Den Danske Frimurerorden
(
fork.
:
DDFO
, før
1972
benævnt
VIII Frimurerprovins
, ogsa kendt som
Frimurerordenen
og i folkemunde
Frimurerlogen
) er en dansk
forening
[5]
og
paraplyorganisation
for nogle
frimurerloger
i
Danmark
. Den Danske Frimurerorden blev stiftet
16. november
1858
.
[1]
[2]
Frimurerlogerne under Den Danske Frimurerorden er selvstændige foreninger.
Den Danske Frimurerorden har en løs historisk tilknytning til den første frimurerloge i Danmark (
St. Martin
), der blev stiftet
11. november
1743
og eksisterede frem til
9. januar
1767
.
Den ældste loge under Den Danske Frimurerorden (
Zorobabel og Frederik til det kronede Haab
) blev konstitueret
25. oktober
1745
og eksisterer stadig i dag.
Tre danske
konger
har været medlemmer af Den Danske Frimurerorden. Den Danske Frimurerorden mener, at flere forhold tyder pa, at
Frederik 5.
blev optaget i en frimurerloge
3. juni
1744
, men der findes ingen beviser herfor.
[6]
Derimod er det dokumenteret, at f.eks.
Christian 10.
var medlem, idet han viste det offentligt. Danmarks seneste konge,
Frederik 9.
, ønskede ikke at være medlem.
[1]
I dag er der ingen fra
kongehuset
, som har ønsket at være medlemmer.
[7]
Den Danske Frimurerorden har loger rundt om i landet i ca. 45 byer, bl.a.
København
,
Aarhus
,
Odense
og
Aalborg
.
[8]
Foreningens bygning kaldes Stamhuset og ligger pa
Blegdamsvej
i København.
Den Danske Frimurerorden havde ca. 8.000 medlemmer i
2013
.
[4]
Foreningerne
Det Danske Frimurerlaug
og
Johanneslogeforbundet
er tilsluttet Den Danske Frimurerorden, og de tre foreninger havde tilsammen ca. 9.300 medlemmer i
2013
og ca. 8.500 medlemmer i
2017
. Tidligere har de tre foreninger haft tilsammen over 10.300 medlemmer, men antallet af medlemmer er faldende.
Den Danske Frimurerorden er ikke
demokratisk
organiseret, idet foreningens organisation er
autokrati
("
enevælde
").
[9]
Den Danske Frimurerordens
formand
er
suveræn
i sin ledelse.
[10]
Foreningen har ingen
bestyrelse
, og der afholdes ikke
generalforsamlinger
.
[3]
Formanden vælges ikke pa demokratisk vis, men af et udvalg hvor medlemmerne hovedsagelig er udpeget af foreningens tidligere formænd.
Nogle
teologer
har kritiseret
frimureriet
i Den Danske Frimurerorden og kaldt det for
pseudo-religiøsitet
. Det er ogsa blevet kritiseret, at nogle
præster
har valgt at være medlemmer af Den Danske Frimurerorden.
[11]
Der er p.t. ingen
biskopper
,
provster
eller andre højtrangerende teologer, som har valgt at være medlemmer.
Organisation
Formand
Ved stiftelsen af foreningen ved navn VIII Frimurerprovins
16. november
1858
antog foreningens
formand
(højeste styrer) titlen
Viseste
Salomo
Vicarius
(
fork.
: VSV) i overensstemmelse med den daværende praksis i det sakaldte
svenske system
. I
1972
skiftede foreningen navn fra VIII Frimurerprovins til det nuværende navn, Den Danske Frimurerorden, og i den forbindelse skiftede foreningens formand i
1975
titel fra Viseste Salomo Vicarius til
Ordenens
Stormester
(
fork.
: OSM).
Den Danske Frimurerorden er ikke
demokratisk
organiseret, idet foreningens organisation er
autokrati
("
enevælde
").
[9]
Den Danske Frimurerordens formand er
suveræn
i sin ledelse.
[10]
Foreningen har ingen
bestyrelse
, og der afholdes ikke
generalforsamlinger
.
[3]
Formanden vælges ikke pa demokratisk vis, men af et udvalg kaldet
Det Store Rad
. Udvalgets medlemmer er hovedsagelig udpeget af foreningens tidligere formænd. Det er saledes fortrinsvis personer udpeget af de tidligere formænd, der vælger den nye formand.
Afdelinger
Den Danske Frimurerordens administration er inddelt i afdelinger, som foreningen kalder direktorier.
- Finansdirektoriet
har ansvar for forvaltningen af foreningens
indtægter
og formue samt tilsynet med føringer af
regnskaber
. Finansdirektoriet er i det hele taget ansvarlig for foreningens
økonomi
.
- Informationsdirektoriet
har til opgave at besvare spørgsmal og øvrige henvendelser fra
pressen
og at formidle information om foreningen til offentligheden. Under Informationsdirektoriet findes
Komiteen til Frimurerisk Oplysning
, der formidler frimurerisk oplysning til savel foreningens medlemmer som til offentligheden.
- Logedirektoriet
medvirker ved oprettelse af loger og fører tilsyn med, at loger overholder foreningens regler. I tilfælde af at foreningens forskrifter anses for overtradt, har Logedirektoriet i den forbindelse virke som retsinstans. Under Logedirektoriet findes
Visitationsudvalget
, der fører kontrol med logerne.
- Velfærdsdirektoriet
star for foreningens velgørende ydelser. Velfærdsdirektoriet administrerer foreningens
fonde
,
legater
og øvrige humanitære midler samt fører tilsyn med foreningens stiftelser.
Derudover findes bl.a.
Det Store Rad
, der vælger formanden, og
Det Højeste Rad
, der bistar formanden. Formanden har et sekretariat til at assistere sig. Alle skriftlige henvendelser til formanden foregar gennem sekretariatet. Endvidere har sekretariatet til opgave at sta for kontakten til udenlandske loger.
Tilknyttede paraplyorganisationer
Det Danske Frimurerlaug
og
Johanneslogeforbundet
er begge
foreninger
og
paraplyorganisationer
ligesom Den Danske Frimurerorden. De tre paraplyorganisationer fortolker
frimureriet
forskelligt.
- Den Danske Frimurerorden
er baseret pa et
kristent
grundlag og arbejder efter det sakaldte
svenske system
med 11 grader. For at blive medlem af Den Danske Frimurerorden skal man bl.a. opfylde kravene om at være mand, være
døbt
i den
kristne
tro og have et godt omdømme.
- Det Danske Frimurerlaug
arbejder efter det engelske emulations
ritual
med tre grader, og dets grundlag er
James Andersons
konstitution. Det Danske Frimurerlaug er tilsluttet Den Danske Frimurerorden.
- Johanneslogeforbundet
arbejder efter det schroderske ritual med tre grader, og antager mænd af
monoteistisk
religion
. Johanneslogeforbundet er tilsluttet Den Danske Frimurerorden.
Den Danske Frimurerorden er ikke en
religion
, men man kan ikke optages i foreningen uden at være døbt og kunne fremvise dabsattest. Det Danske Frimurerlag og Johanneslogeforbundet kræver ikke kristen bekendelse, men tro pa "et højeste væsen".
Formand dømt i byretten
I
2009
blev Den Danske Frimurerordens daværende formand (pensioneret skoleinspektør Hans Martin Jepsen) dømt i
Københavns Byret
for en handling, som han havde foretaget i sin egenskab af formand for foreningen. Formanden havde i
2006
blandet sig i et internt anliggende i den tilknyttede
paraplyorganisation
Det Danske Frimurerlaug
ved at ekskludere to medlemmer fra paraplyorganisationen. Byretten fastslog i dommen, at Den Danske Frimurerordens formand ikke har ret til at ekskludere medlemmer i andre paraplyorganisationer, selvom paraplyorganisationerne er tilsluttede Den Danske Frimurerorden. Interne anliggender har den pagældende paraplyorganisation ret til selv at styre internt. Den Danske Frimurerordens formand har ikke kompetence til at bestemme over de tilsluttede paraplyorganisationers interne anliggender.
[12]
[13]
[14]
Medlemsgrader
Frimurere har grader. I henhold til det sakaldte
svenske system
findes inden for Den Danske Frimurerorden 11 grader, der er inddelt i 3 skifter:
[15]
[16]
[17]
[18]
[19]
- Første skifte (Sankt Johannesloger (opkaldt efter
Johannes Døberen
)) omfatter graderne 1., 2. og 3.
- Andet skifte (Sankt Andreasloger (opkaldt efter
apostlen Andreas
)) omfatter graderne 4., 5. og 6.
- Tredje skifte (Kapitelloger) omfatter graderne 7., 8., 9., 10. og 11.
De religiøse træk i første og andet skifte er hentet fra
Det Gamle Testamente
, og temaet i skifterne er opførelsen af
Salomos Tempel
. I tredje skifte er de religiøse træk taget fra
Det Nye Testamente
, og temaerne i skiftet er
tempelridderne
og
Jesus
.
Skifte og loge
|
Grad
|
Omtale og tiltaleform
|
Ord
|
Løsen
|
Første skifte
Sankt Johannesloge
|
1. grad (I)
|
Flittige Sankt Johannes Lærlinge
|
Jakin
|
Tubalkain
|
2. grad (II)
|
Nidkære Sankt Johannes Medbrødre
|
Boas
|
Gibolet/Shiboleth
|
3. grad (III)
|
Værdige Sankt Johannes Mestre
|
Mac Benac
|
Giblim
|
Andet skifte
Sankt Andreasloge
|
4. grad (IV)
|
Højværdige Skotske Sankt Andreas Lærlingemedbrødre
|
Adonai
|
Sedekia/Zedekiah
og
Nehemia
|
5. grad (V)
|
Højværdige Skotske Sankt Andreas Lærlingemedbrødre
|
Adonai
|
Sedekia/Zedekiah
og
Nehemia
|
6. grad (VI)
|
Lysende Skotske Sankt Andreas Mestre
|
Jehova
|
Gabaon
|
Tredje skifte
Kapitelloge
|
7. grad (VII)
|
Højt lysende Stewardbrødre
|
Croizat
|
Sion
|
8. grad (VIII)
|
Højst lysende Salomons Betroede Brødre
|
Tace
Templier croise
|
Cabbalista
|
9. grad (IX)
|
Oplyste Sankt Johanneslogens Betroede Brødre
|
Rabbi
, ubi habitas?
|
Venite visum
|
10. grad (X)
|
Højt oplyste Sankt Andreaslogens Betroede Brødre, Riddere af Purpurbandet
|
Beaujeu
Venit vindex templi
Jehova
|
Initiatatus/Initiatus
Et (regit) regnabit in
Sion
|
11. grad (XI)
|
Højst oplyste Riddere og Kommandører med det røde Kors
|
Frimurernes tolkninger af nogle ord og løsener i ovenstaende skema:
- Jakin: "
Gud
har skabt mig"
- Boas: "Min styrke i Gud"
- Mac Benac: "
Kroppen
er allerede gaet i
forradnelse
" og "kødet skiller sig fra benene"
- Gabaon: "Det hellige forbund"
- Croizat: "
Korset
"
- Sion
: "Det nye
Jerusalem
"
- Rabbi
, ubi habitas?: "Mester, hvor har du dit herberg/bo?"
- Venite visum: "Kom og se"
Optagelsesritualer
Bøgerne
Frimureri ? Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse
[18]
fra
1994
af professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad og
Frimurernes hemmeligheter ? Fortalt fra innsiden
[19]
fra
2009
af tidligere frimurer Roger Karsten Aase indeholder grundige beskrivelser af de forskellige graders optagelsesritualer, der anvendes inden for det sakaldte
svenske system
og dermed i frimurerlogerne under Den Danske Frimurerorden.
1. grad ? Sankt Johannes Lærlinge
Optagelsesritualet i 1. grad indeholder nogle spørgsmal til den person, der søger optagelse. Spørgsmalene er en prøvelse af personen. Spørgsmalene stilles og besvares mundtligt, og personen, der søger optagelse, har bind for øjnene. Nogle af spørgsmalene har karakter af
trick-spørgsmal
og ledende spørgsmal. Ifølge de to ovennævnte bøger (
Frimureri ? Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse
og
Frimurernes hemmeligheter ? Fortalt fra innsiden
) er prøvelsens mest centrale spørgsmal og korrekte svar følgende:
- "Vil De forpligte Dem til at antage vores religion her i frimurerlogen og frafalde Deres egen?"
- Det korrekte svar er "nej", idet man skal vise, at man er standhaftig og ikke er villig til at ga pa kompromis med sin egen religion.
- "Vil De forpligte Dem til, i den almindelige verden, at vidne, tale og stemme i overensstemmelse med frimurerlogens bud og befalinger, selvom disse stundom ikke alene skulle stride mod Deres opfattelse, men ogsa stride mod Deres overbevisning og samvittighed?"
- Det korrekte svar er "nej", idet man skal vise, at man er samvittighedsfuld mod sine egne livsværdier og ikke villig til at "sælge" sin stemme eller afgive falsk vidneforklaring.
- "Det er netop blevet meddelt os her i frimurerlogen, at en enke her i nærheden med tre sma børn pa ni, syv og fem ar alle lider nød og trænger til hjælp, fordi hun er alvorligt syg. Vi har her i frimurerlogen indsamlet en sum penge til støtte og trøst. Men ingen af os kan nu bringe enken denne hjælp. Vil De, min Herre, patage Dem den ulejlighed at bringe pengesummen til enken?"
- Det korrekte svar er "ja", idet man skal vise, at man er villig til at hjælpe personer, som er i nød.
- "Vi i frimurerlogen ønsker da, at de vil være sa god at gøre det enten i aften eller i morgen. Hvornar vil De gøre det?"
- Det korrekte svar er "i aften", fordi man skal vise, at man ikke udsætter at hjælpe nødlidende til et senere tidspunkt som f.eks. i morgen.
Derefter slutter logens sakaldte Ordførende Mester med at sige
"Min Herre, alt hvad vi indtil nu har forlangt af Dem har ikke været andet end en prøvelse for at lære Deres hjerte og tænkemade at kende"
, og man bliver herefter optaget til frimurer.
Man far titlen "Sankt Johannes Lærling" og tiltales "Flittig Sankt Johannes Lærling". Gradens ord er "Jakin", og gradens løsen er "
Tubalkain
".
Læs yderligere beskrivelse af ritualet i 1. grad og af ritualerne i de øvrige grader i bøgerne nævnt i afsnittet
Litteratur
(se under "Bøger med beskrivelse af gradernes optagelsesritualer") og pa internetsiderne nævnt i afsnittet
Eksterne henvisninger
(se under "Optagelsesritualer").
3. grad ? Sankt Johannes Mestre
Ifølge de to ovennævnte bøger (
Frimureri ? Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse
og
Frimurernes hemmeligheter ? Fortalt fra innsiden
) bygger optagelsesritualet i 3. grad pa en fri fortolkning af
Det Gamle Testamentes
beretning om drabet pa
Salomos
bygmester,
Adoniram
/
Hiram Abiff
, under opførelsen af
Salomos Tempel
. Personen, som skal optages i graden, gennemgar en symbolsk
død
og
genfødsel
/
opstandelse
.
Lokalet, hvori ritualet udspilles, er meget mørkt med sorte vægge, sort loft, sort gulv og ingen vinduer. Belysningen i lokalet er svag og kommer fra
stearinlys
. I lokalet er et
alter
, hvorpa
Bibelen
ligger opslaet ved siden af et
menneske
-
kranium
. I lokalet er der flere menneske-kranier og en
ligkiste
. Alle personer i lokalet er klædt i sort og bærer sort kappe.
Under ritualet i 3. grad bliver man præsenteret for 12
obelisker
med skriftsteder fra
Det Gamle Testamente
og
de apokryfe skrifter
. Pa obeliskerne star følgende:
- "Et menneske, født af en kvinde, lever en stakket tid og mættes af uro. Han gar op som et blomster og henvisner; han flyr som en skygge og bestar ikke."
(fra
Jobs Bog
14, v. 1-2).
- "Støv er du, og til støv skal du vende tilbage."
(fra
Første Mosebog
3, v. 19).
- "Alle gar til et sted, og alle kommer af støvet, og alle gar til støvet."
(fra
Prædikerens Bog
3, v. 20).
- "At tælle vore dage, lær du os det, at vi bekommer visdom i hjertet."
(fra
Salmernes Bog
90, v. 12).
- "Hvo, som frygter
Herren
, gar Hans rette vej; hvo Ham foragter, viger fra Hans veje."
(fra
Ordsprogenes Bog
14, v. 2).
- "At frygte
Jehova
er visdoms begyndelse, og kundskab om den Hellige er forstand."
(fra
Ordsprogenes Bog
9, v. 10).
- "
Herrens
omgang er med dem, som frygter Ham, og Hans pagt er med dem, for at Han kan lære dem at kende den."
(fra
Salmernes Bog
25, v. 14).
- "
Herrens
frygt er visdoms lære, og ydmyghed far foran æren."
(fra
Ordsprogenes Bog
15, v. 33).
- "Jeg ved, at min
Frelse
lever, og Han skal herefter opvække mig af jorden."
(fra
Jobs Bog
19, v. 25).
- "
Gud
er os en
Gud
til
frelse
, og hos
Gud
Herren
er der udgang fra døden."
(fra
Salmernes Bog
68, v. 21).
- "Og pa deres besøgelsestid skulle de lyse og fare frem som gnister i stra."
(fra
Visdommens Bog
3, v. 7).
- "Men de retfærdige skulle leve evindelig, og
Herren
er deres løn."
(fra
Visdommens Bog
5, v. 15).
I midten af lokalet star en
ligkiste
. Personen, som skal optages i graden, bliver lagt i ligkisten, og mens der spilles noget begravelsesmusik pa et
orgel
, bæres personen i ligkisten ind i et tilstødende lokale, der kaldes et gravkammer. Her hives personen op af ligkisten, og frimurerne betegner dette som en
genfødsel
og
opstandelse
.
Personen far titlen "Sankt Johannes Mester" og tiltales "Værdig Sankt Johannes Mester". Gradens ord er "Mac Benac", og gradens løsen er "Giblim". Derudover far man i graden kendskab til et nødrab, der lyder "Mig til hjælp, enkens søn af
Naftali
".
Læs yderligere beskrivelse af ritualet i 3. grad og af ritualerne i de øvrige grader i bøgerne nævnt i afsnittet
Litteratur
(se under "Bøger med beskrivelse af gradernes optagelsesritualer") og pa internetsiderne nævnt i afsnittet
Eksterne henvisninger
(se under "Optagelsesritualer").
Retssag i 1982
Dokumentarist
Poul Martinsen
arbejdede i
1975
pa en
dokumentarfilm
ved navn
Det hemmelige Danmark
, der skulle vises pa
DR
, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i avisen
Politiken
. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et
fogedforbud
24. juli
1975
, da man mente, at ritualerne hørte under private forhold og derfor var beskyttede mod offentliggørelse. Den Danske Frimurerorden var bl.a. utilfreds med, at rekonstruktionen af ritualerne blev vist i sammenhæng med en drengeklub og en primitiv høvdingeklan. Den
3. juni
1982
stadfæstede
Højesteret
med stemmerne 7-2 fogedforbuddet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres.
[20]
[21]
[22]
Jurist
Oluf Jørgensen
skrev i bogen
Det handler om ytringsfrihed ? Mediejura
fra
2004
og
2007
, at dommen
"... har kun historisk interesse. Kriterier og ritualer, der skal opfyldes for at blive medlem af en organisation, har samfundsmæssig interesse. Derfor er et forbud mod offentliggørelse i strid med de grundlæggende principper om
ytringsfrihed
(
emk
art. 10)."
[23]
[24]
Det forklares i bogen, at samfundets udvikling
"... har betydet, at grænsen mellem samfundslivet og privatlivet er rykket. Samfundslivet og dermed ytringsfriheden har faet mere plads.
Menneskeretskonventionens
artikel 10 betyder, at beskyttelsen af privatlivet i dag ikke omfatter forhold, der har samfundsmæssig betydning..."
[24]
[25]
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
har skrevet pa sin hjemmeside, at
"Denne dom har kun historisk interesse. Et forbud mod at offentliggøre optagelsesceremonier er utænkeligt idag."
[21]
[22]
Efter dommen blev afsagt i
1982
, er der sidenhen udgivet litteratur med grundige beskrivelser af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer i de forskellige grader, bl.a. bøgerne
Frimureri ? Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse
[18]
af professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad i
1994
og
Frimurernes hemmeligheter ? Fortalt fra innsiden
[19]
af tidligere frimurer Roger Karsten Aase i
2009
.
I forbindelse med udgivelsen af Dag Sverre Mogstads bog i
1994
gik Den Danske Frimurerorden til
Danmarks domstole
og krævede, at bogen blev forbudt i Danmark. Domstolene gav ikke frimurerne medhold i kravet, og bogen blev udgivet i Danmark.
[26]
Medlemmer
Den Danske Frimurerorden havde ca. 8.000 medlemmer i
2013
.
[4]
Foreningerne
Det Danske Frimurerlaug
og
Johanneslogeforbundet
er tilsluttet Den Danske Frimurerorden, og de tre foreninger havde tilsammen ca. 9.300 medlemmer i
2013
og ca. 8.500 medlemmer i
2017
. Tidligere har de tre foreninger haft tilsammen over 10.300 medlemmer, men antallet af medlemmer er faldende.
Medlemskab af Den Danske Frimurerorden er ikke længere forbeholdt en bestemt
samfundsklasse
eller
elite
, til gengæld er det kun mænd, der kan optages. Tidligere tiltrak Den Danske Frimurerorden en række betydningsfulde og kendte mænd. I dag kan mænd fra alle samfundsklasser blive medlem.
Tre danske
konger
og en dansk
prins
har været formænd (højeste styrere) for Den Danske Frimurerorden:
[27]
[28]
Den Danske Frimurerorden medregner
Christian 8.
som formand for Den Danske Frimurerorden
1836
-
1848
. Idet Den Danske Frimurerorden først blev stiftet
16. november
1858
,
[1]
[2]
kan Christian 8. nødvendigvis ikke have været formand for Den Danske Frimurerorden.
Danmarks seneste konge,
Frederik 9.
, ønskede ikke at være medlem af Den Danske Frimurerorden.
[1]
I dag er der ingen fra
kongehuset
, som har ønsket at være medlemmer.
[7]
Selvom det er over 70 ar siden, at en dansk konge var medlem af Den Danske Frimurerorden, gør foreningen hyppigt offentligheden opmærksom pa, at nogle konger var medlemmer, bl.a. pa foreningens hjemmeside,
[29]
[30]
i opslag pa
Facebook
[31]
[32]
og i forbindelse med kontakt til
pressen
.
[7]
[33]
Den Danske Frimurerorden udgav i
1992
bogen
I Guld og Himmelblat ? Frimureriet i Danmark gennem 250 ar, 1743-1993
, der indeholder en liste pa 14 sider med over 150 navne pa kendte frimurere.
[34]
Derudover udgiver Den Danske Frimurerorden løbende en
matrikel
, der rummer en oversigt over samtlige medlemmer. Matriklen sælges af Den Danske Frimurerorden og er endvidere tilgængelig pa nogle af landets biblioteker.
[35]
[36]
[37]
Blandt nuværende og tidligere medlemmer kan nævnes følgende mænd:
[28]
[34]
[38]
Vaben og valgsprog
I 1975 skrev frimurer Ejnar Hess Thaysen, at Den Danske Frimurerordens
"...
vaben
har aldrig været udført
heraldisk
korrekt. Efter min tiltrædelse som Heraldicus Magnus har jeg haft lejlighed til at studere de forskellige udførelser, der alle var mere eller mindre forkerte."
[41]
Endvidere skrev han, at Den Danske Frimurerordens brug af en
kongekrone
pa vabenet var forkert, og at det skulle være en
hertugkrone
, fordi der i sin tid var givet tilladelse til brug af en hertugkrone og ikke en kongekrone. Den Danske Frimurerordens mangearige brug af en kongekrone var saledes ulovlig. Af et responsum af jurist Paul Warming fremgar det, at der ogsa er fejl i den
blasonering
, hvori vabenet blev fastslaet i
1858
. Pa baggrund af Ejnar Hess Thaysens arbejde havde Den Danske Frimurerorden faet tegnet et nyt vaben i
1974
.
[41]
I
2010'erne
ændrede Den Danske Frimurerorden igen i gengivelsen af sit vaben, fordi der var fundet en fejl. Vabentegningen fra
1974
indeholdt fejlagtigt et mantovakors, hvilket rettelig skulle være et georgskors (ogsa kaldet
Sankt Georgs
-kors). Georgskorset er et velkendt symbol inden for det sakaldte
svenske system
.
Foreningens nuværende vabentegning fra
2010'erne
, der er baseret pa vabentegningen fra
1974
, kan ses pa
den engelsksprogede Wikipedia
.
Vabenet og valgsproget (
devisen
) blev fastslaet i en erklæring af
16. november
1858
i forbindelse med foreningens stiftelse:
[42]
|
Skjoldet
er tværdelt, det øverste felt er sølv med et rødt tempel
kors
, det nederste felt er blat med en aben, gylden hjelm lagt pa en ligeledes gylden skratstillet
lanse
, og derunder er der et sølv band med seks karakterer. Selve skjoldet og dets felter er omgivet af en guld kant, og endelig omgives det af en bla baggrund og er omkranset af gyldent løvværk og kviste fra den øverste del og pa hver side. Over skjoldet er der en aben, guldkantet sølv hjelm med en sølv kæde om halsen, og oven pa hjelmen rager en gylden hertugkrone op. Nedenunder star der pa et sølv band med guld bogstaver:
"ULTOREM ULCISCITUR ULTOR"
[42]
|
|
Erklæring hvorved Tempelordenens VIII Provins oprettes pa ny, artikel VI
|
"ULTOREM ULCISCITUR ULTOR" er et valgsprog (
devise
), som Den Danske Frimurerorden har kopieret fra andre.
[43]
Valgsproget er
latin
, og Den Danske Frimurerorden oversætter og tolker det som "Hævneren hævner hævneren" (med henvisning til en formulering i
Det Nye Testamente
:
"'Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,' siger
Herren
."
i
Romerbrevet
12, v. 19).
[44]
Overtrædelse af straffeloven
I
2008
sendte
Rigsarkivet
et brev til Den Danske Frimurerorden, fordi Rigsarkivet i
2007
var blevet gjort opmærksom op, at logerne, der hørte under Den Danske Frimurerorden, benyttede afbildninger af den danske stats
kongekrone
, der er et beskyttet statsligt kendetegn. Afbildningerne blev bl.a. brugt pa logernes
vabenskjolde
. Rigsarkivet, der i henhold til
arkivlovens
§ 5 behandler forhold om misbrug af statslige kendetegn, forklarede Den Danske Frimurerorden, at
foreninger
(som f.eks. loger) i sine
logoer
og
vabenskjolde
ikke ma bruge afbildninger af statslige kendetegn uden at have en retsgyldig grund hertil. Den Danske Frimurerordens og logernes brug af afbildninger af Danmarks kongekrone var ulovlig, da det var i strid med
straffelovens
§ 132.
[45]
Rigsarkivet vejledte Den Danske Frimurerorden om, at Den Danske Frimurerorden og de tilknyttede loger lovligt kunne bruge en afbildning af en
hertugkrone
, men ikke en
kongekrone
i samme stil som den de statslige myndigheder i Danmark bruger. Afbildningen af en hertugkrone har tre synlige bøjler, hvorimod afbildningen af en kongekrone har fem synlige bøjler. En hertugkrone rangerer lavere end en kongekrone.
[45]
Den Danske Frimurerorden besvarede Rigsarkivets henvendelse ved at invitere
rigsarkivaren
til en rundvisning i foreningens bygning (kaldet Stamhuset).
[46]
Den danske stats heraldiske konsulent, der pa vegne af staten varetager sager om misbrug af statslige kendetegn sasom den danske stats kongekrone, anbefalede rigsarkivaren ikke at tage imod frimurernes invitation. Statens heraldiske konsulent skrev til rigsarkivaren og gav følgende beskrivelse af invitationen:
"Det er et temmelig naivt forsøg pa at overtale Dig til at acceptere fortsat misbrug af kongekronen."
[47]
Rigsarkivaren svarede Den Danske Frimurerorden, at Rigsarkivet anbefaler, at Den Danske Frimurerorden meget snart stopper sin ulovlige brug af afbildninger af statens kongekrone, og at han gerne ville aflægge et besøg i frimurernes bygning, men først nar frimurernes overtrædelse af straffeloven ville være stoppet.
[48]
Efter Rigsarkivet og Den Danske Frimurerorden havde sendt breve til hinanden gennem ca. to ar, og efter Den Danske Frimurerordens formand havde været til møde i Rigsarkivet, skrev statens heraldiske konsulent i et notat i 2011, at Den Danske Frimurerorden nu har tilkendegivet at ville efterkomme Rigsarkivets pabud om ikke at bruge afbildninger af statens kongekrone.
[45]
Logebygninger
Logerne under Den Danske Frimurerorden har logebygninger rundt om i landet i ca. 45 byer, bl.a.
København
,
Aarhus
,
Odense
og
Aalborg
.
[8]
København
Den Danske Frimurerordens bygning kaldes Stamhuset og ligger pa
Blegdamsvej
i
København
. Bygningen er tegnet af en
frimurer
,
arkitekt
Holger Rasmussen
, idet frimurerne ikke ønskede at oplyse vilkar og krav til bygningens indhold til udenforstaende. Byggeriet blev pabegyndt i
1923
og stod færdigt i
1927
og er opført pa en 5.262 kvadratmeter stor grund, der er udstykket fra
Fælledparken
.
[50]
Grundstenen
er nedlagt af
Christian 10.
, der var frimurer. Bygningen er pa 13.515 kvadratmeter, indeholder ca. 335 rum, hæver sig 20 meter over gadeniveau i 3 etager og har derudover en kælder i to etager, der gar 7 meter i jorden. De to søjler pa facaden er 16 meter høje og vejer hver 72
tons
. Ydermurene er dobbelte hule mure, og brudstyrken pa murene er over 250 kg pr. kvadratcentimeter styrke. Udvendigt er bygningen pudset med
bornholmsk
grus i hydraulisk
kalk
, der giver en varm rødlig farve. Facaden har
granitsokkel
og er symmetrisk med markeret midterparti i form af bl.a. de to store dekorative søjler. Hoveddøren er beklædt med
bronze
. Under den sidste del af
besættelsen
blev bygningen besat og anvendt som hovedkvarter af
Schalburgkorpset
. Efter
2. verdenskrig
blev til venstre for hovedindgangen opsat en mindeplade over en gruppe modstandsfolk fra
den danske modstandsbevægelse
. Den side af bygningen, der vender mod Fælledparken, har
terrasse
med barok
balustrade
. Vinduerne mod Blegdamsvej og mod Fælledparken er i stort format, hvorimod vinduerne i sidefløjene er sma.
[51]
Omkring
2008
besluttede Den Danske Frimurerorden at foretage en renovering af bygningen.
[52]
Projekteringsarbejdet begyndte i
november
2011
, og arbejdet stod færdigt i
november
2012
. Renoveringen kostede ca. 28,6 millioner kroner.
[53]
Renoveringen blev finansieret ved, at Den Danske Frimurerorden optog et lan pa 29 millioner kroner.
[54]
Den Danske Frimurerorden har tidligere haft til huse i
Klerkegade
(
1868
-
1927
) og tidligere i
Kronprinsensgade
(
1805
-
1868
). Bygningen i Klerkegade blev rejst
1867
-
1868
i en
klassicistisk
stil efter tegninger af
Vilhelm Tvede
; dog blev interiøret færdiggjort af
J.H. Nebelong
.
[55]
Bygningen i Klerkegade blev opført i røde mursten i tre etager med
midtrisalit
.
Aarhus
Logebygningen i Christiansgade i
Aarhus
er tegnet af arkitekt og frimurer
Eggert Achen
og opført
1907
-
1908
. Den blev indviet
21. oktober
1908
af
Frederik 8.
, som var frimurer. Bygningen er i
nyklassicistisk
stil med sortglaseret
tegltag
og hvidpudsede mure, der er udsmykket med
forgyldte
symboler. Den er pa ca. 2.000 kvadratmeter.
1994
-
1995
blev bygningen renoveret bade udvendigt og indvendigt og modtog i den forbindelse et diplom fra
Aarhus Kommune
for at
"... bidrage til højnelsen af byens bygningsmæssige værdier gennem en særlig indsats."
[56]
Odense
Logebygningen i
Albanigade
i
Odense
er tegnet af arkitekt og frimurer
Carl Lendorf
og indviet
5. april
1870
pa en grund pa 11.000 kvadratmeter. Frimurerne har ændret bygningen flere gange i form af tilbygninger, ombygninger og renoveringer. Den første tilbygning blev foretaget i
1874
, i
1881
opførtes yderligere en tilbygning, i
1931
blev foretaget en ombygning, i
1965
opførtes en tilbygning med bl.a. kontorer samt et bibliotek, og i
2003
blev der foretaget en gennemgribende ombygning og endnu en tilbygning. Bygningens etageareal er i dag pa 3.615 kvadratmeter.
[57]
Aalborg
Logebygningen i Saxogade i
Aalborg
blev indviet i
1931
og har et etageareal pa over 2.600 kvadratmeter. Den har gennem arene været ombygget flere gange. Under
besættelsen
af Danmark under
2. verdenskrig
led bygningen stor skade. Besættelsesmagten beslaglagde ejendommen, men stort set alt inventar var forinden sikret.
[58]
I logebygningen findes et museum med en betydelig samling frimureriske genstande. I bygningens hall er et maleri med
Kain og Abel
fra
1896
af kunstner og frimurer
H.A. Brendekilde
, der har været udlant til
kunstmuseer
i
København
,
Odense
,
Aalborg
og
Hamburg
.
[59]
Arkivalier
Den Danske Frimurerorden rader over store mængder
arkivalier
. Disse er systematiseret i et
arkiv
,
biblioteker
og
museer
.
Arkiv
Den Danske Frimurerordens
arkiv
findes i foreningens bygning (kaldet Stamhuset), der ligger i København. Arkivet udspringer af
Carl af Hessens
samling af frimurerisk litteratur. Arkivet blev grundlagt i
1853
med ca. 150.000 dokumenter og indeholder i dag over 170.000 dokumenter. Arkivet indeholder ogsa Carl af Hessens personlige papirer, der er skrevet pa
gotisk
tysk. Endvidere findes bl.a. musikarkivalier med sangtekster og noder, protokoller, vabenbreve samt skjoldforslag dateret tilbage til
1852
.
Som et konkret eksempel pa, hvad arkivet indeholder, kan nævnes et velbevaret eksemplar af en handskrevet
helgenkalender
fra
1300-tallet
.
Arkivet er i sagens natur ikke tilgængeligt for offentligheden, men Den Danske Frimurerorden er villig til at afgive oplysninger, nar diskretionshensyn ikke forbyder det.
[60]
Biblioteker
De fleste af logebygningerne under Den Danske Frimurerorden indeholder et
bibliotek
med
frimurerisk
litteratur
. Det største af foreningens biblioteker er i foreningens bygning i København. Biblioteket har en bogsamling pa over 20.000 bøger og derudover 10.000 artikler samt andet materiale. I logernes biblioteker findes ogsa litteratur om de personer, der gennem tiden har forsøgt at svindle sig ind i frimureriske kredse, f.eks.
italieneren
Giuseppe Balsamo
(optradte ogsa under navnet "Alessandro Cagliostro").
I biblioteket i foreningens bygning findes bl.a.
Johann Reuchlins
De Arte Cabalistica
fra
1506
, et velbevaret eksemplar i
pergament
af
Apocalypsis Spiritus Secreti
fra
1574
fra
Prag
og
Hermes' Smaragdtavle
i
Geheime Figuren Der Rosenkreuzer
fra
1785
-
1788
fra
Altona
.
Bibliotekerne er i sagens natur ikke tilgængelige for offentligheden, men Den Danske Frimurerorden og logerne er villige til at afgive oplysninger, nar diskretionshensyn ikke forbyder det.
[60]
Museer
I de større logebygninger under Den Danske Frimurerorden er
museer
med
frimureriske
genstande, bl.a. i logebygningerne i
København
,
Aarhus
,
Odense
og
Aalborg
. Ved kongelig resolution af
10. november
1905
oprettede man pa foranledning af foreningens daværende formand,
Frederik 8.
, det første museum.
Det største af foreningens museer er i foreningens bygning i København. Dette museum har i dag ca. 12.000 registrerede genstande, bl.a. fra afdøde frimurere:
Frederik 7.s
frimurer
ring
,
Christian 10.s
frimurer
sværd
,
indsamlingsbøsse
dekoreret af
C.W. Eckersberg
og et
patent
i cifferskrift for
Karl Gotthelf von Hund
. Derudover findes
glas
,
sølvtøj
, frimureriske beklædningsgenstande,
porcelæn
og
fajance
,
møbler
, certifikater og diplomer,
malerier
samt kuriosa. Endvidere har museet ca. 5.000 logemærker og frimureriske
mønter
samt
medaljer
.
Den Danske Frimurerordens museer er i sagens natur ikke tilgængelige for offentligheden, men foreningen er villig til at udlane effekter, safremt lantagers sikkerhedsmæssige foranstaltninger vurderes tilstrækkelige, og diskretionshensyn ikke forbyder det. Nogle danske og udenlandske offentligt tilgængelige museer har haft lant effekter til særudstillinger, bl.a.
Det Nationalhistoriske Museum pa Frederiksborg Slot
og
Koldinghus
(i forbindelse med Danmarks største Meissen
porcelæns
-udstilling) samt
Nivaagaards Malerisamling
(ved særudstillingen af
malerier
af
J.V. Gertner
, som var frimurer).
Formænd
Den Danske Frimurerorden medregner
Christian Conrad Danneskiold-Laurvig
,
Karl Gotthelf von Hund
,
Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbuttel
,
Carl af Hessen
og
Christian 8.
som formænd (højeste styrere) for Den Danske Frimurerorden
1749
-
1848
. Idet Den Danske Frimurerorden først blev stiftet
16. november
1858
,
[1]
[2]
kan disse fem personer nødvendigvis ikke have været formænd for Den Danske Frimurerorden.
Loger
Nedenfor findes en fortegnelse over nuværende
loger
under Den Danske Frimurerorden.
[8]
Logerne er selvstændige
foreninger
.
Se ogsa
Litteratur
Bøger med beskrivelse af gradernes optagelsesritualer
- Professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad:
Frimureri ? Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse
Arkiveret
16. juni 2018 hos
Wayback Machine
, Universitetsforlaget, 1994,
ISBN
82-00-03984-6
.
- Tidligere frimurer Roger Karsten Aase:
Frimurernes hemmeligheter ? Fortalt fra innsiden
Arkiveret
18. april 2018 hos
Wayback Machine
(indbundet), Kagge Forlag, 2009,
ISBN
978-82-489-0852-4
.
- Tidligere frimurer Roger Karsten Aase:
Frimurernes hemmeligheter ? Fortalt fra innsiden
Arkiveret
18. april 2018 hos
Wayback Machine
(hæftet), Kagge Forlag, 2010,
ISBN
978-82-489-0967-5
.
- Tidligere frimurer Arvid Ystad:
Frimurerne i vikingtiden
Arkiveret
26. september 2020 hos
Wayback Machine
, Pax Forlag, 2016,
ISBN
978-82-530-3843-8
.
Bøger udgivet af Den Danske Frimurerorden
- Jørgen Kjeldsen (red.):
I Guld og Himmelblat ? Frimureriet i Danmark gennem 250 ar, 1743-1993
Arkiveret
21. juni 2018 hos
Wayback Machine
, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 1992,
ISBN
87-17-06379-5
.
- Den Danske Frimurerordens fundamentalkonstitution ? Første bog, almindelig del
(foreningens vedtægter), Den Danske Frimurerorden, 1. udgave af 1874, 2. udgave af 1972, 3. udgave af 1988, 4. udgave af 1993.
- Matrikel for Den Danske Frimurerorden 2017-2018
(oversigt over samtlige medlemmer og loger), Den Danske Frimurerorden, 2017.
Kilder
- ^
a
b
c
d
e
f
Jørgen Kjeldsen (red.):
I Guld og Himmelblat ? Frimureriet i Danmark gennem 250 ar, 1743-1993
, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 1992,
ISBN
87-17-06379-5
.
- ^
a
b
c
d
Declaratio qva denuo instituitur VIIIa Provincia Ordinis Templariorum
(dansk: Erklæring hvorved Tempelordenens VIII Provins oprettes pa ny) af 16. november 1858.
- ^
a
b
c
d
Indefra med Anders Agger
, DR2, 26. november 2018.
- ^
a
b
c
Den Danske Frimurerorden
,
Den Store Danske
, Gyldendal.
- ^
a
b
Den Danske Frimurerorden
Arkiveret
19. april 2018 hos
Wayback Machine
, CVR / Det Centrale Virksomhedsregister.
- ^
Jørgen Kjeldsen (red.):
I Guld og Himmelblat ? Frimureriet i Danmark gennem 250 ar, 1743-1993
, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 2. oplag, 1993, s. 102-103,
ISBN
87-17-06379-5
.
- ^
a
b
c
Frimurerlogen savner medlemmer fra kongehuset
Arkiveret
18. juni 2018 hos
Wayback Machine
,
Jyllands-Posten
, 24. juni 2017.
- ^
a
b
c
Loge-oversigt
Arkiveret
5. december 2020 hos
Wayback Machine
, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
- ^
a
b
Helle Torpegaard:
Overlæge bliver stormester for 9.500 frimurere
Arkiveret
24. juni 2018 hos
Wayback Machine
,
Dagens Medicin
, 3. juni 2013.
- ^
a
b
Trine Munk-Petersen:
Mystikkens stormester
Arkiveret
24. juni 2018 hos
Wayback Machine
,
Berlingske
, 27. og 28. august 2005.
- ^
Anne Korsholm:
Frimureri er forbudt for katolikker
Arkiveret
15. august 2020 hos
Wayback Machine
,
Kristeligt Dagblad
, 3. september 2003.
- ^
Chef for frimurere dømt i byretten
Arkiveret
23. juni 2018 hos
Wayback Machine
,
B.T.
, 17. juni 2009 og 13. september 2012.
- ^
Peter Schøler:
Frimurerne havde uorden i rækkerne
,
Politiken
, 16. juni 2009.
- ^
Peter Thorup:
Bitter frimurerstrid afsluttes i dag
,
TV 2 Nyheder
, 16. juni 2009.
- ^
Simon Schultz van Engeland:
Medlem af Frimurerlogen afslører hemmelige ritualer
Arkiveret
26. september 2020 hos
Wayback Machine
,
Ekstra Bladet
, 15. maj 2016.
- ^
Ole Retsbo og Anders Bruun:
Gradssystemet (web.archive.org)
,
DR2 Temaaften om Frimurernes hemmeligheder
, DR, 5. maj 2007.
- ^
Per Beskow:
Frimureriet i offentlighetens ljus
Arkiveret
17. juni 2018 hos
Wayback Machine
,
Signum
, nr. 1, 1995.
- ^
a
b
c
Dag Sverre Mogstad:
Frimureri ? Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse
, Universitetsforlaget, 1994,
ISBN
82-00-03984-6
.
- ^
a
b
c
Roger Karsten Aase:
Frimurernes hemmeligheter ? Fortalt fra innsiden
, Kagge Forlag, 2009,
ISBN
978-82-489-0852-4
.
- ^
Peter Schepelern:
Ørkenens Sønner ? Bogen
, Gyldendal, 2008, s. 27-28,
ISBN
978-87-02-07313-3
.
- ^
a
b
Frimurerne (web.archive.org)
, højesteretsdom af 3. juni 1982 i sag 193/1977, U 1982.750 H,
Mediejura ? Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
.
- ^
a
b
Frimurerne (archive.is)
, højesteretsdom af 3. juni 1982 i sag 193/1977, U 1982.750 H,
Mediejura ? Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
.
- ^
Oluf Jørgensen:
Det handler om ytringsfrihed ? Mediejura
, Forlaget Ajour, 2004, s. 186-187,
ISBN
87-89235-89-4
.
- ^
a
b
Oluf Jørgensen:
Det handler om ytringsfrihed ? Mediejura
, Forlaget Ajour, 2. udgave, 2007, s. 193,
ISBN
978-87-92241-02-3
.
- ^
Oluf Jørgensen:
Det handler om ytringsfrihed ? Mediejura
, Forlaget Ajour, 2004, s. 186,
ISBN
87-89235-89-4
.
- ^
Ole Retsbo:
Kampen om de hemmelige ritualer
,
DR2 Temaaften om Frimurernes hemmeligheder
, DR, 5. maj 2007.
- ^
Jørgen Kjeldsen (red.):
I Guld og Himmelblat ? Frimureriet i Danmark gennem 250 ar, 1743-1993
, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 2. oplag, 1993,
ISBN
87-17-06379-5
.
- ^
a
b
Ole Retsbo:
Kendte frimurere (web.archive.org)
,
DR2 Temaaften om Frimurernes hemmeligheder
, DR, 5. maj 2007.
- ^
Om Ordenen
Arkiveret
12. juni 2018 hos
Wayback Machine
, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
- ^
Frimureriets historie
Arkiveret
18. juni 2018 hos
Wayback Machine
, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
- ^
Facebook-opslag 15. juni 2018
, Den Danske Frimurerordens officielle Facebook-side.
- ^
Facebook-opslag 24. maj 2015
, Den Danske Frimurerordens officielle Facebook-side.
- ^
a
b
Emilie Koefoed:
Det hemmelige broderskab pa Blegdamsvej
Arkiveret
7. maj 2019 hos
Wayback Machine
,
Netudgaven
, 12. juli 2017.
- ^
a
b
Jørgen Kjeldsen (red.):
I Guld og Himmelblat ? Frimureriet i Danmark gennem 250 ar, 1743-1993
, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 1992, s. 161-174,
ISBN
87-17-06379-5
.
- ^
Matrikel For Den Danske Frimurerorden 2017-2018 (web.archive.org)
, Den Danske Frimurerordens internetshop.
- ^
Matrikel For Den Danske Frimurerorden 2017-2018 (archive.is)
, Den Danske Frimurerordens internetshop.
- ^
Matrikel Den Danske Frimurerorden
, bibliotek.dk.
- ^
Edgar Collin:
Fremragende danske Frimurere
, bind 1 og 2, L.A. Jørgensen, 1872 og 1875.
- ^
Koncert og alsang i Svostrup
Arkiveret
22. juni 2018 hos
Wayback Machine
,
mja.dk ? Midtjyllands Avis' nyhedssite
, 2. juni 2016.
- ^
Lars Henriksen:
"Nar livet bider lidt, sa bider man igen"
Arkiveret
19. juni 2018 hos
Wayback Machine
,
Kristeligt Dagblad
, 17. oktober 2013.
- ^
a
b
Arno Saxe (red.):
Meddelelser fra Den Danske Frimurerorden
, nr. 97, september 1975, volume V, s. 1523-1524.
- ^
a
b
Nils Georg Bartholdy, Sune Lindh, Leif Endre Grutle og Arni Gunnarsson (red.):
Acta Masonica Scandinavica
, nr. 20, 2017, s. 9-11,
ISBN
978-87-87074-41-4
.
- ^
Nils Georg Bartholdy, Sune Lindh, Leif Endre Grutle og Arni Gunnarsson (red.):
Acta Masonica Scandinavica
, nr. 20, 2017, s. 24-27,
ISBN
978-87-87074-41-4
.
- ^
Jørgen Kjeldsen (red.):
I Guld og Himmelblat ? Frimureriet i Danmark gennem 250 ar, 1743-1993
, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 1992, s. 71,
ISBN
87-17-06379-5
.
- ^
a
b
c
d
Sagsakter for perioden 19. marts 2007 til 30. maj 2011 vedr. Den Danske Frimurerordens overtrædelse af straffelovens § 132
Arkiveret
7. august 2018 hos
Wayback Machine
, Wikimedia Commons.
- ^
Den Danske Frimurerordens invitation af 4. marts 2008 til rigsarkivaren
, Wikimedia Commons.
- ^
Statens heraldiske konsulents skrivelse af 17. marts 2008 til rigsarkivaren vedr. Den Danske Frimurerordens overtrædelse af straffelovens § 132
, Wikimedia Commons.
- ^
Rigsarkivets brev af 25. marts 2008 til Den Danske Frimurerorden vedr. overtrædelse af straffelovens § 132
, Wikimedia Commons.
- ^
Erik Ansvang:
Passer & Vinkel (11 af 13) ? Symboler pa hovedet
Arkiveret
29. maj 2018 hos
Wayback Machine
,
VisdomsNettet
.
- ^
Kirsten Lindberg:
I skyggen af Boas og Jakin ? De københavnske frimurerhuse fra 1743 til i dag
, Tegnestuen Tilia Montana, 2002, s. 98-99,
ISBN
87-988830-1-1
.
- ^
Kirsten Lindberg:
I skyggen af Boas og Jakin ? De københavnske frimurerhuse fra 1743 til i dag
, Tegnestuen Tilia Montana, 2002, s. 113,
ISBN
87-988830-1-1
.
- ^
Jørn Nedergaard (ansvh.) og Erik Rasmussen (chef-red.):
Frimurer ? Tidsskrift for Den Danske Frimurerorden
, nr. 36, november 2011, argang 61, s. 34,
ISSN
1603-3450
.
- ^
Palle Wulff-Jørgensen, Bjarne Heidtmann, Erik Rasmussen, Niels Arne Dam, Jon Bloch Skipper og Peter Dall (red.):
En Stormester i Den Danske Frimurerorden
, Den Danske Frimurerorden, 2013.
- ^
Palle Wulff-Jørgensen, Bjarne Heidtmann, Erik Rasmussen, Niels Arne Dam, Jon Bloch Skipper og Peter Dall (red.):
En Stormester i Den Danske Frimurerorden
, Den Danske Frimurerorden, 2013, s. 27.
- ^
Jørgen Hegner Christiansen:
Vilhelm Tvede
Arkiveret
9. januar 2019 hos
Wayback Machine
,
Weilbachs Kunstnerleksikon
, 4. udgave, 1994, Slots- og Kulturstyrelsen.
- ^
Svend Erik Husum og Per Nielsen (red.):
Provinsiallogen i Arhus 1959-2009
, Provinsiallogen i Arhus / Den Danske Frimurerorden, 2008, s. 11.
- ^
Odense
Arkiveret
26. april 2018 hos
Wayback Machine
, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
- ^
Svend Erik Husum og Per Nielsen (red.):
Provinsiallogen i Arhus 1959-2009
, Provinsiallogen i Arhus / Den Danske Frimurerorden, 2008, s. 145-146.
- ^
Svend Erik Husum og Per Nielsen (red.):
Provinsiallogen i Arhus 1959-2009
, Provinsiallogen i Arhus / Den Danske Frimurerorden, 2008, s. 155.
- ^
a
b
Jørgen Kjeldsen (red.):
I Guld og Himmelblat ? Frimureriet i Danmark gennem 250 ar, 1743-1993
, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 2. oplag, 1993, s. 155,
ISBN
87-17-06379-5
.
Eksterne henvisninger
Artikler
Optagelsesritualer
Gradsbeklædninger
Videoer