistiske og libertarianske partier og bevægelser.

Ved Fremskridtspartiets 32. landsmøde i oktober 2005 blev det politiske hovedmal "Samfundets og den enkeltes sikkerhed" skrevet ind i vedtægterne, men det havde været et fokus for partiet i hvert fald siden 1985.

Indtog i Folketinget [ rediger | rediger kildetekst ]

Fremskridtspartiet kom i Folketinget for første gang med ikke mindre end 28 mandater ved det sakaldte jordskredsvalg i 1973 . Pa trods af den hurtige succes naede partiet ikke at opbygge den lokale organisation. Mange medlemmer blev opstillet og valgt uden at have nogen politisk erfaring, og uden at partiet havde naet at vurdere deres politiske holdninger, men der var ogsa lagt op til at partiet skulle være en slags folkebevægelse med frihed til personlige meningsforskelle. Partiets modvilje mod "papirnusseri" bidrog ogsa til en løs organisationsform. Det gav anledning til interne konflikter i bade organisatoriske og politiske spørgsmal. Mange gange kom medlemmer i modstrid med partiets linje i afgørende spørgsmal.

Splittelse, Glistrups fængsling og partiets nedgang [ rediger | rediger kildetekst ]

De interne rivninger førte i 1980'erne til en splittelse i to fløje. De blev kendt som "strammere", som ville fortsætte Fremskridtspartiets oprørske linje i Folketinget, og "slappere" der ville lempe pa partiets stærke krav for at fa realpolitisk indflydelse ved samarbejde med de gamle partier. Den mangearige skattesag mod Mogens Glistrup og den følgende fængselsdom var ogsa en medvirkende faktor til en dalende tilslutning til partiet.

Ole Maisted, V.A. Jacobsen m.fl. brød med Fremskridtspartiet i foraret 1984 i protest mod partiets linje og dannede gruppen De frie Demokrater , som ikke deltog i folketingsvalg.

Pia Kjærsgaard kom oprindelig i Folketinget som Glistrups stedfortræder under hans fængselsophold, men blev snart til en vigtig repræsentant for "slapper"-fløjen i partiet. I 1983-85, da Glistrup var i fængsel, mistede han meget indflydelse. I 1990 stiftede Glistrup sammen med andre partimedlemmer Trivselspartiet, men han forblev medlem af Fremskridtspartiet, indtil han blev ekskluderet i 1991.

Pia Kjærsgaard og flere andre folketingsmedlemmer forlod Fremskridtspartiet i 1995 , efter at hendes fløj kom i mindretal ved en intern afstemning. De stiftede Dansk Folkeparti med en mere midtsøgende skatte- og velfærdspolitik, men ogsa et udpræget nationalistisk program. DF udgjorde derefter en selvstændig folketingsgruppe pa 4 medlemmer.

Glistrup vendte tilbage til Fremskridtspartiet i 1999, hvor Trivselspartiet blev nedlagt. Fremskridtspartiet var tæt pa at glide ud af Folketinget, men det lykkedes at klare spærregrænsen takket være stemmeslugeren fra Nordjylland, Kirsten Jacobsen . Hun forlod Fremskridtspartiet i 1999 sammen med Kim Behnke og stiftede afviklingsgruppen Frihed 2000 .

Samlet set skyldtes de mange splittelser fra 1985 til i dag uenighed mellem slappere og strammere, pa det økonomiske og skattepolitiske omrade, men især uenighed om hvor hard en retorik mod indvandring man skulle føre. Glistrups udtalelser til muslimer blev efterhanden mere og mere provokerende.

Ude af Folketinget [ rediger | rediger kildetekst ]

Efter ny underskriftsindsamling opstillede Fremskridtspartiet ved valget i 2001 uden at komme ind. Interne modsætningsforhold om den politiske linje og en overraskende udskrivning af folketingsvalg medvirkede til et ringe valgresultat.

Mogens Glistrup valgte at forlade Fremskridtspartiet i foraret 2004 i umiddelbar tilknytning til en retssag, som han anlagde mod partiet, og som han tabte. Han blev dog aret efter udnævnt til æresmedlem i Fremskridtspartiet i Københavns Amt. I sommeren 2005 genoprettede Fremskridtspartiets hovedbestyrelse Glistrups livsvarige æresmedlemskab med "tilbagevirkende kraft".

Forud for folketingsvalget i 2005 lykkedes det ikke partiet at samle det nødvendige antal vælgererklæringer. Partiet deltog bl.a. i kommunalvalget 2005 , hvor partiet stillede op i 14 kommuner og alle regioner. Ingen blev valgt ind i regionsradene, men Aage Brusgaard blev genvalgt til kommunalbestyrelsen i Morsø , som tidligere var en af partiets højborge og den sidste kommune hvor det var repræsenteret. Ved kommunalvalget i 2009 blev Brusgaard ikke genvalgt.

31. oktober 2006 udtalte den nyvalgte landsformand, Henrik Søndergard, at størstedelen af muslimerne i Danmark skulle smides ud, og at personer fra Dansk Front var velkomne i partiet ^[3] . 29. december 2006 meddelte den forhenværende landsformand, at han forlod Fremskridtspartiet i protest mod den nyvalgte ledelse, og fremover ville repræsentere Folkebevægelsen Ret- & Velfærd .

Pa Fremskridtspartiets landsmøde 27. og 28. oktober 2007 blev Ove Jensen , tidligere MF, valgt som ny landsformand. Niels Højland , Ernst Simonsen og Aage Brusgaard sad ogsa i den ny hovedbestyrelse. ^[4] Ove Jensen var sidst landsformand i en kort periode i 1984.

Efter stifteren Mogens Glistrups død den 1. juli 2008 oplevede partiet en medlemsfremgang pa cirka 50. Den 11. juli meddelte partiet at Fremskridtspartiet igen vil forsøge at opstille til folketingsvalg ^[5] , men det lykkedes ikke at samle underskrifter inden valget i 2011.

I sommeren 2010 førte uenighed til en splittelse i to fraktioner. Niels Højland blev formand for den ene fløj, og Lars Egmose blev formand for den anden. I de følgende ar var der saledes to formænd som begge mente at de repræsenterede samme parti. Egmose-fløjen skiftede i 2013 navn til Frihedspartiet , mens Højland-fløjen fortsatte som Fremskridtpartiet.

Partiformænd [ rediger | rediger kildetekst ]

• Ulrik Poulsen , 1974
• Palle Tillisch , 1975-1976
• A. Roland Petersen , 1976-1979
• V.A. Jacobsen , 1980-1984
• Poul Sustmann Hansen , 1984
• Ove Jensen , 1984
• Helge Dohrmann , 1984-1985
• Annette Just , 1985-1986
• Johannes Sørensen, 1987-1993
• Poul Lindholm Nielsen , 1994
• Johannes Sørensen, 1995-1999
• Per Larsen , 1999
• Aage Brusgaard , 1999-2001
• Aase Heskjær , 2001-2003
• Jørn Herkild , 2003-2006
• Henrik Søndergard , 2006-2007
• Ove Jensen , 2007-2009
• Ernst Simonsen , 2009-2010
• Lars Egmose , 2010-2013 (fraktion)
• Niels Højland 2010-

Valgresultater [ rediger | rediger kildetekst ]

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Kenneth Kristensen Berth: Fremskridtspartiet under Glistrup : Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet 1972-1984 , Books on Demand 2008. ISBN   978-87-7691-847-7
• Jens Ringsmose: "Kedeligt har det i hvert fald ikke været -" : Fremskridtspartiet 1989-1995 , Syddansk Universitetsforlag 2003. ISBN   87-7838-843-0
• Kai Pedersen: Fremskridtspartiet ? de første 25 ar i dansk politik , Fremskridtspartiet 1997. ISBN   87-89766-11-3

1970'ernes litteratur om Fremskridtspartiet [ rediger | rediger kildetekst ]

De fleste af udgivelserne har en marxistisk optik.

• Johannes Andersen: Fremskridtsbevægelsen, arbejderklassen og venstrefløjen: Et bidrag til analysen af den aktuelle konjunktur , København: Aurora 1977. ISBN   8787534169
• Johannes Andersen: Socialdemokratiet i 70'erne: En bygning slar revner , København: Aurora 1978. ISBN   8787534053
• Niels Arnfred, Hakan Arvisson & Herman Schmid: Smaborgerskab og politisk krise i Danmark , symposium pa RUC 5.-7. maj 1975. Rapport udgivet pa Roskilde Universitetsforlag 1975.
• Fremskridtspartiet: Et højreorienteret protestparti for hvem? , rapport, København: Institut for Samfundsfag 1975.
• C. Jensen m.fl.: "Det danske smaborgerskab og krisen" , Kontext , 34 (1977).
• Bjarne Villads Larsen: Fremskridtspartiets organisation: En analyse og karakteristik af Fremskridtspartiets struktur under anvendelse af Maurice Duvergers begrebsapparat , Arhus 1977.
• Poul V. Nielsen: Fremskridtsarbejderen: Kammerat og fjende , Demos 1977. ISBN   8787337746
• Gunnar Rasmussen: Det smaborgerlige oprør , København: Demos 1976. ISBN   8787337703
• Jane Wickmann: Fremskridtspartiet ? hvem og hvorfor? , København: Akademisk Forlag 1977. ISBN   8750017640

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Fremskridtspartiets hjemmeside
• Nina Trige Andersen: "'Vi kendte ikke hinanden længere'" Arkiveret 11. december 2013 hos Wayback Machine , Information.dk , 7. december 2013.