"JFK" omdirigeres hertil. For andre betydninger af JFK, se
JFK (flertydig)
.
John Fitzgerald Kennedy
(født
29. maj
1917
i
Brookline
,
Massachusetts
, død
22. november
1963
i
Dallas
,
Texas
), ofte blot omtalt som
JFK
eller "Jack Kennedy", var fra
1961
til
1963
USA's 35. præsident. John F P.. Kennedy var søn af forretningsmanden og politikeren
Joseph P. Kennedy, Sr.
Kennedy havde en ældre bror,
Joseph Jr.
og syv yngre søskende:
Rosemary
,
Kathleen ("Kick")
,
Eunice
,
Patricia
,
Robert ("Bobby")
,
Jean
og
Edward M. Kennedy
.
Kennedy blev valgt til den
amerikanske
Kongres
(
Repræsentanternes Hus
) i
1946
, samme ar som
Richard Nixon
og sad i Repræsentanternes Hus i perioden frem til 1953. I
1952
blev han valgt til
Senatet
. I
1954
forsøgte Kennedy uden held at blive opstillet som vicepræsident, men han tabte en kampafstemning pa det demokratiske konvent til
senator
Estes Kafauver
fra
Tennessee
. Kennedy blev genvalgt til Senatet i
1958
, og i
1960
blev han opstillet som demokraternes præsidentkandidat.
Ved
det amerikanske præsidentvalg i 1960
vandt han over
Eisenhowers
vicepræsident Richard Nixon, i en meget tæt valgkamp, hvor Kennedy opnaede 49,7 % af stemmerne mod Nixons 49,5%. Grundet det amerikanske valgsystem opnaede Kennedy imidlertid 303
valgmænd
mod Nixons 219, og Kennedy kunne saledes blive valgt som præsident, selvom 14 demokratiske valgmænd nægtede at støtte Kennedy pa grund af hans støtte til
Borgerrettighedsbevægelsen
. Kennedy var den hidtil yngste, der var blevet valgt til præsident (om end
Theodore Roosevelt
var nogle maneder yngre, da han blev præsident ved
William McKinleys
død), og han var den første romersk-katolske præsident.
John F. Kennedy blev valgt pa et program om fornyelse i amerikansk politik. Kennedy blev præsident under
Den kolde krig
, og hans embedsperiode var præget af en række internationale konflikter og konfrontationer, herunder
Cubakrisen
og opførelsen af
Berlinmuren
. Kennedy gav ordre til
invasionen i Svinebugten
og intensiverede det amerikanske engagement i
Vietnamkrigen
. Han intensiverede desuden
rumkapløbet
ved offentligt at sætte det mal at sætte en mand pa
manen
og fa ham sikkert tilbage igen, inden tiaret var omme. Sideløbende med intensiveringen af USA's krigsindsats i Vietnam støttede Kennedy aktivt etableringen af
Fredskorpset
(The Peace Corps), en organisation, hvor unge mennesker gennem arbejde i udlandet kan yde bistand til udviklingslande.
I sin stab havde Kennedy en skribent med danske aner
Ted Sorensen
, der lagde pen til mange af Kennedys nu berømte taler.
Blandt andet Kennedys modstand mod de amerikanske sydstaters raceadskillelsespolitik og pa visse omrader liberale politik medførte stærk modstand mod Kennedy i dele af den amerikanske befolkning.
John F. Kennedy blev ogsa kendt for sin tale "
Ich bin ein Berliner
" fra 1963. Efter attentatet pa Kennedy blev vicepræsident
Lyndon B. Johnson
taget i ed som den 36. præsident.
Kennedy fremstod i medierne som ungdommelig, solbrændt og udgjorde sammen med sin kone "det perfekte par". I virkeligheden var han alvorligt syg af
Addisons sygdom
og led efter en kollision under Stillehavskrigen af alvorlige rygproblemer, som var meget smertefulde.
[1]
Kennedy blev født
29. maj
1917
i
Brookline
,
Massachusetts
som søn af Rose Fitzgerald Kennedy og
Joseph P. Kennedy Sr.
. Han var det andet barn i en søskendeflok, der med tiden skulle vokse til hele ni børn.
Kennedy-familien
begyndte deres opstigning i det amerikanske samfund, da Patrick Kennedy som tusindvis af andre irere emigrerede til det nye land i
1848
.
Kennedy-familiens base og udgangspunkt er
New England
og i særdeleshed staten
Massachusetts
. En stat hvorfra det yngste medlem af søskendeflokken,
Edward Kennedy
, sad som medlem af
Senatet
indtil sin død i 2009.
Begge JFK’s bedstefædre var kendte skikkelser i partiet i Boston. Bedst kendt var morfaderen kaldet Honey Fitz, der som en meget farverig skikkelse kom til at præge den lokale politiske arena i Boston.
Det var imidlertid faderen
Joseph P. Kennedy Sr.
, der for alvor bragte familien helt frem blandt de fineste familier i
New England
. I en alder af kun 25 ar havde Joseph i
1913
opnaet kontrol med en af bankerne i det østlige Boston. Derfra gik det stærkt. Via investeringer i jord og ejendomme, pa børsen og i filmindustrien byggede fader Joseph et imperium af økonomisk rigdom og magt, der i forsigtige estimater er blevet anslaet til ca. en kvart milliard dollars. Formentlig via sin store kyndighed og erfaring slap faderen udenom det store krak pa
Wall Street
i
1929
uden egentlige skrammer.
I september 1931 pabegyndte Kennedy et studium ved
Choate
, en prestigefyldt skole i
Wallingford
i
Connecticut
, med klassetrinene 9 - 12.
I de ar hvor Kennedy studerede ved Choate, havde han helbredsproblemer, som kulminerede, da han blev hasteindlagt pa
Yale New Haven Hospital
i 1934. Der var ifølge lægerne symptomer pa
leukæmi
.
[2]
I juni 1934 blev han overført til en privatklinik i
Rochester (Minnesota)
, hvor han fik stillet diagnosen
colitis
.
[2]
Kennedy blev dog rask nok til at tage sin afgangseksamen ved Choate i juni 1935.
[3]
Han var pa rejse til London sammen med sin søster Kathleen efter aflagt eksamen, og han udtrykte ønske om at studere økonomi der, men matte vende hjem pa grund af helbredsproblemer, som viste sig at skyldes Addisons sygdom. Han forsøgte herefter at studere ved
Princeton University
, men matte opgive efter to maneder pa grund af sygdommen.
[4]
Han var i pleje i forældrenes hjem og blev sa restitueret, at han i foraret 1936 kunne arbejde pa en ranch i
Arizona
sammen med sin ældste bror Joe.
[5]
[6]
Pa trods af sine helbredsproblemer var Kennedy aktiv i en række sportsgrene, herunder tennis, golf og sejlsport. Blandt andet vandt han i 1936 Nantucket Sound Star Championship i starbad.
[7]
Samme ar startede han pa
Harvard University
, hvorfra han dimmitterede i 1940 med
laud
i
international politik
.
[8]
Under 2. verdenskrig gjorde han tjeneste i
den amerikanske flade
og deltog i
Stillehavskrigen
. Efter en kollision med en japansk bad fik han alvorlige rygproblemer, som var meget smertefulde.
[1]
[9]
Efter ulykken blev Kennedy indlagt pa
Chelsea Naval Hospital
i
Chelsea
i
Massachusetts
fra maj til december 1944. Den 12 juni 1945 fik han en
Navy and Marine Corps Medal
for heroisk indsats i slaget 1?2. august 1943, og
the Purple Heart Medal
for situationen, der førte til hans rygskade, som fører af baden
PT-109
.
[9]
Kennedys far
Joe
havde ambitioner om en politisk karriere for sine sønner og hans store drøm var, at den ældste søn med hans hjælp ville blive præsident i USA. Men
Joe
blev dræbt i krigen i 1944, sa det blev Jack, der skulle realisere drømmen. Kennedys far overtalte
James Michael Curley
til at træde tilbage fra sin plads i
kongressen
(
Repræsentanternes Hus
i et distrikt i
Massachusetts
, som var en sikker demokratisk valgkreds. Til gengæld støttede Kennedy Curley som borgmesterkandidat i
Boston
i 1946. Denne byttehandel lykkedes og John F. Kennedy blev valgt
[10]
med faderen som finansiel støtte og leder af kampagnen under sloganet "THE NEW GENERATION OFFERS A LEADER",
[11]
[12]
Hans far jokede med, at med den kreds, "og de penge, jeg brugte, kunne min chauffør være blevet valgt."
[13]
Han blev valgt samme ar som
Richard Nixon
og sad i
Repræsentanternes Hus
i perioden frem til 1953.
Han sad i Repræsentanternes hus i seks ar, hvor han pa trods af republikansk flertal fik indflydelse pa arbejdet i de indflydelsesrige udvalg
Education and Labor Committee
og
Veterans' Affairs Committee
. Han arbejdede ogsa koncentreret i arbejdet med international politik, hvor han støttede
Trumandoktrinen
.
[14]
Ved valget i
1952
blev han valgt til
Senatet
. Han vandt over den republikanske kandidat,
Henry Cabot Lodge Jr.
, som havde siddet i senatet i tre perioder, med sloganet "KENNEDY WILL DO
MORE
FOR MASSACHUSETTS".
Joseph Kennedy havde ogsa i dette tilfælde finansieret sin søns kandidatur og indsat John Kennedys lillebror
Robert F. Kennedy
som leder af kampagnen.
Deres moder og søstre afholdt en række teselskaber, som med succes fik kvinder til at stemme pa Kennedy ved valget.
[17]
[18]
Ved præsidentvalget opnaede republikanernes kandidat
Dwight D. Eisenhower
sejren i Massachusetts med en margin pa 208,000 stemmer, men Kennedy slog Lodge med 70,000 stemmer i kampen om en plads i senatet.
[19]
Aret efter indgik han ægteskab med
Jacqueline Bouvier
. Hans fader havde den opfattelse, at en ungkarl ikke kunne opna præsidentposten, og han var meget tilfreds med
Jackie
, som kunne blive en afgørende faktor i valgkampen.
. I
1956
forsøgte Kennedy uden held at blive opstillet som vicepræsidentkandidat, idet han holdt talen til fordel for
Adlai Stevensons
kanditatur som præsidentkandidat, men tabte en kampafstemning pa det demokratiske konvent til
senator
Estes Kafauver
fra
Tennessee
.
Kennedy blev genvalgt til Senatet i
1958
, og allerede kort tid efter begyndte han at rejse rundt i USA med henblik pa at blive nomineret til præsidentvalget i 1960.
Trods modstand fra fremtrædende demokrater, blandt andre
Harry S. Truman
, der mente, at han var for uerfaren, lykkedes det ham pa partikonventet ar blive nomineret som demokraternes præsidentkandidat.
[9]
[22]
Medvirkende til Kennedys nominering var hans tilbud til en af konkurrenterne,
Lyndon B. Johnson
, om at opstille som hans vicepræsidentkandidat.
Pa konventet kvitterede Kennedy for nomineringen med sin ofte omtalte "New Frontier"-tale, hvor han blandt andet sagde,--"den nye grænse, jeg taler om, er ikke en mængde løfter - det er en mængde udfordringer. Den opsummerer ikke, hvad jeg patænker at love det amerikanske folk, men hvad jeg har intentioner om at bede det om."
[24]
Republikanerne nominerede den siddende vicepræsident
Richard Nixon
, som i august havde en føring pa 6 procentpoints i meningsmalingerne.
Kennedys hovepunkter var at genskabe den økonomiske vækst efter en periode med stagnation, den cubanske revolution og spørgsmalet om, hvorvidt
Sovjetunionen
havde opnaet et forspring i vabenkapløbet. Nixons kampagne fremhævede dens kandidats politiske erfaring og antydede, at Kennedy som katolik ikke ville være upartisk. Hertil svarede Kennedy i en tale den 12. september 1960: "Jeg er ikke katolikkernes præsidentkandidat. Jeg er det demokratiske partis kandidat, og tilfældigvis samtidig katolik. Jeg er ikke min kirkes fortaler i offentlige anliggender, og kirken er ikke fortaler for mig."
[26]
I september og oktober havde amerikanske tv-stationer de første direkte udsendelser i historien med en debat mellem præsidentkandidaterne. Mens Nixon optradte svedende og virkede nervøs og utilpas, optradte Kennedy med selvsikkerhed og virkede solbrændt (blandt andet takket være makeup), smilende og imødekommende. TV seerne udtrykte i en meningsmaling, at Kennedy havde vundet debatterne, mens radiolytterne var mere i tvivl.
[27]
Disse debatter anses nu for at være milepæle i amerikansk politisk historie som indledningen pa en æra, hvor TV spillede en aførende rolle i politik.
[28]
Kennedys valgkamp tog en afgørende vending efter tv-debatterne, og pa valgdagen vandt Kennedy over Nixon med en af de mindste marginaler i USA's valghistorie, med 49.7% mod 49.5%. I valgmandskollegiet fik han 303 stemmer mod Nixons 219.
John F. Kennedy blev taget i ed som USA's 35. præsident at den
20. januar
1961. I indsættelsestalen appellerede han til alle borgere om at tage aktivt del i det offentlige liv, blandt andet med den maske mest berømte og citerede sætning: "Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre for dit land. (Ask not what your country can do for you. Ask what you can do for your country.)" Herefter appellerede kan til alle "frie nationer" om sammen at bekæmpe "tyranni, fattigdom, sult, sygdom og krig".
[30]
Kennedy ændrede straks efter sin tiltræden den hierarkiske struktur i administrationen i
Det hvide hus
.
Han fokuserede pa at skabe en hurtig og smidig sagsbehandling, hvor alle dele af organisationen refererede direkte til præsidenten. Selv beskrev han denne organisationsform som "et hjul".
Dette skulle skabe en smidig
beslutningsproces
, hvor fokus var:"Hvad kan vi opna i dag", mens de overordnede "ideologiske" spørgsmal blev drøftet i en snæver kreds med Robert Kennedy som nærmeste radgiver.
I løbet af sommeren 1962 fik Kennedy installeret et hemmeligt optagelsessystem i Det hvide hus. Det er omdiskuteret, hvorvidt dette skyldtes mistillid til nogle samarbejdspartnere eller var sat op af hensyn til hans biografi, som var planlagt til at udkomme efter hans fratræden. Disse bandoptagelser indeholder blandt andet lange passager med forhandlingerne i forbindelse med Cubakrisen.
[34]
Kennedy ønskede at flytte det udenrigspolitiske fokus fra delingen af Europa til den
tredje verden
, fordi han mente, at befolkningerne i den tredje verden var i fare for at foretrække
kommunismen
frem for det
kapitalistiske demokrati
. Derfor støttede Kennedy-administrationen regimer, der blev anset for at være allierede i kampen mod kommunismen, ligesom den styrkede militæret og
CIA
.
[35]
Han oprettede derfor i marts 1961 et "fredskorps" (:en:
Peace Corps
), et af regeringen formelt uafhængigt organ, som skulle yde økonomisk og social bistand. De frivillige deltagere skulle være amerikanske statsborgere og havde typisk en afgangseksamen fra et college.
[36]
De frivillige arbejdede typisk i to ar i et af de fattige lande i
Latinamerika
.
[37]
Kennedys første væsentlige beslutning blev en international pinlig affære for ham og hans administration.
Invasionen i Svinebugten
var et amerikansk planlagt og finansieret
invasionsforsøg
pa med bevæbnede eksilcubanere i det sydvestlige
Cuba
at vælte
Fidel Castro
-regeringen i
1961
. USA's tidligere præsident
Dwight D. Eisenhower
havde givet projektet sin principielle godkendelse den
17. marts
1960
.
Kennedy "arvede" saledes et problem, han ikke var tryg ved.
Den cubanske kontraspionage, hvis agenter havde infiltreret alle kontrarevolutionære grupper af betydning, fungerede perfekt. Invasionsforsøget mislykkedes og markerede et antiklimaks for anti-cubanske aktioner foretaget af
USA
. Kennedy var mest optaget af de politiske konsekvenser, og han mistede tilliden til efterretningstjenesten og de militære chefer. Nogle fa betroede radgivere med broderen Robert i spidsen blev herefter hans væsentligste medarbejdere i udenrigspolitiske spørgsmal.
Udadtil tog han det fulde ansvar for forløbet og udpegede sin bror, Robert, som formand for en kommite, der skulle undersøge arsagerne til denne fiasko.
[40]
Kennedys udenrigspolitik var allerede inden Svinebugtaffæren stærkt præget af
den kolde krig
og konfrontationerne med
Sovjetunionen
. Den var baseret pa doktrinen om
fleksibelt gensvar
, en militær strategi, formuleret i 1950 af
Paul Nitze
.
[41]
Strategien forudsatte, at USA skulle reagere pa en
sovjetisk
aggression, uanset hvor i verden, den fandt sted, uden at optrappe konflikten, men ogsa uden at trække sig ud af den, før den var løst.
Nikita Khrushchev
havde i en tale til det sovjetiske folk "rutinemæssigt" kritiseret USA af indenrigspolitiske arsager, hvilket Kennedy opfattede som en personlig udfordring. Denne fejltagelse var baggrund for et anspændt forhold mellem supermagterne.
.
Et topmøde i
Wien
den 4. juni 1961 forbedrede ikke forholdet mellem parterne, og Kennedy fik det indtryk, at USA matte forberede sig pa en optrapning af atomkapløbet.
I august 1961 pabegyndte
DDR
opførelsen af
Berlinmuren
, hvilket yderligere overbeviste Kennedy om, at Østblokken var en aggressiv kraft. Kennedy protesterede kraftigt uden held, men først den
26. juni
1963
tog han til
Vestberlin
, hvor han holdt en tale for 120.000 tilhørere pa pladsen foran radhuset. Hans replik "
Ich bin ein Berliner
" er maske hans mest kendte
citat
. Fem maneder senere blev han skudt og dræbt. Pladsen, hvor han holdt sin tale i Berlin, blev omdøbt til John-F.-Kennedy-Platz.
[45]
Kennedy havde i kongressen støttet Trumans politik i
Koreakrigen
og som senator havde han i 1956 advokeret for et stærkere amerikansk engagement i
Vietnam
.
[46]
[47]
Som præsident videreførte han Eisenhowers politik, hvor amerikanske militære radgivere medvirkede til at uddanne den sydvietnamesiske hær og forberede denne pa krig.
I slutningen af 1961 bestatte
Viet Cong
nogle vigtige provinser i Sydvietnam.
Kennedy reagerede ved at udvide antallet af militære radgivere fra 11,000 i begyndelsen af 1962 til 16,000 i efteraret 1963, men han var ikke indstillet pa at indsætte egentlige tropper.
Han gav udtryk for, at en sadan indsats ville kunne opfattes som en ny kolonisering af omradet, hvis befolkning stadig udtrykte stolthed over at have ført befrielseskrig mod
Frankrig
.
[51]
Den 8. marts 1965 besluttede hans efterfølger, Lyndon B. Johnson at indsætte egentlige kamptropper i Vietnam, og i 1968 kæmpede 536.000 amerikanske soldater i Vietnamkrigen.
[52]
Cubakrisen
opstod, da Sovjetunionen installerede mellemdistanceraketter i Cuba. I
juli
1962 sejlede seks skibe fra Sovjetunionen med kurs mod Cuba. Om bord pa nogle af disse skibe befandt sig militært materiel. Selvom USA havde efterretninger, der pegede i retning af, hvad Sovjetunionen havde planer om, fik skibene i første omgang lov at sejle uhindret til Cuba. Kennedy forventede ikke, at Sovjetunionen ville skride til en egentlig krigshandling, og den amerikanske administration var af sovjetiske diplomater blevet forsikret om, at der ikke befandt sig sovjetiske missiler pa Cuba, og at Sovjetunionen ikke havde nogen planer om at opstille sadanne.
[53]
De russiske missilinstallationer blev opdaget den
14. oktober
, da et amerikansk
U-2
fly fotograferede en SS-4 installation i nærheden af
San Cristobal
. Billederne blev forelagt John F. Kennedy den
16. oktober
. Billederne paviste, at missilerne pa Cuba ville være i stand til at na mal pa en afstand af 2.000 km pa bare 20 minutter. Kennedy nedsatte en task force, som skulle følge situationen tæt.
[54]
Efter 13 dage, hvor der internationalt opstod en stor frygt for en atomkrig, forelagde Kennedy et kompromis, som reelt var et ultimatum. I samtiden blev en del af dette kompromis hemmeligholdt. Gennem en kontakt til russiske diplomater lovede Kennedy, formidlet af broderen Robert, at USA ville fjerne sine missiler fra
Tyrkiet
. Dette førte til, at Sovjetunionen opgav opstillingen af missilerne.
[55]
Trods den manglende gensidige tillid mellem parterne, opgav Kennedy ikke at opna en
nedrustningsaftale
.
W. Averell Harriman
blev sendt til
Moskva
for at forhandle en traktat med Sovjetunionen.
Det blev hurtigt klart, at der ikke kunne blive enighed om en bred aftale, men en mindre omfattende aftale om begrænsning af prøvesprængninger blev indgaet og ratificeret af Kennedy i oktober 1963.
Kennedy brugte betegnelsen "New Frontier" om sin indenrigspolitik. Den omfattede ambitiøse programmer for
uddannelse
, tilskud til pensionister, økonomisk støtte til udkantsomrader og en ekspansiv
finanspolitik
for at modvirke recessionen. Han lovede ligeledes i flere taler at gøre op med
racediskrimination
. Dette skabte en stor modstand mod hans administration i en række sydstater, hvor hvide og sorte amerikanere var pabudt adskillelse i offentlige bygninger og busser.
[58]
[59]
[60]
I foraret 1963 lovede han en skattereform, især med vægt pa at reducere
topskatten
fra 90% til 70%.
[58]
Kongressen vedtog dog først dette forslag efter hans død.
[61]
Da Kennedy blev indsat som præsident, havde der været en
recession
i amerikansk økonomi i tre ar i træk. Under Kennedys periode som præsident vendte billedet totalt.
BNP
steg med 5.5% fra januar 1961 til efteraret 1963.
[62]
. Alligevel var
inflationen
stabil med ca. 1% arligt og beskæftigelsen steg.
[63]
Den industrielle produktion steg med 15% og bilindustriens salgstal med 40%.
[64]
Store investeringer i militær teknologi og rumforskningsprogrammer bidrog yderligere til væksten.
[62]
Samtidig førte Robert Kennedy en kampagne mod og rejste retssager om monopoldannelser, hvilket især førte til prisfald i stalindustrien.
[65]
Kennedyadministrationens økonomiske politik var starten pa et boom, som varede indtil 1969.
[62]
Kennedy havde under sin valgkamp i 1960 støttet kampen for lige rettigheder for alle borgere. Blandt andet hjalp han
Martin Luther King Jr.
, som var blevet fængslet for at overtræde reglerne for raceadskillelse i
Georgia
. Guvernøren
Ernest Vandiver
løslod King efter en opringning fra Robert Kennedy. Denne sag fremmede i høj grad støtten til JFK fra afroamerikanerne.
Kennedy havde lovet at fremsætte en ny lovgivning om borgerrettigheder, men udskød dette i foraret 1961. Historikeren Carl M. Brauer har vurderet, at en sadan lovgivning ikke kunne opna flertal i kongressen, hvis Sydstatsdemokraterne stemte nej sammen med republikanerne.
Kennedy viste sin velvilje overfor racelighed ved at ansætte mange sorte i sin administration, blandt disse
Thurgood Marshall
.
Kennedy var i starten af sin præsidentperiode optaget af andre især internationale spørgsmal, og ifølge hans bror Robert gjorde hans radgivere, hvad de kunne for at holde præsidenten ude af "borgerrettighedskaoset". Luther King og hans tilhængere ansa JFK for "lunken" i racespørgsmalet.
Den 6. marts 1961 reagerede Kennedy med at underskrive et dekret (
en:Executive Order 10925
), som palagde lokale myndigheder at sikre, at der var fri adgang til arbejdsmarkedet for alle, uanset race, nationale oprindelse eller religion.
[69]
I september 1962 indskrev
James Meredith
sig pa
University of Mississippi
, men blev forhindret i at fa adgang til universitets bygninger. Robert Kennedy besluttede efter at have faet grønt lys fra sin bror at sætte føderale tropper ind, som skulle skaffe den studerende adgang.
[70]
Efterfølgende opstod der optøjer, hvor blandt andre tilhængere af
Ku Klux Klan
forsøgte at hindre indskrivningen, som førte til 2 dræbte og næsten 300 sarede.
Den 20. november 1962 underskrev Kennedy som reaktion pa optøjerne en forordning
[72]
, som forbød racediskrimination i alle offentlige bygninger og hertil knyttede faciliteter.
Kennedy havde i et brev lovet Luther King at holde fuld opmærksomhed pa ligestillingsspørgsmalet, og den 11. juni 1963 greb han ind, da
Alabamas
guvernør
George Wallace
blokerede indgangen til
University of Alabama
for at forhindre to farvede studenter,
Vivian Malone
og
James Hood
i at pabegynde deres studier. Wallace trak sig tilbage, da nationalgarden rykkede frem mod indgangen. Samme aften holdt Kennedy en tale pa landsdækkende TV, hvor han understregede, at hans regering ville sikre borgerrettighederne for alle.
[75]
Reaktionen fra Sydstatsdemokraterne kom dagen efter, da de tilsluttede sig republikanerne og nedstemte lovforslag, der skulle sikre minoriteter mod fattigdom.
Da
Arthur M. Schlesinger Jr.
roste Kennedy for hans tale, svarede denne "ja, og se hvad der skete med mine forbedringsforslag allerede dagen efter i
repræsentanternes hus
." Derefter holdt han en pause og tilføjede "Men naturligvis var jeg nødt til at holde den tale, og jeg er glad for, at jeg gjorde det."
For at dæmpe modviljen mod sin ligestillingspolitik besluttede Kennedy i oktober 1963 at rejse til sydstaterne som optakt til nomineringen af kandidater til det kommende præsidentvalg. I løbet af to dage skulle Kennedy og Johnson besøge fem større byer, blandt andre
Dallas
. Her skulle de køre i bilkortege gennem byen. Bilkortegens rute blev trykt i Dallas-aviserne den 19. november, mens et detaljeret kort over ruten blev vist den 21. november 1963.
Præsidentens kortege blev 22. november 1963 beskudt kl. 12.30 i Dallas, Texas (lokal tid), da kortegen var ved at afslutte turen gennem Dallas pa vej mod en tale pa
Dallas Trade market
. Foruden præsidenten blev Texas' guvernør
John Connally
ramt af riffelkuglerne. Efter skudepisoden hastede præsidentens bil mod Parkland Hospital, hvor man forgæves kæmpede for præsidentens liv. Kennedy modtog sygesalvelsens sakramente ("
den sidste olie
"; dette forudsætter ikke at modtageren er ved bevidsthed) og blev erklæret død 30 minutter efter attentatet.
I forbindelse med attentatet tilbageholdt politiet
Lee Harvey Oswald
, som mentes at have affyret skuddene. Men inden denne kunne stilles for en domstol, blev han skudt og dræbt af natklubejeren
Jack Ruby
.
Warrenkommissionen
konkluderede, at de skader, Kennedy og Connaly havde padraget sig, skyldtes kugler affyret af Oswald. En senere kommissionsundersøgelse foretaget af (HSCA) støttede denne konklusion, men tilføjede, at det var sandsynligt, at en gerningsmand mere var involveret og havde affyret et fjerde skud. Det var derfor muligt, at Kennedy var offer for en sammensværgelse.
Attentatet har siden været genstand for utallige spekulationer og undersøgelser, ikke mindst pga. omstændighederne ved selve attentatet og drabet pa Lee Harwey Oswald, som bl.a. er filmatiseret i den amerikanske film fra
1991
,
JFK
, med
Kevin Costner
i hovedrollen.
I perioden som medlem af Repræsentanternes Hus mødte Kennedy Jacqueline Bouvier, som han giftede sig med
1953
. Jacqueline Bouvier tog navnet
Jacqueline Kennedy
. Parret, og særlig Jacqueline, blev kendt i ugepressen som trendsættere inden for mode og moderne stil, hvilket var med til at skabe og vedligeholde John F. Kennedys image som en fornyer inden for politik.
Der verserer vedvarende rygter om et større forbrug af elskerinder under tiden i
Det Hvide Hus
, herunder bl.a. affærer med
Marilyn Monroe
.
[80]
Flere af forholdene padrog sig myndighedernes interesse.
Kennedy havde i
1942
et forhold til den danske journalist
Inga Arvad
.
Hun var overvaget af
FBI
, da hun havde forbindelser til Nazityskland.
[81]
Søskende:
- dansksproget
- Gaddis, John Lewis (2005):
Den kolde krig
, Gyldendal
- Roslyng-Jensen, Palle (2003):
Fra kold krig til ny verdensorden
, Gyldendal
- Thuren, Torsten (1975):
Kold krig og fredelig sameksistens
. Stormagtspolitikken 1945-72. Munksgaard
- Hillingsø, Kjeld G. H. (2004):
Trusselsbilledet - en koldkriger taler ud
. Gyldendal
- Kennedy, Robert (1969):
13 dage
, Samleren
- Villaume, Poul (2020):
Frygtens logik. Den kolde krig -en ny global historie. Optakt og tidlige ar 1917-1961. Gads forlag.
ISBN
978-87-12-05963-9
- Sorensen, Ted (1965):
Kennedy
bd. 1-2, Samleren
- engelsksproget
- Barnes, John (2007).
John F. Kennedy on Leadership
. AMACOM.
ISBN
978-0814474556
.
- Brinkley, Alan (2012).
John F. Kennedy
. Times Books.
ISBN
978-0-8050-8349-1
.
- Bryant, Nick (Autumn 2006). "Black Man Who Was Crazy Enough to Apply to Ole Miss".
The Journal of Blacks in Higher Education
(53).
- Dallek, Robert
(2003).
An Unfinished Life: John F. Kennedy, 1917?1963
. Boston: Little, Brown and Co.
ISBN
978-0-316-17238-7
.
- Donovan, Robert J.
(2001) [1961].
PT-109: John F. Kennedy in WW II
(40th Anniversary udgave). McGraw Hill.
ISBN
978-0-07-137643-3
.
- Doyle, William (2015).
PT-109: An American Epic of War, Survival, and the Destiny of John F. Kennedy
. New York City: Harper-Collins.
ISBN
978-0-06-234658-2
.
- Dudley, Robert L.; Shiraev, Eric (2008).
Counting Every Vote: The Most Contentious Elections in American History
. Dulles, VA: Potomac Books.
ISBN
978-1-59797-224-6
.
- Frum, David
(2000).
How We Got Here: The '70s
. Basic Books.
ISBN
978-0-465-04196-1
.
- Karnow, Stanley
(1991).
Vietnam, A History
. Penguin.
ISBN
978-0-670-74604-0
.
- Kempe, Frederick
(2011).
Berlin 1961
. New York: G.P. Putnam's Sons.
ISBN
978-0-399-15729-5
.
- Kenney, Charles (2000).
John F. Kennedy: The Presidential Portfolio
. PublicAffairs.
ISBN
978-1-891620-36-2
.
- Leaming, Barbara (2006).
Jack Kennedy: The Education of a Statesman
. W. W. Norton.
ISBN
978-0-393051-61-2
.
- Maier, Thomas (2004).
The Kennedys: America's Emerald Kings
.
- Matthews, Chris
(2011).
Jack Kennedy: Elusive Hero
. Simon & Schuster.
ISBN
978-1-4516-3508-9
.
- McNamara, Robert S.
(2000).
Argument Without End: In Search of Answers to the Vietnam Tragedy
.
- Nelson, Craig (2009).
Rocket Men: The Epic Story of the First Men on the Moon
. New York: John Murray.
ISBN
978-0-670-02103-1
.
{{
cite book
}}
: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (
link
)
- O'Brien, Michael (2005).
John F. Kennedy: A Biography
. Thomas Dunne.
ISBN
978-0-312-28129-8
.
- Reeves, Richard
(1993).
President Kennedy: Profile of Power
. New York: Simon & Schuster.
ISBN
978-0-671-64879-4
.
- Schlesinger, Arthur M. Jr
(2002) [1965].
A Thousand Days: John F. Kennedy in the White House
. Boston: Houghton Mifflin.
ISBN
978-0-618-21927-8
.
- Sorensen, Theodore
(1966) [1965].
Kennedy
(paperback). New York: Bantam.
OCLC
2746832
.
- Tucker, Spencer (2011) [1998].
The Encyclopedia of the Vietnam War: A Political, Social, and Military History
. ABC-CLIO.
ISBN
978-1851099603
.
- Walton Jr., Hanes; Smith, Robert C. (2000).
American Politics and the African American Quest for Universal Freedom
. Addison, Wesley, Longman.
ISBN
978-0-321-07038-8
.
- ^
a
b
John F. Kennedy ? præsidenten, der passer til enhver lejlighed
, Information, 28. oktober 2017
- ^
a
b
Dallek, Robert (december 2002).
"The Medical Ordeals of JFK"
.
The Atlantic
. Arkiveret fra
originalen
1. august 2016
. Hentet 29. marts 2015
.
- ^
"John F. Kennedy: Early Years"
. Hentet 17. april 2017
.
- ^
"John F. Kennedy's Princeton University undergraduate alumni file"
.
Mudd Manuscript Library Blog
. 22. november 2013. Arkiveret fra
originalen
1. august 2016
. Hentet 21. december 2015
.
- ^
Benson, Kenneth Arline (14. august 1963).
"The "House That Jack Built": JFK And His Late Brother Built Adobe Shack For Arizona Rancher"
.
The Daily News
. Virgin Islands
. Hentet 29. august 2016
.
- ^
Hunt, Sharon E. (14. maj 2013).
"The Civilian Conservation Corps in Southern Arizona: Jack and Joe Kennedy in Arizona"
.
The Civilian Conservation Corps in Southern Arizona
(engelsk)
. Hentet 29. august 2016
.
- ^
Clarke, John (19. maj 2015),
"Selling J.F.K.'s Boat"
,
The New Yorker
, hentet 2. oktober 2015
- ^
"Obama joins list of seven presidents with Harvard degrees"
.
Harvard Gazette
.
Harvard University
. 6. november 2008. Arkiveret fra
originalen
1. august 2016
. Hentet 24. februar 2012
.
- ^
a
b
c
"JFK: A Timeline of His Life 1917?1963"
. St. Petersburg Times. Arkiveret fra
originalen
1. august 2016
. Hentet 1. august 2016
.
- ^
Sorensen, Ted (1965).
Kennedy
. Harper & Row. s.
21
.
ISBN
978-1568520353
.
- ^
"The New Generation Offers a Leader"
. 21. marts 2016.
- ^
Massachusetts Secretary of Commonwealth: Election Statistics 1946
.
- ^
"JFK | American Experience | PBS"
.
- ^
"Fast Facts John F. Kennedy | JFK Library"
.
www.jfklibrary.org
.
- ^
Shaw, John T. (15. oktober 2013).
JFK in the Senate
. St. Martin's Press. s.
41
.
ISBN
978-0230341838
.
- ^
Kennedy Jr., Robert F. (15. maj 2018).
American Values: Lessons I Learned from My Family
. Harper. s. 142.
ISBN
978-0060848347
.
- ^
"John F. Kennedy"
.
Encyclopædia Britannica
. Hentet 16. januar 2017
.
- ^
"John F. Kennedy - Presidential candidate and president"
.
Encyclopedia Britannica
.
- ^
Kennedy, John F. (15. juli 1960).
"Address of Senator John F. Kennedy Accepting the Democratic Party Nomination for the Presidency of the United States"
.
John F. Kennedy Presidential Library
. Hentet 2. august 2016
.
- ^
Kennedy, John F. (18. juni 2002).
"Address to the Greater Houston Ministerial Association"
.
American Rhetoric
. Arkiveret fra
originalen
2. august 2016
. Hentet 17. september 2007
.
- ^
Tyner Allen, Erika.
"The Kennedy?Nixon Presidential Debates, 1960"
.
museum.tv
. Arkiveret fra
originalen
27. juli 2008
. Hentet 18. september 2007
.
- ^
Edward Smith, Dr. Jean (marts 1967).
"Kennedy and Defense The formative years"
.
Air University Review
. Arkiveret fra
originalen
12. december 2008
. Hentet 18. september 2007
.
- ^
Kennedy, John F. (20. januar 1961).
"Inaugural Address"
.
John F. Kennedy Presidential Library
. Arkiveret fra
originalen
11. januar 2012
. Hentet 22. februar 2012
.
- ^
Klein, Christopher.
"10 Things You May Not Know About John F. Kennedy"
.
HISTORY
.
- ^
Roslyng-Jensen (2003), s. 51
- ^
"Do I need a college degree to serve in the Peace Corps?"
.
Peace Corps
. Hentet
2020-09-11
.
- ^
"MS 281 COMPLETION OF SERVICE DATE ADVANCEMENT AND EXTENSION OF SERVICE"
(PDF)
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
15. oktober 2011
. Hentet 16. oktober 2011
.
- ^
Hayes, Matthew A. (2019). "Robert Kennedy and the Cuban Missile Crisis: A Reassertion of Robert Kennedy's Role as the President's 'Indispensable Partner' in the Successful Resolution of the Crisis".
History
(engelsk).
104
(361): 473-503.
doi
:
10.1111/1468-229X.12815
.
ISSN
1468-229X
.
- ^
Gaddis (2005):211
- ^
"Berlinmuren - fra start til fall | iEuropa"
. Arkiveret fra
originalen
7. oktober 2019
. Hentet 14. oktober 2020
.
- ^
"
"America's Stake in Vietnam" Speech by U.S. Senator John F. Kennedy, June 1, 1956"
. State Historical Society of Iowa. 25. januar 2019. Arkiveret fra
originalen
1. januar 2020
. Hentet 22. november 2019
.
- ^
"
"America's Stake In Vietnam" Speech, 1 June 1956"
. JFK Library
. Hentet 22. november 2019
.
- ^
"Brief Overview of Vietnam War"
. Swarthmore College Peace Collection. Arkiveret fra
originalen
3. august 2016
. Hentet 2. august 2016
.
- ^
"Vietnam War Allied Troop Levels 1960?73"
. The American War Library. Arkiveret fra
originalen
2. august 2016
. Hentet 2. august 2016
.
- ^
Gaddis (2005), s.103
- ^
Sorensen (bd. 2), (1965), s. 327
- ^
Kennedy (1969), s. 75
- ^
a
b
Jaikumar, Arjun (10. juli 2011).
"On taxes, let's be Kennedy Democrats. Or Eisenhower Republicans. Or Nixon Republicans"
.
Daily Kos
. Hentet 23. februar 2012
.
- ^
"Voter Education Project"
.
kingencyclopedia.stanford.edu
. 5. juli 2017
. Hentet 3. december 2019
.
- ^
"Kennedy, John Fitzgerald"
.
kingencyclopedia.stanford.edu
. 31. maj 2017
. Hentet 3. december 2019
.
- ^
Ippolito, Dennis (2004).
Why Budgets Matter: Budget Policy and American Politics
. Penn State Press. s. 173-175.
ISBN
978-0-271-02260-4
.
- ^
a
b
c
"BEA: Quarterly GDP figures by sector, 1953?1964"
. United States Department of Commerce, Bureau of Economic Analysis. Arkiveret fra
originalen
6. marts 2012
. Hentet 23. februar 2012
.
- ^
"Consumer and Gross Domestic Price Indices: 1913 to 2002"
(PDF)
. U.S. Census Bureau. 2003. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
11. maj 2005
. Hentet 23. februar 2012
.
- ^
"Statistical Abstract of the United States, 1964"
(PDF)
. U.S. Department of Commerce. juli 1964
. Hentet 28. marts 2010
.
- ^
"The Presidency: Smiting the Foe"
.
TIME
. 20. april 1962. Arkiveret fra
originalen
20. maj 2009
. Hentet 1. november 2020
.
- ^
wikisource ? Executive Order No. 10925
- ^
"U.S. Marshals Mark 50th Anniversary of the Integration of 'Ole Miss'
"
.
www.usmarshals.gov
. Arkiveret fra
originalen
23. maj 2020
. Hentet 30. oktober 2020
.
- ^
en:Executive Order 11063
- ^
Kennedy, John F.
"Civil Rights Address"
.
AmericanRhetoric.com
. Hentet 20. september 2007
.
- ^
Caesar, Ed (20. september 2009).
"
The Secret Life of Marilyn Monroe
by J Randy Taraborrelli"
.
The Sunday Times
. London
. Hentet 13. oktober 2009
.
- ^
Marie Tetzlaff (28. november 2008).
"Biografi om Inga Arvad er for pæn"
. Politiken.