Verdensmusik
eller "world music" er et begreb der opstod i 1980'erne. Oprindelig gar det tilbage til
Peter Gabriels
initiativ til
WOMAD
-festivalen og hans pladeselskab
Real World
. Egentlig betegnede det et "
crossover
" mellem vestlig populærmusik og traditionelle, ikke-vestlige musikformer. Med genrens tiltagende popularisering, blev ofte ogsa selvstændige traditionelle
musikgenrer
kategorieret som verdensmusik, og dermed er begrebet blevet et synonym for "traditionel ikke-europæisk musik". Begrebet har været udsat for stigende kritik pa grund af dets
eurocentristiske
definition af musikken.
Siden omkring 1920 har begrebet "verdensmusik" i det arabiske kulturomrade staet for hvad man i vesten kalder "
klassisk musik
".
Denne artikel fortæller om begrebet som en særlig musikstilart, betegnende grænsedragene og
syntesen
mellem vestlig populærmusik og traditionelle, primært ikke-vestlige musikformer.
Siden 1960'erne har
jazzmusikere
, og særligt
John Coltrane
, ændret deres musikalske sprog i retning mod en især
indisk
og
afrikansk
lyd, melodi og rytme. Elementer fra traditionelle især ikke-vestlige musikformer er ligeledes blevet optaget i og bearbejdet af jazzmusikken.
Pa samme made begyndte rockgrupper som
The Beatles
og
The Rolling Stones
i anden halvdel af 1960'erne at eksperimentere med den indiske og
arabiske
lyd. Den indiske
sitar
-spiller
Ravi Shankar
var pa det tidspunkt meget populær i vesten. Allerede i de tidlige 1960'er var
exotica
-musikken blevet udviklet i USA, som forenede jazz, pop, samt
latinamerikanske
, afrikanske og hawaiianske elementer. Her blev der dog ikke lagt megen vægt pa autenticitet.
Denne integrering af ikke-europæiske elementer i populærmusikken var helt i trad med den moderne klassiske musik i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. arhundrede, der allerede havde beskæftiget sig med østeuropæisk
folkemusik
, foruden asiatisk musik som for eksempel de indonesiske
gamelan
-orkestre.
I 1990'erne fik verdensmusikken et stort opsving i popularitet, primært pa grund af Peter Gabriels pladeselskab Real World, der udsprang af WOMAD-festivalen, som han havde grundlagt i 1980'erne. Festivaler som WOMAD præsenterede kunstnere og grupper fra hele verden, som var ukendte i vesten. Pa den made blev eksempelvis
Nusrat Fateh Ali Khan
fra Pakistan og
Youssou N'Dour
fra Senegal kendte i vesten. De for det meste ikke-europæiske kunstnere producerede dog ofte under vestlige betingelser, til det vestlige marked, delvist ogsa med vestlige musikere og vestligt udstyr. Dermed blev musikken ofte tilpasset den vestlige musiksmag, fordi der blev produceret til det europæiske og nordamerikanske marked.
Et andet betydningsfuldt projekt opstod i 1990. Under navnet
One World One Voice
arrangerede musikerne
Kevin Godley
og
Rupert Hine
et overvejende sammenhængende musikstykke, hvor flere end halvtreds forskellige musikere og grupper fra hele verden deltog, herunder blandt andre
Afrika Bambaataa
,
Laurie Anderson
,
Mari Boine
,
Clannad
,
Johnny Clegg
,
Peter Gabriel
,
Bob Geldof
,
David Gilmour
,
Lou Reed
,
Ryuichi Sakamoto
,
Sting
,
Suzanne Vega
og
Leningrads Symfoniorkester
. Der blev udgivet et album med musikken og en film om tilblivelsen. Projektet, der ogsa havde naturbeskyttelse som budskab, skulle vise at musik er et medium og et sprog, der "tales" og forstas over hele verden.