Aksel Hauch Schiøtz
(født
1. september
1906
i
Roskilde
, død
19. april
1975
i
København
) var en dansk
cand.mag.
og
sanger
(
tenor
baryton
).
Han var søn af
arkitekt
Carl Schiøtz
(
1878
-
1957
) og Marie Hauch (
1878
-
1966
). Familien flyttede kort efter Aksels fødsel til
Hellerup
nord
for
København
, hvor han voksede op som den ældste i en børneflok pa fem.
Han mødte under sine studier pa
Københavns Universitet
Gerd Haugsted
(
Arhus
,
1908
-
Kbh.
,
2005
), ligeledes studerende pa universitetet (
cand. mag.
1935
i
fransk
&
latin
). De blev gift den
30. juni
1931
og fik fem børn, hvoraf døtrene
Birgitte
(gift Grimstad) og Annette gik sangervejen.
Efter
studentereksamen
(
Øregaard Gymnasium
1924
) studerede Schiøtz
dansk
og
engelsk
ved
Københavns Universitet
og tog embedseksamen (
cand. mag.
) i
januar
1930
med
bifag
i
sang
og
pædagogik
. Han blev samme sommer ansat som lærer ved
Marie Mørks Skole
i
Hillerød
(
1930
-
33
), derefter pa
Roskilde Katedralskole
(
1933
-
35
), hvor han underviste i
dansk
,
engelsk
,
tysk
og
musik
. Fra
1935
-
38
lærer pa
Vestre Borgerdydskole
i
København
. Herefter søgte og fik han
orlov
fra skolevæsenet for helt og fuldt at hellige sig sin sangerkarriere. Han var da lige fyldt 32 ar.
Schiøtz havde fra sine tidligste ar beskæftiget sig med musik og begyndte allerede i
gymnasiet
at synge tyske
lieder
og danske sange. Heri havde specielt sanglæreren
Hakon Andersen
(ven og samarbejdspartner med
Carl Nielsen
) en stor andel. Fik privatundervisning hos sangpædagogen
Agnete Zacharias
(
1889
-
1975
), og hans naturlige stemmeanlæg og flair gjorde ham til kirkesanger (
Helligandskirken
og
Christiansborg Slotskirke
). Han optradte desuden ved mange
koncerter
af mere
amatørmæssigt
tilsnit. Som medlem af en
terzet
bestaende af Schiøtz, Agnete Zacharias og
Sylvia Schierbeck
sang han i
1930
-
32
i
Radioen
. Fik efterhanden flere solistpartier bl.a. ved koncerter med
Studenter-Sangforeningen
.
Mogens Woldike
fik stor betydning for Schiøtz' karriere som medlem af de af Woldike grundlagte
Palestrina-Kor
og
Københavns Drenge- og Mandskor
.
I sin tid i
Roskilde
var Schiøtz medstifter (
1934
) og formand for
Roskilde Jazzklub
. Hans første pladeindspilninger er ogsa af moderne
jazz
-
oratorier
til skolebrug (
1934
-
35
). I
1935
optradte han ogsa pa
Det kgl. Teater
("Stærekassen") med
Thrymskvadet
og
Trompetkvadet
af
Bernhard Christensen
,
Herman D. Koppel
og
Sven Møller Kristensen
.
Sin første selvstændige sangaften gav han i
Odd Fellow Palæets
lille sal (Kbh.) i oktober
1936
.
Tidsrummet
1938
-
1946
var højdepunktet i Schiøtz' karriere: Han blev kanoniseret som "Den danske Sanger" og blev folkeeje.
Schiøtz indsang sine første solo-plader i
februar
1938
(sange af
Carl Nielsen
og
Henrik Rung
) pa opfordring af pladeselskabet
HMV
. Rejste samme sommer til
London
og fik knyttet personlig kontakt med bade HMV og
Glyndebourne Operaen
, hvor
Fritz Busch
understregede, at han behøvede
dramatisk
uddannelse, hvis han ville ga scenevejen.
I september 1938 begyndte han pa
Det kgl. Teaters Elevskole
og debuterede pa teatret som Ferrando i
Mozarts
Cosi fan tutte
i
1939
. Senere sang han i
Gounods
Faust
(
1940
). Han havde ogsa et mindre parti (2. gange) i
Beethovens
Fidelio
. Schiøtz fik aldrig fast engagement pa
Det kgl. Teater
og optradte kun som gæst, idet teatret i forvejen havde et antal habile
tenorer
pa lønningslisten, bl.a.
Marius Jacobsen
(
1894
-
1961
) og
Thyge Thygesen
(
1904
-
72
), der blev Schiøtz' største konkurrent, bade hvad angik det danske repertoire og kor- og oratorierepertoiret.
Einar Nørby
konkurrerede ogsa, nar det gjaldt danske sange
Med henblik pa scenen fik han
1938
-
39
privat sangundervisning hos
Valdemar Lincke
(
1869
-
1948
) og i efteraret
1939
hos
John Forsell
(
1848
-
1941
) i
Stockholm
. Forinden havde Schiøtz i foraret 1939 været med
Johannes Meyer
og
Ellen Malberg
pa en turne til
USA
, hvor de opførte
Kuhlaus
Elverhøj
ved
verdensudstillingerne
i
New York
og
San Francisco
. Pa vejen derover havde Aksel Schiøtz gjort ophold i
London
, hvor han begyndte indspilningen af
Die schone Mullerin
med
Gerald Moore
. Det blev kun til to sange, og først seks ar senere fuldførte de projektet.
Statsradiofonien
gjorde flittigt brug af Schiøtz' indspilninger men gav ham langt om længe ogsa egne studieudsendelser. Desuden medvirkede han i følgende koncerter med Radioens orkester og kor (ufuldstændig liste):
1938
1939
1940
1941
1942
Under
den tyske besættelse
(1940-45) blev han umadeligt populær gennem sine mange koncerter landet over (i musikforeninger og ved orkesterkoncerter i provinsen), ikke mindst gennem sine mange indspilninger af danske sange og romancer fra det
19.
og det tidlige
20. arhundrede
. Under
pseudonymet
"Den maskerede Tenor" indsang han ogsa en række
schlagere
af mere tvivlsom kvalitet. Ligeledes medvirkede han i
Weyse
-filmen
Jeg har elsket og levet
(
1940
), og optradte med stor succes pa
Det Ny Teater
(sæson
1942
-
43
; 102 opf.) i
Farinelli
(
Emil Reesen
) og i Schubert/
Bertes
Jomfruburet
(sæson
1941
-
42
; 106 opf.) samt i
Det kgl. Teaters
opsætninger pa Friluftsscenen i
Jægersborg Dyrehave
af
Drachmann
/
Lange-Mullers
Der var engang
(
1941
; 22 opf.) og
Gades
Elverskud
(
1942
; 25 opf.).
I foraret
1943
gav han ogsa koncerter i
Sverige
og
Finland
, bl.a. sang han tenorpartiet i
Mahlers
Das Lied von der Erde
i
Goteborg
.
Som
oratoriesanger
gjorde Schiøtz sig gældende i utallige opførelser i ind- og udland af
Handels
Messias
og
Samson
,
Haydns
Die Schopfung
og
Die Jahreszeiten
,
Mozarts
Requiem
og flere andre værker, inkl. moderne kirkeværker, bl.a.
Knudage Riisagers
Dansk Salme
fra
1943
. Han sang en enkelt gang
Beethovens
Missa solemnis
i
England
(
Cambridge
,
1946
).
Schiøtz fik en ny chance for at gøre sig internationalt kendt som
lied
-,
oratorie
- og
operasanger
, bl.a. ved at alternere for
Peter Pears
ved festspillene i
Glyndebourne
i
1946
i partiet som 'Male Chorus' ved uropførelsen (
12.6.
1946
) af
Benjamin Brittens
kammeropera
The Rape of Lucretia
, hvor
Kathleen Ferrier
sang titelpartiet. Forestillingerne blev skiftevis dirigeret af
Ernest Ansermet
,
Reginald Goodall
og Britten selv. Foruden opførelserne i Glyndebourne var opsætningen pa gæstespil forskellige steder i
England
og naede ogsa til
Holland
. Forinden havde Schiøtz i efteraret og forsommeren
1945
-
46
givet koncerter bade som lied- og oratoriesanger (
Messias
).
Alting sa lysende ud, men en dag skete katastrofen. I september
1946
fik han konstateret en
svulst
pa
hørenerven
(
tumor acusticus
), der blev
opereret
, men med følelige skader pa
stemmen
og
lammelse
af højre
ansigtsside
. Efter operationen i efteraret 1946 og en længere
rekonvalescens
sang Schiøtz igen i
København
den
14. september
1948
i
Odd Fellow Palæet
en
lied
-aften, med danske sange og
Schumanns
Dichterliebe
.
Anmeldelserne
var stralende og koncerten matte gentages.
Derefter fulgte der invitation til at synge i
Town Hall
i
New York
med
George Reeves
ved
klaveret
(
Die schone Mullerin
) i tre koncerter. Turen gik videre til
Canada
, hvor han i
Montreal
gav koncerter med
John Newmark
(
Dichterliebe
). Ved festspillene i
Edinburgh
(
1949
) gav han en selvstændig koncert med
Die schone Mullerin
. Og i januar
1952
var han pa en længere koncertturne i Nord
afrika
(
Algier
&
Marokko
), hvor han bl.a. medvirkede i
Messias
.
Allerede i december
1948
gik Schiøtz i pladestudiet og indsang en række plader, hvoraf mange ikke blev publiceret, fordi den kunstneriske kvalitet ikke var i top. En lang række optagelser fra arene
1949
-
1960
er bevaret for eftertiden. Bl.a. fra
Perpignan-festspillene
i
1951
hvor Schiøtz sang
Beethovens
An die ferne Geliebte
og en
Bach
-
kantate
med
Pablo Casals
som
dirigent
. Desværre er indspilningerne fra
1949
og efterfølgende ar ikke overført til
cd
.
Danmark
fandt ikke en stilling til Schiøtz som
sangpædagog
, men fra
1955
til
1957
virkede han som
professor
ved
University of Minnesota
i
Minneapolis
,
USA
, i
1958
-
61
ved
Royal Conservatory of Music
i
Toronto
, i
1961
-
68
ved
University of Colorado
i
Boulder
, og fra
1. september
1968
indtil sin død i
1975
ved
Danmarks Lærerhøjskole
i
København
, hvor der endelig blev oprettet et ekstraordinært
professorat
til ham. Han blev ogsa
Ridder af Dannebrog
.
Aksel Schiøtz blev bisat fra
Vor Frue Kirke (Domkirken)
i København den
24. april
1975
under stor offentlig bevagenhed og deltagelse.
Københavns Drengekor
(
Mogens Woldike
,
dir.
) sang og
Else Paaske
foredrog
J.S. Bachs
Komm susser Tod
ved højtideligheden, der blev forrettet af
domprovst
Verner Hansen
.
Schiøtz ligger begravet pa kirkegarden,
Rabjerg Kirke
ved
Skiveren
i
Skagen
, hvor familien havde sommerhus.
I sin
nekrolog
over Schiøtz skriver
Hansgeorg Lenz
i
Information
"Han var som en naturlov for den danske sang. Selv hvad han her vitterligt aldrig har lagt stemme til, har man alligevel netop med den ligesom i ørene og herudfra taget højde for. At have hørt ham er en af de erfaringer, man kun gør en gang i sit liv. Alt efter ham ma finde sig i at blive malt hermed. Endnu er der ingen, som ikke er blevet fundet for let" (Inf. 21.4.1975).
- Gerd og Aksel Schiøtz:
Kunst og kamp
(Kbh. 1951), 238 s. (selvbiografiske erindringer + diskografi)
- se hertil:
Østen for Øst og vesten for Vest
, kronik i
Politiken
, 24.2.1952 af Gerd Schiøtz om en 3 ugers koncerttur til Nordafrika i januar 1952.
- Aksel Schiøtz:
The Singer and His Art. Foreword by Gerald Moore
(New York 1969) ? med diskografi.
- pa dansk (ved Gerd Schiøtz):
Sangerens kunst
(Kbh. 1970), 227 s.
- Aksel Schiøtz:
Om at synge dansk
(Kbh. 1983), 16 s.
Andet
- Neville Cardus:
Kathleen Ferrier. En Mindebog
. Med dansk forord af Aksel Schiøtz (Kbh. 1954), 127 s.
- Festskrift til Gunnar Heerup
. Aksel Schiøtz medredaktør og bidragsyder (Egtved 1973), 272 s.
- Sange tilegnet Aksel og Gerd Schiøtz
- Dørumsgaard, Arne (ed.): Five Bellmann Songs (with piano acc.), Vol. I, Book 11 (Paris 1963)
- Harder, Egil:
Den blaa Anemone
(Kai Munk) (Kbh. 1945)
- Koppel, H.D.: To Sange op. 51, nr. 2-3
Majsangen & Naturens Afsked
(Johs. V. Jensen) (Kbh. 1951)
- Lauridsen, Laurids:
Syng om Fred
(K. Munk) (Kbh. 1944)
- Tarp, Svend Erik:
Her har Hjertet hjemme
(O. Gelsted) (Kbh. 1940)
Udgivelser
- The Aksel Schiøtz Anthology of Nordic Solo Songs
. Foreword by Gerd Schiøtz, 5 bind (Egtved 1984-88)
- Herbert Rosenberg:
Aksel Schiøtz. A Discographie
(Nationaldiskoteket, Kbh. 1966), 48 s. (Registrerer i alt 312 optagelser mellem 1934-1960, ikke alle publicerede. Diskografien er ikke fyldestgørende, idet flere indspilninger mangler.)
- Jens Louis Petersen:
Aksel Schiøtz Recordings in Chronological Order from 1929-1946
(i tekstheftet til) Danacords box af 5 LP's, DACO 161-65 (Copenhagen, 1983).
- Danacord:
The Complete Aksel Schiøtz Recordings 1933-1946
, Vols. 1-10 [11 cd's], DACOCD 451-460 (Copenhagen, 1996-98)
Schiøtz har medvirket i en
film
som
skuespiller
/sanger, hvori han synger 6
Weyse
-sange:
- og lægger desuden stemme til sange i fire andre film:
| Artiklen om Aksel Schiøtz kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
|