Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Atlanterhavet
(eller
Atlanten
) er et
hav
, der dækker cirka 20 % af
jordens
overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgaet af
Stillehavet
. Det har navn efter titanen
Atlas
.
[1]
Hvis man tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal pa 106.450.000
km²
, med en gennemsnitlig dybde pa 3.332
meter
, og det giver et rumfang pa 354.700.000
km³
. Hvis man ikke tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal pa 82.362.000 km² med en gennemsnitlig dybde pa 3.926 meter, og det giver et rumfang pa 323.600.000 km³. Den største dybde er pa 9.200 meter.
Havbundens alder varierer meget.
[2]
For ca. 55 millioner ar siden begynde den
midtatlantiske ryg
at abne sig og presse
lava
op, som stivnede og dannede ny havbund. Jo nærmere man kommer den midtatlantiske ryg, jo yngre er havbunden. Midtryggen løber ogsa i dag ned igennem Atlanterhavet fra nord til syd. Med sine 65.000 km er den meget længere end nogen bjergkæde pa land. Den rager 3-5 km op over den øvrige havbund, og gar midt gennem
Island
.
[3]
Den midtatlantiske ryg er en undersøisk
bjergkæde
, der bliver presset op og til siden af den underliggende lava.
Amerika
og
Europa
/
Afrika
bliver saledes skubbet væk fra hinanden med en fart af ca. 2 cm om aret. Dermed bliver Atlanterhavet hele tiden større.
Nogle af verdens rigeste fiskeforekomster findes ved Atlanterhavets banker, f.eks.
Newfoundlandsbankerne
og
bankerne
omkring
De britiske øer
og
Norge
pa et par hundrede meters dyb.
[4]
En lang række store
havpattedyr
lever i Atlanterhavet; mod nord tæt ved
Ishavet
findes
hvalroser
og
søkøer
, mens andre dyr som
blahvalen
og
spækhuggere
findes i stort set hele havet. I de varmere omrader findes
grindehvaler
,
kaskelothvaler
og forskellige arter af
delfiner
.
De største vandmasser i Atlanterhavet er:
[5]
[6]
[7]
- Sargassohavet
– 3.5 million km
2
- Caribiske Hav
– 2.754 million km
2
- Middelhavet
– 2.510 million km
2
- Guineabugten
– 2.35 million km
2
- Mexicanske Golf
– 1.550 million km
2
- Norskehavet
– 1.383 million km
2
- Grønlandshavet
– 1.205 million km
2
- Argentinsk Hav
– 1 million km
2
- Labradorhavet
– 841,000 km
2
- Irmingerhavet
– 780,000 km
2
- Baffinbugten
– 689,000 km
2
- Nordsøen
– 575,000 km
2
- Sortehavet
– 436,000 km
2
- Østersøen
– 377,000 km
2
- Libyske Hav
– 350,000 km
2
- Levantiske Hav
– 320,000 km
2
- Keltiske Hav
– 300,000 km
2
- Det Tyrrhenske Hav
– 275,000 km
2
- Saint Lawrence-bugten
– 226,000 km
2
- Biscayabugten
– 223,000 km
2
- Det Ægæiske Hav
– 214,000 km
2
- Det Joniske Hav
– 169,000 km
2
- Det Baleariske Hav
– 150,000 km
2
- Adriaterhavet
– 138,000 km
2
- Den Botniske Bugt
– 116,300 km
2
- Kretensiske Hav
– 95,000 km
2
- Mainebugten
– 93,000 km
2
- Det Liguriske Hav
– 80,000 km
2
- Engelske Kanal
– 75,000 km
2
- Jamesbugten
– 68,300 km
2
- Bottenhavet
– 66,000 km
2
- Store Syrte
– 57,000 km
2
- Hebridehavet
– 47,000 km
2
- Irske Hav
– 46,000 km
2
- Azovske Hav
– 39,000 km
2
- Bottenbugten
– 36,800 km
2
- Venezuelabugten
– 17,840 km
2
- Campechebugten
– 16,000 km
2
- Lionbugten
– 15,000 km
2
- Marmarahavet
– 11,350 km
2
- Vadehavet
– 10,000 km
2
- Skærgardshavet
– 8,300 km
2
| Søsterprojekter med yderligere information:
|