Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En
historiker
er en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, eller som har en uddannelse inden for dette felt. Selv om begrebet kan benyttes bade om
professionelle
og amatører, anvendes det oftest synonymt med
faghistoriker
, dvs. en udøver af faget, der har en afsluttet
eksamen
i fra et universitet eller en højere læreanstalt. I
Danmark
og en række andre lande er en
kandidatgrad
i historie forudsætningen for at undervise i faget i
historie
gymnasiet
, og en del historikere arbejder som
forskere
eller pa
museer
. En historiker, der har faet antaget en
disputats
er berettiget til titlen
dr.phil
.
Indtil
1848
indgik historie i
Danmark
som en del af en
embedseksamen
, men med etableringen af muligheden for at studere til mag.art. (
magisterkonferens
) med historie som eneste emne ved
Københavns Universitet
indledtes en professionalisering af faget. Det blev i stigende grad et felt, hvor de universitetsuddannede historikere dominerede. Saledes blev
Historisk Tidsskrift
med tiden et organ for kommunikation af forskningsresultater mellem de professionelle historikere og artikler om
geografi
og
antropologi
forsvandt.
Historisk metode
(i særlig grad
kildekritik
) kom ogsa til at spille en større rolle. I denne forbindelse var
Kristian Erslev
en dominerende skikkelse som
professor
i historie fra
1883
.
Caspar Paludan-Muller
, der var professor
1872
-
1882
, havde dog allerede bidraget til denne udvikling ? ogsa i sine arbejder før tiden som professor. Bade Paludan-Muller og Erslev var inspirerede af
Leopold von Ranke
i deres opfattelse af fagets metoder, ligesom de grundlagde den opfattelse af historikerens virkefelt som synonymt med
empiriske studier af fortiden
, som prægede faget indtil 1970-erne.
[1]
I
1929
blev det ogsa muligt at studere historie pa
Aarhus Universitet
, og siden er
Odense Universitet
,
Aalborg Universitet
og
Roskilde Universitet
ogsa blevet muligheder. I forlængelse af udbygningen af uddannelserne er der opstaet en konkurrerende tradition til den Erslevske, idet
det funktionelle kildebegreb
og den
postmodernistiske
diskursanalyse
har vundet indpas i faget.
[1]
Endvidere er der opstaet interesse for historiefaget i en
ideografisk
kontekst og det enkelte individs historiske erkendelsesproces.
[1]
Den
metafysiske
og
narrative
historieforstaelse kan ses som en udløber af
den sproglige vending
.
[2]
Hermed er der opstaet forøget fokus pa selve historieformidlingen, som er et hjørne af historiefaget, der ogsa har tiltrukket ikke-faguddannede. Det har i Danmark givet rum for en samling af professionelle formidlere med bred appel, kendt som
populærhistorikere
.
Interessen for historie med udgangspunkt i en selv og de omgivelser, man befinder sig i, har dannet grobund for endnu en type "ikke-faghistoriker",
amatørhistoriker
, der som udgangspunkt mest (men ikke nødvendigvis kun) beskæftiger sig med slægts- og lokalhistorie.
- Sven Aggesen
, adelsmand og historiker, født ca.
1140
-
50
, dødtidspunkt ukendt
- Saxo
, sekretær og historiker, ca.
1150
-
1220
- Hans Svaning
, professor og historiker,
1503
?
1584
- Anders Sørensen Vedel
, præst og historiker,
1542
-
1616
- Arild Huitfeldt
, historiker og rigskansler,
1546
-
1609
- Peder Hansen Resen
, historiker og topograf,
1625
-
1688
- Ludvig Holberg
, forfatter og videnskabsmand,
1684
-
1754
- Hans Gram
, filolog og historiker,
1685
-
1743
- Johannes Peder Anchersen
,
1700
-
1765
- Ove Malling
, embedsmand og historiker,
1747
-
1829
- Frederik Sneedorff
, professor og historiker,
1760
-
1792
- Caspar Frederik Wegener
, gehejmearkivar og historiker,
1802
-
1893
- Caspar Paludan-Muller
, professor og historiker,
1805
-
1882
- Carl Ferdinand Allen
, professor og historiker,
1811
-
1871
- Evald Tang Kristensen
, folkemindesamler,
1843
-
1929
- Adolf Ditlev Jørgensen
, arkivmand og historiker,
1840
-
1897
- Carl Frederik Bricka
, arkivmand, historiker og personalhistoriker,
1845
-
1903
- Kristian Erslev
, rigsarkivar og historiker,
1852
-
1930
- Aage Friis
, professor og historiker,
1870
-
1949
- Erik Arup
, professor og historiker,
1876
-
1951
- Hans Peter Hansen (folkemindesamler)
, museumsleder
1879
-
1961
- Vilhelm la Cour
, historiker,
1883
-
1974
- Astrid Friis
, professor, historiker,
1893
-
1966
- Fridlev Skrubbeltrang
, dr. phil., landbrugshistoriker,
1900
-
1988
- Povl Bagge
, professor, historiker,
1902
-
1991
- Aksel E. Christensen
, professor, historiker,
1906
-
1981
- Rudi Thomsen
, professor, oldtidshistoriker,
1918
-
2004
- Tage Kaarsted
, professor, kongelig ordenshistoriograf,
1928
?
1994
- Otto Mørkholm
, dr.phil, numismatiker og oldtidshistoriker,
1930
-
1983
- Nanna Damsholt
, docent, historiker,
1935
-
- Bent Jensen
, professor dr. phil, historiker,
1938
-
- Else Roesdahl
, arkæolog, historiker,
1942
-
- John T. Lauridsen
, forskningschef, dr. phil., historiker,
1951
-
- Henrik Skov Kristensen
Museumschef, ph.d., dr.phil, historiker,
1953
-
- Martin Rheinheimer
, professor Dr. habil, historiker, landskabsfotograf
1960
-
- Kare Johannessen
, Privat praktiserende historiker 1964
Danske populærhistorikere/historieformidlere
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
- Palle Lauring
, forfatter,
1909
?
1996
- Paul Hammerich
, journalist og forfatter,
1927
?
1992
)
- Erik Kjersgaard
, historiker og museumsdirektør, 1931-1995
- Ebbe Kløvedal Reich
, forfatter,
1940
?
2005
- Claus Deleuran
, tegneserietegner og -forfatter,
1946
?
1996
- Søren Nancke-Krogh
, arkæolog
- Kare Johannessen
, historiker, forfatter, foredragsholder og tv-vært,
1964
|
---|
Underdiscipliner
| |
---|
fagperson
| |
---|
Historieteori
| |
---|
Historiske tidsskrifter
| |
---|
Verdenshistorie
| |
---|