The Hitchhiker's Guide to the Galaxy
(pa dansk oversat til
Handbog for vakse galakseblaffere
,
Turen gar til mælkevejen
,
Blafferens galakseguide
og
Den komplette guide til galaksen
), udtænkt af
Douglas Adams
, kom til verden som en komisk
radiodrama
-serie. Siden har historien gennemgaet tilstandsformerne romanserie,
tv-serie
og
computerspil
. Historien er senere blevet til en
spillefilm
der havde premiere i Danmark i
august
2005
.
Bøgerne kaldes "en
trilogi
i fem dele". Takket være bl.a. sin geospecifikke frihed (helt bogstaveligt) bliver serien dyrket verden over for sine bizarre situationer og sidehistorier, samt endnu mere bizarre figurer og fænomener som Babelfisken, Vogon-poesi, uendelig usandsynlighedskraft, flyvningens hemmelighed,
Slartibartfast
, den paranoide androide
Marvin
og "svaret pa det store spørgsmal om livet, universet og alt det der", anarki, ironi og de medfølgende politiske stikpiller.
Originaltitlen,
The Hitchhiker's Guide to the Galaxy
, ses ofte forkortet til "HHG", "HHGG", "HHGTTG" eller "H2G2". Grunden til miseren er nok ordet
Hitchhiker
. Det bliver ret konsekvent stavet forskelligt fra udgave til udgave af tilstandsformen
romanserie
. Man kan nævne "Hitch-Hiker's Guide", "Hitch Hiker's Guide" og "Hitchhiker's Guide". Adams skal efter sigende selv have foretrukket
Hitchhiker
.
Man bør være opmærksom pa, hvilken
Handbog for vakse galakseblaffere
der er tale om. For
Handbog for vakse galakseblaffere
kan nemlig være selve historien i tilstandsformen romanserie
eller
det første bind i samme romanserie
eller
leksikonet som spiller en sa afgørende rolle i romanserien, at den simpelthen har faet navn efter det. Desuden kan der være tale om radiohørespillet, tv-serien eller spillefilmen.
Radioseriens seks første afsnit (+ et syvende den jul) blev sendt i
1978
, og allerede i
1979
kom den første bog, som var baseret pa de første fire radioafsnit. I
1980
kom yderligere fem radioserieafsnit, og let omrokerede blev de til den anden bog. Herefter sluttede radioserien, og romanserien fortsatte ud af adskillige af sine egne spor. I
2004
og
2005
sendte
BBC
nye afsnit i serien baseret pa tredje, fjerde og femte bog i serien.
De to første bøger førte pa deres side en
tv-serie
i seks afsnit med sig, som gik i luften i
1981
. Serien har været genstand for en del versionering, men den seneste DVD-udgave hævdes at være den sidste og endelige version. I
1984
kom historien i en udgave som
interaktiv fiktion
, dvs. tekstbaseret computerspil.
Med den mediehistorie, som fortællingen har gennemgaet, har mere almindelig merchandising været uundgaelig. Saledes skulle det være muligt at købe et stort badehandklæde broderet med ordene: "... any man who can hitch the length and breadth of the galaxy and still know where his towel is is clearly a man to be reckoned with", som en reference til bøgerne.
Den femte bog,
Næsten ufarlig
, skulle have været afslutningen pa denne "til stadighed mere upræcist benævnte trilogi". Men da Douglas Adams døde i
2001
, var han i gang med at skrive endnu en bog, med arbejdstitlen
The Salmon of Doubt
, som han havde givet udtryk for, enten skulle være et bind mere i galakseblafferserien eller i hans anden serie om
Dirk Gently
. Efter Douglas Adams død blev en samling af historier og interviews udgivet med titlen "The Salmon of Doubt" (ikke oversat til dansk), og denne indeholder ogsa et antal kapitler fra den ufærdige bog, reddet fra Douglas Adams' computer. Disse kapitler er dog skrevet til Dirk Gently-serien.
Serien har ogsa ved flere lejligheder været opført som
teaterstykke
.
En filmatisering instrueret af
Garth Jennings
og baseret pa et manuskript af
Douglas Adams
, men viderebearbejdet af
Karey Kirkpatrick
efter Douglas Adams' død, havde premiere i
USA
26. april
2005
.
Bogen følger eventyret om
Arthur Dent
, en ganske almindelig jordbo fra
England
som bliver reddet af sin ven
Ford Prefect
, som kommer fra en lille planet et eller andet sted i nærheden af
Betelgeuse
, og som er researcher for den kendte bestseller
Handbog for vakse galakseblaffere
. I starten af historien bliver Jorden sprængt i luften af
Vogonerne
for at gøre plads til en intergalaktisk ekspresrute. Desværre for de to helte far de et lift pa en af Vogonernes skibe og bliver hurtigt smidt ud igen. De bliver imidlertid reddet af det utrolige skib Guldhjertet som er blevet stjalet af
Zaphod Beeblebrox
, Ford Prefects
halvfætter
og galaksens
præsident
. Skibet flyver pa en Uendelig Usandsynlighedskraft, sa man flyver derhen, hvor det er allermest usandsynligt at man ville flyve hen, hvilket er meget praktisk for Zaphod som lige nu flygter fra alskens rumpoliti. Pa skibet er ogsa resten af de vigtige personer:
Trillian
, en pige fra Jorden som Arthur engang mødte til en fest, og sa
Marvin
, den altid deprimerede robot.
Skibet fører besætningen til den sagnomspundne planet Magrathea, hjem for den nu kollapsede planetbyggeindustri, og her møder Arthur den ældre planetarkitekt Slartibartfast, som blandt andet har staet for at lave
fjordene
i
Norge
. Han fortæller Arthur, at en race hyperintelligente pandimensionale væsener for mange millioner ar siden byggede en computer kaldet
Dybest Set
som skulle finde svaret pa livet, universet og alt det der. Efter syv en halv millioner ar finder computeren ud af, at svaret pa spørgsmalet er
42
. Derefter blev der bygget en endnu større computer kaldet
Jorden
for at finde spørgsmalet pa svaret. Jorden blev drevet af de hyperintelligente pandimensionale væsener, som viser sig at være
mus
. 5 minutter før programmet for at finde spørgsmalet til svaret var fuldendt, blev jorden sprængt i luften af
vogonerne
. Musene er derfor meget ivrige efter at fa spørgsmalet, og de gider ikke at vente endnu 10 millioner ar, sa de haber, at ved at fa Arthurs hjerne kan se spørgsmalet i hjernebølgerne. Arthur nægter, og musene forsøger at tage den med magt. Heldigvis (for Arthur) lyder der en alarm, og hovedpersonerne formar at flygte inden musene tager hjernen. Dette var den første bog.
I den anden bog i serien,
Den sidste restaurant i universet
, bliver Guldhjertet fanget af vogonerne, som gerne vil have jordboerne dræbt, og de kan ikke flygte da skibscomputeren Eddie er optaget af at finde ud af hvordan man laver te. Derimod kommer Zaphods afdøde oldefar til undsætning og sender Zaphod ud pa den mission, han har glemt han skulle udføre. Det fører ham til
Handbog for vakse galakseblafferes
hovedkontor, hvor han møder Zarniwoop, endnu en researcher for handbogen, som ved hvor han skal finde den hemmelige hersker af galaksen, hvilket er hans mission. Derefter mødes holdet igen, og de tager til Milliways, Den sidste restaurant i universet. Her kan man sidde og spise imens man ser universets undergang. Angaende betaling for middagen skal man blot indsætte 5 øre pa en bankkonto i sin egen tid. Nar man sa rejser frem til restauranten har renters rente gjort, at man har penge nok. Trillian og Zaphod tager derefter til det sted hvor
universets
hersker skulle være: et lille faldefærdigt skur med en kat og en mand som ikke tager noget for givet ? hvem ved om alt det uden for huset findes, nar man ikke kan se det? Arthur og Ford bliver slynget tilbage i tiden og lander pa et stort skib, en slags
Noas Ark
, fyldt med 15 millioner frosne mellemklassemennesker (telefonhygiejnikere, reklamekonsulenter, frisører osv.), som deres egen planet ville af med, og kort tid efter lander disse nedfrosne mellemklassemennesker pa den forhistoriske jord. Det medfører ogsa, at programmet, Jorden oprindeligt var stillet til at udføre blev pavirket fordi den nye race udrydder de oprindelige hulemænd der levede pa den. Arthur og Ford skilles.
Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.
I forbindelse med publiceringen af spillefilmen, blev nye danske oversættelser af alle bøger og historier udgivet. De nye oversættelser er af Lasse Schmidt, Bjarne Skovlund, Michael Krefeld, Jan Pock-Steen, Mette Egerod og
Per Vadmand
.
- Blafferens galakseguide
, 2005 (orig.
The Hitchhiker's Guide to the Galaxy
, 1979)
- Restauranten for enden af universet
, 2005 (orig.
The Restaurant at the End of the Universe
, 1980)
- Livet, universet og det hele
, 2005 (orig.
Life, the Universe and Everything
, 1982)
- Farvel, og tak for alle fiskene
, 2005 (orig.
So Long, and Thanks For All the Fish
, 1985)
- Næsten ufarlig
, 2005 (orig.
Mostly Harmless
, 1992)
Andre historier baseret pa galakseblaffer-universet
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
- Unge Zaphod tager ingen chancer
, 2005 (orig.
Young Zaphod Plays it Safe
, 1986)
Helle Gilderdales oversættelser havde ikke helt de samme titler, og den femte bog var ikke udkommet endnu.
- Handbog for vakse galakse-blaffere
, 1985 (orig.
The Hitchhiker's Guide to the Galaxy
, 1979)
- Den sidste restaurant i universet
, 1986 (orig.
The Restaurant at the End of the Universe
, 1980)
- Livet, universet og alt det der
, 1987 (orig.
Life, the Universe and Everything
, 1982)
- Farvel ? og tak for fisk
, 1988 (orig.
So Long, and Thanks For All the Fish
, 1985)
I efteraret
1989
sendte
Danmarks Radios
P1
de seks første afsnit af radiospillet under titlen
Turen gar til mælkevejen
, oversat af
Jesper Klein
. De er nu tilgængelige pa DR's Bonanza-arkiv
[1]
.
|
---|
Bøger
| | |
---|
Andre medier
| |
---|
Personer
| |
---|
Relaterede artikler
| |
---|