Richterskala-hændelser
Hændelse
|
Niveau
|
Jordskælvet i Valdiva, Chile 1960
|
9,5
|
Jordskælvet ved Prince William Sound, Alaska 1964
|
9,2
|
Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004
|
9,1
|
Jordskælvet i Kamtjatka, Sovjetunionen 1952
|
9,0
|
Jordskælvet ved Sendai, Japan 2011
|
9,0
|
Jordskælvet i Chile 2010
|
8,8
|
Jordskælvet i Tyrkiet og Syrien 2023
|
7,8
|
Jordskælvet i Pakistan 2005
|
7,6
|
Jordskælvet i Chile 2011
|
7,1
|
Jordskælvet i Haiti 2010
|
7,0
|
Jordskælvet i sydvestlige Tyrkiet 2017
|
6,7
|
Jordskælvet i Sydskandinavien 2008
|
4,7
|
Jordskælvet i Nord- og Vestjylland 2010
|
4,7
|
Jordskælvet i Nord- og Vestjylland 2018
[1]
|
3,4
|
Fyrværkeriulykken i Seest
|
2,2
|
Richterskalaen
bliver brugt til at male styrken af
jordskælv
. Skalaen blev skabt af
seismologen
Charles Francis Richter
fra
Californien
i
1935
. Skalaen maler
vibrationernes
styrke for at bestemme, hvor kraftigt jordskælvet er.
Richterskalaen var i sin oprindelige definition en
logaritmisk
skala med
grundtal
10: For hver gang tallet stiger med en bliver den malte
amplitude
af rystelserne 10 gange større. Dette svarer (for moderate rystelser) til, at den samlede
energi
frigjort i skælvet bliver 10
3/2
? 31,6 gange større. I moderne seismologi benyttes dog primært en energibaseret definition, fordi den for skælv over styrke ca. 7 giver et bedre billede af skælvets sande omfang end den amplitude-baserede.
Skalaen kaldes sommetider for
den abne richterskala
, fordi der ikke er noget fast minimum eller maksimum. Der findes ingen 'lukket' richterskala, hvorfor præfikset 'aben' er overflødigt, bade i praksis og i teorien.
Medens et jordskælvs absolutte størrelse angives pa Richterskalaen, sa angives den tilsyneladende størrelse pa
Mercalliskalaen
. Mercalliskalaen er en intensitetskala, som afhænger af jordskælvets størrelse, og hvor langt væk iagttageren er, og pa hvilken undergrund iagttageren befinder sig. Saledes kan selv meget store jordskælv opleves med en intensitet langt nede pa Mercalliskalaen, hvis blot iagttageren er langt nok væk.
Vibrationerne er forskellige, idet der forekommer tre forskellige
seismiske bølger
: P-bølger, S-bølger og L-bølger.
P-bølger er de primære bølger; de bevæger sig hurtigst og presser ligesom energien frem fra centrum. S-bølger eller sekundære bølger er de næst hurtigste og bevæger sig op og ned og ryster jordlagene; S-bølger kan ikke gennemtrænge flydende materialer, sa de kan ikke passere
jordens kerne
. L-bølger eller overfladebølger bevæger sig tæt ved overfladen og kan medføre store ødelæggelser.
I de seneste 100 ar er over en million mennesker omkommet ved jordskælv. Mellem
1906
og
2005
har der været 13 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5 pa
Richterskalaen.
[2]
Oprindeligt havde Richter tænkt, at skalaen kun skulle være til lokalt,
kalifornisk
brug; men den vandt hurtigt udbredelse til seismologer verden over. Richter havde skabt skalaen i nært samarbejde med sin kollega, Beno Gutenberg; men vistnok var Gutenberg sa genert ved at
interviewes
, at Richter blev ansigtet udad, og derfor fik skalaen opkaldt efter sig. Den er uden øvre grænse. Selv sagde Richter, at
naturen
sætter grænsen, ikke skalaen. Teoretisk kan det derfor godt lade sig gøre at komme op over styrke 10; men det er endnu ikke blevet malt.
[3]
- 2 Mærkes sjældent af mennesker.
- 2,5 Energi tilsvarende et moderat
lynnedslag
.
- 3,5 Energi tilsvarende et kraftigt lynnedslag.
- 4 Føles af mennesker, og der er mulighed for ødelæggelser.
- 5 Energi tilsvarende en gennemsnitlig
tornado
.
- 6 Energi tilsvarende
atombomben i Hiroshima
. Ødelæggelser med dødsofre.
- 7 Kraftige skælv, omfattende skader, dødsofre og iblandt
tsunamier
.
- 8 Energi tilsvarende verdens største atomsprængning.
- 9 Svære ødelæggelser.
[4]
I
Danmark
har vi cirka to til ti gange om aret et lille lokalt jordskælv, der ligger i skalaen mellem 1,5 til 4,5. Det er mest sandsynligt at mærke et jordskælv, hvis man befinder sig i
Thy
eller
Nordsjælland
.
Det seneste jordskælv, som mærkedes i Danmark, skete den 16. september 2018 kl. 10:57 og havde en styrke pa 3,4 pa Richterskalaen ved Holstebro (56.36N 8.66E).
[5]
Før det var det seneste den 19. februar 2010 klokken 22:09 og havde en styrke pa 4,7 pa Richterskalaen. Jordskælvets
epicenter
la 45 km nordvest for
Thyborøn
. Jordskælvet kunne mærkes i hele Nordjylland, og dele af Midt- og Vestjylland samt enkelte steder i Norge.
[6]
Der har sa vidt vides ikke været nogen dødsfald ved jordskælv i Danmark. I 2008, da et jordskælv pa 4,7 pa Richterskalaen ramte
Sjælland
i cirka fem sekunder om morgenen d. 16. december
[7]
[8]
, døde dog en
kat
og en
skildpadde
.
[9]
| Spire
|
| Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.
|