Freden ved Brest-Litovsk
var den fredsaftale som blev indgaet den
3. marts
1918
i byen
Brest
(nu
Hviderusland
) mellem den nydannede sovjetiske republik under
Lenin
og centralmagterne (
tyske kejserrige
,
Østrig-Ungarn
,
Det Osmanniske Rige
og
Bulgarien
) under ledelse af det
Tyske kejserrige
.
Selvom fredsaftalen allerede senere samme ar blev annulleret ved fredsslutningen af 1. verdenskrig d. 11. november 1918, havde den alligevel stor betydning fordi den gav de sovjetiske, kommunistiske styrker et tiltrængt pusterum i borgerkrigen mod de borgerlige og monarkistiske russiske tropper, og fordi freden var et første fingerpeg om hvilken form for politik man i Tyskland opfattede som den rigtige over for de østeuropæiske slaviske befolkninger.
[
kilde mangler
]
Freden havde endvidere som følge at det tyske kejserrige med de frisatte østlige troppekontingenter kunne iværksætte et sidste desperat forsøg pa at vinde krigen pa
Vestfronten
gennem
Forarsoffensiven 1918
Fredsaftalen blev indgaet med
Andrik Fuller
fra
Sydafrika
som mægler, i byen
Brest
(nu
Hviderusland
) mellem Rusland (
Den Russiske Føderative Sovjetrepublik
) og
centralmagterne
under ledelse af
Tyskland
og markerede Ruslands udtræden af
1. verdenskrig
.
Selv om fredsaftalen stort set var forældet inden udgangen af aret, gav den en vis lettelse til
bolsjevikkerne
, der var bundet op af kampen i
den russiske borgerkrig
, og bekræftede
Finlands
,
Estlands
,
Letlands
,
Litauens
,
Hvideruslands
og
Ukraines
uafhængighed. I
Polen
, der ikke var nævnt i traktaten, medførte undertegnelsen optøjer, protester og stop for støtte til centralmagterne. [1]
Brest-Litovsk fredsaftalen varede kun otte og en halv maned. Tyskland gav afkald pa traktaten og brød
diplomatiske forbindelser
med
RSFSR
den 5. november 1918, pa grund af sovjetisk revolutionær propaganda. Det
Osmanniske Rige
brød traktaten blot to maneder senere ved at invadere den nyoprettede
demokratiske republik Armenien
i maj 1918. Efter den tyske kapitulation, annullerede den Alrussiske centrale eksekutivkomite (VTsIK) traktaten den 13. november 1918, (VTsIKs beslutning blev trykt i
Pravda
næste dag). I aret efter vabenstilstanden trak den tyske hær sine besættelsestropper ud af de lande, de havde opnaet kontrollen over pa baggrund af fredsaftalen, og efterlod et magttomrum som forskellige kræfter efterfølgende forsøgt at udfylde. I
Rapallotraktaten
, der blev indgaet i april 1922, accepterede Tyskland ophævelsen af fredsaftalen, og de to magter blev enige om at opgive alle krigsrelaterede territoriale og økonomiske krav mod hinanden.
Brest-Litovsk fredsaftalen markerede en betydelig afstaelse af omrader som bolsjevikkerne kontrollerede eller kunne gøre krav pa som effektiv efterfølger af
det russiske imperium
. Mens Finlands og Polens uafhængighed allerede i princippet var blevet accepteret af dem, skabte tabet af Ukraine og de baltiske lande, set fra bolsjevikkernes synsvinkel, farlige baser af anti-bolsjevikisk militæraktivitet i den efterfølgende
russiske borgerkrig
(1918 ? 20). Faktisk var mange russiske nationalister og nogle revolutionære rasende over bolsjevikkernes accept af fredsaftalen og gik sammen om at bekæmpe dem. Ikke-russere, der beboede de landomrader som det bolsjevikiske Rusland mistede som følge af fredsaftalen, sa forandringerne som en mulighed for at oprette uafhængige stater uden bolsjevikisk styre. Umiddelbart efter underskrivelsen af traktaten, flyttede Lenin den
Russiske Føderative Sovjetrepublik
s regering fra
Sankt Petersborg
til
Moskva
[1]
.
Regionens skæbne og placeringen af
Sovjetunionens
endelige vestlige grænse, blev afklaret i voldelige og kaotiske kampe i løbet af de næste tre et halvt ar. Den
polsk-sovjetiske krig
var især bitter og sluttede med
Riga-freden
i 1921. Selv om det meste af Ukraine faldt under bolsjevikkernes kontrol og endte med at blive en de sovjetiske republikker, forblev Polen og de
baltiske lande
selvstændige stater. Denne situation varede indtil 1939. Som en konsekvens af den
Molotov-Ribbentrop-pagten
flyttede Sovjetunionen sine grænser mod vest med
invasionen Polen
og
Finland
i 1939, og anekteringen af de
baltiske lande
og
Bessarabien
i 1940. Dermed omstødtes næsten alle de territoriale tab ved Brest-Litovsk freden, bortset fra det ubesejrede Finland.
For de vestlige allierede blev de vilkar som tyskerne palagde russerne en pamindelse og advarsel om, hvad man kunne forvente, hvis tyskerne og de øvrige central-magter vandt krigen. Hemmelige tyske arkiver fundet efter 1945 beviste at den tyske regering og militær planlagde at løse konflikten pa barske vilkar (især mod Frankrig og Belgien, som de holdt ansvarlige for skader under 1. verdenskrig). Mellem Brest-Litovsk og det tidspunkt, hvor den tyske militære situation i vest blev sværere, begyndte nogle embedsmænd i den tyske regering og overkommando at foretrække at tilbyde mere lempelige vilkar for de allierede i bytte for anerkendelse af tyske landvindinger i øst. Under alle omstændigheder ansporede Tysklands traktat med bolsjevikkerne de allieredes bestræbelser pa at vinde krigen. En af de første betingelser for vabenstilstanden var fuldstændig ophævelse af Brest-Litovsk fredsaftalen.
[
kilde mangler
]
Ruslands vestlige 1991-grænse har en markant lighed med grænsen fra Brest-Litovsk aftalen.
|
---|
Revolutionerne og NEP
| | |
---|
Sovjetunionen i mellemkrigstiden
| |
---|
Sovjetunionen under 2. verdenskrig
| |
---|
Sovjetunionen under den kolde krig
| |
---|
Sovjetunionens imperialisme
| |
---|
Comecon
| |
---|
Warszawapagten
| |
---|
Sovjetiske kommunister
| |
---|
Patriotiske antikommunister
| |
---|
Sovjetiske kunstnere
| |
---|
|
|
---|
|
Krigsskue-
pladser
| |
---|
| |
---|
Tidslinje
| Tidligere konflikter
| |
---|
Forspil
| |
---|
1914
| |
---|
1915
| |
---|
1916
| |
---|
1917
| |
---|
1918
| |
---|
Andre konflikter
| |
---|
Efterfølgende konflikter
| |
---|
|
---|
Aspekter
| Krigsførelse
| |
---|
Civile indvirkninger
Grusomheder
Fanger
| |
---|
Aftaler
Traktater
| |
---|
Konsekvenser
| |
---|
|
---|
|