Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold . Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Et gymnasium er en skole , hvor eleverne efter tre ars skolegang kan tage teknisk studentereksamen ( htx ) Merkantil studentereksamen ( hhx ) og almen studentereksamen (stx). Nogle steder udbydes ogsa toarig højere forberedelseseksamen (hf) samt studentereksamen som kursus, der ligeledes tager to ar. Desuden er der IB -diplomet i Danmark. Gymnasiet giver adgang til videregaende uddannelser . Gymnasiet kan tages lige efter grundskolen ( folkeskolens afgangseksamen ) i 9. klasse.

Historisk [ rediger | rediger kildetekst ]

I det gamle Grækenland var gymnasion det sted, hvor den mandlige ungdom modtog legemlig og i anden række andelig uddannelse. De unge mænd trænede nøgne , hvad der forklarer oprindelsen til gymnasium , nemlig af gymnazesthai (= "at træne nøgen"). Platons akademi i Athen var et græsk gymnasium. I middelalderen kaldtes de første universiteter i Italien til tider gymnasium eller academia , men betegnelsen universitet blev snart den almindelige. I Tyskland blev i sammenhæng med reformationen oprettet gymnasier, der var en form for højere læreanstalter. De udviklede sig til gymnasia academica , der tilnærmelsesvis fungerede som universiteter, og flere af dem blev senere til egentlige universiteter.

Med tiden fik gymnasier den moderne betydning: læreanstalter, der har ret til at dimittere elever til universiteter. Foruden i Tyskland kendes betegnelsen i Østrig , Rusland , Danmark , Norge , Sverige og Nederland . I Danmark oprettedes der latinskoler efter reformationen i de fleste købstæder . De første skoler ved navn gymnasium grundlagdes i 1529 i Malmø (nedlagt 1537 ) og i Lund 1620 (nedlagt 1668 ). I Odense blev der oprettet et gymnasium i 1621 , som blev lagt sammen med Odense Katedralskole i 1802 . I Danmark blev latinskolerne (ogsa kaldt: lærde skoler) i 1903 til gymnasier. De af skolerne, der var blevet statsejede, kaldte man statsskoler . Nogle skiftede navn, da ejerskabet overgik til amterne 1. januar 1986 (fx Frederiksborg Statsskole til Frederiksborg Gymnasium og HF ), mens andre beholdt det gamle navn (fx Horsens Statsskole ). Da amterne blev nedlagt i 2007 , overgik de amtsejede gymnasier til at være selvejende institutioner . I Danmark er var pr. 2014 168 institutioner, der udbyder stx, hf eller IB -eksamen. ^[1]

Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser [ rediger | rediger kildetekst ]

Fra den 1. marts 2019 tradte de nye adgangskrav til gymnasiet i kraft. For at blive optaget pa stx, htx eller hhx direkte efter 9. og/eller 10. klasse, skal eleven opfylde følgende nye adgangskrav: ^[2]

• Eleverne skal i den sakaldte uddannelsesparatheds-vurdering i folkeskolens 8. og 9. klasse og eller 10. klasse opna standpunkts-karakterer pa 5 i gennemsnit.

• Far eleven et gennemsnit ved afgangseksamen pa 6 eller derover, er eleven sikker pa at fa adgang til gymnasiet.
• Et snit pa 5 i sine standpunktskarakter i april i 9. klasse og eller 10.klasse betyder, at eleven skal opna samme snit ved afgangseksamen for at være sikret adgang.
• Sker det ikke, har man dog forsat mulighed for at fa en gymnasieuddannelse.
• Elever, der ikke opnar et resultat ved folkeskolens afgangseksamen, der svarer til uddannelsesparatheds-vurderingens 5-tal, har krav pa at komme pa gymnasiet, hvis de opnar et gennemsnit pa mindst 3 i gennemsnit af de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen. Men eleven skal eventuelt til samtale.
• Er eksamens-gennemsnittet helt nede mellem 02 og 3, skal eleven til en tvungen vejledningssamtale.

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Gymnasialt niveau
• Gymnasielærer
• Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
• Lyceum
• Kristeligt Forbund for Studerende

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• ≫Den danske Latinskoles og Gymnasieskoles Historie≪ af rektor Julius Nielsen i: Dansk Skole-Stat under redaktion af professor N.A. Larsen, Arthur Jensens Forlag, København 1933-34, bind 1, side 151 ff.
• Gymnasieskolens historie