Ayatollah
Seyyid
Ruhollah Khomeini
(
persisk
: ??? ???? ????? ?????
R?
?
oll?h M?sav? Khomeyn?
) (født
24. september
1902
, død
3. juni
1989
[10]
) var en
iransk
shia
-
muslimsk
lærd og den politiske og andelige leder af den
Den iranske revolution
som væltede den sidste
shah
Mohammad Reza Pahlavi
. Han styrede som
Irans religiøse leder
landet fra shahens fald til sin død i
1989
. Khomeini har været blandt de mest indflydelsesrige mænd i det
20. arhundrede
. Han blev karet til Arets Mand af
Time Magazine
i
1979
. Af mange i den vestlige verden blev han opfattet som en skruppelløs fjende af Vesten, især
USA
.
Han var født i byen
Khomein
som
Ruhollah Mousavi
(???????? ?????) i
1902
. Som efterkommer af profeten
Muhammed
havde han ret til at bruge
Sayyid
foran sit navn. Khomeini fik titlen
ayatollah
i 1950-erne.
I
1964
blev han tvunget i eksil fra Iran for sin konstante kritik af
shah
Mohammad Reza Pahlavis
regering. Han blev først sendt til
Tyrkiet
, senere matte han flytte til
Irak
, hvor han boede, indtil han blev tvunget til at forlade landet i
1978
til
Neauphle-le-Chateau
i
Frankrig
. Ifølge
Alexandre de Marenches
(daværende leder af den franske efterretningstjeneste), foreslog Frankrig shahen, at de kunne ≪sørge for at Khomeini blev udsat for en dødelig ulykke≫. Shahen afslog attentat-tilbuddet, begrundet med at dette ville gøre Khomeini til
martyr
.
Khomeini blev en af de mest indflydelsesrige modstandere af shahens styre. I
1970
holdt Khomeini i
Najaf
en forelæsningsrække, der senere udkom i bogform med titlen
Den islamiske stat eller De retslærdes styre (vel?yat-e faq?h)
. Han gjorde heri op med det shiitiske præsteskabs politiske passivitet og skabte det teoretiske grundlag for Den islamiske republik
Irans forfatning
efter revolutionen.
Det islamiske samfund skulle baseres pa
islamisk ret
, alle love og aktiviteter skulle overvages af islamiske retslærde, og
monarkiet
skulle afskaffes.
Den religiøse leder
skulle være en
faqih
(islamisk retslærd), valgt af
en ekspertforsamling
af præster. Kort sagt: Shahens styre skulle erstattes af et præstestyre.
To uger efter at shahen havde forladt Iran, kom Khomeini tilbage
1. februar
1979
, indbudt af den antishah-revolution, som allerede var i gang. Vestlige mediekilder anslog, at op mod seks millioner revolutionære bød ham velkommen. Khomeini udrabte en midlertidig regering med
Mehdi Bazargan
som leder den 1. februar.
30.
og
31. marts
1979 afholdtes folkeafstemning om den fremtidige styreform. Over 98% af befolkningen stemte angiveligt for den islamiske republik.
Efterfølgende blev der holdt folkeafstemning for at godkende
Irans forfatning
. Efter forfatningen blev Iran ledet af savel
den religiøse leder
som
en præsident
. Der blev oprettet et
Vogternes Rad
som bl.a. havde til opgave at godkende kandidaturer til præsidentvalg og andre valg. Khomeini selv blev religiøs leder for livstid, som ≪leder af revolutionen≫ og d.
4. februar
1980
blev
Abolhassan Banisadr
valgt som første præsident i Iran.
4. november
1979
angreb en gruppe studenter, som var ivrige tilhængere af Khomeini, den
amerikanske
ambassade
i
Teheran
og tog 52 amerikanske statsborgere som gidsler (kvinder og minoriteter blev frigivet) og holdt dem frihedsberøvet i 444 dage. Det skete som reaktion pa, at USA nægtede at udlevere shahen. Besætterne kaldte ambassaden en "spionrede" og udgav i bogform 50 bind med optrykte dokumenter fra ambassadens arkiv.
Et amerikansk undsætningsforsøg mislykkedes som følge af helikopterstyrt. Den mislykkede operation blev set som en væsentlig grund til, at præsident
Jimmy Carter
tabte det følgende præsidentvalg til
Ronald Reagan
. Gidslerne blev frigivet samme dag, som Reagan overtog præsidentposten, den
20. januar
1981
.
Khomeini opfordrede til lignende islamske revolutioner i andre lande i
Mellemøsten
. Ledet af
Saddam Hussein
angreb
Irak
Iran. Irak havde ambitioner om at besætte sin olierige nabo (særlig
Khuzestan
-provinsen) og antog, at Iran var svækket af omvæltningerne. Det blev til otte ars
krig
. Den irakiske invasion, støttet af USA for at dæmme op for spredning af den islamiske revolution til de olierige golfstater, styrkede ironisk nok Khomeinis stilling. Hans personlige popularitet og magt var ubestridt, da han opfordrede iranerne til at kæmpe for deres land og religion mod det sekulære Irak.
Under Khomeinis styre blev islamisk lov indført med strenge adfærds- og paklædningsforskrifter for bade mænd og kvinder. Medierne var omend endnu mere ufrie end de havde været under shahen, og de nye forskrifter gjorde dagliglivet svært for især de moderne indstillede iranere. Styret udviklede sig i en brutal og undertrykkende retning med systematiske brud pa
menneskerettighederne
, herunder forskellige former for
tortur
.
En anden holdning er, at landet faktisk oplevede mere frihed og mindre tortur under Khomeinis styre, men at Vesten og især USA propaganderede mod regimet og dermed sørgede for at tilsløre billedet af landet, som siden Khomeini kom til magten bade har oplevet teknologisk, økonomisk og videnskabelig fremgang. Shahen var en tæt allieret af USA og England, derfor var det i USA's interesse at dække for ham.
I
1989
udtalte Khomeini en
fatwa
over
Salman Rushdie
, som indebar, at det var en religiøs pligt for muslimer at dræbe Rushdie som følge af den, efter Khomeinis og mange andre muslimers opfattelse,
blasfemiske
roman,
De Sataniske Vers
.
Khomeini døde
3. juni
1989
. Begravelsen udløste kaos i Teheran, da millioner af tilhængere søgte at fa et sidste glimt af afdøde. Tusinder kom til skade under tumulterne, flere blev mast ihjel og efter at liget faldt ud af kisten og ud til menneskemængden blev begravelsen afbrudt. Den blev genoptaget fem timer senere ? under svær bevogtning af sikkerhedsstyrker.
[11]
Khomeinis begravelse menes at være den største begravelse nogensinde. Flere millioner var mødt op for at fa et sidste glimt af deres revolutionsleder.
[
kilde mangler
]
- ^
DeFronzo 2007
, s. 287. "born 22 September 1901..."
- ^
"History Of Iran Ayatollah Khomeini - Iran Chamber Society"
. Iranchamber.com
. Hentet 5. januar 2013
.
- ^
"Khomeini Life of the Ayatollah By BAQER MOIN"
.
The New York Times
. Hentet 19. januar 2012
.
- ^
"Imam Khomeini Official Website | ????? ???? ?????"
. harammotahar.ir. Arkiveret fra
originalen
3. maj 2016
. Hentet 9. marts 2012
.
- ^
Karsh 2007
, s. 220. "Born on 22 September 1901
- ^
Navnet er anført pa engelsk og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
- ^
Bowering, Gerhard; Crone, Patricia; Kadi, Wadad; Stewart, Devin J.; Zaman, Muhammad Qasim; Mirza, Mahan, red. (28. november 2012).
The Princeton Encyclopedia of Islamic Political Thought
. Princeton University Press. s. 518.
ISBN
9781400838554
.
- ^
Malise Ruthven (8. april 2004).
Fundamentalism: The Search For Meaning: The Search For Meaning
(reprint udgave). Oxford University Press. s.
29
.
ISBN
9780191517389
.
- ^
Jebnoun, Noureddine; Kia, Mehrdad; Kirk, Mimi, red. (31. juli 2013).
Modern Middle East Authoritarianism: Roots, Ramifications, and Crisis
. Routledge. s. 168.
ISBN
9781135007317
.
- ^
Det er lidt uklart, hvornar han faktisk er død, men følgende kilde indikerer, at det ma være 4. juni, selv om man ofte ser datoen angivet til 3. juni.
"Khomeini, Imam of Iran And Foe of U.S., Is Dead"
. New York Times. 1989-06-04
. Hentet
2011-07-29
.
- ^
Ayatollah Khomeini Funeral ? YouTube
Af og om ayatollah Khomeini (i PDF):